§ 19, stk. 1, omfatter transport af både passagerer og varer, mens § 19, stk. 2 og 3, kun omfatter transport af varer inden for EU. Transportydelsen skal holdes adskilt fra varen, der transporteres, da leveringsstedet for varen kan være forskellig fra leveringsstedet for ydelsen.
Transportydelsen omfatter alle former for transport.
Dog er transport og transmission gennem distributionssystemer for naturgas og transmissionssystemer for elektricitet fra 1. januar 2005 omfattet af momslovens § 15, stk. 2, nr. 12, som er indsat i momsloven ved lov nr. 356 af 19. maj 2004. Se E.3.1.12.