Afgiftspligtige varer kan leveres uden afgift til lande uden for EU, til Færøerne og Grønland og til oplag (men ikke forbrug) i Københavns Frihavn.
Som dokumentation for leverancen skal virksomheden kunne fremlægge
- fakturakopi og
- skriftlig ordre, korrespondance med køberen, bankafregning e.l., samt
- udførselsangivelse (enhedsdokumentets eksemplar 3 eller en edb-udskrift), som er attesteret af den udførselskontrollerende myndighed.
For at få udførselsangivelsen retur fra den myndighed, der attesterer udførslen, skal der i enhedsdokumentets rubrik 44 eller nederst på edb-udskriften anføres: RET-EXP.
Som dokumentation for udførselen kan udførselsangivelsen for EU-punktgifter i visse tilfælde erstattes af ledsagedokumentets eksemplar 3, se
A.15.5.