LL § 33 E, stk.1, 1 pkt. er sålydende :
Hvis et udenlandsk selskab, som udtræder af sambeskatning efter SEL §
31, i sambeskatningsperioden har haft underskud, som er fradraget i andre selskabers
skattepligtige indkomst, og som ikke modsvares af senere års overskud, forhøjes
moderselskabets skattepligtige indkomst med et tilsvarende beløb i det indkomstår,
hvor selskabet udtræder af sambeskatningen.
Et dansk moderselskab (M1) var sambeskattet med et dansk datterselskab, der selv
var moderselskab (M2) i en sambeskattet underkoncern.
blev forespurgt, om sambeskatningen i underkoncernen kunne fortsætte, såfremt
underkoncernen blev solgt af M1 til en ekstern køber, og om dette salg kunne
finde sted uden genbeskatning af underskud i udenlandske selskaber. Der blev ligeledes
forespurgt, om sambeskatningen kunne fortsætte - og uden genbeskatning af underskud
i et udenlandsk datterselskab - såfremt underkoncernen blev omstruktureret,
således at de aktive selskaber blev samlet i en underunderkoncern med et dansk
selskab (M3) som moderselskab, der ligeledes var sambeskattet med M1 og M2, og såfremt
M3 herefter blev solgt M2 til en ekstern køber.
svarede, at sambeskatningen under enten M2 eller M3 ville kunne fortsætte efter
salg af enten M2 eller M3. De nævnte salg ville udløse genbeskatning i
M1, såfremt betingelserne herfor var opfyldte.
Det
bemærkes for det første, at bestemmelsen kun omhandler ophør af sambeskatning.
Der findes således ikke længere regler om en løbende genbeskatning,
medens sambeskatningen består. Denne ændring, der allerede blev foretaget
ved lovændringen i 1995, skyldes, at der i 1995 som LL § 33, stk. 6 er
indsat en bestemmelse, hvorefter skat, der er betalt af udenlandske sambeskattede
selskaber, alene kan fradrages i sambeskatningsindkomsten efter reglen i LL §
33, stk. 1 (almindelig credit).
Metodebestemmelsen i eventuelle
anvendes altså
ikke. Dette var imidlertid tilfældet efter tidligere praksis, jf. stk. 2 i
bestemmelsen fra 1992. Såfremt creditmetoden anvendes, er der ikke behov for
regler om løbende genbeskatning. Dette skyldes, at underskud efter udenlandske
regler - som efter de danske -, almindeligvis kan fremføres til modregning
i senere års overskud. Dette medfører, at den udenlandske skat bliver
mindre, og hermed bliver den danske creditforpligtelse også mindre. Endvidere
bemærkes, at det alene er senere års overskud, der reducerer det beløb,
der kan genbeskattes. Dette er en ændring af de tidligere regler (fra 1995),
hvor man så på, om der over hele sambeskatningsperioden havde været
et nettounderskud.
Denne opgørelsesmåde blev ændret ved 1996-loven, idet overskud nu
ikke i alle tilfælde reducerer genbeskatningssaldoen.
Overskud, der falder forud for underskud, reducerer således ikke genbeskatningssaldoen.
Baggrunden herfor er, at sådant overskud ikke, eller kun i begrænset omfang,
udløser dansk skat. Der ses herefter bort fra dette overskud. Såfremt
overskuddet imidlertid ligger efter underskuddet, er det dog rimeligt at reducere
det genbeskatningspligtige underskud med sådant overskud. Dette skyldes, at
underskud efter udenlandske regler - som efter de danske - almindeligvis kan fremføres
til modregning i senere års overskud. Dette medfører, at den udenlandske
skat bliver mindre, og hermed bliver den danske creditforpligtelse også mindre.
Det er således kun overskud, der falder i år efter underskud, der reelt
udløser en dansk beskatning.
Eksempel:
Et
sambeskattet udenlandsk datterselskab har i en årrække haft følgende
resultater, idet underskuddene fuldt ud er fratrukket i andre sambeskattede selskabers
indkomst:
År 1: |
500 |
År 2: |
-
200 |
År 3: |
-
100 |
År 4: |
100 |
Herefter udtræder det udenlandske datterselskab af sambeskatningen.
Genbeskatningssaldoen opgøres til 200, idet underskuddene i årene 2 og
3 alene reduceres med overskuddet på 100 i år 4.
Hvis flere selskaber i samme land indgår i sambeskatningen, bestemmes det i
LL § 33 E, stk. 1, 2. pkt., at selskabernes indkomst skal opgøres samlet.
Hvis den samlede opgørelse udviser et overskud, fordeles dette forholdsmæssigt
på de selskaber, der bidrager med et overskud. Hvis derimod den samlede opgørelse
udviser et underskud, fordeles dette forholdsmæssigt på de underskudsgivende
selskaber.
Eksempel:
I
et indkomstår har 3 sambeskattede udenlandske datterselskaber i samme land
følgende resultater :
Selskab Y: |
1000 |
Selskab Z: |
-
2000 |
Selskab Q: |
2500 |
Det samlede resultat udgør: 1000-2000+2500 = 1500, der fordeles forholdsmæssigt
på de overskudsgivende selskaber. Fordelingen bliver følgende :
Selskab Y: |
1000 x 1500
(1000
+ 2500) |
429 |
Selskab Z:
|
- |
0 |
Selskab Q: |
2500 x 1500
(1000
+ 2500) |
1071 |