| For så vidt angår inddrivelse af ejendomsskat henvises der til afsnit Q.4 og Q.4.6.1. Såfremt ejendomsskatterne, med tillæg af renter, ikke er betalt senest den 3. i den efter forfaldsdagen følgende måned, inddrives disse af RIM ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. hos den betalingspligtige efter Lov om Inddrivelse af gæld til det offentlige.
Hæfter på ejendommenEjendomsskatterne med påløbne renter hæfter på den pågældende ejendom i dens helhed og skal betales af den, der er ejer af ejendommen, jf. ejendomsbeskatningslovens § 29.
FortrinsstillingEfter § 2 i amtstueforordningen af 8. juli 1840 med senere ændringer hæfter skatter mv. på de ejendomme, de vedrører, med en fortrinsstilling frem for andre pantefordringer. Fortrinsretten bevares i 2 år fra det tidspunkt, kravet forfaldt til betaling. Kravet holdes dog i kraft, hvis restancerne senest 3 måneder efter 2 årsfristens udløb beordres fogeden til inddrivelse, og fogedforretningen fortsættes forsvarligt, eller når skyldneren inden fristens udløb er død eller hans bo er taget under skiftebehandling. De på fast ejendom hvilende ejendomsskatter er gyldige mod enhver uden tinglysning, jf. tinglysningslovens § 4, stk. 1.
Hvis fortrinsretten mistes som følge af manglende overholdelse af denne frist, vil panteretten for ejendomsskatterne stadig hvile på ejendommen, men på sidstepladsen. Et på baggrund af den lovbestemte panteret foretaget udlæg, der tinglyses i ejendommens tingbog, kan dog etablere en prioritet, som senere tilkomne rettigheder må respektere. Et udlæg vil således også efter udløbet af fristen på 2 år og 3 måneder kunne være hensigtsmæssigt.
Ejendomsskattebilletten indeholder som hovedregel andre kravstyper end ejendomsskatter, der er fortrinsberettigede i ejendommen. Der kan eksempelvis være tale om affaldsgebyrer, renovationsudgifter efter § 48 i lov om miljøbeskyttelse. Omvendt kan visse kravstyper være medtaget uden fortrinsret i ejendommen, eksempelvis tilslutningsudgifter vedrørende el, gas og varme og krav fra private vandværker.
Selvom skyldneren ikke er mødt, kan der foretages udlæg på pantefogdens kontor i skyldnerens ejendom for krav, der er sikret ved lovbestemt pant, jf. SKINDL § 7, stk. 4. Der kan efter RPL § 517, stk. 2, altid foretages udlæg i pantet, for ejendomsskatters vedkommende den faste ejendom. Pantefogeden kan dog, hvis denne af sociale eller andre grunde finder det hensigtsmæssigt, navnlig når restancen andrager små beløb, foretage udlæg i andre aktiver. |