| Hovedreglen er, at toldværdien ansættes efter de principper, som
gælder for transaktionsværdien. Opfyldes forudsætningerne for transaktionsværdien
ikke, findes 5 alternative metoder til at ansætte toldværdien, se A.6.2.
TK art. 29 Transaktionsværdien er den pris, som faktisk er betalt eller
skal betales for varerne ved salg til udførsel til EU's toldområde justeret
for en række specifikke priselementer eller supplerende betalinger, f.eks.
omkostninger til forsendelse, emballage, evt. provenu ved videresalg, royalties
og licensafgifter, se A.6.1.3 og A.6.1.4.
GB art. 147 Kravet om, at prisen skal være opstået ved et salg
til udførsel til EU's toldområde, anses for opfyldt, når blot de
omhandlede varer har været genstand for et salg og er angivet til fri omsætning
i EU.
TK art. 29, stk. 3, litra a Den pris, der faktisk er betalt eller skal betales,
er den fulde betaling, som køberen yder eller skal yde sælgeren eller
yde til fordel for denne, for de indførte varer. Den omfatter alle de betalinger,
som køberen har betalt eller skal betale til sælgeren som betingelse
for handlen, eller som køberen skal betale til en tredjepart for at opfylde
sælgerens forpligtelser over for denne. Betaling kan ske - direkte eller
indirekte - i kontanter, ved anvisninger, omsætningspapirer eller på anden
måde.
GB art. 147 Kravet om, at prisen skal være opstået ved et salg
til udførsel til EU's toldområde, anses for opfyldt, når de
omhandlede varer har været genstand for et salg og er angivet til fri omsætning
i EU.
Når varer er genstand for flere på hinanden følgende salg - successive
salg - inden de angives til fri omsætning, anses kravet kun for opfyldt det
seneste salg. Det seneste salg kan således være den seneste salgstransaktion,
inden varerne blev ført ind i EU eller efter indførslen inden angivelse
til fri omsætning, f.eks. mens varerne er under en ordning med toldoplag.
Er der gennemført et salg forud for det seneste salg, kan importøren anmode
toldcentret om, at dette salg lægges til grund for toldværdien. Importøren
skal kunne dokumentere, at specifikke omstændigheder foreligger, eksempelvis:
- varen er fremstillet i overensstemmelse med specifikationer, som gælder
i EU, eller bærer mærkning eller påtegninger, ,
at varen ikke har anden anvendelse eller andet bestemmelsessted,
- varen er fremstillet/produceret specifikt til en køber i EU,
- en specifik vare bestilles hos en mellemmand, som får varen leveret fra
en fabrikant.
EF-Domstolen har i sag C-11/89 (se Samling af domstolsafgørelser 1990, side
2275) afgjort, at en importør ikke kan fortryde valget af salg efter, at varerne
er bragt i fri omsætning. Regulering efter reglerne i afsnit A.21.1
kan således ikke finde sted. |