| De gældende regler om frister mv. for ændring af ansættelser om indkomst- og ejendomsværdiskat findes i skatteforvaltningslovens kapitel 9, §§ 26 og 27, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 404 af 8. maj 2006 og § 1 i lov nr. 1581 af 20. december 2006.
VirkningReglerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27 har virkning fra den 1. november 2005. Reglerne er en videreførelse af de hidtil gældende regler i SSL § 34 og § 35, der som hovedregel har virkning fra og med den 12. marts 2003, jf. lov nr. 410 af 2. juni 2003 om ændring af skattestyrelsesloven og andre love (Ændring af fristreglerne på skatte- og afgiftsområdet mv.). Reglerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27 har således virkning for anmodninger om genoptagelse af en ansættelse, som indgives til SKAT den 12. marts 2003 eller senere. Tilsvarende har reglerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27 virkning for SKATs foretagelse eller ændring af en ansættelse, når den varsles over for den skattepligtige den 12. marts 2003 eller senere. Denne hovedregel gælder for alle indkomstår i det omfang betingelserne for genoptagelse efter anmodning fra den skattepligtige eller på SKATs initiativ er tilstede. Som undtagelse herfra kan anføres, at reglerne i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 7 og § 27, stk. 5, om primo/ultimoregulering af balanceposter først har virkning for anmodninger om genoptagelse, der er indgivet fra og med d. 1. juli 2004 eller for SKATs varslinger om ansættelsesændringer udsendt fra og med d. 1. juli 2004. For at hindre, at de nugældende regler kan opfattes som værende gennemført med "tilbagevirkende kraft" til ugunst for de skattepligtige, gælder endvidere følgende undtagelse. Er anvendelse af reglerne for et indkomstår til ugunst for den skattepligtige i forhold til de inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende regler, kan reglerne først finde anvendelse på ansættelser for indkomståret 2000 og senere. Med udtrykket til "ugunst" menes, at ændringerne af en ansættelse for samme indkomstår samlet set er til ugunst for den skattepligtige. Bestemmelsen indebærer i disse tilfælde, at de tidligere gældende regler skal anvendes på ansættelser for indkomståret 1999 og tidligere år. Der er i G.1.1.1 og G.1.1.2 taget højde for de situationer, hvor de tidligere gældende regler måtte føre til et gunstigere resultat end de gældende regler i SFL §§ 26 og 27. Overgangsbestemmelsen indebærer ligeledes, at SKAT fra og med indkomståret 2000 har adgang til at fortage eller ændre en ansættelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27 uanset om den er til ugunst for den skattepligtige i forhold til de tidligere gældende regler.
Reglerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27 har ikke betydning i sager, hvori der klages over et afslag på genoptagelse efter de inden lov nr. 410 af 2. juni 2003 gældende regler. I disse klagesager skal genoptagelsesspørgsmålet fortsat afgøres på grundlag af de tidligere gældende regler.
Ligeledes gælder, at selvom en anmodning om genoptagelse er indgivet den 12. marts 2003 eller senere er det de tidligere gældende regler der finder anvendelse, hvis der inden den 12. marts 2003 er indgivet en tilsvarende anmodning på samme grundlag. I tilfælde, hvor den skattepligtige kan fremlægge nye oplysninger af retlig eller faktisk karakter, skal genoptagelsessagen derimod afgøres efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 27. Det forhold, at reglerne på området er blevet ændret, udgør ikke i sig selv et nyt forhold, der kan begrunde genoptagelse.
Bestemmelsen i skatteforvaltningslovens § 49, 2. pkt., hvorefter skatteministeren kan beslutte, at en sag, som Landsskatteretten har afgjort til ugunst for den skattepligtige mv., skal genoptages til den skattepligtiges fordel, har ligeledes virkning for Landsskatteretskendelser, der afsiges den 12. marts 2003 eller senere. |