En skatteyder, ansat i en kommunal skatteforvaltning, fandtes ikke at være berettiget til fradrag for udgifter til husleje og køb af inventar i en virksomhed, han drev ved siden af sit sædvanlige ansættelsesforhold.

Landsretten lagde til grund, at den af skatteyderen fremlagte dokumentation for huslejebetaling var fiktiv. Tilsvarende gjaldt bilagene vedrørende anskaffelse af forskelligt kontorinventar, hvor landsretten lagde til grund, at det var købt af en ikke etableret virksomhed, henholdsvis et for længst opløst selskab.

Fradragene var oprindeligt blevet godkendt på den foreliggende dokumentation. Skattemyndighederne kom først senere i besiddelse af oplysninger, der gav anledning til at betvivle bilagenes rigtighed.

Landsretten fandt, at skatteyderen havde afgivet urigtige oplysninger eller fortiet oplysninger af væsentlig betydning for den ligningsmæssige behandling af sagen og fandt, at dette, når endvidere hensås til hans stilling og uddannelsesmæssige baggrund, måtte tilregnes ham som i hvert fald groft uagtsomt. Ansættelsesfristen ansås derfor for suspenderet indtil det tidspunkt, hvor skattemyndighederne fik oplysninger, der gjorde dem i stand til at træffe en korrekt skatteansættelse. Den omstændighed, at der ikke var rejst straffesag mod skatteyderen eller foretaget indberetning om forholdene til ToldSkat, fandtes at være uden betydning.

Landsretten frifandt Skatteministeriet, og Højesteret stadfæstede dommen i henhold til landsrettens grunde.

Skattestyrelsesloven § 35, stk. 4 (dagældende)