Dato for udgivelse
23 jan 2006 10:18
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 jan 2006 11:18
SKM-nummer
SKM2006.33.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
1. afdeling, 341/2001
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning
Emneord
Maskeret, udlodning, overskudsselskab, nettoafregning
Resumé

Et selskab havde købt to overskudsselskaber og finansieret købet med selskabernes egne midler. Overskudsselskaberne blev nogle måneder senere videresolgt, og på salgstidspunktet bestod overskudsselskabernes aktiver i det væsentlige af et tilgodehavende hos selskabet.

Højesteret udtalte, at det forhold, at selskabets køb af overskudsselskaberne skete i strid med selvfinansieringsforbuddet, ikke i sig selv indebar, at den del af selskabets midler, der medgik til finansiering af købet, måtte anses for udloddet til selskabet.

Højesteret udtalte, at der forelå ikke udlodning, hvis det godtgjordes, at der var tale om lån, som selskabet kunne og ville tilbagebetale.

Højesteret fandt, at der ikke var grundlag for at fastslå, at selskabet ikke havde vilje og evne til at tilbageføre beløbene til overskudsselskabeme.

Derimod fandt Højesteret, at der var sket udlodning i forbindelse med videresalget af overskudsselskaberne. Ved videresalgene blev overskudsselskabernes midler ikke retableret ved, at selskabet betalte sin skyld til overskudsselskaberne, men erstattet af et tilgodehavende hos det selskab, der købte de to overskudsselskaber. Det måtte stå selskabets ledelse klart, at køberselskabet ikke havde økonomiske muligheder for at indfri en gæld af en samlet størrelse på 21 til 22 mio. kroner.

Højesteret fandt derfor, at de midler, som selskabet havde udtaget af overskudsselskaberne forud for aftalen om videresalget, under disse omstændigheder måtte anses som en skattepligtig udlodning.

Reference(r)

Ligningsloven § 16A, stk. 1

 

Henvisning

Ligningsvejledningen 2006-1 S.F.2

Henvisning

Ligningsvejledningen 2006-1 S.F.2.1.11

Parter

Skatteministeriet
(kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

mod

H1 Holding ApS
(advokat Leo Jantzen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Per Sørensen, Asbjørn Jensen, Poul Søgaard, Marianne Højgaard Pedersen og Poul Dahl Jensen.

I tidligere instans er afsagt dom af Vestre Landsrets 12. afdeling den 21. juni 2001.

Påstande

Appellanten, Skatteministeriet, har påstået frifindelse mod, at ministeriet anerkender, at den af skattemyndighederne ansatte udlodning nedsættes med 128.198 kr.

Indstævnte, H1 Holding ApS, har påstået stadfæstelse.

Nedsættelsen af Skatteministeriets påstand med 128.198 kr. udgør 66 % af summen af de to checkposteringer den 13. oktober og 12. november 1993 på henholdsvis 6.805 kr. og 187.434 kr. på konto nr. xxxx xxxx3-8 i Sydbank tilhørende ApS H2. Beløbene er indbetalt til skattemyndighederne for selskabets momstilsvar.

Anbringender

H1 Holding har ikke for Højesteret bestridt, at købet af ApS H2 for så vidt angår et beløb på 9.183.537 kr. og købet af H3 Leasing ApS skete i strid med selvfinansieringsforbuddet i den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2.

Supplerende sagsfremstilling

Anpartsoverdragelsesaftalen af 30. september 1993 mellem H1 Holding og F1 ApS indeholder bl.a. følgende bestemmelser:

"...

Pgf. 2

Købesummens fastsættelse:

Købesummen fastsættes i overensstemmelse med den udfærdigede balance efter følgende principper:

2.1.

Forinden overdragelsesdagen sørger sælger for, at selskabets samtlige aktiviteter er overdraget, og at selskabets aktiver alene består af likvide midler.

 

2.2.

Sælger sørger for, at selskabets likvide midler inden overdragelsesdagen forefindes i sælgers pengeinstitut som frie midler.

..."

Højesterets begrundelse og resultat

Vedrørende ApS H2 (selskabet)

H1 Holding ApS erhvervede anparterne i selskabet pr. 1. maj 1993. Selskabets aktiver udgjorde da 17.732.227 kr. I forbindelse med købet blev 9.183.537 kr. af selskabets midler overført til H1 Holding og posteret på mellemregningskontoen som et tilgodehavende for selskabet og en gæld for H1 Holding. I de følgende måneder blev yderligere midler overført til H1 Holding og konteret som tilgodehavende for selskabet. Da selskabet den 30. september 1993 blev videresolgt til F1 ApS, bestod dets aktiver i det væsentlige af et tilgodehavende hos H1 Holding på 16.658.922 kr.

Det forhold, at H1 Holding's køb af selskabet skete i strid med selvfinansieringsforbuddet, indebærer ikke i sig selv, at den del af selskabets midler, der medgik til finansieringen af købet, må anses for udloddet til H1 Holding. Heller ikke de efterfølgende overførsler kan i sig selv anses for en udlodning. Der foreligger således ikke udlodning, hvis det godtgøres, at der var tale om lån, som H1 Holding kunne og ville tilbagebetale.

Efter bevisførelsen finder Højesteret ikke grundlag for at fastslå, at H1 Holding ved den overførsel af selskabsmidler, der fandt sted ved købet, eller ved de efterfølgende overførsler af yderligere midler ikke på tidspunkterne for disse dispositioner havde vilje og evne til at tilbageføre beløbene til selskabet.

Ifølge § 2 i anpartsoverdragelsesaftalen mellem H1 Holding og F1 skulle H1 Holding sørge for, at selskabets aktiver alene bestod af likvide midler, der inden overdragelsesdagen skulle forefindes i sælgers pengeinstitut som frie midler, og ifølge aftalens § 5 skulle H1 Holding stille disse midler, i alt 16.658.922 kr., til disposition for køber, så snart købesummen var betalt.

H1 Holding tilbageførte ikke midlerne til selskabet forud for den aftalte afviklingsdag den 30. september 1993. Den aftalte købesum på 16.834.946 kr. blev i stedet afregnet ved, at H1 Holding modregnede beløbet i sin gæld til selskabet, således at gælden blev slettet, hvorefter H1 Holding havde et krav mod F1 på 176.025 kr. svarende til den resterende del af købesummen.

Selskabets midler blev således ikke reetableret, men erstattet af et tilgodehavende hos F1, og det må som anført af landsrettens mindretal have stået H1 Holding's ledelse klart, at F1 ikke havde økonomiske muligheder for at indfri en gæld af den nævnte størrelse. Højesteret finder, at de midler, som H1 Holding havde udtaget af selskabet forud for aftalen om videresalget, under disse omstændigheder må anses for udloddet til H1 Holding i forbindelse med videresalget.

Særligt for så vidt angår investeringsfondsmidlerne er det ubestridt, at midlerne blev hævet i banken den 6. oktober 1993 på grundlag af en erklæring underskrevet af A dagen forinden. Midlerne blev således ikke udbetalt inden udløbet af H1 Holding's regnskabsår 1992/1993 den 30. september 1993. Efter bevisførelsen er det ikke godtgjort, at H1 Holding havde tilegnet sig midlerne inden udbetalingen. Investeringsfondsmidlerne kan herefter ikke anses for udloddet til H1 Holding i regnskabsåret 1992/1993.

På den anførte baggrund finder Højesteret, at midlerne i ApS H2 - med undtagelse af investeringsfondsmidlerne på de 796.454 kr., der indgår i grundlaget for skatteansættelsen, og af de to momsbetalinger på i alt 194.239 kr. - må anses for udloddet til H1 Holding pr. 30. september 1993.

Vedrørende H3 Leasing ApS (selskabet)

H1 Holding erhvervede anparterne i H3 Leasing pr. 1. april 1993. Selskabets indre værdi udgjorde da 4.254.343 kr. Købet skete ved selvfinansiering i form af nettoafregning. Da H1 Holding den 30. september 1993 videresolgte selskabet til F1, bestod dets aktiver af et tilgodehavende hos H1 Holding på 5.000.221 kr. Den aftalte købesum på 4.855.633 kr. blev berigtiget ved, at H1 Holding modregnede beløbet i sin gæld til selskabet, således at gælden i det hele blev slettet, idet den overskydende del af selskabets tilgodehavende hos H1 Holding blev opgjort til et krav, som tilkom F1. Dette krav modregnede H1 Holding i sit resttilgodehavende hos F1 vedrørende salget af ApS H2.

Af de grunde, som er anført ovenfor vedrørende ApS H2, finder Højesteret, at midlerne i H3 Leasing må anses for udloddet til H1 Holding pr. 30. september 1993.

Herefter tager Højesteret Skatteministeriets påstand til følge med den ændring, der følger af, at investeringsfondsmidlerne i ApS H2 ikke kan anses for udloddet til H1 Holding i regnskabsåret 1992/1993.

Ved afgørelsen om sagsomkostningerne er der taget hensyn til, at Skatteministeriet for Højesteret har betalt retsafgift med 162.310 kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet skal anerkende, at den af skattemyndighederne ansatte udlodning for H1 Holding ApS for skatteåret 1994/1995 (regnskabsåret 1992/1993) nedsættes med 128.198 kr. og med 66 % af 796.454 kr.

I sagsomkostninger for landsret og Højesteret skal H1 Holding ApS inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse betale 500.000 kr. til Skatteministeriet. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a.