Resumé | Inddrivelsesvejledningen beskriver grundlaget for inddrivelse af ►samt reglerne for bobehandling, betalingsordninger, gældssanering og eftergivelse mv.
Inddrivelsesvejledningen erstatter den tidligere Håndbog om inddrivelse og bobehandling, der gjaldt for ToldSkats inddrivelse af skatte- og afgiftskrav mv. Samtlige gældende cirkulærer mv. er indarbejdet i de relevante afsnit og ophæves derfor. |
Hvad er nyt? | I den foreliggende udgave af Inddrivelsesvejledningen, 2006-1, er der alene foretaget mindre ændringer i forhold til 2005-3.
Ved lov nr. 560 af 24. juni 2005, Lov om ændring af tinglysningsloven, konkursloven og andre love (Virksomhedspant), er der indført regler om virksomhedspant og fordringspant. Loven har den 1. januar 2006 som ikrafttrædelsestidspunkt, jf. bekendtgørelse nr. 1053 af 4. november 2005.
I den forbindelse er der i afsnit H.3 om konkurs indsat en beskrivelse af de ændringer, som reglerne om virksomhedspant og fordringspant medfører på konkursområdet. I afsnit G.5.10 blev der allerede i version 2005-3 indsat en mere generel beskrivelse af disse nye regler. Afsnit G.5.10 er nu blevet udvidet med en henvisning til bekendtgørelse nr. 1055 af 4. november 2005 om ændring af bekendtgørelse om tinglysning i personbogen, der i bilagene 4 og 5 indeholder formularer til brug for de skadesløsbreve, der skal anvendes ved virksomhedspant og fordringspant. |