Parter

A

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Jakob Krogsøe)

Afsagt af landsdommerne

Vagn Joensen, Karen anke Tørring og Lisa Rising (kst.)

Denne sag er anlagt af A, oprindeligt med påstand om, at sagsøgte Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøgtes eventuelle krav om betaling af restskat for indkomstårene 1992, 1993 og 1994, som omhandlet i kendelse afsagt af Landsskatteretten den 24. juli 2002 i sagsnr. 2-10560, er forældet.

Skatteministeriet har påstået frifindelse og har i duplikken nedlagt påstand til selvstændig dom, om at sagsøgeren til sagsøgte skal betale restskat vedrørende indkomståret 1992 med 33.435 kr. og vedrørende indkomståret 1993 med 56.897 kr., alt med renter i medfør af kildeskattelovens afsnit V.

Sagen blev den 8. februar 2005 berammet til domsforhandling den 9. august 2005. Ved skrivelse af 4. juli 2005 udtrådte sagsøgerens advokat af sagen, idet advokaten oplyste, at sagsøgeren ønskede at føre sagen personligt og ønskede domsforhandlingen udsat med henblik på fremlæggelse af yderligere materiale.

Ved beslutning af 6. juli 2005 fastholdt landsretten det berammede tidspunkt for domsforhandlingen med tilkendegivelse om udeblivelsesvirkninger.

Ved telefaxskrivelse af 8. august 2005 meddelte sagsøgeren, at han "på grund af sygdom" ikke var i stand til at give fremmøde til domsforhandlingen. I en medfølgende erklæring af samme dato fra en læge attesteredes, "at ovennævnte på grund af sygdom ikke kan møde i landsretten. Han vil være sygemeldt i ca. 1 uge." Det fremgår ikke af lægeerklæringen, på hvilket grundlag erklæringen er fremkommet.

Ved domsforhandlingen den 9. august 2005 gav sagsøgeren ikke møde. Sagsøgte påstod herefter sagsøgerens påstande afvist og dom for sagsøgtes selvstændige påstand, dog kun med hensyn til restskat for 1993.

Da sagsøger, som er lovligt indkaldt, er udeblevet fra domsforhandlingen, og da den fremsendte lægeerklæring ikke er tilstrækkelig dokumentation for, at sagsøger på grund af sygdom har været forhindret i at give møde, afvises sagsøgers påstande, og der afsiges dom i overensstemmelse med sagsøgtes selvstændige endelige påstand, der findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne, jf. retsplejelovens 362, jf. § 360 stk. 1.

Efter sagens forløb og udfald skal sagsøger betale sagens omkostninger til sagsøgte med 18.000 kr., hvoraf 1.800 kr. udgør godtgørelse for den af sagsøgte betalte retsafgift. Det bemærkes herved, at begge parters påstande vedrører samme skattetilsvar, hvorfor landsretten ved fastsættelse af sagens omkostninger har taget udgangspunkt i en sagsværdi på 152.565 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

De af sagsøgeren, A, nedlagte påstande afvises.

Sagsøgeren skal inden 14 dage til sagsøgte, Skatteministeriet, betale restskat vedrørende indkomståret 1993 med 56.897 kr., alt med renter i medfør af kildeskattelovens afsnit V. samt sagens omkostninger med 18.000 kr.