Selve den omstændighed, at en udgift har en umiddelbar forbindelse med et selskabs
finansielle grundlag (aktie- eller anpartskapitalen) udelukker ikke fradragsret,
hvis der i øvrigt foreligger en aktuel driftsmæssig begrundelse for dispositionen.
Også i disse tilfælde er det altafgørende, om den driftsmæssige
begrundelse falder inden for virksomhedens hidtidige, naturlige rammer. Som eksempel
kan nævnes
(Trælastkompagniet),
der er omtalt ovenfor under
E.A.2.1.3,
hvor selskabet blev indrømmet fradrag for den årlige noteringsafgift til
Fondsbørsen. På linie hermed indrømmede Vestre Landsret i skd.
fradrag for udgifter til annoncering om aktieudbytte, hvilket skete i henhold til
fondsbørsbekendtgørelsen.
Årligt tilbagevendende gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er fradragsberettigede
efter SL § 6 stk. 1, litra a. Om gebyrer ved stiftelse, se
E.A.2.1.4.2.
og LL § 8 J.
Hvis
udgifterne ikke udelukkende kan anses for afholdt som et led i opretholdelsen af
det eksisterende kapitalgrundlag, men derimod afholdes i forbindelse med en udvidelse
af dette, kan udgifterne ikke fratrækkes.
I
havde en bank i forbindelse med en udvidelse af aktiekapitalen afholdt udgifter
til formularsæt, tegningsindbydelser, interimsbeviser, annoncering, gebyr til
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, aktiebreve og kuponer, tegningsprovision samt kapitaltilførselsafgift.
Udgifterne skyldtes bestemmelser i
lovbekendtgørelse nr. 706 af 14. juli 2000 af lov om banker og sparekasser m.v.
(bankloven) om, at egenkapitalen skal udgøre mindst 8 pct. af bankens samlede
gælds- og garantiforpligtelser. Vestre Landsret anså ikke udgifterne for
at være fradragsberettigede, og retten udtalte følgende: »Det lægges
som ubestridt til grund, at omkostninger ved kapitaludvidelser sædvanligvis
ikke er fradragsberettigede - ej heller gennem afskrivning. Den omstændighed,
at bank- og sparekasselovgivningen stiller bestemte krav til et pengeinstituts soliditet,
og at dette krav i visse tilfælde kan nødvendiggøre en udvidelse
af aktiekapitalen, kan ikke medføre nogen ændring heri, hvorved også
bemærkes, at det modsatte resultat ville føre til betydelige afgrænsningsproblemer
i praksis. Skatteministeriets frifindelsespåstand tages derfor til følge«.
Som det fremgår af dommen i
er kapitaltilførselsafgift
ikke fradragsberettiget. Dette gælder såvel ved frivillig som lovpåbudt
kapitaludvidelse, se også
,
og
, der er omtalt ovenfor under E.A.2.1.4.
I
fandt Landsskatteretten, at udgifter i forbindelse med et selskabs børsintroduktion
ikke var fradragsberettigede hverken efter SL § 6 stk. 1, litra a eller efter
LL § 8. Selskabet havde afholdt udgifter til annoncer, konsulent, revisor,
udarbejdelse af prospekt og kapitaltilførsel.
TfS 1998, 325
(Forlig ved
kommenteret i TfS 1998, 346
) Udgifter til annoncering,
brochuremateriale m.v. i forbindelse med børsintroduktion ikke anset
for fradragsberettigede driftsomkostninger omfattet af SL § 6 stk. 1, litra
a. Landsretten anså udgifterne for afholdt med henblik på ændring
af selskabets indkomstgrundlag. Udgifterne kunne heller ikke fradrages efter LL
§ 8, idet
andsretten bemærkede, at udgifterne
i alt væsentligt måtte anses for afholdt med henblik på og til dels
som følge af krav stillet i forbindelse med børsintroduktion. Ved Højesteret
indgik parterne forlig således, at der blev indrømmet selskabet fradrag
for 100.000 kr. efter LL §8.
I LSRM 1982, 118 fik et selskab fradrag for udgiften til omtrykning af gamle aktiebreve,
således at de opfyldte Fondsbørsens forskrifter. Der var for Landsskatteretten
enighed om, at udgiften til trykning af nye aktiebreve i forbindelse med en kapitaludvidelse
ikke kunne fratrækkes.
TfS 1998, 443
Landsretten afviste, at et
selskab havde ret til fradrag for løntilskud i forbindelse med udstedelse af
medarbejderaktier til favørpris. Landsretten begrundede afgørelsen med,
at beløbet ikke repræsenterede en udgift for selskabet, men et tab for
selskabets hidtidige aktionærer. I LL § 7 A er udtømmende gjort op
med fradragsretten, hvorfor selskabet ikke havde fradrag.
Der henvises desuden til
E.A.2.1.4 om
etableringsudgifter og til omtalen af de forskellige typer driftsomkostninger under
E.B.3.
Anlægs-/etableringsbetragningen i
er i et vist omfang blevet modificeret i senere særlovgivning. Der henvises
til:
- LL § 8, stk. 1, om rejser og reklameudgifter (E.B.3.2
og E.B.3.7.2)
- LL § 8, stk. 3, om stiftelsesomkostninger og provisioner ved lånoptagelse
(A.E.1.3)
- LL § 8 B om forsøgs- og forskningsudgifter (E.B.3.11)
- LL § 8 I om udgifter til markedsundersøgelser (E.A.2.1.4.1)
og
- LL § 8 J om advokat- og revisorudgifter ved etablering (E.A.2.1.4.2)
- AL § 43 om tilslutningsafgifter (E.K.2.15)