Parter
H1 Konserves A/S
(advokat Tommy V. Christiansen)
og
H1 Holding A/S
(advokat Tommy V. Christiansen)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat David Auken)
Afsagt af landsdommerne
Poul Hansen, Koch Clausen (kst.) og Kristin Bergh (kst.)
Denne sag, der er anlagt den 24. februar 2004, drejer sig om, hvorvidt en del af en indtægt på 3 mio. kr., som sagsøgeren H1 Konserves A/S har haft i indkomståret 1998, skattemæssigt set delvis udgør betaling for opgivelse af lejerettigheder og dermed er skattepligtig, eller om hele beløbet udgør betaling for aktier i forbindelse med et ikke skattepligtigt salg af disse.
Påstande
Sagsøgeren H1 Konserves A/S har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 skal nedsættes med 1.459.545 kr.
Sagsøgeren H1 Holding A/S har nedlagt påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens sambeskatningsindkomst for indkomståret 1998 skal nedsættes med 1.459.545 kr.
Sagsøgte har påstået frifindelse.
Sagens omstændigheder
Sagsøgeren H1 Konserves A/S (herefter benævnt H1) overdrog ved en aftale af 9. og 13. februar 1998 sine aktier i G1-Torv A/S til aktieselskabet selv. I det følgende anvendes betegnelsen G1-Torv for dette selskab, også for perioden forud for den 1. april 1996, hvor det blev omdannet fra andels- til aktieselskab. Ifølge aftalen udgjorde købesummen for aktierne 3 mio. kr.
Den kommunale skattemyndighed var af den opfattelse, at der var tale om delvis betaling for opgivelse af lejerettigheder. H1s indkomstopgørelse for 1998 blev derfor ændret sådan, at 1 mio. kroner blev anset for betaling for aktier og 2 mio. kroner for erstatning for H1s opgivelse af lejerettigheder.
H1 klagede over denne afgørelse til Landskatteretten, der den 9. december 2003 afsagde følgende kendelse:
"...
Klagen vedrører opgørelsen af indkomst på følgende punkt
Sagen har været forhandlet med selskabets repræsentant, der også har haft lejlighed til at udtale sig ved et retsmøde.
Det er oplyst, at selskabet driver virksomhed med køb og salg af ... produkter, og at selskabet som et led heri ejede aktier i G1-Torv A/S (herefter G1-Torv) og af dette selskab lejede en stadeplads på det daværende torv, som ejedes af G1-Torv. G1-Torv havde en samlet aktiekapital på nom. 751.500 kr., hvoraf selskabet ejede nom. 80.500 kr.
Det er oplyst, at G1-Torv indtil den 1.4.1996 var et a.m.b.a., hvis medlemmer var grosserere, der ønskede at drive deres virksomhed fra fælles lokaler, G2-Torvet. G1-Torv blev pr. 1.4.1996 omdannet til et aktieselskab, og det trådte i likvidation pr. 31.3.1998.
Der blev mellem G1-Torv og G2 Industrihus A.m.b.a. på den ene side og G2 Projektudviklingsselskab A/S på den anden side indgået en hovedaftale af 4.12.1997 til erstatning af tidligere samarbejdsaftaler med det formål at fastsætte retningslinierne og vilkårene for rømning af det gamle torv. Af § 2, stk. 1, i hovedaftalen fremgår bl.a., at ejendommen matr.nr. ...1 og ...5 blev solgt til U1 AB med overtagelsesdag 1.10.1997 for en købesum af 21.700.250 kr., som skulle erlægges ved, at køberen kvitterede G1-Torv's gæld på samme beløb, som G1-Torv havde pådraget sig ved køb af grundene. Bygningerne blev solgt uden ansvar, da det var hensigten, at de skulle nedrives.
Bygning nr. ... på matr.nr. ...1 tilhørende G2 Industrihus A.m.b.a. blev ligeledes solgt til U1 AB for en samlet købesum af 1 kr., og bygningen skulle nedrives.
Endvidere blev ejendommen matr.nr. ...2 solgt til U1 AB for 10.210.915 kr., som skulle berigtiges ved kvittering af et lån af tilsvarene størrelse fra G2 Projektudviklingsselskab til G1-Torv. De på ejendommen værende bygninger tilhørte G2 Projektudviklingsselskab, og denne handel vedrørte således alene grunden.
Af hovedaftalens § 3 fremgår videre, at G2 Projektudviklingsselskab havde indgået individuelle aftaler med G1-Torv's aktionærer og andelshaverne i G2 Industrihus A.m.b.a., samt at der udover de beløb, der blev aftalt efter særaftalerne, skulle betales i alt 11,5 mio. kr. til G1-Torv. 3 mio. kr. af dette beløb blev betalt ved, at G2 Projektudviklingsselskab indtrådte som grundlejer overfor ... for så vidt angår matr. nr. ...3 med deraf følgende økonomiske forpligtelser. De resterende 7,5 mio. kr. blev betalt kontant under forudsætning af, at samtlige ejere og lejere på grundene fraflyttede disse. Hovedaftalen regulerer videre, at grossererne under visse betingelser kunne anvende bygningerne og arealerne indtil januar 1999, hvorefter ejendommene skulle fraflyttes. Det fremgår videre, at det var en forudsætning for G2 Projektudviklingsselskab, at der samtidig med hovedaftalens underskrift forelå underskrift på de 16 særaftaler.
Der blev mellem G2 Projektudviklingsselskab og de enkelte lejere af lokaler og grundarealer på området indgået særskilte aftaler om vilkårene for lejernes fraflytning af lokalerne, idet lejerne skulle ophøre med at drive virksomhed fra disse den 31.12.1998. Der blev ved disse aftaler betalt erstatning for opgivelse af lejerettighederne med forskellige beløb, idet det af aftalerne fremgår, at beløbene blev udbetalt til fuld og endelig afgørelse som erstatning for, at lejerne fraflyttede G1-Torv og i denne forbindelse gav afkald på brugsrettigheder til bygning og grund på G1-Torv og således selv måtte finde nye lokaler. Selskabet indgik som den eneste lejer ikke nogen aftaler med U1 om opgivelse af lejerettighed og erstatning herfor.
Der opstod uenighed mellem aktionærerne i G1-Torv og grossererne i forbindelse med forhandlingerne om overdragelsen til G2 Projektudviklingsselskab, idet aktionærerne ønskede et større beløb som vederlag for salget af ejendommen. Som led i forhandlingerne blev det herefter aftalt, at grossererne skulle give afkald på en del af de opnåede erstatningsbeløb for afståelse af deres lejemål, og at der skulle tilfalde G1-Torv et yderligere beløb på i alt 7.500.000 kr. Der blev derfor den 25.9.1997 indgået en aftale med følgende ordlyd:
"...
Fordeling af erstatningstilbud fra
U1 A/S
vedrørende fælleshuset
Overstående fordeling tiltrædes.
..."
Der blev den 9.2.1998 indgået en aftale mellem selskabet og G1-Torv eller ordre om salg af selskabets aktier i G1-Torv. Af aftalen fremgår bl.a., at købesummen blev fastsat til 3.000.000 kr., hvoraf 50 % eller 1.500.000 kr. skulle betales, når G2 Projektudviklingsselskab modtog tinglyste endelige skøder på bygninger og ejendomme. De resterende 1.500.000 kr. skulle betales, når samtlige aktionærer i G1-Torv, andelshaverne i G2 Industrihus A.m.b.a. samt L2 Danmark A/S og eventuelle lejere hos disse selskaber var fraflyttet bygningerne, hvilket skulle ske pr. 30.12.1998. Det blev videre aftalt, at lejemålet ikke blev overdraget, idet selskabet fortsat havde ret til at benytte lejemålet indtil den samlede fraflytning fra G2-Torvet. Selskabet kunne herefter ikke ved fraflytningen rejse yderligere krav overfor G2-Torvet som følge af lejemålets ophør.
Af et brev af 12.12.1997 fra advokat RC til selskabets advokat fremgår bl.a. følgende:
"Af advokat SO har jeg fået oplyst, at kr. 1,5 mill. af de beløb, der ellers skulle tilflyde de enkelte grossister, skal tilstilles H1 Konserves A/S til deponering. Det pågældende beløb skulle udgøre vederlag for grossisternes køb af deres klients aktier i G1-Torv A/S og i øvrigt med hensyn til frigivelse etc. behandles efter samme retningslinier, som de beløb, der skal deponeres til fordel for de andre grossister."
Brevet var vedlagt en check på 1,5 mio. kr., der skulle deponeres og frigives, når U1 havde modtaget tinglyste endelige skøder uden præjudicerende retsanmærkninger for så vidt angår de omhandlede bygninger og ejendomme. Det fremgår videre af brevet, at selskabet samtidig skulle modtage en bankgaranti stor 1,5 mio.kr. til sikkerhed for den resterende del af vederlaget.
G1-Torv og 16 grossister (der i aftalen benævnes interessentskabet) indgik en aftale dateret den 25.2.1998. Interessentskabet bestod af G1-Torv's aktionærer med undtagelse af selskabet. Af aftalen fremgår bl.a. følgende:
"G2-Torvet køber de af H1 A/S ejede aktier i G2-Torvet (G1-Torv A/S) med tilhørende lejerettigheder. G2 køb videreoverdrages straks til interessentskabet.
Denne fremgangsmåde anvendes, fordi det er afgørende for tilrettelæggelsen af torvets fremtid, at problemerne med H1 A/S bliver løst.
Det har ikke været muligt at formå H1 A/S og dets ledelse til at forstå, at en overdragelsespris for en aktiebesiddelse på nominelt kr. 80.500,00 aktier i G2-Torvet ikke kan andrage kr. 3 mill., når værdien af aktierne ikke overstiger kr. 1 mill.
Det resterende beløb kr. 2 mill., udgør erstatning for lejerettigheder i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået mellem de enkelte firmaer og U1 Koncernen.
Der er overenskomsten indgået mellem G2-Torvet og H1 A/S som en aktieoverdragelse, men samtidig, jfr. § 4 i denne overenskomst, sker der en overdragelse af lejerettigheder for at undgå diskussion, der ikke har kunnet afsluttes.
Videreoverdragelsen, der skadesløsholder G2-Torvet, fordeles med kr. 1 mill. for aktieværdien og kr. 2 mill. for lejerettighederne. Nævnte kr. 2 mill. for lejerettighederne er indeholdt i U1's samlede betaling for lejerettighederne.
Interessentskabet har kun til formål at overtage G2 handel med H1 A/S. Betalingen for lejerettigheder fordeles på interessenterne i forhold til deres indskud. Aktierne forbliver som aktiv i interessentskabet indtil modtagelsen af udbytte eller likvidationsprovenu, som derefter fordeles i forhold til indskudt kapital."
Landsskatteretten afsagde den 10.1.2001 kendelse vedrørende beskatningen af det kontante beløb på 7,5 mio. kr., som blev betalt fra G2 Projektudviklingsselskab til G1-Torv i kraft af aftalen af 4.12.1997 ved indkomstopgørelsen for 1997 for G1-Torv (der i mellemtiden havde skiftet navn til Afviklingsselskabet G3 A/S i likvidation). Af kendelsen fremgår bl.a., at G2 ifølge samarbejdsaftalen fra 1988 skulle opføre et nyt torv til brug for G1-Torv's aktionærer, og G2 finansierede G1-Torvs erhvervelse af de tre grunde mod dels en forrentning, dels en ret til at erhverve grundene til kostpris, men denne aftale blev aldrig gennemført efter sit indhold. Retten fandt ikke tilstrækkeligt grundlag i de indgåede aftaler til at anse aftalen om G1-Torv's erhvervelse af grundene for uden reelt indhold, idet der herved bl.a. blev henset til, at G1-Torv efter det oplyste havde en reel risiko ved købet, idet G1-Torv i ejerperioden bl.a. afholdt udgifter vedrørende ejendommene og udøvede normale ejerbeføjelser over grundene, samt at G2 (senere G2 Projektudviklingsselskab) alene havde en ret, men ikke en pligt til at erhverve ejendommen. Retten fandt herefter ikke, at der var grundlag for at anse beløbet på 7,5 mio. kr. for vederlag for afståelse af lejerettigheder, idet G1-Torv var ejer af grunde og bygninger.
Det blev lagt til grund, at beløbet på 7,5 mio. kr. tilgik G1-Torv fra køberen af grundene og bygningerne ved, at lejerne af G1-Torv's bygninger havde givet afkald på en del af de erstatninger for opgivelse af lejemål, som køberen ved særskilte aftaler havde forpligtet sig til at betale til lejerne, og at dette skete som et led i det samlede aftalekompleks vedrørende afståelsen af ejendommen og fraflytningen af bygningerne. Efter det oplyste om forhandlingerne, der førte frem til indgåelsen af hovedaftalen, herunder modsætningsforholdet mellem på den ene side flertallet af aktionærerne i G1-Torv og på den anden side visse af lejerne af bygningerne på grundene, fandt retten ikke grundlag for at anse beløbet for et skattepligtigt tilskud fra aktionærerne, idet der herved ligeledes blev henset til, at der ikke sås en umiddelbar sammenhæng mellem størrelsen af de afgivne beløb fra de enkelte lejere og størrelsen af disses aktiebesiddelser i G1-Torv.
Retten fandt herefter, at det omhandlede beløb måtte anses at vedrøre G1-Torv's afståelse af enten grunde eller bygninger, og under hensyn til, at samtlige bygninger blev nedrevet umiddelbart efter overdragelsen fandt retten ikke, at beløbet kunne anses at udgøre vederlag for bygningerne, men at det måtte anses at være vederlag for grundene.
Den kommunale skattemyndighed har fordelt afståelsessummen på i alt 3 mio.kr. således, at 1 mio.kr. er anset for betaling for aktierne, og 2 mio.kr. er anset at være erstatning for selskabets opgivelse af lejerettigheder. Efter fradrag af advokatomkostninger på 80.910 kr., der fordeles forholdsmæssigt, er der således 1.946.060 kr. til beskatning. Der er samtidig givet dispensation efter ligningslovens 16 B, stk. 2, for beskatning efter stk. 1 for den del af købesummen, der er henført til aktierne. Denne del af vederlaget er herefter omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven og derfor skattefri for selskabet, der har ejet aktierne i over 3 år.
De foreliggende aftaler, hvor der reelt er uenighed om fordelingen af afståelsessummen, kan ikke uden videre lægges til grund ved den skattemæssige behandling af fordelingen. Parterne havde ikke modstående interesser i skattemæssig henseende. Fordelingen af afståelsessummen er bl.a. sket efter beregning af, hvad selskabet kunne forvente at få i likvidationsudlodning, og dels ud fra aktiekursen ved udløbet af 1997. Disse beregninger giver en værdi for aktierne på under 1 mio. kr. Fordelingen i overenskomsten af 25.2.1998 må således kunne tillægges vægt, idet det er korrekt, når det er anført, at nom. 80.500 kr. aktier ikke kan andrage en værdi på 3 mio. kr., når værdien af aktierne ikke overstiger i mio. kr. Der er videre henset til, at det i aftalen af 9.2.1998 bl.a. bestemmes, at selskabet ikke ved fraflytningen kan rejse yderligere krav overfor G1-Torv som følge af, at lejemålet ophører. Der er således sket en overdragelse af rettighederne ifølge lejekontrakten, og vederlaget for dette kan efter omstændighederne sættes til 2 mio. kr.
Selskabets revisor har nedlagt påstand om, at hele afståelsessummen anses som vederlag for aktier. Hun har til støtte herfor bl.a. forklaret, at da tiden nærmede sig 1998, hvor G2-Torvet ifølge aftalen fra 1988 skulle rømmes, opstod der uenighed mellem aktionærerne i G1-Torv (primært selskabet mod de øvrige aktionærer) om, hvordan det økonomiske opgør i forbindelse med rømningen skulle være. Efter mange og lange forhandlinger blev resultatet endeligt, at selskabet udtrådte som aktionær i G1-Torv. Uenigheden mellem selskabet og de øvrige aktionærer bestod primært i, hvem der var rette indkomstmodtager i relation til ydelserne fra G2 Projektudviklingsselskab i forbindelse med rømningen af G2-Torvet. Selskabet var af den opfattelse, at G1-Torv som ejer af ejendommen var rette indkomstmodtager til enhver ydelse fra køber i forbindelse med salget af og flytningen fra G2-Torvet. Synspunktet var, at selskabet var ejer af det, som køber var interesseret i, nemlig ejendommen og ikke mindst dennes beliggenhed. Da køber under alle omstændigheder ville rydde grunden efter købet, ville køber naturligvis have fri rådighed over det købte, hvorfor ejendommen skulle være tom/fri for lejemål. Efter selskabets opfattelse var det G1-Torv's problem at få lejerne ud.
Det fremgår af den i februar 1998 indgåede aftale, at det alene er aktier, der overdrages. I aftalens pkt. 4 er der direkte taget stilling til, at lejemålet ikke indgår i aftalen, idet selskabet fortsat kunne anvende dette indtil udgangen af 1998 i overensstemmelse med den oprindelige aftale. Aftalen fra februar 1998 indeholdt således ikke yderligere tidsbegrænsninger i selskabets mulighed for at anvende stadepladsen end de begrænsninger, der forudsætningsvist var aftalt allerede i 1988.
Kort efter underskrivelsen af aftalen mellem selskabet og G1-Torv om salg af aktier, skete der videreoverdragelse af det købte til et interessentskab bestående af de øvrige aktionærer i G1-Torv. I denne senere underskrevne aftale betegnes det købte som "... aktier ... med tilhørende lejerettigheder". For så vidt angår fordelingen af overdragelsessummen henvises til de aftaler, der angiveligt var indgået mellem de enkelte aktionærer og U1 om erstatning for lejerettigheder. Selskabet har ikke på noget tidspunkt indgået nogen aftale med U1 og ej heller oppebåret noget vederlag derfra.
Den i februar 1998 underskrevne aftale er indgået mellem ikke-interesseforbundne parter, hvorfor den aftalte kvalifikation af overdragelsens genstand må lægges til grund skattemæssigt. Selskabet havde utvivlsomt ikke bestemmende indflydelse i G1-Torv. Selskabet og G1-Torv havde endvidere modstridende skattemæssige interesser. Selskabet var interesseret i at sælge aktier, idet dette salg kunne ske skattefrit (forudsat dispensation fra LL § 16 B). G1-Torv var alt andet lige ikke interesseret i at købe egne aktier, idet købesummen for disse i den faktiske situation ikke senere ville kunne indgå i opgørelsen af en skattemæssig avance og derfor reelt ville være tabt. G1-Torv ville derimod være interesseret i at købe lejerettigheder, idet anskaffelsessum for sådanne dels vil indgå i en senere avanceopgørelse, eller i sig selv udgøre et fradragsberettiget tab, hvis lejerettighederne ikke senere kunne sælges.
De kontraherende parter var efter aftalen at dømme enige om, såvel hvad der var genstand for overdragelsen som prisen herfor. Aftalen indeholder ikke nogen antydning om uenighed herom.
Overdragelsessummen kan godt overstige den indre værdi. For det første er parterne enige om prisen, hvorfor den alt andet lige må lægges til grund. For det andet er det helt almindeligt, at aktier handles mellem ikke-interesseforbundne parter til priser, der overstiger selskabets indre værdi, idet der ofte er ikke-bogførte værdier knyttet til selskabet. Merværdien i den konkrete situation bestod bl.a. af vederlag, som G1-Torv ifølge aftalen fra 1988 havde udsigt til ved salg til U1 og rømning af G2-Torvet.
Landsskatteretten udtaler
To retsmedlemmer, herunder retsformanden, er af den opfattelse, at vederlaget på 3 mio. kr. i aftalen af 13. februar 1998 må anses at omfatte såvel salgssum for aktierne som erstatning for opgivelse af lejemål. Der er lagt vægt på, at de øvrige lejere i bygningerne har modtaget erstatning for opgivelse af deres lejemål, og selskabets lejemål må derfor anses at have en værdi.
Det bemærkes videre, at værdien af selskabets lejemål i aftale med G1-Torv A/S af 25.9.1997 blev sat til 1.398.172,96 kr. Ved brev af 12.12.1997 fra advokaten for G2 Projektudviklingsselskab A/S fik selskabet udbetalt 1,5 mio. kr. fra dette selskab til deponering som et led i den aftale om salg af selskabets aktier, der blev indgået den 9.2.1998. Det fremgår af dette brev, at der var tale om penge, der ellers skulle tilflyde de enkelte grossister.
Under disse omstændigheder voterer disse retsmedlemmer for at ændre den påklagede ansættelse, idet vederlaget på i alt 3 mio. kr. fra aftalen af 9.2.1997 (skal være 1998] fordeles således, at halvdelen eller 1,5 mio. kr. anses at være købesum for aktierne og de resterende 1,5 mio. kr. anses at være vederlag for opgivelse af rettighederne ifølge selskabets lejekontrakt med G1-Torv A/S.
Et retsmedlem udtaler
Det fremgår af Hovedaftalen af 4. december 1997 om G1-Torv's og andelsselskabets salg af de faste ejendomme til G2 Projektudviklingsselskab, at overtagelsesdagen var i. oktober 1997, men at aktionærerne i G1-Torv og andelshaverne i andelsselskabet var berettiget til at benytte de hidtidige lokaler indtil den 31. december 1998. Det fremgår udtrykkeligt af aftalen, at Hovedaftalen for G2 Projektudviklingsselskab var betinget af, at der senest samtidig med Hovedaftalens underskrift forelå underskrift på de 16 særaftaler, der skulle indgås mellem G2 Projektudviklingsselskab og de 16 aktionærer og andelshavere, som hidtil havde benyttet lokalerne, om vilkårene for deres fraflytning af lokalerne den 31. december 1998. I disse særaftaler var aftalt størrelsen af de beløb, som G2 Projektudviklingsselskab som ejer af ejendommen på fraflytningstidspunktet efter erhvervslejeloven skulle betale til de pågældende i forbindelse med, at de gav afkald på deres brugsrettigheder på G1-Torv.
Klageren har ikke som de andre 15 aktionærer og andelshavere underskrevet en særaftale med G2 Projektudviklingsselskab som ejer af ejendommene på fraflytningstidspunktet den 31. december 1998 om erstatning efter erhvervslejelovens regler for sin opgivelse af brugsrettighederne, og klageren har derfor ikke modtaget noget beløb fra G2 Projektudviklingsselskab som ejer af ejendommene på fraflytningstidspunktet.
Klageren har i forbindelse med sin fraflytning af lokalerne alene indgået aftalen af 13. februar 1998 med KP, som imidlertid hverken på tidspunktet for indgåelsen af denne aftale eller på tidspunktet for fraflytningen af lejemålet var ejer af de faste ejendomme, hvori lokalerne var beliggende.
Aftalen af 13. februar 1998 mellem klageren og KP er efter sit indhold en aftale om klagerens overdragelse af sine aktier i G1-Torv A/S til selskabet selv eller ordre for en fastsat købesum på 3 mio. kr., og det er som et naturligt led i denne aftale om overdragelse af aktier fastsat, hvorledes der skal forholdes med de brugsrettigheder vedrørende lokaler i G1-Torv, som var knyttet til klagerens besiddelse af aktierne i KP.
Klageren har således i forbindelse med sit salg af aktierne og dermed afståelsen af sine lokaler i G1-Torv alene fået en betaling for sine aktier, men ikke nogen erstatning for sin afståelse af brugsrettighederne over lokalerne. Der er derfor ikke hjemmel til at beskatte nogen del af denne salgssum som erstatning for afståelse af brugsrettigheder til lokaler.
Den omstændighed, at det under forhandlingerne om overdragelsen af de faste ejendomme fra G1-Torv til G2 Projektudviklingsselskab lykkedes for G2 Projektudviklingsselskab at indgå individuelle aftaler med 15 af aktionærerne/andelshaverne om, at en del af den betaling, som G2 Projektudviklingsselskab skulle præstere for at overtage de faste ejendomme, skulle anses for "erstatning" for "afkald på brugsrettigheder til bygninger og grund på G1-Torv er uden betydning for bedømmelsen af beskatningen af det beløb, som klageren har modtaget i forbindelse med sin overdragelse af sine aktier.
Denne voterende stemmer derfor for at give klageren medhold.
Der vil være at træffe afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede ansættelse nedsættes derfor med 486.515 kr., idet den skattepligtige erstatning for opgivelse af lejemål efter forholdsmæssig fordeling af advokatomkostninger på i alt 80.910 kr. kan opgøres til 1.459.545 kr.
..."
H1 Holding A/S (herefter benævnt H1 Holding) er holdingselskab i forhold til H1 og indbragte for at få ændret selskabets sambeskatningsindkomst også sagen for Landsskatteretten. I konsekvens af afgørelsen vedrørende H1 traf Landsskatteretten samme dag afgørelse om at nedsætte sambeskatningsindkomsten for H1 Holding med 486.515 kr.
I 1956 blev der indgået en aftale mellem G1-Torv og Kommunen om G1-Torv's leje af et areal ved ... med henblik på oprettelse af et torv på stedet. I årene efter blev der indgået forskellige supplerende aftaler, blandt andet om leje af yderligere arealer.
G1-Torv udlejede stadepladser på arealet til grossister, der hovedsageligt selv var andelshavere (senere aktionærer). Der er mellem parterne enighed om, at der var tale om standardlejekontrakter, der var uopsigelige fra G1-Torv's side.
Den 5. oktober 1988 indgik G1-Torv og G2 International A/S (herefter benævnt G2) en samarbejdsaftale. Ideen var, at G1-Torv med finansiering fra G2 skulle købe de grunde, som selskabet havde lejet af Kommunen. G1-Torv skulle herefter videreoverdrage grundene med bygninger til G2 mod at få stillet et nyt torv til rådighed. G2 ønskede at opføre administrationskontorer, forretninger, hotel, konferencecenter, badeland, boliger mv. foreløbig skønnet til i alt ca. 170.000 m2 etageareal på grundene, hvor torvet var placeret.
G1-Torv købte herefter med overtagelsesdag den 1. januar 1989 matr.nr. ...1 og ...5 Udenbys Vester kvarter for 21.700.250 kr., og matr.nr. ...2 og et umatrikuleret areal på anslået 6.910 m2 for 10.210.915 kr. af Kommunen. Betinget skøde er underskrevet af parterne den 27. marts 1990. Endelig skødepåtegning er underskrevet af parterne i december 1993 og februar 1994, og der blev i den forbindelse foretaget en mindre regulering af købesummen, hvilket er uden betydning for denne sag. Købesummen blev finansieret af G2, og for så vidt angår matr.nr. ...2 og det umatrikulerede areal var det i et tillæg til samarbejdsaftalen fra årsskiftet 1988/1989 blevet aftalt, at G1-Torv var forpligtet til at afhænde arealet til G2 til kostprisen.
Skødet mellem kommunen og G1-Torv indeholder blandt andet følgende bestemmelser:
"...
§ 4
Deklaration om videresalg.
Såfremt de solgte arealer eller dele af disse videresælges, forinden de er bebygget endeligt og servitutmæssigt, er sælgeren forpligtet til at fastsætte videresalgsprisen under hensyn til den siden erhvervelsen af arealerne stedfundne grundprisudvikling samt forpligtet til at betale Kommunen 95% af differencen mellem den sidst opnåede købesum og den købesum, der er betalt til kommunen for arealerne, med tillæg af bevislige udgifter til hegn, beplantning m.v.
Købesummen ved videresalg må kun fastsættes til en pengesum . ...
§ 7
G1-Torv A.m.b.a erhverver arealerne med forpligtelse til på alle arealerne at indrette/opretholde indretning af et offentligt torv med alle dertil hørende indretninger og anlæg, herunder eventuelt et benzintankanlæg, og køberen forpligter sig til ikke uden kommunens godkendelse at anvende arealerne til noget andet formål. Udleje af dele af arealerne må kun ske til formål, som har tilknytning til G2-Torvet.
...
§ 11
Såfremt den videre planlægning ... måtte medføre, at G2-Torvet ønsker at flytte til ejendommen matr.nr. ...4 ... vil magelæg kunne ske af ryddede arealer kvadratmeter for kvadratmeter inden for en periode på 5 år fra overtagelsesdagen.
..."
Som følge af G2's konkurs blev G2's rettigheder i henhold til samarbejdsaftalen med G1-Torv den 21. december 1990 overdraget til G2-Torvet A/S.
Det lykkedes ikke at få realiseret projektet inden for den oprindeligt fastsatte tidsplan, og der blev i de følgende år lavet adskillige tillæg til den oprindelige samarbejdsaftale.
Ved tillæg IV af 25. marts 1993 blev det aftalt, at G2-Torvet A/S skulle yde et tilskud til istandsættelse af salgshallen og den enkelte bygningsejers/lejers lokaler med det formål, at Industrikontrollen og andre myndigheder kunne godkende lokalernes brug frem til den 1. juli 1995. Tilskuddet var til en "minimum istandsættelse" og udgjorde ca. 3,9 mio. kr. Tillægets pkt. 4 er sålydende:
"...
G1-Torv AmbA betaler kontant til G2-Torvet A/S kr. 26.393.000,- excl. moms. Betaling skal ske, når G2-Torvet A/S overdrager ovennævnte grundareal på 16.364 m2 med nye bygninger til G1-Torv AmbA, og når samtidig G1-Torv AmbA overdrager deres nuværende grundaraler på G2-Torvet incl. eksisterende bygninger - dog uden brugere - til G2-Torvet A/S. Inden byggeriet igangsættes, skal der stilles sikkerhed af G1-Torv AmbA for betaling af de 26.393.000,- kr."
Ved tillæg V af 11. marts 1994 udlånte G2-Torvet A/S ca. 1,15 mio. kr. til G1-Torv til brug for betaling af stigende ejendomsskatter som følge af en væsentlig stigning af ejendommenes værdi ifølge den offentlige vurdering.
Af tillæg VI af 7. juli 1995 fremgår, at det nye torvs placering fortsat ikke var fastlagt. Grundarealet skulle overdrages vederlagsfrit til G1-Torv, og G2-Torvet A/S skulle levere et færdigt byggeri, som den enkelte virksomhed skulle betale med 2.600 kr./m2 etageareal eksl. moms. G2-Torvet A/S skulle erhverve matr.nr. ...1, ...2 og ...5 mod kvittering af lånene til finansiering af grundkøbene. Det er anført, at det er en betingelse for aftalen, at alle medlemmer tiltræder denne, således at alle bygninger på matr.nr. ...1 og ...5 - bortset fra nogle særligt nævnte - kan nedrives senest en måned efter, at det nye byggeri er afleveret. G1-Torv frafaldt istandsættelse af det eksisterende frysehus og ville søge at opnå forlængelse af dispensation uden den omfattende renovering.
Parterne er enige om, at den i Landsskatterettens kendelse gengivne oversigt over fordeling af erstatningstilbud vedrørende fælleshuset ikke har karakter af en aftale.
Med overtagelsesdag den 1. september 1997 og 1. oktober 1997 solgte G1-Torv selskabets ejendomme omfattet af samarbejdsaftalen til U1 AB.
Den 4. december 1997 blev der, som nærmere beskrevet i Landsskatterettens kendelse, indgået en hovedaftale mellem G1-Torv og G2 Industrihus A.m.b.A. på den ene side og G2 Projektudviklingsselskab A/S (tidligere G2-Torvet A/S) på den anden side, om rømning af G2-Torvet.
H1 blev uenig med de øvrige aktionærer i G1-Torv om, hvordan provenuet ved handlen med U1 skulle deles mellem aktionærerne. Som følge af konflikten indgik H1 og G1-Torv den 9. og 13. februar 1998 en aftale om, at H1s aktier i G1-Torv med en nominel værdi på 80.500 kr. blev overdraget til G1-Torv for en købesum på 3 mio. kr. De nærmere vilkår er gengivet i Landsskatterettens kendelse.
De øvrige 16 grossister indgik særaftaler med G2 Projektudviklingsselskab A/S om vilkårene for deres fraflytning af lokaler og grundarealer. Aftalerne indeholder blandt andet følgende bestemmelser:
"...
Nærværende aftale har til formål at fastsætte vilkårerne for part 1's fraflytning af de lokaler og grundarealer, som part 1 benytter på G1-Torv.
§ 2
Fraflytning
Part 1 forpligter sig til at ophøre med at drive virksomhed på G1-Torv den 31. december 1998, hvor lokalerne skal være fraflyttet og rømmet.
...
§ 3
Erstatning mv.
Som erstatning for, at part 1 fraflytter G1-Torv og i denne forbindelse giver afkald på brugsrettigheder til bygninger og grund på G1-Torv og således selv må finde nye lokaler, modtager part 1 til fuld og endelig afgørelse kr . ...
Part 1 er berettiget til for egen regning at medtage løsøre og inventar, herunder grund-, mur- og nagelfast inventar, hvorved bemærkes, at den/de bygning(er), hvortil part 1 har brugsret, erhverves af udviklingsselskabet med henblik på nedrivning.
Halvdelen af beløbet deponeres i sælgers pengeinstitut senest syv dage efter, at
..."
G1-Torv trådte i likvidation under navnet Afviklingsselskabet G3 A/S. I en skrivelse af 20. august 1998 fra selskabets revisor, KMPG C. Jespersen, til Skatteforvaltningen hedder det blandt andet:
"...
Udover ovennævnte aftale er der mellem G2 Projektudviklingsselskab A/S og de enkelte forretningsdrivende på torvet indgået aftale om erstatning i forbindelse med opgivelse af lejerettigheder til virksomhed og stadepladser m.v. på torvet. Disse vederlag er bl.a. tiltænkt at dække omkostninger i forbindelse med flytning af de enkelte virksomheder fra det gamle torv til anden af dem selv valgt placering, herunder udgifter i forbindelse med indretning af nye forretninger. En del af de grosserere, som fortsætter, har valgt at etablere deres virksomheder i et nyt torv under opførelse i ....
Disse aftaler er individuelt baseret og har ikke sammenhæng med aktieandelene i G1-Torv A/S.
..."
Af et forklaringsark vedrørende et møde hos skatteforvaltningen den 28. august 1998, hvor selskabet var repræsenteret af revisorerne MF og BS, fremgår blandt andet følgende:
"...
Ca. 1994 indledes der forhandlinger om endelig afvikling af torvet på .... Der forhandles med G2 Projektudviklingsselskab om, at dette selskab skal opføre et nyt torv, som andelshaverne, ved mageskifte med G1-Torv, fremover kan benytte. Denne tanke opgives dog efterfølgende, da en del grossister vil ophøre med deres virksomheder, og andre har ændrede behov for stadepladser.
Et nyt torv er dog nu under opførelse i ..., og skal være klar pr. 1/1 1999. Entreprenør er NN, som er et uafhængigt selskab i forhold til G2 Projektudviklingsselskab.
...
Da tanken om mageskifte opgives, sker herefter et faktisk salg pr. 1/9 og 1/10 1997 til G2 Projektudviklingsselskab. I forbindelse hermed, har de enkelte nu aktionærere - idet AMBA'et pr. 1/4 1996 er omdannet til A/S, ved afståelse af deres brugsret til G1-Torv's bygninger, direkte fra G2 Projektudviklingsselskab, modtaget betaling herfor. Størrelsen af disse betalinger er aftalt ved særaftaler, som der i alt er indgået 16 af.
..."
Af et forklaringsark vedrørende et møde hos skatteforvaltningen den 11. august 1999, hvori også revisor DL deltog, fremgår blandt andet følgende:
"...
DL oplyste, at han ikke havde medvirket ved udarbejdelse af de indgåede aftaler, men først efterfølgende havde fået disse forelagt til kommentarer. Aftalerne var udarbejdet af advokat. DL fortalte, at det oprindelige aftalekompleks, indgået i 1988, skal ses som en helhed, idet G2 International A/S skulle erhverve arealerne ved mageskifte. Parterne i aftalerne er indtil 1/7 1993 forpligtet at følge den aftalte handlingsplan. Aftaleperioden forlænges efterfølgende ved tillægsaftaler indtil 31. december 1996. I begyndelsen af 1990 går G2 International A/S konkurs, og aftalerne overtages af U1. På grund af diverse problemer, både i U1 og mellem andelshaverne, trækker sagen i langdrag. Da lokalplanen for området bliver ændret, stiger de offentlige vurderinger på arealerne, og AMBAét får økonomiske problemer med betaling af ejendomsskatterne. Vurderinger bliver påklaget til LSR, men klagen trækkes tilbage, da der indgås aftale med U1 om, at de skal refundere en del af ejendomsskatterne. Årsagen til, at AMBAét omdannes til A/S skyldes, at ved fordeling af værdien i AMBAét skulle dette ske i forhold til andelshavernes omsætning, som man ikke mente var et retvisende billede sammenholdt med faktiske andele. Endvidere var der mulighed for, at såfremt de enkelte aktionærer selvstændigt etablerede et ejerskab ved flytningen, kunne der opnås tilskud fra EU.
Revisor mener ikke, at det af den nye hovedaftale fremgår, at den del af betalingen på 7,5 mio. som der omtales kan henføres til betaling for lejerettigheder, idet der kun i begrænset omfang overtages sådanne.
...
Ad. 19/5 1993 kursen
Revisor mener, at det forhold, at AMBAét oprindeligt havde en samarbejdsaftale, efter hvilken der skulle arbejdes efter et mageskifte betød, at værdien af de nye arealer med bygninger ville repræsentere en tilsvarende værdi, som de eksisterende arealer og bygninger, når henses til det arealstørrelse der skulle erhverves, samt en byggepris på ca. 8.000 kr. pr. kvm.
Forespurgt oplyste revisor DL, at han ikke var bekendt med kursfastsættelsen, såfremt andelshavere i tidens løb havde afhændet andele i AMBAét. Det kunne dog ses af de andele, som U1 har tilbageleveret til AMBAét, at dette er sket til nominel værdi.
Ad. Køb af egne aktier fra H1 A/S og videresalg til I/S
Revisor DL oplyste, at denne aftale var udarbejdet som "fortvivlelsens nødværge", idet H1 ikke ville indgå aftalerne. Der var derfor lavet en aftaleoverdragelse på 3 mio. mellem selskabet og H1, og efterfølgende aftalen med I/S. H1 A/S var ikke bekendt med dette videresalg.
..."
KPMG C. Jespersen har den 27. august 1999 fremsat blandt andet følgende bemærkninger til referatet:
"...
Køb af egne aktier fra H1 A/S og videresalg til I/S.
Efter første punktum tilføjes to nye punktummer som følger
"H1 A/S forlangte 3 mio.kr. for aktierne på trods af, at OK fremhævede, at dette langt oversteg værdien af aktier i et selskab, der skulle slutte driften. Efter lange og drøje forhandlinger, hvor H1 ikke var til at formå til at flytte sig, fandtes der kun den løsning at lade selskabet gå ind imellem H1 A/S og de øvrige på en sådan måde, at aftalen med de øvrige kunne konverteres til noget rimeligt.
..."
KPMG C. Jespersen har i et brev af 14. januar 2000 til Landskatteretten vedrørende en klage over afviklingsselskabets skatteansættelse for 1997 anført blandt andet følgende:
"...
Det samlede vederlag til G1-Torv A/S blev aftalt til 43.411.165 kr. fordelt på følgende måde:
...
Der kan således ikke være tale om, at betalingen på 7,5 mio. kr. er erstatning til selskabet i lighed med de erstatninger, der er tilfaldet grosserer/aktionærer, idet selskabet ikke har haft de rettigheder over for selskabet selv, der medførte erstatninger til grossererne.
Betalingen på 7,5 mio. kr. kan således alene være betaling for ejendom, ...
...
Der var ingen aktionærer i selskabet, der ikke også var lejere. Dette fulgte af vedtægterne. H1 A/S var lejer, endda en af de større lejere.
Sagen var, at H1 A/S ikke ville følge den ordning, som de øvrige grosserer indgik ved at få afregnet deres lejerettigheder separat. H1 A/S ville have pengene for sine aktier i G1-Torv A/S, hvilket var ved at vælte hele aftalekomplekset.
Derfor blev de øvrige grossererer "tvunget" til at "lade som om", at de købte aktier, som imidlertid var en kombination af aktiekøb og rettighedskøb.
..."
Af afviklingsselskabets årsregnskab for 1997/98 fremgår, at likvidationen forventedes tilendebragt i februar 1999 med et likvidationsprovenu på ca. 4,7 mio. kr. Årets resultat var påvirket af den ekstraordinære gevinst ved salg af grunde og bygninger på godt 5,8 mio. kr. og et fald i lejeindtægterne på ca. 1,8 mio. kr. I årets løb var gæld på ca. 32 mio. kr. afviklet. Egenkapitalen pr. 31. marts 1998 var ca. 6,2 mio. kr.
Af afviklingsselskabets årsregnskab for 1999/2000 fremgår, at selskabet pr. 31. marts 2000 havde en egenkapital på 2.335.437 kr.
I Landsskatterettens kendelse af 10. januar 2001 er blandt andet anført følgende, hvoraf første afsnit vedrører selskabets revisors redegørelse:
"...
Det er videre bl.a. forklaret, at der var tre parter involveret i forhandlingerne, dels U1, dels aktionærerne i selskabet, dels grossererne, idet de to sidstnævnte grupper ikke havde været helt ens, hverken i sammensætning eller fordeling, og ikke havde haft samme interesser. For at kunne sælge ejendommen til U1 krævedes enstemmighed mellem samtlige involverede, og der havde været udøvet et betydeligt pres parterne imellem. Der havde på forhandlingsplanet været enighed om prisen på grundene som udgangspunkt skulle være de ca. 31 mio. kr., som fremgår af skøderne. Grossererne havde forhandlet individuelt med U1 om erstatning for opgivelse af lejerettigheder, og der var undervejs i forløbet opstået en betydelig uenighed mellem aktionærer og grosserere, idet aktionærerne mente, at grossererne havde fået for meget i forhold til aktionærerne, der i de forudgående år havde afholdt de løbende udgifter på ejendommene, herunder f.eks. haft risikoen for uudlejede lokaler m.m. For at opnå enighed var der herefter indgået en aftale mellem grossererne og aktionærerne om, at grossererne skulle aflevere en del af de beløb, de havde opnået i erstatning for lejerettigheder, i en fælles pulje til aktionærerne. En gruppe af grosserere afleverede samlet 5 mio. kr. og to af de øvrige afgav 2,5 mio. kr., og det er dette beløb, der optræder som fællesbeløbet på 7,5 mio. kr. i hovedaftalen mellem selskabet og U1. Beløbet blev udbetalt fra U1 til selskabet og reducerede grosserernes samlede erstatninger fra U1.
...
Landsskatteretten skal udtale
...
Retten finder herefter, at det omhandlede beløb må anses at vedrøre selskabets afståelse af enten grunde eller bygninger, og under hensyn til, at samtlige bygninger blev nedrevet umiddelbart efter overdragelsen finder retten ikke, at beløbet kan anses at udgøre vederlag for bygningerne, men at det må anses at være vederlag for grundene .
..."
I G1-Torv's vedtægter som revideret på generalforsamlingen i 1984 findes blandt andet følgende bestemmelser:
"...
§ 4
Ingen andel har særlige rettigheder. Ingen andelshaver er forpligtet til at lade sit andelsbevis indløse helt eller delvis.
Begrænsning i andelens omsættelighed
Andelshaver kan alene være engros-handlere og salgskommissionærer af ... og tilsvarende originale eller forædlede ...produkter. Det er endvidere en betingelse for at være andelshaver, at den pågældende er lejer af fast stade i G1-Torvs hal.
Ingen andelshaver kan overdrage sine andelsbeviser uden bestyrelsens godkendelse.
§ 8
...
Bestyrelsen har den overordnede ledelse af selskabets anliggender, og den træffer bl.a. bestemmelser om anlæg, bebyggelse og udlejning m.v. ...
...
§ 12
Årsregnskabet opgøres under omhyggelig hensyntagen til tilstedeværende værdier og forpligtelser og under foretagelse af de nødvendige afskrivninger.
..."
I G1-Torv's vedtægter som revideret på generalforsamlingen den 26. januar 1996 er ovennævnte bestemmelser uforandrede. I § 12 fandtes der nu også bestemmelser om udlodning af overskud og - i tilfælde af opløsning - formue på grundlag af andelshavernes gennemsnitlige omsætning med selskabet i de sidste fem år.
Forklaringer
A har forklaret, at han er direktør i H1 og H1 Holding. Grundidéen med torvet var at være en hel del firmaer samlet for at skabe et interessepunkt for ... og dermed en synergieffekt på samme måde som ...torvet. Torvet var indrettet i en stor hal med betongulv. Der var køreadgang i midten og stadepladser med borde og køleelementer til siderne. Der blev leveret med biler .... Torvet var i 1988 nedslidt, og der var krav fra myndighederne om istandsættelse af lokalerne. Gulve, tage og vægge skulle renoveres. Der var også opstået miljøproblemer blandt andet i form af lugt, støj fra frysebiler og røg fra røgeriet, efterhånden som byen havde bredt sig mod torvet. Kontrolmyndighederne havde store problemer med fortsat at godkende lokaliteten. Han blev bekendt med samarbejdsaftalen fra 1988 mellem G1-Torv og G2. Han fik ikke aftalen udleveret, men hørte den omtalt. Det var et stort emne og blev positivt modtaget på torvet, at der var udsigt til ved et mageskifte at få nye, tidssvarende lokaler og at få løst miljøproblemerne. G2-Torvet var i 1997 så nedslidt, at det ikke havde været realistisk at blive på stedet i 5-10 år mere. Han har forstået, at der var enighed blandt andelshaverne om at flytte. De snakkede om, at det var en fordel sammen at kunne flytte til et nyt sted, fordi de forventede, at kunderne så ville flytte med. Vedligeholdelsen på det gamle torv var en elendighed, fordi man gik og regnede med at skulle flytte. Han blev ikke orienteret om baggrunden for udskydelserne af projektet. Han var heller ikke orienteret om tillægsaftalerne. På et tidspunkt var der et tilbud om, at torvet kunne flyttes til en grund på ..., men grunden var måske forurenet og lå ved siden af et renovationsfirma. Ham bekendt var det derfor, tilbudet blev forkastet. Det var meningen, at det nye torv skulle være opdelt i ejerlejligheder. Flytteomkostningerne ville for H1s vedkommende ikke løbe op i mere end ca. 10.000 kr. Deres køleudstyr kunne uden videre flyttes. Der kunne ikke forventes tab af omsætning, hvis alle flyttede til samme nye sted. KJ foretrak at flytte til ..., hvilket han gjorde som den eneste. Andelsselskabet blev, uden at baggrunden herfor blev oplyst, omdannet til et aktieselskab. Han vidste således ikke, at formålet var at ændre på fordelingen af et eventuelt likvidationsprovenu. Han modtog forslaget til fordeling af erstatningstilbud. Hans holdning var, at værdierne måtte ind i selskabet. Han var derfor ikke indstillet på at acceptere forslaget. Beløbet, som H1 ifølge forslaget skulle have, svarede ikke til selskabets flytteomkostninger og tab af goodwill. Han havde forventet, at grunden var væsentligt mere end 30 mio. kr. værd. H1 havde godt 10 % af aktiekapitalen, og det måtte derfor være rimeligt, at H1 fik i hvert fald 3 mio. kr. Han kendte ikke til de 7,5 mio. kr. fra andre grossister. Han vidste ikke, hvorfor man ville kanalisere penge uden om selskabet. Han havde heller ikke kendskab til videresalget af H1s aktiepost til de øvrige grossister. H1 fik aldrig en opsigelse af lejemålet. Det lå i samarbejdsaftalen fra 1988, at de skulle flytte. Grossisterne opfattede sig som ejere frem for lejere. Der var ham bekendt ingen grossister, der ikke var bekendt med samarbejdsaftalen. H1 kunne ikke være blevet alene tilbage på torvet uden de andre grossister. Det var sammenholdet, der gav kunderne. H1 ville derfor flytte sammen med de andre. Konflikten med de øvrige grossister drejede sig ikke om, hvorvidt H1 ville flytte, men udelukkende om fordelingen af provenuet. Han kendte ikke noget til likividationsprovenuets størrelse på det tidspunkt. H1 må have indgået en lejeaftale i midten af 1970'erne. Han kan ikke huske udformningen. Han må antage, at der som standard har været aftalt uopsigelighed i lejekontrakterne. Han har ikke kendskab til, at der er handlet isoleret med stadepladser. Salgsstedet på torvet var væsentligt for H1s omsætning. Det var det eneste sted i ..., H1 havde udsalg. Omsætningen var igennem perioden fra 1988 og frem stigende. Han forstår samarbejdsaftalen fra 1988 sådan, at der blev sagt ja til et mageskifte kvadratmeter for kvadratmeter i moderniserede lokaler, hvilket bekræftes af tillæg IV. Han kendte ikke finansieringsaftalerne. Det tog bestyrelsen sig af. Han kendte ikke bestemmelsen i samarbejdsaftelens § 2, stk. 3, om, at G2 havde ret til at indgå i kontrakter på samme vilkår, som G1-Torv havde opnået. Han var ikke bekendt med klausulen i aftalen af 3. januar 1989, hvorefter G1-Torv var forpligtet til at afhænde en del af arealet til kostpris. Han kendte ikke pkt. 5 og 6 i aftaletillæg VI om nedrivning af bygningerne og erhvervelse mod kvittering af lån. Han byggede sin vurdering af værdien på ejendommens beliggenhed og på, at man havde været interesseret i at give dem et nyt torv andetsteds. H1 så ikke regnskaber for G1-Torv. Han fik ikke informationer løbende. Det var bestyrelsen, der tog sig af forhandlingerne. Det var ikke som sådan beløbet på 3 mio. kr., der var afgørende for ham; det skulle bare være retfærdigt i forhold til selskabsformen. Han ville have pengene ind i selskabet for at undgå, at nogen af aktionærerne blev forfordelt. Nogle havde større lejearealandel, end de havde aktieandel. Han ved ikke, om det var det, der blev reguleret for med de 7,5 mio. kr. Undervejs i forhandlingerne blev han rådgivet om, at der var forskellige skattemæssige konsekvenser ved salg af aktier, henholdsvis afståelse af lejeret. Da de drøftede beløbet på 3 mio. kr., blev han ikke præsenteret for regnskaber, der viste, at dette beløb var for højt. H1 har købt en ejerlejlighed på det nye torv i ... for 2,5 mio. kr.
DL har forklaret, at han har deponeret sin beskikkelse som statsutoriseret revisor i forbindelse med, at han valgte at gå på pension med udgangen af 1997. Han var revisor for G1-Torv i ca. 10 år indtil oktober 1997. Han havde dog lovet at følge G1-Torv "på sidelinien", indtil likvidationen var gennemført. Han kom ikke til at fastsætte købesummens fordeling som forudsat i hovedaftalens § 2, stk. 1. Han fik på et tidspunkt aftalen tilsendt, og den var ny i forhold til, hvad han havde kendt før. Det må have været inden den 12. november 1997, hvor han havde et møde med H1 og selskabets advokat. Bestyrelsesmedlem BP var også med til mødet. Mødet drejede sig om, at H1 mente, at det tilbudte beløb ikke var tilfredsstillende for selskabet. Der var også et møde i G1-Torv inden overdragelsen, hvor H1s ledelse sagde, at selskabet ville have 3 mio. kr. ud af det. For ham var det et problem, at han ikke kunne se, hvor G1-Torv havde 30 mio. kr. henne. Han regnede med, at der ville være en egenkapital på 6-10 mio. kr. ved likvidationen. Han mener, at det var et ultimativt krav fra H1, at pengene blev udbetalt for aktier. H1 havde aktier og lejemål at handle med. De andre grossister var trætte efter mange års forhandlinger. Han ved ikke, om H1 kunne udøve pres ved at nægte at fraflytte. Der lå et pres i, at det hele kunne gå i stykker. Han ved ikke, om der fra U1s side blev lagt pres på G1-Torv's bestyrelse. Der var ikke flere værdier i G1-Torv end de ca. 6,2 mio. kr., der er anført som egenkapital i årsregnskabet for 1997/98. Man skyldte det samme, som man solgte for. De 7,5 mio. kr., der blev betalt for bygningerne, svarer omtrent til det beløb, der blev tilbage efter likvidationen. Han var bekendt med aftalegrundlaget mellem G1-Torv og Kommunen, herunder 95 % - klausulen. G1-Torv kunne ikke inkassere de sidste 5 %, fordi lån og salgspris var bundet sammen. Værdien af H1s aktier burde være beregnet på grundlag af den bogførte egenkapital. Når der i aftalen af 25. februar 1998 er nævnt 1 mio. kr., må det være udtryk for det maksimale beløb, aktierne kunne være værd. Han var ikke med i det forhandlingsforløb, der førte til forslaget om, hvordan et erstatningsbeløb fra U1 skulle fordeles. Han ved ikke, hvordan man er kommet frem til, at H1 skulle have ca. 1,4 mio. kr. Det er muligvis på basis af kvadratmeter. Andelsselskabet blev omdannet til aktieselskab, fordi det ikke var noget særligt relevant kriterium at fordele efter omsætning. Omdannelsen må være vedtaget på en generalforsamling. Han husker ikke, at der var nogen argumentation for de 3 mio. kr.
BP har forklaret, at han er direktør for L2 Denmark A/S. Selskabet blev andelshaver i torvet allerede ved udflytningen fra ... i 1958. Han var i en årrække i bestyrelsen for G1-Torv, herunder i en årrække næstformand, og vil tro, at han også var det, da selskabet blev omdannet til et aktieselskab. Han erindrer ikke at have været involveret i aftalen om salg af H1s aktier til G1-Torv. Han var kun med i de overordnede forhandlinger om torvets flytning og salget til U1. Inden for den ramme, der var stillet til rådighed af U1, fik den enkelte stukket et beløb ud. Til allersidst i det forløb var H1 ikke tilfreds med det beløb, der blev tilbudt. De fik bragt det på plads, uden at han kan huske i enkeltheder hvordan. U1 havde sat et beløb af, som projektet kunne bære. Hvis de ikke kunne blive enige indbyrdes, faldt projektet. Det var måske i alt 70 mio. kr., U1 havde sat af. U1 kom med "en pose penge", der skulle fordeles. H1s indsigelse kom, da opfattelsen var, at en aftale var nogenlunde på plads. Han ved ikke, om H1 var særlig fokuseret på, hvad det tilbudte beløb var betaling for. De var opmærksomme på, at på den måde de fik pengene, skulle der betales noget skat. Hver enkelt måtte drøfte det med sin revisor. L2 Denmark A/S var en af de største grossister på torvet. Det var advokat SO og KJ, der lavede et udkast til fordeling af erstatningssummen fra U1. Der var en aftale med Kommunen om, at G1-Torv ikke kunne få mere end 5% af fortjenesten ved et grundsalg. G1-Torv havde derfor ikke umiddelbart nogen interesse i at få en fortjeneste på grunden. Hvis G1-Torv skulle have penge ved et salg, måtte det være for bygningerne. Han husker ikke, om de ikke kunne sælge til en højere pris end de ca. 31 mio. kr. Han mener ikke, at G1-Torv ville have kunnet fortsætte i de gamle lokaler 5 år mere på grund af den vedligeholdelsesmæssige tilstand. Der var ikke gjort noget vedligeholdelsesmæssigt siden 1988, og de levede på dispensationer. Der var nedslidt. Man kan godt sige, at samarbejdet ændrede sig fra at dreje sig om et mageskifte af bygninger til et salg. Han husker ikke, om der ville være problemer med hensyn til 95 %-reglen ved et mageskifte. Han kan ikke huske, at grossisterne på noget tidspunkt skulle have modtaget opsigelser af lejemålene. Det var ikke realistisk, at H1 kunne være blevet alene tilbage og have solgt ... der. Der var nogle fremlejere, der ikke var aktionærer. De fik også efter individuelle aftaler del i pengene fra U1.
RC har forklaret, at han var partner i advokatfirmaet R1, der havde G2 og senere U1 som klient. Det var advokat SS, der havde kontakten til G2, der omkring 1988 så muligheden for et butikscenter på det gamle torv. Han blev løbende gjort bekendt med de indgåede aftaler og var vist selv med til at koncipere nogle af tillæggene. Tillæg VI har G2-Torvet A/S selv lavet. Det var hele tiden tanken, at G2 skulle købe, når der var grundlag for det, som han husker det mod kvittering af gælden. Kommunen var betænkelig og ønskede en samlet løsning. Han vil tro, at kommunen var bekendt med hovedindholdet af samarbejdsaftalen. Der skulle en lokalplanændring til, hvorefter vurderingerne steg. Han har været med til at koncipere hovedaftalen fra december 1997. Det fremgår af forsiden, at den er renskrevet den 25. november 1997. Han opfattede ikke købsprisen for matr.nr. ...1 og ...5 på ca. 21,7 mio. kr. som genstand for diskussion. Det var væsentligt for klienten, at alle lejerne fraflyttede bygningerne, der skulle rives ned. Han blev på et tidspunkt bekendt med, at en af dem "drillede" dem lidt. De forhandlede kun med andelsselskabet, ikke med de enkelte lejere. U1 havde "en pose penge" på ca. 70 mio. kr. til handlen. G1-Torv måtte selv fordele pengene, som de ville, bare de sørgede for, at ejendommen blev ryddet. De 16 særaftaler var noget, G1-Torv gerne ville have. Han havde ikke indblik i G1-Torv's skattemæssige overvejelser. Han havde ikke noget belæg for at mene, at G1-Torv havde en "skjult dagsorden". U1 var uden interesse i, på hvilke poster pengene fordeltes, da det ikke havde nogen skattemæssig betydning for U1. Han ved ikke, om kommunen fik kendskab til hovedaftalen. Der kom ingen henvendelser fra kommunen om, hvordan fordelingen var. Oversigten over fordelingen har han kun haft at gøre med som udbetalingsbilag. Det, U1 betalte de ca. 70 mio. kr. for, var at få ryddet og rømmet torvet og at få ret til at råde over grundene. Han mente, at de kunne stå inde for særaftalerne. I eksempelvis aftalen med L1 Eftf. var udviklingsselskabets eneste interesse § 2, stk. 1, om at få ryddet og rømmet torvet. Erstatningsbeløbet i § 3, stk. 1, har grossisterne selv internt fastsat. Det var advokat SO, KJ og revisoren, der fik fordelingen af pengene på plads. Det har aldrig været diskuteret, at noget skulle "oppustes". G2-Torvet var temmelig faldefærdigt til sidst. Miljømyndighederne var efter dem. En videreførelse ville have krævet omfattende istandsættelse.
EL har forklaret, at han har været advokat for H1 siden 1981/82. Han blev i maj/juni 1997 kontaktet af sin klient i anledning af forhandlingerne om at fraflytte torvet. Han var enig med sin klient i, at erstatningsopgørelsen, der senere fremkom, ikke var acceptabel. Klienten havde over 10 % af aktierne i G1-Torv, og der skulle fordeles en sum penge, hvis størrelse de ikke kendte. Det var deres opfattelse, at det var forkert at dele provenuet ved aktieselskabets salg på baggrund af lejemålenes kvadratmeter i stedet for efter aktiebesiddelse. Han kunne se af forslaget til erstatningsopgørelse af 25. september 1997, at der var 30 mio. kr. til fordeling. Det ville give større andel til H1 end tilbudt, hvis fordelingen skete efter aktiebesiddelse. Han holdt møde med advokat SO, men han fik ikke noget tilfredsstillede svar på, hvorfor pengene ikke skulle fordeles efter aktiebesiddelse. Han kunne heller ikke få konkretiseret, hvad der var aftalt, hvem der havde aftalt det eller hvilken sum, der ville blive betalt. Han var klar over, at der var forskel på beskatningen, alt efter om betalingen var for aktier eller for lejerettigheder, men det, der var i tankerne på det tidspunkt, var slet ikke skat, men at få en retfærdig fordeling. Han fik en del materiale fra advokat SO, men aldrig det relevante. Han har fået dele af aftalekomplekset på et tidspunkt, som han mener var efter aktieoverdragelsen. Advokat SO fortalte dog, at han var advokat for den største grossist, KJ, der havde mange kvadratmeter, men få aktier. Det var navnlig det, der gav ham mistillid til advokat SO. Der blev i november 1997 holdt et møde med BP, revisor DL, A og ham selv. Han og A håbede på et forlig i sagen. BP var på mødet neutral. Det var mere DL, der førte ordet på vegne af selskabet. DL forsvarede udkastet til erstatningsfordeling. DL oplyste, at der var en samlet betaling fra U1 på ca. 70 eller 80 mio. kr. Der blev ikke indgået forlig. Senere blev der holdt et aktionærmøde. Han var ikke med, men A ringede og forelagde en forligsskitse, hvor han ville få 3 mio. kr. for sine aktier. A havde ingen pressionsmidler, for han var indstillet på at flytte. Advokat SO truede på et tidspunkt H1 med en tvangsekspropriation uden at forklare dette nærmere og sagde, at pengene ikke kunne deles ud til aktionærerne. Han sagde også, at handlen med U1 ville falde fra hinanden, hvis H1 ikke rettede ind. Han har først set overenskomsten vedrørende videresalget af H1s aktier til et interessentskab, efter aktierne var solgt og købesummen modtaget. Vidnet havde tilbudt at sørge for aktieoverdragelsen, med det ville advokat SO tage sig af. Advokat SO skrev så i strid med aftalen, at det var betaling for afståelse af lejerettigheder. Det protesterede vidnet mod. Til sidst måtte korrespondancen gå gennem revisor DL. Han rådgav ikke A om den skattemæssige stilling inden mødet i november 1997. På et tidspunkt i forløbet rådgav han A herom. Det kan godt have været inden den endelige aktionæroverdragelsesaftale blev indgået. Han har sikkert set en lejekontrakt mellem G1-Torv og sin klient på et tidspunkt. Den har sikkert været uopsigelig. Der må være en formodning for, at der var tale om standardlejekontrakter. Han mente ikke, at lejerettighederne var noget værd, da alle i 1988 var enige om at fraflytte torvet, der var slidt ned. Det tjente derfor ikke noget formål at påberåbe sig uopsigelighed. Enigheden om at fraflytte var vel nok i 1988 koblet sammen med planen om et mageskifte, men ophørte efter han opfattelse ikke, da den plan blev opgivet, idet der jo blev fundet en anden løsning. Det var mere et spørgsmål om at få en sum penge fra U1. Allerede da klienten først henvendte sig, lå det klart, at alle skulle flytte, men ikke hvorhen. G2-Torvet hørte ikke hjemme der mere. Vidnet kendte ikke til, at der var aftalt prismaksimering. Han mener, at DL i december 1997 nævnte, at der var et problem med at sælge videre.
Procedure
H1 har til støtte for sin påstand gjort gældende, at genstanden for aktieoverdragelsesaftalen af 13. februar 1998 mellem H1 og G1-Torv var H1s aktiepost i G1-Torv. Vederlaget må derfor kvalificeres som vederlag for afståelse af aktier såvel civilretligt som skatteretligt. Både køber og sælger var af den opfattelse, at vederlaget udgjorde betaling for aktier. Parterne havde såvel civilretligt som skatteretligt modstridende interesser. G1-Torv ville således kunne foretage skattemæssige afskrivninger, hvis beløbet blev kvalificeret som vederlag for afståelse af lejerettigheder. Under sådanne omstændigheder kan der fra skattemyndighedernes side kun foretages ændring i form af en anden fordeling af vederlaget på solgte aktiver end angivet af parterne, hvis parternes fordeling er åbenbart urigtig, hvilket ikke er godtgjort af Skatteministeriet. Der er kun overdraget et aktiv, nemlig aktierne. Som anført af Landsskatterettens mindretal havde G1-Torv på tidspunktet for aftalen om aktieoverdragelsen afstået ejendommen og var således ikke udlejer. Det tilkom således ikke G1-Torv at forhandle afståelse af lejerettigheder. Når der kun er et aktiv, er det ikke muligt at lave en omfordeling af værdier.
Hertil kommer, at H1 ikke havde noget grundlag for at kræve erstatning for at afstå lejemålet. H1 var som de øvrige grossister mere ejer end lejer. Allerede i 1988 var alle, også H1, indstillet på at fraflytte. Der var ikke tale om, at grossisterne blev sagt op. De ville under hele forløbet selv flytte, hvilket synliggjordes af den manglende vedligeholdelse. Det er opsagte lejere - ikke lejere, som selv vil flytte - der kan have krav på erstatning.
H1 havde heller ikke noget tab af betydning ved at fraflytte. Flytteomkostningerne var yderst beskedne, og der var ikke noget tab af goodwill. Goodwill'en var knyttet til de mange stadepladser og lå således i G1-Torv. Ved den samlede fraflytning til et ny torv ville kunderne følge med.
I den situation, hvor alle ville flytte, og alt var nedslidt, ville H1 ikke kunne have brugt det som pression i forhandlingerne, at H1 havde en uopsigelig lejekontrakt. H1 kunne ikke fortsætte med at forhandle ... på det gamle torv alene, men var nødt til at flytte sammen med de andre. Forhandlingerne drejede sig da heller ikke om, hvorvidt H1 ville fraflytte, men alene om en retfærdig fordeling af midlerne. H1 måtte ud fra de oplysninger, der dengang forelå, gå ud fra, at de 3 mio. kr. ikke oversteg, hvad H1 ville have modtaget i likvidationsprovenu, hvis beløbene, der blev fordelt, i stedet var tilført G1-Torv.
De aftaler, der er indgået af G1-Torv, U1, grossister og aktører i øvrigt er uden betydning for den skatteretlige kvalifikation af vederlaget til H1. H1 har ikke deltaget i forhandlinger om disse aftaler. Nogen kan have haft interesse i at lave en anden fordeling af provenuet fra U1 end efter reelle værdier, dels fordi ledende aktionærer i G1-Torv kunne have en egen interesse i at få fordelt en del af provenuet efter areal frem for efter aktiebesiddelse, dels fordi 95 %-klausulen i skødet med Kommunen gjorde, at G1-Torv ikke havde nogen særlig interesse i at sælge nogen af grundene videre med overskud. Hvis ikke der var taget sådanne hensyn, havde det også været unødvendigt at videresælge aktieposten til en kreds af grossister. Landsskatteretten har forladt sig på, at der har været en forhandling mellem på den ene side U1 og på den anden side grossisterne om fordelingen, men bevisførelsen har vist, at ledelsen af G1-Torv har fordelt beløbet fuldstændig vilkårligt. Da aktieposten blev solgt videre, blev de ca. 1,4 mio. kr., som H1 ifølge fordelingsforslaget skulle have for tab af lejerettigheder, pludselig til 2 mio. kr. Der er hele tiden regnet baglæns for at få det til at gå op. De ca. 1,4 mio. kr. er fastsat helt vilkårligt.
Selv om det måtte blive antaget, at lejerettighederne havde en vis værdi, er der ikke grundlag for at statuere skattepligt. Det er i skatteretlig praksis accepteret, at der ved et salg af et gode med en underliggende brugsret kun sker beskatning af provenuet som en salgssum. I det foreliggende tilfælde er retten til en stadeplads knyttet til aktiebesiddelsen. Ved salg af aktierne bortfaldt retten til stadepladsen. Stadepladsen havde således ikke nogen selvstændig værdi, hvilket gælder så meget desto mere, når alle andre er fraflyttet.
H1 har endelig gjort gældende, at selv om der måtte være grundlag for at statuere, at en del af beløbet udgør erstatning for afståelse af lejerettigheder, er det slet ikke i den størrelsesorden, som skattemyndighederne uden tilstrækkeligt grundlag har ansat det til. Der var ingen særlig værdi forbundet med at blive på det gamle torv. Tværtimod ville det have krævet væsentlige udgifter til vedligeholdelse. Den reelle værdi belyses normalt ved syn og skøn, og det har Skatteministeriet under denne sag opgivet at få foretaget.
H1 Holding har til støtte for sin påstand henvist til det af H1 anførte og til, at opgørelsen af H1 Holdengs sambeskatningsindkomst for så vidt angår de i sagen omhandlede forhold følger ansættelsen af H1s skattepligtige indkomst.
Skatteministeriet har i første række gjort gældende, at Landsskatteretten med rette har statueret, at det omtvistede beløb på ca. 1,5 mio. kr. skal bedømmes som vederlag for afståelse af lejemål eller retten i henhold til en lejekontrakt, og at det derfor er skattepligtig indkomst for H1, jf. den dagældende bestemmelse i ligningslovens § 16 E, stk. 1, nr. 3. Lejemålet var uopsigeligt, og H1 var ikke forpligtet til at rømme det. Ved overdragelsesaftalen har H1 afstået to aktiver - aktierne og retten til lejemålet. Vederlaget på 3 mio. kr. dækker begge disse aktiver, selv om kontrakten - efter pres fra H1 - er formuleret på en sådan måde, at der er sket en forvridning af vederlaget, således at hele beløbet er henført til det ene af de to aktiver. Resultatet er en fordeling, der ikke afspejler de reelle værdier af de aktiver, H1 har afstået ved den pågældende kontrakt.
Det er ikke kommet køber til skade, at hele vederlaget efter krav fra H1 er henført til aktierne, heller ikke i skattemæssig henseende. G1-Torv var under likvidation og havde ingen interesse i at kunne afskrive. Selskabet skulle slet ikke drive virksomhed. Allerede af den grund er det klart, at skattemyndighederne ikke - i relation til skatteansættelsen - er bundet af parternes aftale om skævdeling af vederlaget, men har ret til at foretage korrektion under hensyn til de reelle værdier. Det gælder helt generelt, at skattemyndighederne er berettigede til at skride korrigerende ind i en situation som den her foreliggende, hvor der er sket afståelse af et aktiv af betydelig værdi, men hvor hele vederlaget ifølge parternes aftale er henført til et andet aktiv.
Det var de enkelte lejere, herunder H1, og ikke G1-Torv, der havde krav på vederlaget for lejerettighederne.
For bedømmelsen af spørgsmålet om det rette forhold mellem værdierne af de omhandlede aktiver er det et væsentligt bevismoment, hvordan dette forhold er bedømt af de øvrige lejere og af U1 A/S. De øvrige lejere kunne tiltræde udkastet til fordeling. Det er også væsentligt at få belyst årsagen til den særlige fordeling af vederlaget. G1-Torv og de øvrige aktionærer befandt sig i en tvangsmæssig nødsituation og var nødt til at finde en løsning, så de kunne overholde forpligtelsen til at aflevere torvet rømmet for lejemål. H1 kendte til denne forpligtelse. Advokat SO havde sagt, at det hele ikke blev til noget, hvis ikke H1 medvirkede. H1s pressionsmiddel var den uopsigelige lejekontrakt, der var bindende for G1-Torv, så H1 ikke kunne tvinges ud. Principbeslutningen om at flytte var betinget af et mageskifte med et fuldt færdigt, nyt torv. Der skulle mageskiftes kvadratmeter for kvadratmeter. Når det ikke blev til noget, var det naturligt at yde grossisterne erstatning, og der er ikke noget odiøst i udkastet til fordeling af erstatningsbeløbet. Det var sagligt at fordele i forhold til kvadratmeter. Det er udokumenteret, at det var et arrangement for at omgå 95 %-klausulen i skødet med kommunen, og Skatteministeriet har protesteret imod, at H1 under domsforhandlingen får tilladelse til at fremsætte dette nye anbringende. Der havde helt frem til hovedaftalen været en prismaksimeringsklausul. Selskabets egenkapital var på ca. 6,2 mio. kr., og der var ingen skjulte værdier. Selskabet stod over for likvidation, hvilket H1 vidste. Alligevel forlangte H1 at få sine 3 mio. kr. skattefrit. Vedligeholdsstanden er uden betydning. Det var beliggenheden, der var afgørende, og H1s omsætning var stigende. H1 har betalt 2,5 mio. kr. for forretningen på det nye torv. Det, der er erstattet i særaftalerne, er ikke goodwill, men udgifterne til at finde noget nyt.
Skatteministeriet har i anden række gjort gældende, at det omtvistede beløb er skattepligtig indkomst for H1, uanset om det anses for vederlag for opgivelse af lejemål eller ikke. Under alle omstændigheder er det nemlig et beløb, der ligger ud over dette selskabs forholdsmæssige andel af likvidationsprovenuet fra likvidationen af G1-Torv, og det stod klart for parterne allerede ved indgåelsen af overdragelsesaftalen. Resultatet er dermed en skævdeling til fordel for H1. Fordelen, som en aktionær opnår ved en sådan skævdeling, er skattepligtig i medfør af statsskattelovens § 4, jf. UfR 1996.97 H. Det var på det tidspunkt klart, at G1-Torv var på vej mod likvidation, og at der ikke var værdier i selskabet, som blot tilnærmelsesvis gav grundlag for den aktiekurs, som H1 forlangte, og at der heller ikke ville komme sådanne værdier i selskabet, at 3 mio. kr. var et rimeligt vederlag for aktieposten.
Landsrettens begrundelse og resultat
De synspunkter, som H1 er fremkommet med vedrørende 95 %-klausulen, er ikke et selvstændigt nyt anbringende, der kræver landsrettens tilladelse.
Efter bevisførelsen lægges det til grund, at U1 havde afsat en samlet sum til erhvervelse af torvet fri for lejemål. En del af denne sum svarede til, hvad G1-Torv havde betalt Kommunen for grundene og skyldte U1 som lån. U1 var uden interesse i, hvorvidt pengene blev indtægtsført i G1-Torv eller blev udbetalt direkte til grossisterne. H1s ledelse kunne ikke acceptere det udkast til fordeling af et større millionbeløb mellem grossisterne, som den blev præsenteret for, men fastholdt, at pengene skulle ind i G1-Torv. Der er intet oplyst om, at H1 i forhandlingerne herom påberåbte sig ret til at blive i lejemålet på torvet. Uenigheden mellem H1 og de øvrige aktionærer løstes ved, at H1 afstod sine aktier og forpligtede sig til at fraflytte torvet. Der har under sagen ikke været afholdt syn og skøn over værdien af lejerettighederne, og henset til oplysningerne om, at alle andre som planlagt fraflyttede torvet, der var utidssvarende og nedslidt efter mindst mulig vedligeholdelse gennem de seneste ca. 10 år, findes det ikke godtgjort, at lejerettighederne havde nogen værdi af betydning. Retten har således ikke tillagt det afgørende vægt, at de øvrige aktionærer tiltrådte G1-Torv's ledelses og advokats forslag om, at millionbeløbet uden om selskabet blev fordelt i overensstemmelse med forslaget herom. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved bevisførelsen ikke er frembragt nogen særlig klarhed over, på hvilken baggrund G1-Torv's ledelse og advokat fandt det rigtigst at disponere netop sådan over beløbet.
Det findes ikke godtgjort, at H1s ledelse, da aktieoverdragelsesaftalen blev indgået, vidste eller burde vide, at den opnåede salgssum, 3 mio. kr., var uforholdsmæssigt stor i forhold til det provenu, H1 kunne forvente ved likvidation af G1-Torv. Der er også i den forbindelse lagt vægt på, at der ved bevisførelsen ikke er frembragt nogen særlig klarhed over, på hvilken baggrund G1-Torv's ledelse og advokat fandt det rigtigst at disponere sådan, at millionbeløbet ikke indgik i selskabet, men blev fordelt direkte blandt aktionærerne, ligesom det lægges til grund, at H1 under forhandlingerne ikke fik oplysninger, der sandsynliggjorde, at H1s synspunkt om, at pengene skulle tilfalde G1-Torv, var uholdbart.
Der er herefter ikke tilstrækkeligt grundlag for ved den skattemæssige vurdering at anse nogen del af H1s vederlag for vederlag for opgivelse af lejerettigheder eller for vederlag for at medvirke til en løsning af sagen. Vederlaget må således i overensstemmelse med ordlyden af aktieoverdragelsesaftaler anses for vederlag for salget af aktierne.
Landsretten tager herefter sagsøgernes påstande til følge.
Med hensyn til sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, hvorved bemærkes, at der i beløbet indgår retsafgift på 11.680 kr., og udgifter til ekstrakt, ansat til 6.440 kr., samt et passende beløb til dækning af advokatsalær.
T h i k e n d e s f o r r e t
Skatteministeriet skal anerkende, at H1 Konserves A%S' skattepligtige indkomst for indkomståret 1998 skal nedsættes med 1.459.545 kr.
Skatteministeriet skal anerkende, at H1 Holding A/S' sambeskatningsindkomst for indkomståret 1998 skal nedsættes med 1.459.545 kr.
Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger til H1 Konserves A/S og H1 Holding A/S med i alt 58.120 kr.
De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.