Nr. |
Ordlyd |
Bemærkninger bl.a. med henvisning til tidligere lovgivning |
1 |
Stats- og kommuneskatter, samt afgifter og ydelser som ifølge lov tilkommer stat, kommune, kirker, anerkendte trossamfund, offentlige stiftelser eller embeder og bestillinger, herunder skattebeløb, som en indeholdelsespligtig har været forpligtet til at indeholde eller opkræve samt parafiskale udgifter. |
Bestemmelsen svarer til udpantningslovens § 1, nr. 1 og omfatter skattekrav af enhver art samt KSL § 73, stk. 2, hvorefter skattebeløb, som nogen efter KSL §§ 46 og 49 eller 73 har været pligtig til at indeholde eller opkræve, men ikke indbetalt til det offentlige kan inddrives ved lønindeholdelse. |
2 |
Enhver på en fast ejendom hvilende, stadig tilbagevendende eller af en bestemt begivenhed afhængig pengeafgift, som uden særlig vedtagelse går over fra ejer til ejer, og tilkommer stat, kommune, kirker, anerkendte trossamfund, offentlige stiftelser eller embeder og bestillinger, når afgiftens størrelse fastsættes efter faste regler. |
Bestemmelsen svarer til udpantningslovens § 1, nr. 2 og omfatter afgifter, der hviler på fast ejendom og går over fra ejer til ejer. |
3 |
Krav, der er tillagt fortrinsret i fast ejendom. |
Bestemmelsen omfatter alle krav, der er tillagt fortrinsret i fast ejendom. Det gælder således f.eks. hegnssynets vederlag og øvrige udgifter samt Grundejernes Investeringsfonds krav på beløb, som en udlejer skal afsætte efter reglerne i boligreguleringsloven
|
4 |
Arbejdsmarkedsbidrag, herunder arbejdsmarkedsbidrag, som nogen har været forpligtet til at indeholde eller opkræve. |
Bestemmelsen omfatter arbejdsmarkedsbidrag. Det kan f.eks. dreje sig om arbejdsmarkedsbidrag, som er indeholdt men ikke afregnet. |
5 |
Told |
Bestemmelsen omfatter krav vedrørende told. Det kan fx være toldkrav, som er pålagt men ikke betalt. |
6 |
Krav vedrørende retsafgift, tinglysningsafgift, registreringsafgift, stempelafgift, bo- og gaveafgifter, vægtafgift og lignende afgifter. |
Bestemmelsen omfatter afgiftsbeløb vedrørende tinglysning, registrering af motorkøretøj, stempel, parkering og afgifter vedrørende køretøjer, herunder registrering af ny ejer eller bruger og overførsel af ønskenummerplade. |
7 |
Underholdsbidrag. |
Bestemmelsen vedrører underholdsbidrag og svarer til udpantningslovens § 1, nr. 6. Bestemmelsen omfatter både underholdsbidrag, der er forskudsvist udlagt og underholdsbidrag, som opkræves og inddrives for den bidragsberettigede. |
8 |
Betaling fastsat af en offentlig myndighed for benyttelse af indretninger, der tjener et almennyttigt formål, og hvor der er almindelig offentlig adgang. |
Bestemmelsen omfatter krav på betaling for benyttelse af indretninger til offentlige formål. |
9 |
Krav på erstatning |
Bestemmelsen vedrører erstatning, som staten, en region eller kommune får krav på. Den gælder både erstatningskrav indenfor og udenfor kontraktforhold. |
10 |
Krav på betaling for løsøre købt på offentlig auktion. |
Bestemmelsen vedrører betaling for ting, der er købt på offentlig auktion. |
11 |
Tilbagebetalingskrav vedrørende tilskud, støtteordninger, uberettiget modtagne ydelser og ydelser, som er for meget udbetalt og som tilkommer det offentlige samt administrative sanktioner, der vedrøre disse krav. |
Bestemmelsen vedrører krav, som det offentlige har vedrørende tilbagebetaling af ydelser. Det kan være ydelser, som modtageren har modtaget med urette. Det kan også være for stort tilskud eller lignende, som modtageren har modtaget. Som eksempler på ydelser kan nævnes tilbagebetaling af kontanthjælp, (børnefamilieydelse) nu børne- og ungeydelse, boligsikring, boligstøtte, tilskud til privat børnepasning, børnetilskud, sygedagpenge, pension og personlige tillæg samt for meget udbetalt løn. Yderligere eksempel på ydelser, der er omfattet, er ydelser vedrørende tilbagebetaling af EU-støtte. |
12 |
Betaling for hjælp ydet af det offentlige. |
Bestemmelsen vedrører betalingskrav for ydelser fra det offentlige. Det kan fx dreje sig om hjælp efter udlændingeloven og tilbagebetalingskrav efter lov om aktiv socialpolitik. |
13 |
Beløb, som en offentlig myndighed har udlagt. |
Bestemmelsen vedrører betaling af udlagte beløb. Det kan fx dreje sig om beløb udlagt til at lade vilkår af varig karakter tinglyse på ejendommen efter bestemmelser herom i lov om skove og lov om planlægning. |
14 |
Udgifter til foranstaltninger og arbejder, som det offentlige har foretaget på den forpligtedes vegne eller for den forpligtedes regning. |
Bestemmelsen vedrører udgifter, som det offentlige har afholdt. Det kan fx være udgifter til foranstaltninger efter lov om biavl, udgifter til renholdelse, foranstaltninger mod glat føre, snerydning m.v. |
15 |
Bøder, tvangsbøder, administrative bøder, konfiskationer og kontrolafgifter, herunder parkeringsafgifter. |
Bestemmelsen vedrører alle typer bøder, konfiskationer og kontrolafgifter. Bøder omfatter både strafferetlige bøder, tvangsbøder, fx dagbøder og administrative bøder, bøder for overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen og bøder efter folkeregistreringsloven samt bøder pålagt af Advokatnævnet. Kontrolafgifter kan fx være kontrolafgifter vedrørende kontrol af gyldig rejsehjemmel, licenstilmelding eller parkeringsafgift. For så vidt angår parkeringsafgift omfattes både parkeringsafgift pålagt af politiet og af en kommune. |
16 |
Misligholdte statslån og kommunale lån |
Bestemmelsen vedrører alle misligholdte statslån. Eksempelvis kan nævnes, statslån ydet efter lov om arbejderboliger, lån af apotekerfonden, støtte til de små øsamfund og studielån. Bestemmelsen omfatter også lån ydet efter tidligere lovgivning. |
17 |
Statskassens eller kommuners tilgodehavender efter indfrielse af en ydet garanti eller kaution. |
Bestemmelsen vedrører statens tilgodehavender vedrørende garantiforpligtelser. Det drejer sig om det regreskrav, som staten får mod låntager, når staten har måttet indfri et lån. Det kan fx være garanti eller kaution for gældssaneringslån til jordbrugere og lån til investering i mindre landbrug eller landdistrikter. |
18 |
Kongeriget Danmarks Fiskeribanks tilgodehavender og Byggeskadefondens tilgodehavender, som ikke er tillagt fortrinsret i fast ejendom. |
Bestemmelsen vedrører krav vedrørende lån ydet af Kongeriget Danmarks Fiskeribank og Byggeskadefondens krav, som ikke er tillagt fortrinsret i fast ejendom. Fondens tilgodehavender, der er tillagt fortrinsret er omfattet af bilagets nr. 3. |
19 |
Medielicens. |
Bestemmelsen vedrører licensbetaling. Det drejer sig især om krav på betaling af medielicens, som skyldner ikke har betalt. |
20 |
Betalingsforpligtelser for ydelser, der leveres af det offentlige. |
Bestemmelsen vedrører betalingsforpligtelser vedrørende ydelser, der leveres af det offentlige. Der tænkes her på bl.a. betaling for dag-, fritids- og klubtilbud, levering af vand, el, gas og varme og bortskaffelse af affald samt tillæg til analysepris og tillæg til certifikatgebyr efter lov om frø, kartofler og planter, betaling for bekæmpelse af muldvarpe og mosegrise efter lov om drift af landbrugsjorder og betaling for udtagelse af prøver og for analyser til ansøgning om kompensation efter lov om dyrkning m.v. af genetisk modificerede afgrøder. |
21 |
Krav, der modtages til inddrivelse fra udlandet. |
Bestemmelsen vedrører alle udenlandske krav. Der tænkes her på de krav, som RIM inddriver efter anmodning fra den kompetente myndighed i den pågældende stat i overensstemmelse med Danmarks forpligtelser efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om administrativ bistand i skattesager. |
22 |
Krav vedrørende ubetalt præmie og refusionskrav efter lov om arbejdsskadesikring. |
En arbejdsgiver, der har undladt at tegne den lovpligtige forsikring eller at holde sådan forsikring i kraft, skal betale et beløb svarende til den præmie, der skulle have været betalt til et forsikringsselskab. Kommunen har krav på refusion fra forsikringsselskabet eller Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, hvis tilskadekomne eller de efterladte har fået udbetalt ydelser efter lov om social pension eller lov om aktiv socialpolitik for en periode, hvor der senere tilkendes erstatning som løbende ydelse for tab af erhvervsevne. Det er sådanne krav, der er omfattet af bilagets nr. 22. |
23 |
Præmiebetaling og refusion fra arbejdsgiver på forskudsvis udbetalte beløb efter lov om sygedagpenge. |
Personer, der har indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, kan sikre sig ret til sygedagpenge fra kommunen i de første 2 uger af sygeperioden. En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens 2. fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de sygedagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejdsgiveren. Det er sådanne krav vedrørende præmie og refusion, som er omfattet af bilagets nr. 23. |
24 |
Krav vedrørende arbejdsgiverbidrag. |
Bestemmelsen vedrører ubetalte arbejdsgiverbidrag efter de indtil 1. januar 1988 gældende regler efter lov om Lønmodtagernes Garantifond. |
25 |
Krav mod arbejdsgiveren om betaling af dagpengegodtgørelse, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn. |
Bestemmelsen vedrører betaling af dagpengegodtgørelse. Krav af denne type kan kun inddrives ved udpantning og lønindeholdelse, når kravet er fastslået af Arbejdsmarkedets Ankenævn. |
26 |
Tilbagebetalingskrav efter lov om arbejdsløshedsforsikring vedrørende uberettiget modtaget dagpenge eller andre ydelser fra en A-kasse og ydelser, der skal betales tilbage som følge af at et medlem senere modtager løn, pension eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen, og når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en kasse, Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig. |
Bestemmelsen vedrører krav på tilbagebetaling af uberettiget modtaget dagpenge og andre ydelser fra en A-kasse. Krav af denne type kan kun inddrives ved udpantning og lønindeholdelse, hvis A-kassen har krav på refusion fra statskassen, og når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af en A-kasse, Arbejdsdirektoratet eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller sikret ved dom eller eksigibelt forlig. |
27 |
Fordringer, staten har overtaget vedrørende ikke rettidigt betalt leje og lignende ydelser. |
Undlader boligtagere i en afdeling som led i en fælles optræden at betale leje (boligafgift) eller andre forfaldne ydelser efter lejeaftalen, kan staten efter lov om boligbyggeri efter nærmere betingelser overtage afdelingens fordringer mod de enkelte boligtagere. Det er sådanne krav vedrørende leje, varme m.v., som er omfattet af bilagets nr.27. |
28 |
Beløb, som vedrører tvungen administration af udlejningsejendomme. |
Efter lov om tvungen administration af udlejningsejendomme kan administrator, hvis ejendommen har en positiv almindelig vedligeholdelseskonto, kræve at udlejeren betaler et hertil svarende beløb til administrator. Det er sådanne beløb, der ikke betales rettidigt, der er omfattet af bilagets nr. 28. |
29 |
Sagsomkostninger vedrørende civilretlige sager og straffesager. |
Bestemmelsen vedrører sagsomkostninger fra både civilretlige sager og straffesager. |
30 |
Statens udgifter til en sags behandling ved et privat ankenævn, der er etableret ved lov og ved nævn, der nedsættes af en minister samt gebyr til finansiering af disciplinærnævnet, som opkræves hos registrerede ejendomsmæglere. |
Bestemmelsen vedrører sagsomkostninger for private nævn, der er etableret ved lov. Derudover vedrører bilagets nr. 30 fx nævn nedsat efter reglerne i fiskeriloven. Efter lov om omsætning af fast ejendom kan det fastsættes, at finansiering af disciplinærnævnet sker ved opkrævning af et gebyr hos alle registrerede ejendomsmæglere. Bilagets nr. 30 omfatter tillige sådanne gebyrer. |
31 |
Afgifter, gebyrer, drifts- og etableringsudgifter, andre administrationsomkostninger samt omkostninger til tilsyn og kontrol, som en myndighed har krav på at få dækket. |
Bestemmelsen vedrører alle typer af afgifter, gebyrer, udgifter og administrationsomkostninger, som en myndighed har krav på at få dækket samt udgifter til tilsyn og kontrolforanstaltninger, herunder omkostninger vedrørende forbud og påbud. Som eksempel på omkostninger, som en myndighed har krav på at få dækket kan nævnes, udgifter til bekendtgørelse om optagelse af dyr samt optagelsespenge efter mark- og vejfredsloven og afgift i forbindelse med manglende aflevering af årsregnskab. |