Dokumentets dato
22 Nov 1999
Dato for offentliggørelse
22. november 1999
Cirkulærets nummer
1999-37
Ansvarlig fagkontor
Kontrol- og Inddrivelsesafdelingen; Planlægningskontoret
Overordnede emner
Skat
Redaktionelle noter

Ophævet.

Link til Retsinformation: http://www.retsinfo.dk/_GETDOC_/ACCN/C19990017609-regl

I medfør af § 16, stk. 1, i Lovbekendtgørelse nr. 531 af 25. juni 1999 om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.(skattestyrelsesloven) og § 18 i Bekendtgørelse nr 565 af 2. juli 1999 om sagudlægning (sagsudlægningsbekendtgørelsen) bestemmes følgende:
 
1.  PersonligningTilsynet med personligningen  i Københavns kommune, jf. skattestyrelses-lovens § 16, udøves af Told- og Skatteregion København og Told- og Skatte-region Frederiksberg i fællesskab jf. Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 878 af 30. november 1997 om landets inddeling i told- og skatteregioner og toldcentre.
 
Tilsynet med personligningen i Frederiksberg kommune udøves af Told- og Skatteregion Frederiksberg.
 
For tilsynet med ligningen i Københavns kommune gælder, at den kommunale ligningsplan indsendes til Told- og Skatteregion København.
 
Efterprøvelser af konkrete skatteansættelser i Københavns kommune tilrettelægges som følger:
 
Told- og Skatteregion København foretager den konkrete udsøgning af sager efter nærmere retningslinier fra Told- og Skattestyrelsen.
 
Efterprøvelsen af de udsøgte sager foretages af hjemregionen.
 
Tilsynet afrapporteres samlet over for Københavns kommune af Told- og Skatteregion København.
 
 
2.  SelskabsligningTilsynet med opfyldelsen af aftalen med Københavns kommune om ligning mv. af juridiske personer, bortset fra dødsboer, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, udøves af Told- og Skatteregion København.
 
Tilsynet med selskabsligningen i Københavns kommune, jf. sagsudlægningsbekendtgørelsens §18, stk. 2,  udøves af Told- og Skatteregion København og Told- og skatteregion Frederiksberg i fællesskab, jf. Skatteministeriets bekendtgørelse nr. 878 af 30. november 1997 om landets inddeling i told- og skatteregioner og toldcentre.
 
Tilsynet efter sagsudlægningsbekendtgørelsen § 18, stk. 1 og 2,   med Frederiksberg kommune udøves af Told- og Skatteregion Frederiksberg.
 
For tilsynet med ligningen i Københavns kommune gælder, at den kommunale ligningsplan indsendes til Told- og Skatteregion København.
 
Efterprøvelser af konkrete skatteansættelser i Københavns kommune tilrettelægges som følger:
 
Told- og Skatteregion København foretager den konkrete udsøgning af sager efter nærmere retningslinier fra Told- og Skattestyrelsen. Regionernes tilsyn omfatter ikke de selskaber, der i en overgangsperiode lignes og revideres af Københavns Skatteforvaltning, og som senere - efter en nærmere aftalt plan - skal overføres til Told- og Skattestyrelsen.
 
Efterprøvelsen af de udsøgte sager foretages af hjemregionen.
 
Tilsynet afrapporteres samlet over for Københavns kommune af Told- og Skatteregion København.
 
3.  IkrafttrædenPå personligningsområdet træder dette cirkulære i kraft fra og med Plan for tilsynet med den kommunale personligning for perioden 1/10 1998 til 30/6 1999, jf. Told Skat Cirkulære 1998-25.
 
På selskabsligningsområdet træder dette cirkulære i kraft fra og med Retningslinier for opfølgning på og tilsyn med selskabsligningen for produktionsperioden 1. oktober 1998 til 31. december 1999, jf. Intern Meddelelse af 2. februar 1999.
 
Frantz Howitz
                              / Karsten Juncher