Efter OPKL § 15 stk. 3, skal der ved afgørelse efter stk. 2 lægges vægt på gældens alder, samt om skylderen udelukkende eller i overvejende grad har gæld i form af offentlige restancer.

Hvis der er andre offentlige eller private kreditorer af væsentlig betydning, må skylderen henvises til at søge en generel ordning, fx. i form af en gældssanering eller en frivillig kreditordning båret af gældssaneringsprincipperne.

Såfremt en skyldner ved en erklæring eller lignende fra andre kreditorer, eller det på anden måde kan sandsynliggøres, at en ældre væsentlig gæld til dem, ikke længere vil blive opkrævet, bør det ikke udelukke en eventuel hel eller delvis eftergivelse.

Hvis der udover ovenanførte ældre gæld er ny gæld, som er anvendt til fornuftige formål for at komme videre efter en økonomisk nedtur, fx. lån til boligindskud, til nødvendig bil, til uddannelse, er dette momenter, der ikke må udelukke en eventuel delvis eftergivelse.

Selv om SKAT i en konkret sag ikke kan bevilge eftergivelse eller henstand, er dette således ikke til hinder for, at skifteretterne efter konkurslovens bestemmelser gennemfører en gældssanering, der bl.a. omfatter gæld i form af skatter, arbejdsmarkedsbidrag, særlig pensionsbidrag, moms, told og punktafgifter.

Gælden til det offentlige mindre end halvdelen af den samlede gæld Landsskatteretten har i SKM2007.422.LSR fastslået, at det var med rette, at SKAT havde afslået en anmodning om gældseftergivelse, da klagerens gæld til det offentlige udgjorde mindre end halvdelen af hans samlede gæld, jf. opkrævingslovens § 15, stk. 3. Klageren henvistes derfor til at søge en samlet ordning med sine kreditorer.

Klagerens gæld til det offentlige er moms, renter og boligsikring.

Skyldig moms kan eftergives efter reglerne i opkrævningslovens § 15. Efter § 51 i lovbekendtgørelse nr. 522 af 2. juni 2006 om individuel boligstøtte, finder reglerne i opkrævningsloven tilsvarende anvendelse på tilbagebetalingspligtig boligsikring.

Efter opkrævningslovens § 15, stk. 1, 1. pkt., kan krav eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skylderen ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en væsentlig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold.

Efter § 15, stk. 3, skal der ved afgørelse om eftergivelse blandt andet lægges vægt på, om skyldneren udelukkende eller overvejende har gæld i form af offentlige restancer.

Klagerens restancer til det offentlige udgør halvdelen af hans samlede gæld. Klageren har derfor hverken udelukkende eller i overvejede grad gæld i form af offentlige restancer. Efter en samlet vurdering er det derfor med rette, at skattecentret har afslået klagerens anmodning om eftergivelse af gælden, og henvist klageren til en samlet ordning med sine kreditorer.

Der foreligger endvidere ikke oplysninger om forhold, der i ganske særlig grad taler for eftergivelse, jf. opkrævningslovens § 15, stk. 6.

Landskatteretten stadfæstede derfor skattecentrets afgørelse.

En udstedt saldokvittering ansås også for at omfatte momsgæld Landsskatteretten har i SKM2008.137.LSR fastslået, at en udstedt saldokvittering også ansås for at omfatte klagerens momsgæld. En modregning i klagerens overskydende skat for denne momsgæld blev derfor ophævet.

Landsskatteretten har lagt til grund, at klagerens momsgæld hverken i 2006 eller på tidspunktet for den foretagne modregning var forældet.

Sagen drejer sig derfor alene om, hvorvidt de saldokvitteringer der blev udstedt i juni 2006, kan antages at have medført, at momsgælden er bortfaldet.

Det fremgår afslutningsvis af skattecentrets påkravsbrev af 13. februar 2006 til klageren, at han skal være opmærksom på, at han kan have andre restancer til SKAT end dem, der fremgår af skrivelsen.

Herudover kan det ikke anses for tilstrækkeligt godgjort, at klageren af SKAT er blevet gjort opmærksom på, at han kunne have yderligere restancer til det offentlige, som blev inddrevet af f.eks. Inddrivelsescentret.

Det kan derimod lægges til grund som ubestridt, at klageren ved fremmøde i skattecentret den 24. marts 2006 blev orienteret om, at hans gæld var betydelig reduceret på grund af forældelse.

Der er ikke grundlag for at tilsidesætte klagerens oplysninger om, at han på den baggrund antog, at hans samlede restance til det offentlige herefter androg ca. 30.000 kr., og at det var baggrunden for, at han den 9. juni 2006 indbetalte dette beløb til SKAT.

Det kan ikke antages, at klageren indså, at hans momsgæld ikke var omfattet af skattecentrets opgørelse af hans gæld og derfor heller ikke omfattet af saldokvitteringerne. Det afgørende er derfor, om han burde have indset, at den ikke var omfattet af opgørelsen og af kvitteringerne.

Landsskatteretten bemærker endvidere, at det af skattecentret anførte om, at klageren ikke påklagede den afgørelse om modregning, der blev truffet i juli 2006, ikke er fuldt dækkende for det passerede. Klageren fastholdt i sine henvendelser til SKAT, senest af 20. december 2006, at han ikke var SKAT noget beløb skyldigt. Det er således SKAT, der ikke har behandlet disse henvendelser som en klage over den modregning, der blev foretaget i juli 2006.

Det kan derfor ikke antages, at klageren indså eller burde have indset, at saldokvitteringen ikke omfattede hans momsgæld.

De omhandlede saldokvitteringer må herefter anses for bindende for SKAT også for så vidt angår momsgælden, således at denne gæld anses for opgivet af SKAT.

Landsskatteretten bemærker til sidst, at SKATs fordring derfor ikke var retskraftig, da den omhandlede modregning blev gennemført og modregningen er derfor foretaget med urette.