RIM skal gennemføre en konkret betalingsevnevurdering efter reglerne i kapitel 6, hvis
- skyldneren indsender budgetskema, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 7.
- skyldner, som følge af væsentligt ændrede økonomiske forhold anmoder derom, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 10.
Lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevnevurdering
Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, at
Den maksimale lønindeholdelsesprocent fastsættes som det månedlige afdrag efter stk. 2 ganget med 100 og divideret med den månedlige A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet af § 12 reduceret med det månedlige fradragsbeløb efter skattekortet.
Til brug for beregningen af lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevneberegning, skal følgende oplysninger anvendes:
Det månedlige afdrag er beregnet på baggrund af en konkret betalingsevneberegning efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6.
- Den månedlige A-indkomst og trækgrundlaget
Den månedlige A-indkomst skal forstås som det beløb, der skal betales A-skat af.
Trækgrundlag er det beløb, som der efter skattefradraget rent faktisk trækkes skat af.
Eksempel på A-indkomst og trækgrundlaget
Indtægt 20.000 kr.
+ værdien af evt. fri bil 4.000 kr.
- ATP-bidrag 30 kr.
- Eget pensionsbidrag 1.500 kr.
Bruttoløn 22.470 kr.
- AM-bidrag 1.797 kr.
- SP-opsparing * 0 kr.
A-indkomst (Indtægt der skal betales skat af) 20.673 kr.
- Månedsfradrag iflg. eSkattekort 3.025 kr.
Trækgrundlaget 17.648 kr.
*Pensionsopsparingen er suspenderet.
I dette eksempel udgør den månedlige A-indkomst 20.673 kr.
Trækgrundlaget udgør 17.648 kr.
- Skyldners månedlige skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet.
Oplysninger om skyldners månedlige skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet findes enten i eIndkomstregistret eller i skyldners forskudsoplysninger.
Der vil nedenfor blive givet et eksempel på omregning af lønindeholdelsesprocenten.
Eksempel:
Det månedlige afdrag efter betalingsevneberegningen udgør 4.630 kr.
Den månedlige A-indkomst udgør 20.673 kr.
Det månedlige skattekortfradrag er 3.025 kr.
Trækgrundlaget er 17.648 kr.
Lønindeholdelsesprocenten beregnes således:
Månedlige afdrag x 100
------------------------------------------------------------------
Månedlige A-indkomst - månedlig skattekortfradrag
Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende lønindeholdelsesprocent:
4.630 x 100
------------------------ = 26,2 % (nedrundes til 26 %)
20.673 - 3.025
Der vil herefter blive lønindeholdt 4.588 kr. svarende til 26 % af 17.648 kr. (trækgrundlaget). Det kan ikke forventes, at det lønindeholdte beløb fuldstændigt vil svare til det beløb, som er fremkommet ved betalingsevneberegningen, som det mulige månedlige afdragsbeløb.
Nedrunding af lønindeholdelsesprocenten
Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 2. pkt., at
Hvis den således beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent.
Det vil sige at uanset om lønindeholdelsesprocentens fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, skal lønindeholdelsesprocenten nedrundes til nærmeste hele procent, hvis den ikke udgør et helt tal.
Eksempel:
I det ovenfor under afsnit 5.3.1 anførte eksempel udgør lønindeholdelsesprocenten 11,05 %.
Efter nedrunding vil lønindeholdelsesprocenten udgøre 11 %.
Den maksimale lønindeholdelsesprocent
Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 3. pkt., at
Den samlede indeholdelsesprocent efter kildeskattelovens § 48, stk. 4, kan ikke overstige 100 procent.
Det vil sige, at uanset om lønindeholdelsesprocenten fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, kan den samlede indeholdelsesprocenten, det vil sige trækprocenten lagt sammen med lønindeholdelsesprocenten, ikke overstige 100 %.
Eksempel:
Hvis skyldners trækprocent i henhold til eSkattekortet udgør 40 %, kan den maksimale lønindeholdelsesprocent i henhold inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, eller § 13, stk. 1, højest udgøre 60 %.
Hvis lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, måtte udgøre f.eks. 65 %, kan der kun ske lønindeholdelse med 60 %.
Hvis lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3 eller § 13, stk. 1, således medfører, at den samlede indeholdelsesprocent overstiger 100, skal SKATs afgørelse om lønindeholdelse træffes med den procent, der kan rummes indenfor de 100 efter fradrag af trækprocenten i henhold til eSkattekortet. Det skal fremgå af afgørelsen at dette er tilfældet.
Den reducerede lønindeholdelsesprocent
Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 4. pkt., at
Hvis den lønindeholdelsesprocent, der er fastsat efter 2.-4. pkt., må antages at føre til væsentlig overdækning af gælden, kan der fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent.
Muligheden for at kunne fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent følger af forarbejderne til L 120, (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister). I disse forarbejder er det blandt andet anført, at:
"Med den foreslåede ordning (lønindeholdelse over eSkattekortet) kan der opstå situationer, hvor der er lønindeholdt mere, end der er fornødent til dækning af de krav, lønindeholdelsen skal dække."
"Det er således ikke muligt, som i dag, at udstede et restancekort, der angiver, hvor meget der skal indeholdes inden indeholdelsen bortfalder. Dermed er det ikke muligt at lade lønindeholdelsen stoppe automatisk, når et vist beløb er nået. Lønindeholdelsen vil naturligvis stoppe, når Det Fælles Lønindeholdelsesregister konstaterer, at de krav, der foretages lønindeholdelse for, er dækket."
Det anførte i forarbejderne dækker over den problemstilling, at der foretages for meget lønindeholdelse i den måned, hvor restancen bliver færdigbetalt. Lønindeholdelse over eSkattekortet vil i forbindelse med slutafregningen medføre, at skyldner kan have et større eller mindre beløb til gode hos SKAT, som hurtigst muligt skal udbetales til skyldner efterfølgende.
Bestemmelsen om en reduceret lønindeholdelsesprocent kan herefter finde anvendelse i 2 situationer:
- Der foretages en længerevarende lønindeholdelse hos skyldner. Der resterer nu en restgæld, der er væsentlig mindre end det beløb, der indeholdes ved lønindeholdelsen. I denne situation kan SKAT i forbindelse med den sidste lønindeholdelse for beløbet (slutafregningen) fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent.
Der bør ikke fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent, hvis der er truffet andre afgørelser om lønindeholdelse, der vil blive aktive, når den verserende lønindeholdelse har ført til indfrielse af gælden.
- SKAT har modtaget en mindre restance til inddrivelse, f.eks. en P-afgift. Restancen er væsentlig mindre end det beløb, der vil blive lønindeholdt hos skyldner ved én gang lønindeholdelse. I denne situation kan SKAT fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent, der fastsættes således at der alene lønindeholdes det beløb, der er nødvendigt til dækning af restancen incl. eventuelle renter og omkostninger.
Væsentlig overdækning af gælden
Det fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, 4. pkt., at den reducerede lønindeholdelsesprocent kan anvendes, hvor må antages, at lønindeholdelsesprocent, fastsat efter § 8, stk. 3, 2.-4. pkt., vil føre til væsentlig overdækning af gælden.
Det vil afhænge af den konkrete situation, hvornår der foreligger en væsentlig overdækning af gælden.
Fastsættelse af den reducerede lønindeholdelsesprocent
I forbindelse med fastsættelse af en reduceret lønindeholdelsesprocent foreslås det, at lønindeholdelsesprocenten fastsættes således, at der er sikkerhed for, at der lønindeholdes tilstrækkeligt til at dække restance indcl. renter og omkostninger.
Det månedlige afdrag
Ifølge § 13, stk. 2, består det månedlige afdrag til betaling af gælden af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 13, med fradrag af følgende udgifter:
- rimelige udgifter til bolig, jf. § 15
- nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 16
- udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. § 16-17
- bidragsforpligtelser, jf. § 18
- udgifter til særlige behov, jf. § 19
- udgifter til ganske særlige behov, jf. § 20
- et rådighedsbeløb, jf. § 21
- ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 22
- ydelser på anden gæld, jf. § 23
Det månedlige afdrag efter stk. 2 kan ikke overstige skyldnerens nettoindkomst opgjort efter § 14, jf. herved § 13, stk. 3.
I inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 4, 5 og 6 er anført:
Stk. 4. Er skyldnerens gæld i al væsentlighed stiftet før påbegyndelse af samlivet med ægtefællen, eller træffes der samtidig afgørelse om eftergivelse eller afsiges der samtidig gældssaneringskendelse vedrørende skyldnerens ægtefælle, eller afdrager ægtefællen offentlig gæld►,◄ udgør det månedlige afdrag skyldnerens nettoindkomst med fradrag af udgifterne i stk. 2 nr. 9 og halvdelen af udgifterne i stk. 2, nr. 1-7.
Stk. 5. Stk. 4, 1. led, finder ikke anvendelse, hvis ægtefællens nettoindkomst er lavere end halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7. Stk. 4, 2. led, finder ikke anvendelse, hvis skyldnerens eller ægtefællens nettoindkomst er lavere end summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.
Stk. 6. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 5, 2. pkt., betales alene afdrag vedrørende den gæld, der påhviler den af ægtefællerne, hvis nettoindkomst er tilstrækkelig til at dække summen af den pågældendes udgifter efter stk. 2, nr. 9, og halvdelen af udgifterne efter stk. 2, nr. 1-7.
Med ægtefælle sidestilles ifølge § 24 en samlevende. |