I SKM2007.647.SKAT er udtalt, at den budgetbetragtning, der kommer til udtryk i SKM2006.558.LSR, også finder anvendelse på de øvrige udgifter i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6. Har skyldner således en forpligtelse til at betale en udgift, som nævnt i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6, kan denne fradrages i nettoindkomsten, således at skyldners betalingsevne reduceres med en sådan udgift. Dette gælder uanset om der rent faktisk sker betaling af forpligtelsen.

Det fremgår af Landsskatterettens afgørelse i SKM2006.558.LSR, at det ikke efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 17, (nu § 18) er betingelse for fradrag af en bidragsforpligtelse, at der rent faktisk sker betaling af de løbende bidrag. Formuleringen af bekendtgørelsen § 12, stk. 2, (nu § 13, stk. 2) hvorefter afdraget fastsættes bl.a. under hensyn til klagerens udgifter, giver heller ikke i sig selv tilstrækkelig belæg for at antage, at der ved beregning af betalingsevne kun skal foretages fradrag for bidrag, der løbende betales. En løbende bidragsforpligtelse skal derfor fradrages i nettoindkomsten, således at betalingsevnen vedrørende gælden til det offentlige reduceres med dette beløb og således, at afdraget på gælden fastsættes under hensyn til denne betalingsevne.