InkassofirmaSKAT har indgået en aftale med et inkassofirma om inddrivelse af offentlige krav hos personer/virksomheder med adresse i udlandet. Aftalen vedrører udelukkende inddrivelse i de stater, som Danmark ikke har en inddrivelsesaftale med, eller hvor inddrivelsesaftalen ikke kan finde anvendelse. Inkassofirmaet anvender de retsmidler, der er i den pågældende stat til at inddrive kravet.

RIM skal ved fremsendelsen af begæringen til International Inddrivelse vedlægge seneste rykkerskrivelse, eksekutionsfundament samt oplysning om skyldners adresse i udlandet.

Beløbsgrænsen for fremsendelse af sag til inddrivelse er fastsat til DKK 5000 i Norden og DKK 11.000 uden for Norden.