| 1.Foreninger mv.Efter ligningslovens § 7 M, stk. 1 kan foreninger udbetale skattefri godtgørelser til ulønnede bestyrelsesmedlemmer eller til frivillige, ulønnede medhjælpere, der yder bistand som led i foreningens skattefri virksomhed. Skattefriheden er betinget af, at godtgørelsen udbetales til dækning af udgifter, som modtageren afholder på foreningens vegne, samt at godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet. I den anledning har Ligningsrådet fastsat følgende: 2. Rejse- befordrings- og telefonudgifter2.1.Befordring Der kan udbetales godtgørelse til dækning af udgifter til befordring i egen bil med Ligningsrådets satser for erhvervsmæssig kørsel, jf. ligningslovens § 9, stk. 5 og Ligningsrådets årlige cirkulære, senest TS-cirkulære 1999-07. Begrænsningen i ligningslovens § 9 B finder ikke anvendelse. 2.2. Rejse Der kan udbetales godtgørelse til dækning af rejseudgifter efter ligningslovens regler og satser herfor, jf. ligningslovens § 9, stk. 5 - stk. 8, samt Ligningsrådets årlige cirkulære, senest TS-cirkulære 1999-07. Til dækning af merudgifter til fortæring kan der ved deltagelse i en-dagsarrangementer, udenbys kampe, stævner m.v. af mindst 5 timers varighed udbetales indtil 40 kr. pr. dag. 2.3. Telefon Der kan udbetales godtgørelse til dækning af udgifter til telefonsamtaler med indtil 1.000 kr. pr. år. 3. Andre udgifterDer kan udbetales godtgørelse til dækning af andre udokumenterede udgifter: Til administrative omkostninger f. eks. kontorartikler, porto og møder kan der udbetales indtil 700 kr. pr. år. Til køb, vask og vedligeholdelse af særlig beklædning (f. eks. sportstøj) o. lign. kan der udbetales indtil 1.200 kr. pr. år. Til idrætsdommere kan der i stedet udbetales en skattefri omkostningsgodtgørelse på op til 150 kr. pr. kamp, dog højst 300 kr. pr. dag. 4. HjemmeværnetEfter ligningslovens § 7 M, stk. 2 er godtgørelser til Hjemmeværnets frivillige, ulønnede personel skattefrie for modtageren, når godtgørelsen ikke overstiger satser, der fastsættes af Ligningsrådet. I den anledning har Ligningsrådet fastsat følgende: 5.Rejse-, befordrings- , telefon- og andre godtgørelser.5.1 .Befordring Der kan udbetales godtgørelse som anført i pkt. 2.1. 5.2. Rejse Der kan udbetales godtgørelse som anført i pkt. 2.2. 5.3. Forplejning I forbindelse med Hjemmeværnets øvelser, undervisning og øvrige arrangementer kan der skattefrit ydes godtgørelse til forplejning, efter de i kundgørelse for Forsvaret B.5-35 af 9. januar 1996, § 6, stk. 1, fastsatte bestemmelser. 5.4. Almindelig godtgørelse - småfornødenheder Til kursister på de af Hjemmeværnet godkendte skoler og kurser, hvor kurset medfører overnatning, samt til deltagere i større samlede øvelser af mindst 8 timers uafbrudt varighed, kan der skattefrit udbetales almindelig godtgørelse til dækning af merudgifter til småfornødenheder, efter de i kundgørelse for Forsvaret B.5-35, § 7 fastsatte bestemmelser. 5.5. Telefon Til frivilligt hjemmeværnspersonel kan der ydes godtgørelse for anvendelse af privat telefon til tjenstlige samtaler efter de i kundgørelse for Forsvaret B.5-35, § 10 fastsatte bestemmelser. 5.6. Spillepenge Til frivilligt personel, der medvirker under koncerter med Hjemmeværnets musikkorps, kan der til dækning af bl. a. reparation og vedligeholdelse af musikinstrumenter skattefrit udbetales spillepenge efter de i kundgørelse for Forsvaret B.5-35, § 4, stk. 5 fastsatte bestemmelser. 5.7. Vagtpenge Til frivilligt personel der udfører vagttjeneste i forbindelse med Hjemmeværnets udstillinger, kan der til dækning af merudgifter ved vagttjenesten udbetales vagtpenge efter de i kundgørelse for Forsvaret B.5-35, § 4, stk. 5 fastsatte bestemmelser. 5.8. Markør/figurantvederlag Til frivilligt personel, der fungerer som markør ved konkurrenceskydninger samt felt- og kampskydninger eller som figurant i forbindelse med konkurrencer m.v., kan der skattefrit udbetales godtgørelse til dækning af merudgifter til småfornødenheder under udførelse af funktionen, efter de i kundgørelse for Forsvaret B.5-35, § 4, stk. 4 fastsatte bestemmelser. 6. Generelt6.1 Fælles bestemmelser for udbetaling af godtgørelser mv. Udbetales godtgørelse med beløb, der overstiger de nævnte satser, bliver alle godtgørelser, der er udbetalt til den pågældende, skattepligtige. De almindelige regler om indeholdelse af A-skat, arbejdsmarkedsbidrag, SP-bidrag og oplysningspligt vil herefter være gældende. Foreningen / Hjemmeværnet kan i stedet for udbetaling af godtgørelse efter ovenstående satser, vælge at godtgøre udgifterne efter dokumentation ved eksterne originale bilag. Der kan ikke for et indkomstår skattefrit udbetales godtgørelse samtidig med, at udgifter refunderes efter regning. Dette princip gælder for hver af de anførte udgiftstyper for sig. 7. IkrafttrædelseCirkulæret træder i kraft den 1. april 1999. Samtidig ophæves TS-cirkulære 1994-1. Frantz Howitz / Finn Thrysøe
|