Når en virksomhed ønsker at begunstige sine medarbejdere på anden vis end ved direkte kontant lønudbetaling, kan det ske ved at give medarbejderne ret til på fordelagtige vilkår at erhverve aktier i det selskab, hvori de er ansat eller ret til at erhverve andre typer af aktiver.
Ved en aftale om en køberet - til aktier eller andre aktiver - forstås en aftale om, at køberettens indehaver har en ret, men ikke en pligt til at erhverve et aktiv til en på forhånd aftalt pris på eller inden en bestemt dato.
Efter LL § 28 indtræder beskatningen for personer, der af et selskab modtager køberetter til aktier som vederlag som led i et ansættelsesforhold eller som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i øvrigt, på det tidspunkt, hvor køberetten udnyttes eller afstås. Tilsvarende gælder for bl.a. bestyrelsesmedlemmer.
►For køberetter til aktier omfattet af LL § 16 og § 28, stk. 1 eller 2, jf. SL § 4, opgører de statslige told- og skattemyndigheder på grundlag af de indberettede værdier, der lægges til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget for nedennævte bidrag og beregner bidragets størrelse.◄ Indkomsten er B-indkomst, og der skal ikke indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. AMFL § 8, stk. 1, litra a og b og ATP-lovens § 17 f, stk. 1.
Medarbejderen kan også få en ret til at erhverve andre typer af aktiver, fx fast ejendom.