Energistyrelsens "Initiativudvalg til udbredelse af små vindmøller" har defineret en husstandsvindmølle som en mølle med

• en maksimal højde på 25 meter fra fundament til øverste vingetip,
• en rotordiameter på op til 13 meter og
• en maksimal effekt på 25 kilowatt.

En husstandsvindmølle er ofte opstillet i tilknytning til en fritliggende ejendom og har som det primære formål at levere energi til ejendommens eget forbrug - enten som elektricitet eller som varmt vand. Møllerne leverer dog også strøm til elnettet.

Husstandsvindmøller er ligesom andre vindmøller underlagt en godkendelsesordning og teknisk godkendelse for konstruktion, fremstilling og opstilling af vindmøller.

A ønsker i relation til husstandsvindmøllerne en afklaring af konsekvenserne af formuleringen af ligningslovens (LL) § 8 P, stk. 5, hvoraf det fremgår, at vindmøller eller vindmølleandele anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, hvis den skattepligtige vælger at medregne indkomst fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler.

A ønsker således en afklaring af, hvorvidt en husstandsvindmølle anses for erhvervsmæssigt benyttet i relation til reglerne i virksomhedsskatteloven (VSL), afskrivningsloven (AL) m.v., når ejeren vælger at anvende skattelovgivningens almindelige regler på vindmølleaktiviteten.

Ved lov nr. 488 af 12. juni 1996 blev reglerne ændret, således at en vindmølleejer fra og med indkomståret 1996 eller i det indkomstår, hvor vedkommende erhverver en vindmølle eller vindmølleanpart, skal træffe beslutning om, hvorvidt den pågældende vindmølle eller vindmølleanpart skal anses for ikke-erhvervsmæssig eller erhvervsmæssig. Beslutningen træffes én gang for alle, dvs. at ved efterfølgende yderligere erhvervelser af vindmølle eller vindmølleandele, skal disse skattemæssigt behandles på tilsvarende måde, som de tidligere erhvervede vindmølle eller vindmølleandele.

Under henvisning til forarbejderne bemærker repræsentanten, at der ikke i øvrigt er fastsat betingelser for, hvornår en vindmølle kan anses for ikke-erhvervsmæssig eller erhvervsmæssig. Der er således ikke længere krav til den samlede el-produktion eller ejerens bopæl, for at en vindmølle kan anses for ikke-erhvervsmæssig. Det kan endvidere ikke opstilles som en betingelse for at en vindmølleaktivitet, at der er udsigt til overskud.

Ad spørgsmål 1

Ifølge LL § 8 P, stk. 5, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, hvis ejeren vælger at medregne indkomst fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler.

Det følger af lovbemærkningerne i L 133 1995/96, at indtægter og udgifter ved vindmølleproduktionen skattemæssigt skal behandles på helt samme måde, som indtægter og udgifter fra andre produktionsanlæg. Ligeledes følger det modsætningsvis af bemærkningerne i betænkningen, at der kan foretages fradrag for underskud ved vindmølledrift i anden indkomst, herunder i lønindkomst, hvis vindmølleejeren vælger at anvende de almindelige regler for opgørelse af overskud ved den erhvervsmæssige drift.

Det er derfor repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 1 bør besvares med ja.

Ad spørgsmål 2

Ifølge VSL § 1, kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, anvende reglerne i VSL ved indkomstopgørelsen.

Det følger videre af VSL § 2, stk. 3, at hvis den skattepligtige driver flere virksomheder, skal alle virksomheder indgå i virksomhedsordningen.

Dog kan virksomheder omfattet af anpartsreglerne ikke indgå, jf. VSL § 1, stk. 1, 1. pkt. Det er dog forudsat i spørgsmålet, at vindmølleaktiviteten ikke er omfattet af anpartsreglerne, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 10 og stk. 7.

Da vindmøllevirksomheden anses for en erhvervsmæssig virksomhed, når de almindelige regler i skattelovgivningen anvendes, jf. ovenfor, kan virksomhedsordningen anvendes ved indkomstopgørelsen fra vindmølledriften.

Spørgsmål 2 bør derfor, efter repræsentantens opfattelse, besvares med ja.

Ad spørgsmål 3

Ifølge VSL § 1, kan skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, anvende reglerne i VSL ved indkomstopgørelsen.

Da vindmøllevirksomheden anses for en erhvervsmæssig virksomhed, når de almindelige regler i skattelovgivningen anvendes, jf. ovenfor, kan virksomhedsordningen anvendes ved indkomstopgørelsen fra vindmølledriften. Det er ligeledes her forudsat, at anpartsreglerne ikke finder anvendelse.

Det er derfor repræsentantens opfattelse, at spørgsmål 3 bør besvares med ja.

Ad spørgsmål 4

Ifølge AL § 1, kan skattepligtige afskrive på udgifter vedrørende aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt.

Det følger af AL § 5, at driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, skal afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed.

Såfremt der er tale om driftsmidler, der benyttes delvist erhvervsmæssigt og delvist privat, skal det enkelte driftsmiddel afskrives særskilt, jf. AL § 11. Den beregnede afskrivning kan opgøres med indtil 25 pct. af saldoen, hvoraf der i indkomstopgørelsen alene kan fradrages et beløb, der svarer til den erhvervsmæssige anvendelse af driftsmidlet i det enkelte indkomstår.

Uanset at en del af el-produktionen fra husstandsvindmøllen anvendes privat, følger det af LL § 8 P, stk. 5, at vindmøllen skal anses for 100 pct. erhvervsmæssigt benyttet, når skattelovgivningens almindelige regler anvendes. Der skal således foretages afskrivninger efter reglerne i AL § 5.

Spørgsmål 4 bør derfor, efter repræsentantens opfattelse, besvares med ja.

Ad spørgsmål 5

I betænkning til L 133 1995/96 er det anført, at hvis en vindmølleejer vælger at anvende skattelovgivningens almindelige regler ved indkomstopgørelsen, vil vindmølledriften være erhvervsmæssig, og overskuddet/underskuddet vil blive beskattes på samme måde som overskud/underskud ved andre former for erhvervsmæssig virksomhed.

Ligeledes fremgår det af lovbemærkningerne til L 133 1995/96, at hvis vindmølleejeren vælger de foreslåede regler, kan der ikke foretages fradrag ved indkomstopgørelsen for udgifter, der er forbundet med vindmølledriften, herunder afskrivninger. Der kan derfor heller ikke foretages fradrag for underskud ved vindmølledriften i anden indkomst, f.eks. lønindkomst, som vindmølleejeren har.

Det synes således forudsat i lovforarbejderne, at hvis en vindmølleejer anvender skattelovgivningens almindelige regler ved indkomstopgørelsen, kan underskud fradrages i anden indkomst eller fremføres til fradrag i anden indkomst i et senere indkomstår.

Spørgsmål 5 bør derfor, efter repræsentantens opfattelse, besvares med ja.

Der er stillet en række spørgsmål til forståelsen af LL § 8 P.

Ligningslovens § 8 P bestemmer følgende:

"Fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst én gang for alle vælge at medregne indkomst fra vindmølledriften efter reglerne i stk. 2 og 3.

 Stk. 2. Af den del af bruttoindkomsten fra vindmølledriften, der overstiger 3.000 kr., medregnes 60% til den skattepligtige indkomst.

 Stk. 3. Såfremt bruttoindkomst ved vindmølledriften medregnes til den skattepligtige indkomst efter reglen i stk. 2, kan der ikke foretages fradrag for udgifter forbundet med vindmølledriften, herunder afskrivninger.

 Stk. 4. Hvis den skattepligtige vælger at anvende reglerne i stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende benyttet til private formål.

 Stk. 5. Hvis den skattepligtige vælger at medregne indkomst fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler i stedet for efter reglerne i stk. 2 og 3, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet."

Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 488 af 12. juni 1996 (L 133 1995/96).

I det oprindeligt fremsatte forslag var § 8 P affattet således:

"Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fysiske personer, der ejer vindmøller (vindkraftanlæg) foretage et årligt fradrag på i alt 2.300 kr. Fradraget gives i nettoindkomsten fra vindmøllen og kan ikke overstige denne indkomst, jf. stk. 2.

 Stk. 2. Nettoindkomsten fra vindmølledriften opgøres som indkomsten ved vindmølledriften med fradrag af driftsomkostninger, herunder ordinære afskrivninger. Ved opgørelsen af nettoindkomsten bortses der fra renteindtægter og renteudgifter."

Forarbejderne indeholder bl.a. følgende bemærkninger:

"På baggrund af virkningerne af de gældende regler foreslås, at indtægter og udgifter fra vindmølleproduktion skattemæssigt skal behandles på helt samme måde som indtægter og udgifter fra andre produktionsanlæg. Det vil sige, at indtægterne fra vindmøllevirksomheden, herunder værdien af eget elforbrug direkte fra vindmøllen, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, mens der samtidig kan ske fradrag for udgifterne til drift, vedligeholdelse, afskrivninger m.v. efter de almindelige regler herom.

Regeringen finder det imidlertid vigtigt, at det sikres, at personer, der i tillid til de gældende skatteregler har foretaget investeringer i vindmøller, fortsat får en vis skattebegunstigelse.

Det foreslås derfor, at der kan gives et fradrag i nettoindkomsten fra vindmøller eksklusive renter på 2.300 kr. årligt.

Fradraget gives i den personlige nettoindkomst fra vindmølledriften, i det omfang indkomsten ikke er omfattet af anpartsreglerne.....

De foreslåede regler betyder, at indkomst fra vindmøllevirksomheden som udgangspunkt behandles efter de almindelige regler for opgørelse af overskud ved erhvervsmæssig virksomhed.

...

Det betyder bl.a. også, at vindmøllen eller vindmølleandelene kan indgå i virksomhedsordningen efter de herom fastsatte regler."

I forbindelse med udvalgsbehandlingen fik § 8 P sin nuværende affattelse. Samtidig blev der indsat bestemmelse om, hvorledes en eventuel statusændring (privat/erhvervsmæssig) skulle behandles i relation til afskrivningsloven.

I betænkningen til L 133 1995/96 anføres bl.a.:

"I ændringsforslaget tages der fortsat udgangspunkt i, at indkomst fra vindmølledrift skattemæssigt skal behandles som indkomst fra andre produktionsanlæg....

Det er også stadig regeringens opfattelse, at det er vigtigt, at personer, der har investeret i vindmøller, fortsat får en vis skattebegunstigelse.

På denne baggrund indeholder ændringsforslaget et forslag om at ændre fradragsreglen til en skattefritagelsesregel kombineret med et skematisk fradrag.

...

Hvis vindmølleejeren vælger de foreslåede regler [§ 8 P, stk. 2 og 3], kan der ikke foretages fradrag ved indkomstopgørelsen for udgifter, der er forbundet med vindmølledriften, herunder afskrivninger. Der kan derfor heller ikke foretages fradrag for underskud ved vindmølledriften i anden indkomst, f.eks. lønindkomst, som vindmølleejeren har.

Når ejeren vælger at anvende disse regler, anses indkomsten fra vindmølledriften for ikke-erhvervsmæssig.

Som følge heraf indgår indtægterne ikke i opgørelsen af overskuddet fra selvstændig erhvervsvirksomhed, og der er derfor ikke noget bidragsgrundlag efter § 10 i lov om arbejdsmarkedsfonde.

De pågældende vindmølleejere kan ikke blive omfattet af anpartsreglerne, da indkomsten fra vindmølledriften anses for ikke-erhvervsmæssig.

...

Hvis en vindmølleejer vælger at anvende skattelovgivningens almindelige regler ved indkomstopgørelsen, herunder at foretage fradrag for de faktiske driftsomkostninger m.v., vil vindmølledriften være erhvervsmæssig, og overskuddet/underskuddet vil blive beskattet på samme måde som overskud/underskud ved andre former for erhvervsmæssig virksomhed.

...

Ejere, der har valgt at anvende skattelovgivningens almindelige regler, hvor indkomst fra vindmølledrift anses for erhvervsmæssig, kan derimod blive omfattet af anpartsreglerne.

Efter afskrivningslovens § 32, stk. 2, sidestilles overførsel af blandet benyttede driftsmidler, jf. afskrivningslovens afsnit II, til udelukkende erhvervsmæssig benyttelse eller til udelukkende privat benyttelse med salg og køb af driftsmidlerne. Dette indebærer efter afskrivningslovens § 9, at der ikke kan beregnes afskrivning på driftsmidlet i overførselsåret, samt at der skal foretages opgørelse af genvundne afskrivninger eller af tabte afskrivninger.

Den som stk. 4 foreslåede bestemmelse har til formål at fastsætte, at der ikke sker beskatning af genvundne afskrivninger efter afskrivningslovens § 9 i de tilfælde, hvor ejeren af en blandet benyttet vindmølle eller vindmølleandel ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 vælger at medregne indkomst ved vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. ligningslovens § 8 P, stk. 5, eller vælger at anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Dette valg indebærer efter de som ligningslovens § 8 P, stk. 4 og 5, foreslåede bestemmelser, at vindmøllen eller vindmølleandelen anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, henholdsvis udelukkende benyttet til private formål. Forslaget indebærer tillige, at der ikke vil kunne foretages tabsfradrag i de nævnte tilfælde.

Har vindmølleejeren valgt at medregne indkomst ved vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler, skal afskrivningen på vindmøllen eller vindmølleandelen efter den foreslåede bestemmelse fortsætte efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I om udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler, således at den del af anskaffelsessummen for vindmøllerne eller vindmølleandelene, der henstår uafskrevet ved begyndelsen af indkomståret 1996, overgår til afskrivning efter reglerne i afskrivningslovens afsnit I fra og med indkomståret 1996.

Har vindmølleejeren valgt at anvende reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3, og senere sælger vindmøllen eller vindmølleandelen, finder reglerne i afskrivningslovens § 32, stk. 2, jf. § 9, efter den foreslåede bestemmelse anvendelse. Det indebærer, at der ved det senere salg skal foretages opgørelse af genvundne afskrivninger eller af tabte afskrivninger.

Efter afskrivningslovens § 32, stk. 1, sidestilles overførsel af udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler til udelukkende privat benyttelse med salg og køb af driftsmidlerne. Som salgssum betragtes efter afskrivningslovens § 32, stk. 4, handelsværdien på overførselstidspunktet.

Den som stk. 5 foreslåede bestemmelse har til formål at forhindre, at der udløses avancebeskatning, når fysiske personer, der ejer vindmøller eller vindmølleandele, som udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 1996 vælger at medregne indkomst ved vindmølledriften efter reglerne i ligningslovens § 8 P, stk. 2 og 3. Når ejeren senere måtte sælge vindmøllen eller vindmølleandelen, finder reglerne i afskrivningslovens afsnit I anvendelse. Det indebærer, at der på dette tidspunkt sker beskatning af eventuel avance eller fradrag for eventuelle tabte afskrivninger efter skattelovgivningens almindelige regler."

Ad spørgsmål 1

Der spørges til, hvorvidt en husstandsvindmølle altid kan anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, når ejeren vælger at anvende skattelovgivningens almindelige regler, jf. LL § 8 P, stk. 5, uanset at den samlede vindmølleaktivitet giver underskud.

Omvendt spørges der med andre ord til, hvorvidt drift af en husstandsvindmølle, når der er valgt beskatning efter LL § 8 P, stk. 5, kan bedømmes til at være ikke-erhvervsmæssig (hobby).

Det fremgår af LL § 8 P, stk. 5, at hvis man vælger at medregne indkomst fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler, anses vindmøllerne eller vindmølleandelene for "udelukkende erhvervsmæssigt benyttet".

Henset til bestemmelsens ordlyd og forarbejder, er det SKAT´s opfattelse, at vindmølledrift, der er valgt beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. LL § 8 P, stk. 5, er erhvervsmæssig, og at der er tale om udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Resultatet støttes af Landsskatterettens afgørelse SKM2001.207.LSR. Landsskatteretten fandt, at betingelsen i investeringsfondslovens § 3, stk. 1, om erhvervsmæssig anvendelse var opfyldt. Retten henviste herved til, at vindmøllen var valgt beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler, og at det følger af LL § 8 P, stk. 5, at møllen herefter anses som udelukkende erhvervsmæssigt benyttet.

Det bemærkes, at begrebet "selvstændig erhvervsvirksomhed" skal forstås på samme måde inden for hele skattelovgivningen, jf. herved bl.a. forarbejderne til virksomhedsskatteloven (L 107 1985/86) og personskatteloven (L 106 1985/86).

Det er derfor SKATs opfattelse, at spørgsmål 1 skal besvares med ja.

Ad spørgsmål 2

Der spørges til, om en husstandsvindmølle, der er valgt beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. LL § 8 P, stk. 5, skal placeres i virksomhedsordningen, hvis ejeren af vindmøllen samtidig driver anden aktivitet der beskattes efter reglerne i virksomhedsordningen. Det forudsættes ved spørgsmålet, at vindmølleaktiviteten ikke er omfattet af anpartsreglerne, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 10 og stk. 7.

Det følger af VSL § 1, stk. 1, at skattepligtige personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, kan anvende virksomhedsskattelovens regler på indkomst fra virksomheden.

Det fremgår endvidere af VSL § 2, stk. 3, at driver den skattepligtige flere virksomheder, behandles samtlige virksomheder som én virksomhed ved anvendelsen af virksomhedsordningen.

Indkomst fra vindmølledrift der vælges beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. LL § 8 P, stk. 5, er indkomst ved selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. besvarelsen af spørgsmål 1 ovenfor. Virksomhedsordningen kan derfor anvendes på vindmølledriften.

Drives samtidig anden erhvervsmæssig virksomhed, der er valgt beskattet efter reglerne i virksomhedsskatteloven, følger det af VSL § 2, stk. 3, at vindmølledriften ligeledes skal indgå i virksomhedsordningen.

Det er derfor SKAT´s opfattelse, at spørgsmål 2 skal besvares med ja.

Ad spørgsmål 3

Der spørges til, om ejeren af en husstandsvindmølle, der vælger at beskatte indkomsten fra vindmølledriften efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. LL § 8 P, stk. 5, kan anvende reglerne i virksomhedsskatteloven på indkomsten fra vindmølleaktiviteten, uanset, at ejeren ikke driver anden erhvervsmæssig virksomhed. Det forudsættes ved spørgsmålet, at vindmølleaktiviteten ikke er omfattet af anpartsreglerne, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 10 og stk. 7.

Det er SKATs opfattelse, at spørgsmålet skal besvares med ja. Der henvises til besvarelsen af spørgsmål 2 ovenfor.

Ad spørgsmål 4

Der spørges til, om ejeren af en husstandsvindmølle kan afskrive på møllens anskaffelsessum efter afskrivningslovens § 5, når møllen anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, jf. LL § 8 P, stk. 5, uanset af en del af den producerede el anvendes privat.

Driftsmidler samt skibe afskrives efter reglerne i AL §§ 5-10, såfremt de udelukkende benyttes erhvervsmæssigt.

Vindmøller anses afskrivningsmæssigt for driftsmidler, jf. bl.a. ligningsvejledningen, afsnit E.B.2.1.1.

Det fremgår af ordlyden af LL § 8 P, stk. 5 samt af bestemmelsens forarbejder, at møllerne, såfremt der er valgt beskatning efter skattelovgivningens almindelige regler, skal anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet, og at afskrivning af vindmøllerne skal ske efter reglerne om udelukkende erhvervsmæssigt benyttede driftsmidler.

Afskrivning kan derfor ske efter AL § 5.

Det er derfor SKATs opfattelse, at spørgsmål 4 skal besvares med ja.

Ad spørgsmål 5

Der spørges til, om ejeren af en husstandsvindmølle kan fradrage underskud fra driften af møllen i lønindkomst, når møllen, efter LL § 8 P, stk. 5, anses for udelukkende erhvervsmæssigt benyttet. Det forudsættes ved spørgsmålet, at vindmølleaktiviteten ikke er omfattet af anpartsreglerne, jf. PSL § 4, stk. 1, nr. 10 og stk. 7.

Vindmølleaktivitet, der er valgt beskattet efter skattelovgivningens almindelige regler, jf. LL § 8 P, stk. 5, er erhvervsmæssig, og der er tale om udøvelse af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf. besvarelsen af spørgsmål 1 ovenfor.

Underskud ved vindmølledriften kan derfor fradrages i anden indkomst, herunder lønindkomst efter de almindelige regler herom.

Det er derfor SKATs opfattelse, at spørgsmål 5 skal besvares med ja.

Skatterådet tiltræder indstillingen med den anførte begrundelse.

I 5 år, der regnes fra modtagelsen af svaret jf. SFL § 25, stk. 1.