Grundlæggende forvaltningsretlige principper

Grundlæggende principper

Som en del af den offentlige sektor efterlever SKAT grundlæggende forvaltningsretlige principper om åbenhed, retssikkerhed, integritet, uvildighed, habilitet og loyalitet. Samtidig forventes SKAT at udføre opgaverne smidigt og effektivt og at levere ydelser af høj kvalitet. Disse forhold samt kravet om lovmæssig forvaltning (legalitetsprincippet), skal være med til at styrke borgernes tillid til SKAT.

Alle ansatte i SKAT har et ansvar for at respektere og efterleve disse grundlæggende forvaltningsretlige principper i udførelsen af opgaver og levering af ydelser til borgere og virksomheder.

God forvaltning

Der findes en række generelle regler om, hvordan offentlige myndigheder og ansatte skal handle over for borgere og virksomheder.  

For eksempel indeholder forvaltningsloven og offentlighedsloven bestemmelser om habilitet, partshøring, notatpligt, begrundelse og aktindsigt. Sådanne regler skal bl.a. sikre, at der træffes korrekte og forståelige afgørelser, og at borgerne bliver inddraget i forvaltningens beslutningsproces, således at de kan påvirke grundlaget for de afgørelser, der skal træffes over for dem.

Folketingets Ombudsmands praksis om "god forvaltningsskik" stiller også krav til SKATs adfærd over for borgere og virksomheder i forbindelse med konkret sagsbehandling.

Brug af SKATs IT-systemer - uddybende beskrivelse

Person- og virksomhedsoplysninger er fortrolige.

Ansatte må derfor kun få adgang til systemer, hvor de kan hente person- og virksomhedsoplysninger, når det er nødvendigt for at løse arbejdsopgaverne.

Selvom ansatte har generel adgang til alle oplysninger i SKATs IT-systemer må de kun udsøge og lave opslag på de oplysninger, som skal benyttes i en konkret sag.

Du må som udgangspunkt kun se oplysninger om de personer, som dine arbejdsopgaver vedrører.

Ansatte må ikke foretage opslag på kendte personer eller sager, der har offentlighedens interesse, medmindre det er tjenstlig begrundet. Hvis en ansat har foretaget opslag eller udsøgning på en kendt person eller et familiemedlem, bør pågældende orientere sin nærmeste chef om det.

Ansatte har ansvaret for, at person- og virksomhedsoplysninger ikke kommer til uvedkommendes kendskab.

De ansatte skal låse deres PC når de forlader deres arbejdsplads og være påpasselige med, at dokumenter ikke ligger frit tilgængelige på et skrivebord eller i et printerrum mv.

De ansatte skal også være opmærksomme på ikke at glemme dokumenter eller foretage samtaler om sager mv. på offentlige steder.

De ansatte må ikke foretage udsøgninger i SKATs IT-systemer for deres kollegaer eller låne deres password ud.

De ansatte må ikke slå oplysninger om sig selv, venner og familiemedlemmer mv., selv om der er modtaget samtykke fra den, opslaget vedrører. Opdatering af egne eller familiemedlemmers skatteoplysninger skal ske i TastSelv.

Se endvidere Retningslinjer for anvendelse af SKATs it-systemer.

De ansatte skal være særligt opmærksomme på, at personer uden for SKAT ikke får adgang til fortrolige oplysninger. De ansatte må ikke udlevere fortrolige oplysninger til andre udenfor SKAT med mindre der er tale om en officiel videregivelse. Se eventuelt afsnittet om tavshedspligt.

Enhver systemadgang bliver maskinelt registreret (logget).

Ved medarbejdernes forespørgsel på eller inddatering af oplysninger om fysiske eller juridiske personer foretages en maskinel registrering (logning) af medarbejderens identifikation samt tidspunkt og identifikation af den, som oplysningerne vedrører. Denne log anvendes alene ved undersøgelser om mulig systemmisbrug og uberettiget anvendelse af oplysningerne.

I forbindelse med logning mv. overholdes Finansministeriets cirkulære om kontrolforanstaltninger.

Udtalelser på SKATs vegne - og på dine egne vegne - uddybende beskrivelse

Generelt

Ansatte i SKAT er som alle andre borgere omfattet af grundlovens bestemmelse om ytringsfrihed. Grundlovens § 77 bestemmer, at "Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres".

Ytringsfrihed er endvidere beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 10, der bestemmer at: "Enhver har ret til ytringsfrihed. Denne ret omfatter meningsfrihed og frihed til at modtage og meddele oplysninger eller tanker, uden indblanding fra offentlig myndighed og uden hensyn til landegrænser....".

Ansatte i SKAT er som alle andre borgere undergivet visse begrænsninger i ytringsfriheden og må således ikke fremsætte freds- og ærekrænkende udtalelser.

Herudover er ansatte i SKAT begrænset af reglerne om tavshedspligt (se særskilt afsnit herom), der betyder, at man ikke må udnytte fortrolige oplysninger eller videregive sådanne oplysninger til uvedkommende. Bestemmelserne herom findes i straffeloven, forvaltningsloven og skatteforvaltningsloven. Gennem praksis, herunder i udtalelser fra Folketingets Ombudsmand, er det endvidere fastslået, at hensynet til offentlige myndigheders interne beslutningsproces og funktionsevne i særlige tilfælde kan medføre begrænsninger i offentligt ansattes frihed til at ytre sig om eget arbejdsområde.

Nærmere om rammerne for de ansattes ytringsfrihed

Beskyttelsen af de ansattes ytringsfrihed gælder kun, når ansatte ytrer sig på egne vegne. Ledelsen kan således fastsætte regler for, hvem der må udtale sig på SKATs vegne, og give nærmere retningslinjer for indholdet af sådanne udtalelser.

Når man derimod ytrer sig på egne vegne, kan ledelsen ikke kræve, at man først skal indhente tilladelse til at fremføre en påtænkt ytring. Ledelsen kan heller ikke kræve, at man skal orientere ledelsen om ytringer, der fremsættes på egne vegne.

For at sikre, at offentligheden ikke fejlagtigt  opfatter en ytring som udtryk for SKATs synspunkter, skal det altid præciseres, at ytringen sker på egne vegne.

Udgangspunktet er, at offentligt ansatte ikke efterfølgende kan pålægges ansvar i anledning af ytringer, som de fremsætter på egne vegne. Offentligt ansatte har således en udstrakt ytringsfrihed.

Der gælder dog nogle begrænsninger i ytringsfriheden. Man må ikke ytre sig om tavshedsbelagte oplysninger eller fremkomme med ærekrænkende udtalelser. Man må heller ikke ytre sig i en urimelig grov form eller fremsætte åbenbart urigtige oplysninger om væsentlige forhold inden for eget arbejdsområde.

Derudover må der, af hensyn til SKATs interne beslutningsproces og funktionsevne, i særlige tilfælde udvises tilbageholdenhed med hensyn til ytringer om forhold, der vedrører eget arbejdsområde. Denne begrænsning gælder normalt kun for centralt placerede medarbejdere tæt på beslutningsprocessen. Her vil det kunne være af betydning, om ytringen fremsættes før eller efter, at en beslutning er truffet. En ytring, der fremsættes offentligt, før eller i nær tidsmæssig sammenhæng med, at en beslutning er truffet, kan have en større skadevirkning for den interne beslutningsproces end en ytring, der fremsættes længere tid efter, at beslutningen er truffet. Begrænsningen vil navnlig have betydning for ansatte med nær tilknytning til de enkelte myndigheders ledelse, og vil således ikke omfatte ansatte, hvis funktioner ligger langt fra de politiske og administrative beslutningstagere.

  • Ansatte i SKAT har som privatpersoner en vidtgående ytringsfrihed.
  • Der gælder dog nogle begrænsninger i ytringsfriheden, bl.a. tavshedsbelagte oplysninger, ærekrænkende udtalelser samt åbenbart urigtige oplysninger om arbejdspladsen.
  • Hensynet til SKATs interne beslutningsproces og funktionsevne kan medføre begrænsninger i centralt placerede medarbejderes ytringsfrihed.
  • Beskyttelsen af de ansattes ytringsfrihed gælder kun, når ansatte ytrer sig på egne vegne.
  • Ledelsen kan således fastsætte regler for, hvem der må udtale sig på SKATs vegne, og give nærmere retningslinjer for indholdet af sådanne udtalelser.

Tavshedspligt - uddybende beskrivelse

Ansatte i SKAT må i almindelighed gerne fortælle andre om de opgaver og funktioner, som de varetager. Åbenhed fra de ansattes side i forhold til omgivelserne vil også være egnet til at bidrage til offentlighedens forståelse for og tillid til opgavevaretagelsen i SKAT.

Der er imidlertid grænser for, i hvilket omfang de ansatte må videregive oplysninger, som de har fået kendskab til i forbindelse med deres arbejde.

Disse grænser er bl.a. fastsat i lovgivningens almindelige regler om tavshedspligt. Reglerne findes navnlig i straffeloven, forvaltningsloven og persondataloven. Hertil kommer de specielle regler i skatteforvaltningsloven om den særlige tavshedspligt, der gælder for ansatte i SKAT.

Almindelig tavshedspligt

Ansatte i det offentlige har tavshedspligt, når en oplysning ved lov eller anden gyldig bestemmelse er betegnet som fortrolig, eller når det er nødvendigt at hemmeligholde oplysningen for at varetage væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser.

Tavshedspligten gælder både under og efter ansættelsen i det offentlige.

Bestemmelser om tavshedspligt findes i straffelovens § 152 og forvaltningslovens § 27 samt persondatalovens kap. 4.

I forvaltningsloven er der foretaget en opremsning af offentlige og private interesser, der - efter en konkret vurdering - kan føre til, at en oplysning er fortrolig og dermed undergivet tavshedspligt. Tavshedspligt kan kun pålægges med hensyn til en oplysning, når det er nødvendigt at hemmeligholde den for at varetage væsentlige hensyn til bestemte offentlige eller private interesser.

I opremsningen af offentlige interesser, der kan føre til, at en oplysning er fortrolig, nævnes blandt andet hensynet til:

  • statens sikkerhed eller rigets forsvar,
  • rigets udenrigspolitiske eller udenrigsøkonomiske interesser,
  • forebyggelse, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelser,
  • gennemførelse af offentlig kontrolvirksomhed og
  • det offentliges økonomiske interesser

Det følger heraf, at der kan være tavshedspligt med hensyn til oplysninger om for eksempel forhandlinger i EU, efterforskning og forfølgning af lovovertrædelse inden for SKATs ressortområde, kontrolaktioner og kontraktforhandlinger.

Også hensynet til SKATs interne beslutningsproces kan medføre tavshedspligt, for eksempel for så vidt angår oplysninger om igangværende politiske forhandlinger og interne overvejelser i organisationen.

Ansatte i SKAT er omfattet af specielle tavshedsforskrifter, der pålægger en tavshedspligt, der er mere vidtgående for så vidt angår en række særligt opregnede oplysninger om private forhold.

Den almindelige tavshedspligt efter forvaltningsloven har derfor kun selvstændig betydning for oplysninger om offentlige forhold.

Skattemyndighedernes særlige tavshedspligt

Ansatte i SKAT har ubetinget tavshedspligt overfor uvedkommende med hensyn til oplysninger om en fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver bekendt med, jf. skatteforvaltningslovens § 17. En nærmere fastlæggelse af tavshedspligtens omfang beror således på fortolkningen af "uvedkommende" samt undtagelser efter særlig lovhjemmel.

Den særlige tavshedspligt omfatter oplysninger, der kan henføres til en bestemt fysisk eller juridisk person, og som vedrører den pågældendes økonomiske, erhvervsmæssige eller privatlivet tilhørende forhold.

Videregivelse af fortrolige oplysninger

Begrebet "uvedkommende" fortolkes restriktivt i forhold til videregivelse til private. Ansatte i SKAT må derfor ikke udlevere oplysninger omfattet af den særlige tavshedspligt til andre private end den, der har afgivet oplysningen eller den, som oplysningen omhandler, medmindre der foreligger en særlig lovhjemmel.

Særlig lovhjemmel findes bl.a. i forvaltningslovens regler om aktindsigt for parter. Det betyder, at videregivelse af oplysninger omfattet af tavshedspligten til en part i en afgørelsessag ikke vil være en overtrædelse af tavshedspligten, når videregivelsen er foretaget efter reglerne om aktindsigt i forvaltningsloven.

I forhold til intern videregivelse i SKAT gælder ifølge forvaltningslovens § 32, at en offentlig ansat ikke må skaffe sig fortrolige oplysninger, som ikke har betydning for udførelsen af den pågældendes opgaver. Der kan således kun gives en anden ansat i SKAT adgang til en fortrolig oplysning, hvis den pågældende oplysning har betydning for udførelsen af vedkommendes opgaver.

Der kan være behov for, at forvaltningsmyndigheder udveksler oplysninger med hinanden, selv om de er fortrolige. Dette kan for eksempel være tilfældet, hvor SKAT samarbejder med andre myndigheder om behandlingen af bestemte sagstyper.I forbindelse med videregivelse af fortrolige oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder skelnes der mellemvideregivelse af oplysninger om fysiske personer (persondataloven og forvaltningsloven) og oplysninger om juridiske personer (selskaber mv.) (forvaltningsloven).

For så vidt angår oplysninger om fysiske personer gælder, at oplysninger af almindelig fortrolig karakter som f.eks. oplysninger om enkeltpersoners indtægts- og formueforhold, samt ikke-fortrolige oplysninger som fx almindelige adresseoplysninger som oftest vil kunne ske til andre offentlige myndigheder, hvis den pågældende myndighed har behov for oplysningen i myndighedens sagsbehandling.

For så vidt angår oplysninger om rent private forhold som f.eks. oplysninger om race, religion og helbredsforhold samt strafbare forhold og væsentlige sociale problemer, kan disse bl.a. videregives til anden forvaltningsmyndighed, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke, hvis videregivelsen udtrykkeligt er fastsat i lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, eller hvis videregivelsen er nødvendig for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe. Endvidere kan der ske videregivelse, hvis videregivelsen sker til varetagelse af private eller offentlige interesser, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse, herunder hensynet til den, oplysningen angår.

For så vidt angår oplysninger om juridiske personer gælder, at der kan ske videregivelse når den, oplysningen angår, udtrykkeligt har givet samtykke, når det følger af lov eller bestemmelse fastsat i henhold til lov, om at oplysningen skal videregives, eller når det må antages, at oplysningen vil være af væsentlig betydning for myndighedens virksomhed eller for en afgørelse, myndigheden skal træffe.

Reglerne om videregivelse af oplysninger til andre forvaltningsmyndigheder i forvaltningsloven og persondataloven gælder både for videregivelse efter anmodning og uopfordret videregivelse.

Den medarbejder i SKAT der sidder inde med den fortrolige oplysning, skal dog være opmærksom på, at der ved uopfordret videregivelse i sagens natur ikke foreligger en udleveringsanmodning fra en anden forvaltningsmyndighed. Det betyder normalt et mere usikkert grundlag for beslutning om udlevering, end hvis der foreligger en udleveringsanmodning og dermed en bedømmelse af udleveringsbehovet fra den eventuelt modtagende myndighed.

Uopfordret videregivelse af fortrolige oplysninger som nævnt i skatteforvaltningsloven § 17, kan eksempelvis ske, hvis der er en konkret mistanke om lovovertrædelse, og hvis oplysningens videregivelse må forventes at kunne medvirke til, at lovovertrædelsen konstateres og dermed berigtiges.

Varsomhed ved videregivelse af oplysninger

Generelt bør der udvises varsomhed i forbindelse med videregivelse af oplysninger, således at man sikrer sig, at oplysningerne kun videregives til rette vedkommende.

Dette kan for eksempel ske ved et kontrolopkald på telefonen eller ved kryptering af e-post.

Fortrolige oplysninger, der videregives til eksterne (private eller andre forvaltningsmyndigheder), videregives som alt overvejende hovedregel ved gennemsyn på stedet eller i form af kopi.

Originale dokumenter mv. videregives normalt ikke, og i givet fald kun efter direkte anmodning og mod kvittering.

Udleveres originale dokumenter undtagelsesvis, skal myndigheden normalt beholde en kopi af de udleverede dokumenter

Ved udlevering af oplysninger skal det sikres, at oplysningerne ikke omfatter fortrolige oplysninger, som ikke er omfattet af udleveringsadgangen/-pligten.

Tavshedspligten kan ikke udvides ved tjenstlig ordre

I forvaltningsloven er det fastslået, at ansættelsesmyndigheden ikke ved tjenstlig ordre kan pålægge den offentligt ansatte tavshedspligt i videre omfang, end hvad der følger af lovgivningen. Ansættelsesmyndigheden må dog gerne, for eksempel i en vejledning, præcisere det nærmere indhold af den tavshedspligt, der gælder for de ansatte. Der henvises i den forbindelse til Den Juridiske Vejledning afsnit A.A.6.1.

Habilitet - uddybende beskrivelse

Generelt

Det er et grundlæggende princip, at offentligt ansatte skal være upartiske, og at de skal træffe beslutninger og afgørelser ud fra saglige hensyn.

En ansat i SKAT, der træffer afgørelse på grundlag af uvedkommende hensyn (for eksempel hensyn til egne personlige eller økonomiske interesser eller til private venner eller bekendte) handler derfor i strid med sine tjenstlige pligter.

For at undgå mistanke om, at der i den enkelte sag kan være inddraget uvedkommende hensyn, er det i forvaltningsloven bestemt, at en offentligt ansat i en række tilfælde slet ikke må deltage i sagens behandling. Det drejer sig bl.a. om tilfælde, hvor den ansatte har en personlig interesse i sagen, og hvor der derfor kan være risiko for, at der vil blive inddraget uvedkommende hensyn.

Det er vigtigt at fremhæve, at vurderingen af, om en medarbejder er inhabil, ikke er en vurdering af den pågældende enkeltpersons hæderlighed. Der er derfor heller ikke noget odiøst i at være inhabil - blot den ansatte undlader at deltage i behandlingen af den konkrete sag.

Reglerne om inhabilitet er derfor også med til at beskytte den enkelte ansatte selv. De sikrer nemlig, at den ansatte ikke kan blive pålagt at behandle en sag i tilfælde, hvor der foreligger omstændigheder, som (også over for omverdenen) kan rejse tvivl om den pågældendes upartiskhed.

Forhold, der kan medføre inhabilitet

Reglerne om habilitet findes navnlig i forvaltningsloven. De gælder, hvor en forvaltningsmyndighed skal træffe afgørelse eller indgå kontrakt med for eksempel en privat virksomhed.

En offentligt ansat er inhabil, hvis for eksempel:

  • Den pågældende har en særlig personlig eller økonomisk interesse i sagens udfald.
  • Den pågældende har en nær familiemæssig tilknytning til en person, der har en sådan interesse.
  • Der i øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om den

pågældendes upartiskhed, for eksempel fordi der er tale om et nært venskab (eller uvenskab) i forhold til den, som sagen vedrører.

Underretningspligt

En ansat, der er inhabil i forhold til behandlingen af en konkret sag, har pligt til at underrette sin overordnede om det. Hvis den ansatte er i tvivl om sin habilitet, skal den overordnede også underrettes, således at spørgsmålet kan blive afgjort.

Den ansatte må ikke herudover deltage i behandlingen eller afgørelsen af spørgsmålet om sin egen inhabilitet.

Virkningen af inhabilitet

Hvis en ansat i SKAT er inhabil i forhold til en bestemt sag, må den pågældende ikke træffe afgørelse i sagen, deltage i afgørelsen eller i øvrigt medvirke ved behandlingen af den pågældende sag.

Den praktiske konsekvens af, at der foreligger inhabilitet, vil typisk være, at sagen overdrages til en anden medarbejder.

  • Reglerne om habilitet er vigtige både for at beskytte den ansatte selv og for at sikre befolkningens tillid til den offentlige forvaltning.
  • En ansat må ikke deltage i behandlingen af en sag, hvis den ansatte selv - ellers dennes familie - for eksempel er part i sagen eller i øvrigt har særlige personlige eller økonomiske interesser i sagens udfald.
  • Den ansatte skal underrette ledelsen, hvis der kan rejses tvivl om habiliteten i forhold til en konkret sag.

Gaver og andre fordele - uddybende beskrivelse

Gaver og andre fordele

Begrebet gaver og andre fordele skal her forstås bredt, dækkende både fysiske ting (som for eksempel chokolade, bøger og vingaver) og ikke-fysiske ting (som for eksempel tilbud om rabatter, rejser, kurser, forplejning og billetter til fodboldkampe og andre kulturelle eller sociale arrangementer).

Fælles for gaverne og fordelene er, at de - uanset værdi og uanset motivet bag giverens gestus - tilbydes den ansatte i kraft af dennes stilling i SKAT.

Gavegiveren kan være borgere, virksomheder, organisationer eller andre eksterne parter.

Uden for denne beskrivelse falder gaver og andre fordele, som gives internt i SKAT til de ansatte, for eksempel tilskud til idrætsdag eller julefrokost. Gavebegrebet omfatter heller ikke ydelser i form af for eksempel et par flasker vin, der kan betragtes som honorar for et oplæg eller et foredrag, som den ansatte holder i kraft af sin særlige viden.

Forvaltningsretlige principper mv.

Principperne for modtagelse af gaver eller andre fordele har nær sammenhæng med reglerne om habilitet. I begge tilfælde er formålet at forebygge, at der opstår situationer, som kan rejse tvivl om offentligt ansattes upartiskhed. Der er således også tale om beskyttelse af den ansatte selv.

Spørgsmålet om, hvorvidt offentligt ansatte kan modtage gaver eller andre fordele, som de tilbydes i forbindelse med deres arbejde, er reguleret af almindelige forvaltningsretlige principper og af straffeloven.

Ansatte i SKAT må ikke modtage gaver eller andre fordele, der har karakter af bestikkelse. Dette ville være i strid med straffelovens § 144:

"Den der i udøvelse af dansk, udenlandsk eller international offentlig tjeneste eller hverv uberettiget modtager, fordrer eller lader sig tilsige en gave eller anden fordel, straffes med hæfte eller fængsel i indtil 6 år, under formildende omstændigheder med bøde".

Ansatte i SKAT må ikke foretage sig noget eller undlade at foretage sig noget i tjenesten som modydelse for løfter/tilbud om gaver eller anden fordel, der uberettiget tilbydes den ansatte.

Ansatte i SKAT bør også herudover være yderst tilbageholdende med at modtage gaver eller andre fordele fra borgere og virksomheder. Baggrunden er som nævnt, at modtagelse af gaver eller andre fordele fra borgere eller virksomheder kan skabe tvivl om den ansattes saglighed og upartiskhed i forbindelse med løsningen af arbejdsopgaverne. Af samme årsag bør ansatte i SKAT ikke lægge navn til anprisninger af private leverandører på disses hjemmesider eller andre steder.

Det sker, at samarbejdspartnere inviterer ansatte i SKAT til at deltage i kulturelle eller sociale arrangementer. Ansatte skal være varsomme med at deltage i et sådant arrangement og kan kun tage imod invitationen, hvis omfanget af det sociale eller underholdningsmæssige islæt står i rimeligt forhold til det forretningsmæssige udbytte af arrangementet. Denne agtpågivenhed gælder også arrangementer i udlandet af både kortere og længere varighed.

En ansat, der er involveret i køb af varer eller tjenesteydelser for SKAT, skal ikke foretage private køb med rabatter eller modtage andre fordelagtige vilkår hos leverandører, hvis rabatten mv. er tilbudt den ansatte i kraft af ansættelsesforholdet.

Ansatte i SKAT bør ikke tage imod rabatter på varer hos virksomheder, som den ansatte selv eller kollegaer skal kontrollere. Dette gælder naturligvis ikke tilbud, som fås via personaleforeningen.

Det almindelige udgangspunkt

Udgangspunktet er altså, at ansatte i SKAT ikke bør modtage gaver eller andre fordele fra borgere eller virksomheder i forbindelse med deres arbejde.

En ansat, der bliver tilbudt en gave eller en fordel fra en person eller virksomhed, bør således undlade at tage imod den, hvis den har sammenhæng med den pågældendes ansættelse i SKAT. Den ansatte bør være ekstra opmærksom på denne problemstilling i situationer, hvor den pågældende er involveret i udbudsrunder, kontraktsforhandlinger eller lignende på vegne af SKAT.

Tilfælde, hvor der alligevel kan modtages gaver

I visse særlige tilfælde kan ansatte i SKAT dog alligevel modtage gaver.

For eksempel er det almindeligt anerkendt, at offentligt ansatte kan modtage sædvanlige lejlighedsgaver fra borgere eller virksomheder i forbindelse med arrangementer af personlig karakter, for eksempel særlige fødselsdage, jubilæer eller afsked.

Ansatte kan tilsvarende modtage mindre gaver fra forretningsforbindelser mv. i forbindelse med højtider, for eksempel jul eller nytår. Ikke mindst i disse tilfælde er det dog vigtigt, at der er tale om beskedne gaver som f.eks. vin eller chokolade.

Endvidere er det almindelig anerkendt, at offentligt ansatte kan modtage mindre gaver fra for eksempel udenlandske gæster, der er på tjenstligt besøg (værtsgaver), ligesom der kan modtages tilsvarende gaver fra værtslandet i forbindelse med offentligt ansattes tjenstlige besøg i udlandet.

Sammenfatning

  • Ansatte i SKAT skal være varsomme med at deltage i kulturelle eller sociale arrangementer og kan kun tage imod invitationen, hvis omfanget af det sociale eller underholdningsmæssige islæt står i rimeligt forhold til det forretningsmæssige udbytte af arrangementet. Denne agtpågivenhed gælder også arrangementer i udlandet af både kortere og længere varighed.
  • Ansatte i SKAT bør generelt være yderst tilbageholdende med at modtage gaver i forbindelse med deres arbejde.
  • En ansat, der bliver tilbudt en gave fra en person eller virksomhed, bør således undlade at tage imod gaven, hvis den har sammenhæng med den pågældendes ansættelse i SKAT. Du bør være ekstra opmærksom på denne problemstilling i situationer, hvor du er involveret i udbudsrunder, kontraktsforhandlinger eller lignende på vegne af SKAT.
  • Ansatte kan dog modtage mindre gaver i forbindelse med arrangementer af personlig karakter, for eksempel særlige fødselsdage, jubilæer eller afsked. Tilsvarende kan der, for eksempel ved jul eller nytår, modtages meget beskedne lejlighedsgaver for eksempel fra "faste forretningsforbindelser".
  • Ansatte kan modtage beskedne gaver i forbindelse med tjenstlige besøg fra eller i udlandet.

Se også Justitsministeriets pjece Undgå korruption

Bijob - uddybende beskrivelse

SKATs retningslinier om bibeskæftigelse har til formål at sikre, at der er tillid, troværdighed og respekt om SKATs opgavevaretagelse og i den forbindelse er det vigtigt, at medarbejdere ikke kan mistænkes for at forfølge andre interesser end forvaltningens.

SKAT er etableret som en enhedsorganisation. Enhedsorganisationen bygger på en forudsætning om, at SKATs medarbejdere kan betjene kunder i hele landet og dette hensyn indgår i vurderingen af, om et bijob er i strid med værdighedskravet eller der er risiko for interessekonflikter.

Hvis en ansat er beskæftiget med SKATs kerneopgaver, kan den pågældende ikke drive erhvervsmæssig revisions-, advokat- eller anden virksomhed vedrørende forhold, der ligger indenfor SKATs ressortområde.

For øvrige former for bibeskæftigelse (som f.eks. ikke erhvervsmæssig revisionsbistand i den lokale fodboldklub) er det op til den pågældende og dennes chef at vurdere, om et evt. bijob skaber interessekonflikter eller svækker tilliden til SKAT.

Bijob, der ikke er forenelig med hovedbeskæftigelsen i SKAT, kan få alvorlige konsekvenser for ansættelsesforholdet.

Er en ansat i tvivl om, hvorvidt bibeskæftigelsen er forenelig med jobbet i SKAT, skal den pågældende kontakte den lokale ledelse. Det er den lokale ledelse, der vurderer sagen i evt. samråd med Løn og Personalejura.

For ansatte i en række ledende stillinger (lønramme 38 og derover) har Finansministeriet fastsat i cirkulære, at der skal foretages anmeldelse til det ministerium, hvor den pågældende er ansat, inden vedkommende påtager sige hverv som medlem af bestyrelsen for et erhvervsdrivende aktieselskab, anpartsselskab eller lignende. I SKAT kontaktes Løn og Personalejura herom.

Brug af SKATs internet, e-mail, sociale medier og telefon - uddybende beskrivelse

Ansatte i SKAT må i begrænset omfang anvende deres adgang til internet, deres e-mailadresse i SKAT og telefon til private gøremål. Men det skal gøres med omtanke, fordi det sker i SKATs navn.

De ansatte kan i arbejdstiden i begrænset omfang anvende sociale medier i privat øjemed. I alle tilfælde - også når de sociale medier bruges i fritiden - skal det gøres det med omtanke, hvis der skrives om SKAT, arbejdet eller kollegerne. Læs mere i afsnittet "udtalelser på SKATs vegne - og på dine egne vegne".

Ansatte skal tænke over hvilke hjemmesider, de besøger og hvad de skriver i indlæg på fora mv., fordi der efterlades digitale spor, der fører aktiviteten tilbage til SKAT.

Regler om ophavsret skal overholdes, når en ansat finder materiale som tekst, billeder, grafik, lyd, animationer osv. på internettet eller får dem tilsendt.

Ansatte bør ikke sprede kædebreve, reklamer eller andet materiale, som ikke har betydning for arbejdet.

Søgninger og opslag på internettet logges

Søgninger og opslag på internettet logges. 

Telefonnumrene på udgående telefonopringninger og SMS-beskeder på nær de sidste to cifre logges ligeledes.

I de tilfælde, hvor der er en formodning om uregelmæssigheder eller overtrædelser af forskrifter, kan det blive aktuelt efterfølgende at undersøge loggen med henblik på at spore eller kortlægge medarbejdernes brug af e-mail, telefon og internet.

Arbejdsgiverens adgang til e-mails mv.

SKAT har som udgangspunkt adgang til medarbejdernes mailbokse.

I henhold til lovgivning om brevhemmelighed og afgørelser fra Datatilsynet, er det ikke lovligt at læse medarbejdernes private e-mails, hvis de altså kan identificeres som private.

Afsendte og modtagne e-mails i en medarbejders mailboks i SKAT tilhører SKAT, men post, som tydeligt er mærket "privat" åbnes ikke.

Derfor bør man mærke private e-mails ved altid at skrive "privat" i emnefeltet og i øvrigt oprette en særskilt mappe kaldet "privat" til arkivering af private e-mails.

Der kan opstå særlige tilfælde hvor det er nødvendigt at undersøge medarbejderens mailboks, som f.eks. ved pludselig fravær pga. sygdom, dødsfald eller lignende.

Følg altid informationssikkerhedsforskrifterne.  Se Informationssikkerhedsportal og informationssikkerhedspolitik og retningslinjer.

Værdighedskrav - uddybende beskrivelse

Dekorum/tjenesteforseelse

Den ansatte skal overholde de regler, der gælder for stillingen og arbejdsopgavernes udførelse. Det forventes også, at den ansatte i øvrigt optræder på en måde, der er forenelig med tjenesten. Dette krav gælder først og fremmest i relation til arbejdets udførelse, men kan også have betydning for den adfærd, som den ansatte udviser uden for tjenesten.

Reglerne om "værdighedskravet" (dekorumkravet) findes i tjenestemandsloven,

Dekorumkravet finder ifølge retspraksis analog anvendelse for overenskomstansatte.

I tjenestemandslovens § 10 beskrives dekorumkravet således:

"Tjenestemanden skal samvittighedsfuldt overholde de regler, der gælder for hans stilling, og såvel i som uden for tjenesten vise sig værdig til den agtelse og tillid, som stillingen kræver".

For eksempel kan et strafbart forhold efter omstændighederne være uforeneligt med tjenesten, ligesom andre forhold kan medføre, at den ansatte ikke længere nyder den agtelse og tillid, som tjenesten kræver.

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt den ansattes adfærd er acceptabel, foretages en konkret vurdering af adfærden i relation til stillingens art og indhold. Jo højere charge, des højere krav stilles der i relation til dekorum. Tilsvarende gælder for så vidt angår graden af udadvendthed i stillingen.

Ansatte i SKAT skal som alle andre overholde gældende love. Overtrædelse af de love, der sorterer under Skatteministeriets ressortområde, vil dog normalt have større ansættelsesretlige konsekvenser afhængig af de konkrete omstændigheder og medarbejderens position.

SKAT har endvidere en række interne regler, som alle ansatte i SKAT skal respekterer. Det gælder for eksempel regler om datasikkerhed og om kørsel i tjenestebil. Alle ansatte i SKAT er forpligtet til at holde sig orienteret på intranettet om de til enhver tid gældende regler og interne retningslinier mv.

Konkrete eksempler i relation til dekorum

I det følgende gives en række eksempler, der skitserer grænserne for, hvad der er henholdsvis tilladt og ikke tilladt på udvalgte områder.

  • Skattetænkning, skatterestancer eller afgiftsrestancer

Ansatte i SKAT skal være påpasselige med at foretage dispositioner, som indebærer en risiko for at blive tilsidesat.

Hvis du kommer i restance til det offentlige, bør du gå i dialog med SKAT og så vidt muligt forsøge at finde en ordning om tilbagebetalingen.

  • Gældsforhold, der svækker tilliden til SKAT

En ansat i SKAT bør ikke have gældsforhold, der kan rejse tvivl om evnen til at bestride en stilling i SKAT. Det kan f.eks. være et problem, hvis den ansatte har gæld, der bringer den pågældende i et afhængighedsforhold og indebærer risiko for fx afpresning.

  • Overtrædelse af skatte-, moms-, afgifts- og toldlovgivningen

Efter lovgivningen er det ikke tilladt at udføre sort arbejde, og alle ansatte i SKAT skal være opmærksomme på dette.

Alle ansatte skal også være opmærksomme på reglerne om rejsegods (smugleri).

  • Beruset på arbejde/brug af ulovlige rusmidler

Alkohol og andre rusmidler er uforenelige med dagligdagen i SKAT. Ved særlige lejligheder kan der nydes alkohol.

Hvis en ansat er beruset eller påvirket i arbejdstiden kan det få ansættelsesretlige konsekvenser.

  • Misbrug af intern viden til at foretage handel med værdipapirer

Ansatte i SKAT må ikke misbruge intern viden til at foretage handel med værdipapirer, for derved at opnå en økonomisk fordel. Jf. værdipapirlovens § 35, stk. 1 som siger:

  • Køb, salg og tilskyndelse til køb eller salg af værdipapir må ikke foretages af nogen, der har intern viden, som kan være af betydning for handelen".

Tjenstlige ordrer - uddybende beskrivelse

Generelt

Det daglige arbejde i SKAT er præget af åben dialog og et uformelt samarbejdsklima, og opgaverne løses typisk af ledere og ansatte i fællesskab efter gensidig udveksling af synspunkter.

En sådan arbejdsform er egnet til at sikre et godt og produktivt arbejdsmiljø og bidrager til den bedst mulige anvendelse af de ansattes faglige og menneskelige ressourcer. Herved øges også kvaliteten i serviceydelser og i de afgørelser og beslutninger, der træffes i SKAT.

Som følge heraf bør langt de fleste ansatte kun sjældent opleve det som om,  lederen giver egentlige ordrer ("tjenestebefalinger"). Det følger imidlertid af almindelige principper om ledelsesret og instruktionsbeføjelse, at den overordnede kan give ordrer til underordnede medarbejdere. Det ligger således i sagens natur, at det i sidste ende er ledelsen, der om nødvendigt tager stilling til  forskellige tvivlsspørgsmål af f.eks. retlig eller økonomisk karakter.

Instruktionsbeføjelsen betyder, at den ansatte skal følge en tjenstlig ordre (lydighedspligten). Hvis den ansatte ikke følger en ordre, kan ansættelsesmyndigheden påtale det og om nødvendigt gøre ansættelsesretligt ansvar gældende.

Instruktionsbeføjelsens grænser

I det følgende behandles spørgsmålet om håndtering af ordrer, som klart er ulovlige eller om hvis lovmæssighed, der opstår tvivl.

Både af hensyn til retssikkerheden i SKAT og af hensyn til den enkelte ansatte er det væsentligt, at der gives en generel vejledning om, hvordan konkrete situationer tackles.

Det er først og fremmest vigtigt at slå fast, at uanset om det er klart, at en ordre er ulovlig, eller der "blot" er tvivl om ordrens lovlighed, har den ansatte, som bliver opmærksom på forholdet, pligt til at gøre lederen opmærksom på det. Herved får lederen mulighed for på ny at overveje spørgsmålet og at træffe en beslutning, der ligger inden for de relevante retlige rammer.

Pligten til at gøre opmærksom på, at en ordre må anses for ulovlig, samt hvad der ligger til grund for denne vurdering, påhviler i første række ansatte, der beskæftiger sig med det pågældende område. Men det er vigtigt at understrege, at alle ansatte, hvis kendskab til reglerne på området gør, at de kan se problemet, naturligvis må bidrage til at få spørgsmålet frem.

Ordrer, som klart er ulovlige

Der kan tænkes at opstå den helt ekstraordinære situation, at en leder udsteder og fastholder en tjenstlig ordre, der klart er ulovlig - for eksempel fordi den bygger på en åbenbart urigtig opfattelse af gældende ret. I et sådant tilfælde hverken må eller skal den ansatte efterkomme ordren. Det vil sige, at den ansatte har både ret og pligt til at nægte at rette sig efter ordren ("sige fra"). Den ansatte vil altså her pådrage sig et ansvar ved at rette sig efter ordren. Det gælder også, selv om ordren går ud på ikke at gøre noget, for eksempel ikke at træffe en afgørelse, som der efter lovgivningen er pligt til at træffe.

I det helt ekstraordinære tilfælde, hvor en leder fastholder en tjenstlig ordre efter at være blevet orienteret om, at den klart er ulovlig, bør den ansatte  underrette lederens umiddelbart overordnede om forholdet. Den ansatte bør senest samtidig med denne underretning oplyse den nærmeste leder  om, at vedkommende går videre med sagen.

Andre tilfælde

Andre tilfælde, hvor en ansat bliver bedt om at gøre noget, der ligger uden for rammerne af gældende ret, vil for eksempel kunne opstå, hvor lederen ikke på forhånd har det fornødne kendskab til de måske meget detaljerede retsregler, der gælder på området. Også her skal den ansatte gøre lederen opmærksom på, hvad der gælder. Når en sådan situation opstår, vil spørgsmålet typisk blive løst i almindelig dialog - og fuld enighed - mellem lederen og den ansatte, efter at den ansatte har gjort lederen opmærksom på forholdet.

Enkelte tilfælde fra praksis viser, at der kan opstå situationer, hvor der er tvivl om en ordres lovlighed, men hvor lederen fastholder sin ordre. Der kan for eksempel være tale om tilfælde, hvor lederen ikke deler den ansattes vurdering og derfor fastholder sin ordre, og hvor den ansatte ikke vurderer ordren som ulovlig, men hvor det efterfølgende ved en nærmere undersøgelse bliver fastslået, at ordren faktisk var ulovlig. I et sådant tilfælde vil den ansatte ikke kunne pådrage sig ansvar ved at have rettet sig efter ordren.

Hvis en ansat derimod har nægtet at efterkomme en ordre, hvis lovlighed er tvivlsom, er der efter traditionel juridisk opfattelse principielt tale om en tjenesteforseelse, også selv om man efterfølgende er nået frem til, at ordren efter en samlet vurdering måtte anses for ulovlig. Det må imidlertid have al formodning imod sig, at der i en sådan situation er tilstrækkeligt grundlag til at gøre ansvar gældende over for den ansatte.

Ovenstående kan sammenfattes på følgende måde:

  • Den ansatte skal følge lovlige tjenstlige ordrer.
  • Den ansatte, der bliver opmærksom på, at en ordre er ulovlig, skal gøre lederen opmærksom på forholdet.
  • Hvis en ordre klart er ulovlig, må den ansatte ikke efterkomme ordren.
  • I tilfælde, hvor der er tvivl om ordrens lovlighed, skal den ansatte efter traditionel juridisk opfattelse følge ordren, også selv om man efterfølgende måtte nå frem til, at ordren efter en samlet vurdering måtte anses for ulovlig.

Konsekvenser hvis du går ud over rammerne - uddybende beskrivelse

Ansættelsesretligt ansvar

Hvis en ansat - enten under arbejdets udførelse eller i sin fritid - ikke overholder de adfærdskrav, der følger af stillingen, og dermed begår en tjenesteforseelse, har ansættelsesmyndigheden forskellige reaktionsmuligheder over for den ansatte.

Manglende overholdelse af adfærdskravene under arbejdets udførelse kan for eksempel være, at den ansatte nægter at rette sig efter en tjenstlig ordre. Et eksempel på, at den ansatte ikke overholder forventningerne til adfærden i fritiden, kan være, at den ansatte begår strafbare handlinger som for eksempel tyveri eller bedrageri.

For tjenestemænd findes disciplinærreglerne i tjenestemandsloven. Disse bestemmelser indeholder flere sanktionsmuligheder over for tjenestemænd, der begår tjenesteforseelser, for eksempel advarsel, overførelse til anden stilling eller afskedigelse.

For overenskomstansatte følger det af de almindelige ansættelsesretlige regler, at en tjenesteforseelse kan være misligholdelse af ansættelsen og derfor kan medføre advarsel, afskedigelse eller bortvisning.

Under behandlingen af en sag om ansættelsesretligt ansvar følges reglerne i forvaltningsloven om bl.a. partshøring og begrundelse.

For nogle grupper af ansatte gælder der særlige regler om, hvordan sager om ansættelsesretligt ansvar behandles. For tjenestemænd gælder for eksempel reglerne i tjenestemandsloven om tjenstligt forhør.

Der kan endvidere opstå spørgsmål om, i hvilket omfang den ansatte har pligt til at udtale sig, og om den ansatte har pligt til at tale sandt. Reglerne herom findes bl.a. i tjenestemandsloven og lov om undersøgelseskommissioner. De har til formål at sikre en balance mellem på den ene side hensynet til, at sagen kan blive tilstrækkeligt og korrekt oplyst, og på den anden side hensynet til, at den ansatte, der risikerer et tjenstligt ansvar, ikke bør være forpligtet til at afgive belastende oplysninger om sine forhold.

Et andet spørgsmål er, om den ansatte i tilfælde, hvor der ikke er iværksat særlige procedurer som for eksempel afholdelse af tjenstligt forhør eller nedsættelse af undersøgelseskommission - men hvor der foreligger forhold, der kan rejse spørgsmål om ansættelsesretligt ansvar - har pligt til at give oplysninger til sine overordnede i myndigheden, der kan medvirke til, at den ansatte ifalder ansvar.

Det almindelige udgangspunkt er naturligvis, at offentligt ansatte er forpligtet til at give relevante oplysninger om deres tjenstlige forhold til bl.a. deres overordnede, og at disse oplysninger ikke må være urigtige eller vildledende.

I særlige tilfælde vil den ansatte kunne nægte at give oplysninger til sine overordnede, hvis oplysningerne kan afsløre forhold, der betyder, at den pågældende kan risikere at ifalde tjenstligt ansvar. Hvis den ansatte alligevel vælger at udtale sig, har den pågældende pligt til at sige sandheden.

  • Ansættelsesmyndigheden kan foretage en konkret vurdering af, om den ansattes adfærd - både under arbejdets udførelse og i fritiden - er acceptabel.
  • Hvis den ansatte ikke overholder kravene til den forventede adfærd, kan ansættelsesmyndigheden gøre ansættelsesretligt ansvar gældende.

Betydningen af den tid, der er gået - spørgsmålet om forældelse

Der er ikke fastsat regler om forældelse af ansættelsesretligt ansvar. Det betyder, at ansættelsesretligt ansvar principielt ikke kan forældes.

Det må dog ved vurderingen af, om der i den konkrete sag er grundlag for at gøre

ansvar gældende, tillægges væsentlig betydning, hvor lang tid der er gået, siden begivenhedsforløbet fandt sted.

Spørgsmålet om, hvilken betydning den tid, der er gået, skal have for, om et tjenstligt ansvar gøres gældende, må bero på en konkret vurdering bl.a. af forholdets grovhed. I lyset af bl.a hidtidig praksis skal der dog i almindelighed foreligge særlige grunde for, at der søges gjort ansvar gældende i anledning af forhold, der ligger mere end ca. 5 år tilbage i tiden.

Strafferetligt ansvar

Straffeloven har særlige regler om strafansvar for forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv. Reglerne vedrører bl.a. bestikkelse, overtrædelse af tavshedspligten, misbrug af stillingen og grov pligtforsømmelse.

Reglerne om strafansvar for forbrydelse i offentlig tjeneste eller hverv findes i straffelovens kapitel 16 (§ 144 ff.).

Straffen for tilsidesættelse af disse bestemmelser er bøde eller fængsel afhængig af forseelsens grovhed.

For eksempel går strafferammen for en offentligt ansat, der ikke opfylder sine pligter eller gør sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse, fra bøde til 4 måneders fængsel, mens strafferammen for at modtage bestikkelse er bøde eller fængsel i indtil 6 år.

Spørgsmål om strafansvar for offentligt ansatte vil normalt kun komme på tale i tilfælde af meget grove tjenesteforseelser. Sager om strafansvar behandles ved domstolene efter de nærmere regler herom i retsplejeloven.

Senest redigeret
27. juni 2023