INDOG § 12, fastsætter, at der for personskatterestancer kan foretages udlæg i ejendele, der tilhører ægtefællen eller børn, hvis der er foretaget forgæves udlæg hos skyldneren selv. Dette gælder ifølge bestemmelsens sidste punktum ikke ved udlæg hos en indeholdelespligtig for beløb, som denne har været pligtig at indeholde.

Bestemmelsen i INDOG § 12, om udlæg i ejendele, der tilhører børn, er betinget af, at barnets formue eller afkast heraf medregnes ved skyldnerens skatteansættelse efter reglerne i KSL § 5, stk. 2. Bestemmelsen har kun betydning i begrænset omfang.

Der henvises til afsnit E.1.8., hvor betingelserne for anvendelse af INDOG § 12, er nærmere beskrevet.