Told- og Skattesty-
relsen
Told- og skatteregionens afgørelser kan påklages til Told- og Skattestyrelsen, som træffer endelig administrativ afgørelse, medmindre det drejer sig om en sag, der kan påklages til Landsskatteretten.

Landsskatte-
retten
Landsskatteretten træffer normalt endelig administrativ afgørelse i sager, der vedrører:
  • Spørgsmål om varers afgiftspligt.
  • Spørgsmål om den afgiftspligtige vægt eller værdi.
  • Spørgsmål om opgørelse af den afgiftspligtige mængde.
  • Spørgsmål om omfanget af afgiftsfritagelser og afgiftsgodtgørelser.
  • Spørgsmål om skønsmæssige ansættelser.
Der kan være afvigelser fra ovenstående. Der vil i den enkelte afgørelse blive givet nærmere klagevejledning. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitel 3 og 3 A finder anvendelse ved klager til Landsskatteretten.

Klagefrist mv.Der kan klages over en afgørelse inden 3 måneder fra afgørelsens dato. Klagen skal sendes til Landsskatteretten, Vester Farimagsgade 7, 1606 København V.

Klagen til Landsskatteretten skal være vedlagt afgørelsen (i original eller kopi) samt evt. dokumenter, som skal anvendes som bevis. I klagen skal det angives, på hvilke punkter afgørelsen findes urigtig og en begrundelse herfor.

Samtidig med klagen til Landsskatteretten skal der indbetales en afgift på 600 kr. Afgiften kan vedlægges i check eller indbetales på postgiro nr. 9 48 94 01. Afgiften tilbagebetales, såfremt der af Landsskatteretten, eller ved en eventuel efterfølgende domstolsprøvelse, gives helt eller delvis medhold i klagen.

DomstoleneSager, hvor der er truffet endelig administrativ afgørelse af enten Told- og Skattestyrelsen eller Landsskatteretten, kan indbringes for domstolene. Dette skal ske ved henholdsvis Vestre Landsret eller Østre Landsret alt efter, hvor virksomheden er registreret. Indbringelse for domstolene skal ske inden 3 måneder fra afgørelsens dato.