Med vedtagelsen af OIL samles inddrivelsen af fordringer - som før 1. november 2005 blev inddrevet af offentlige myndigheder - i én ny restanceinddrivelsesmyndighed (i det følgende benævnt RIM), under Skatteministeriet. Det fremgår af § 2 i inddrivelsesbekendtgørelsen, at RIM er told- og skatteforvaltningen.
Som følge af samlingen af restanceinddrivelsen pr. 1. november 2005 skal der overføres aktiver, rettigheder og pligter samt ansatte fra kommunerne til staten. OIL indeholder regler for denne overførsel.
I henhold til OIL § 1 er anvendelsesområdet for loven samtlige fordringer med tillæg af renter, gebyrer, afgifter og andre omkostninger, der opkræves eller inddrives af det offentlige. Det gælder også fordringer, der opkræves og inddrives på vegne af andre, fx underholdsbidrag. OIL omfatter endvidere rene kommunale krav, der ikke er tillagt særlige inddrivelsesmidler. Også udenlandske fordringer, der inddrives i Danmark, og danske fordringer, der inddrives i udlandet, er omfattet af loven, dog således at inddrivelsesdirektivet og den nordiske bistandsaftale samt dobbeltbeskatningsaftalernes fortsat finder anvendelse.
Begrebet det offentlige skal forstås bredt. Det betyder, at fordringer fra statsvirksomheder, nettostyrede virksomheder, indtægtsdækkede virksomheder, selvejende institutioner, institutioner med mindre supplerende virksomhed og særlige fonde er omfattet af lovens anvendelsesområde. OIL dækker således både offentlige og civile fordringer.
Loven gælder desuden for opkrævning og inddrivelse af udenlandske, færøske eller grønlandske skattekrav i skattesager, som ikke er straffesager, samt for inddrivelse af andre krav fra det offentlige, som efter anmodning fra den kompetente myndighed i den pågældende stat, på Færøerne eller i Grønland opkræves eller inddrives her i landet i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager, jf. OIL § 1, stk. 2.