Dato for udgivelse
14 maj 2009 15:59
SKM-nummer
SKM2009.339.LSR
Myndighed
Landsskatteretten
Sagsnummer
09-00138
Dokument type
Afgørelse
Overordnede emner
Inddrivelse
Overemner-emner
Eftergivelse og gældssanering + Afdragsordninger og henstand
Emneord
Betalingsevne, fradrag, bil, transport
Resumé

Ved opgørelse af en skyldners betalingsevne godkendtes der ikke fradrag for udgifter til bil, der blev benyttet til transport til og fra klagerens arbejdsplads. Efter en samlet vurdering ansås biludgifterne ikke for rimelige omkostninger ved erhvervelse af indkomsten.

Reference(r)

Inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1 (dagældende)
Inddrivelsesbekendtgørelsen § 13, stk. 2 (dagældende)
Inddrivelsesbekendtgørelsen § 14, stk. 4, nr. 3 (dagældende)

Klagen vedrører fastsættelse af afdrag på gæld vedrørende skatter, arbejdsmarkedsbidrag, boligsikring, for meget udbetalt sygedagpenge og gebyrer.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer skattecentrets afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren bor i Y1 og arbejder fuld tid som lærer på G1 beliggende i Y2. Ifølge oplysning fra Kraks hjemmeside er der 103,2 km fra klagerens bopæl til hans arbejdssted, og rejsetiden i bil udgør 1 time og 23 minutter.

Ifølge oplysning fra www.rejseplanen.dk udgør rejsetiden med offentlig transport ca. 2 timer og 40 minutter hver vej. Hvis klageren benytter offentlig transport fra sin bopæl til sin arbejdsplads, kan han tidligst være på sin arbejdsplads kl. 8.17.

Klagerens restance vedrørende skatter, arbejdsmarkedsbidrag, boligsikring, for meget udbetalt sygedagpenge og gebyrer er den 18. november 2008 opgjort således:

 Restskat 1998

 43.115,00 kr.

 Restarbejdsmarkedsbidrag 1998

 6.500,00 kr.

 Restskat 1999

 4.836,00 kr.

 Restarbejdsmarkedsbidrag 1999

 889,00 kr.

 Restskat 2001

 7.030,00 kr.

 B-skat 2001

 11.146,00 kr.

 Restskat 2002

 10.866,00 kr.

 Restarbejdsmarkedsbidrag 2002

 3.466,00 kr.

 Restskat 2004

 6.524,00 kr.

 For meget udbetalt sygedagpenge 2004

 82.129,00 kr.

 Restskat 2005

 8.505,00 kr.

 Restarbejdsmarkedsbidrag 2005

 658,00 kr.

 Restskat 2006

 3.951,00 kr.

 Restarbejdsmarkedsbidrag 2006

 653,00 kr.

 Boligsikring

 56.985,60 kr.

 Gebyr og afgifter til kommune

 250,00 kr.

 Gebyr

 500,00 kr.

 I alt

 248.003,60 kr.

Skattecentret foretog den 6. januar 2006 følgende betalingsevnevurdering med henblik på fastsættelsen af et afdrag på klagerens restance:

 Indtægter  
 Løn

17.600,00 kr. 

 Indtægter i alt pr. måned

17.600,00 kr. 

 Udgifter

 

 Husleje

6.720,00 kr. 

 El/gas

533,00 kr. 

 Bilforsikring

416,00 kr. 

 Faglige kontingenter

1.000,00 kr. 

 Transportudgifter

4.528,00 kr. 

 Vægtafgift/grøn ejerafgift

41,66 kr. 

 Autohjælp

50,00 kr. 

 Udgifter i alt pr. måned

13.288,66 kr. 

 Rådighedsbeløb

4.710,00 kr. 

 Betalingsevne pr. måned

-398,66 kr. 

Skattecentret anførte, at der ved opgørelsen af transportudgifterne var taget udgangspunkt i, at klageren kørte 220 km mellem hjem og arbejde 277 dage om året, at bilen kørte 10 km på 1 liter benzin, og at benzinprisen udgjorde 10 kr. pr. liter. Da betalingsevnevurderingen viste, at klageren havde en negativ betalingsevne, blev der ikke fastsat et afdrag på klagerens restance.

Klageren anmodede skifteretten om gældssanering vedrørende sin private og offentlige gæld. Det fremgår af et udskrift fra retsbogen, at klageren overfor skifteretten blandt andet oplyste, at han ikke ønskede at flytte nærmere sin arbejdsplads, idet hans børn og børnebørn boede i Y1. Ved kendelse af 28. marts 2008 afslog skifteretten klagerens anmodning. Skifteretten anførte blandt andet følgende:

"Efter de foreliggende oplysninger findes det godtgjort, at ansøgeren ikke er i stand til og indenfor de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne betale sine gældsforpligtelser, jf. konkurslovens § 197, stk. 1.

Efter gældssaneringsbekendtgørelsens § 4, stk. 4, nr. 3, kan nettoindkomsten fratrækkes rimelige transportudgifter ud over 610 kr. ved erhvervelsen af indkomsten. I ansøgerens budget er der uden nogen rimelig begrundelse medtaget transportudgifter af en sådan størrelse, at ansøgeren som følge heraf ikke er i stand til at tilbyde kreditorerne dividende. Under disse omstændigheder kan transportudgifterne ikke anses for rimelige.

Skifteretten nægter herved at indlede gældssaneringssag for ansøgeren."

Ved afgørelse af 28. april 2008 fastsatte skattecentret afdraget på klagerens restance til 2.950 kr. pr. måned fra 2. juni 2008, jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5. Afdraget blev fastsat med udgangspunkt i klagerens nettoindkomst for 2007, der var opgjort til 198.267 kr.

Ved brev af 12. maj 2008 til skattecentret anførte klageren blandt andet, at han ikke havde mulighed for at betale det fastsatte afdrag på gælden, da hans udgifter til transport mellem hjem og arbejde udgjorde 6.696,96 kr. pr. måned. Klageren opgjorde sine transportudgifter således:

 Kilometer pr. dag

220,00 km

 Liter benzin pr. dag (bil kører 10 km pr. liter)

22,00 l

 Benzinudgifter pr. dag (literprisen udgør 11,50 kr.)

253,75 kr.

 Benzinudgifter pr. måned (253 dg.)

5.349,89 kr.

 Bilforsikring

495,17 kr.

 Vægtafgift

241,90 kr.

 Vedligeholdelse af bil

610,00 kr.

 Transportudgifter pr. måned i alt

6.696,96 kr.

Ved brev af 9. juni 2008 anførte skattecentret, at klagerens udgifter til transport ikke kunne fradrages ved opgørelsen af betalingsevnen, da de ikke kunne anses for rimelige. Skattecentret bevilgede klageren henstand med betalingen af gælden frem til 1. oktober 2008, således at klageren kunne finde en løsning vedrørende sine store transportudgifter.

Ved brev af 27. september 2008 anmodede klageren skattecentret om at foretage en betalingsevnevurdering. Klageren oplyste følgende vedrørende sine månedlige indtægter og udgifter:

 Indtægter pr. måned  
 Nettoindkomst inkl. kørselsgodtgørelse

17.670,84 kr. 

 Husstandens månedlige nettoindkomst i alt

17.670,84 kr. 

 Udgifter pr. måned  
 Befordring, transport mv. § 13, stk. 4, nr. 3-6  
 Udgifter til offentlig transport til og fra arbejde

 4.985,66 kr.

 Fagforening/bidrag til efterlønsordning

828,00 kr. 

 Boligudgifter § 14  
 Husleje

6.250,00 kr. 

 Vand, varme, kloak

725,00 kr. 

 El

553,45 kr. 

 Andre udgifter  
 Forsikring

508,84 kr. 

 Udgifter i alt pr. måned

13.850,95 kr. 

Ifølge oplysninger fra klagerens årsopgørelse nr. 2 for indkomståret 2007, der havde udskrivningsdato den 13. april 2008, samt oplysninger fra klagerens skattemappe kan klagerens nettoindkomst for 2007 opgøres således:

 Bruttoløn

318.617,00 kr. 

 Grp.livsforsikr., uddel.foren., fonde mv.

412,00 kr. 

 Renteindtægter

12,00 kr. 

 ATP-bidrag

- 2.925,00 kr. 

 AM-bidrag

- 25.489,00 kr. 

 Pensionsindbetalinger

- 8.724,00 kr. 

 Skat

- 74.387,00 kr. 

 Nettoindkomst

207.516,00 kr. 

Under sagens behandling ved Landsskatteretten har klageren fremsendt følgende udtalelse fra JC, afdelingsleder på G1:

"Vedlagt er skema for klager for en periode. Skemaet kan naturligvis ændres efter skolens behov.

Som hovedregel står klager til skolens disposition fra 8.00-16.00 alle hverdage. Aftalen er at klager kan komme med kort varsel (1-1,5 time) ved sygdom og evt. nødvendig reparation af maskiner og inventar.

Mødetidspunkter vil kun i yderst begrænset omfang kunne ændres, da det hænger uhjælpeligt sammen med kollegers og ikke mindst elevers skemaer."

Ved udtalelsen er der vedlagt arbejdsskema for klageren for perioden 5. januar 2009 - 20. marts 2009. Det fremgår blandt andet af skemaerne, at klageren i perioden skal møde kl. 8.00 alle dage undtagen 4 dage.

Skattecentrets afgørelse

Skattecentret har fastsat afdraget på klagerens gæld til 3.900 kr. pr. måned fra 1. december 2008.

Det månedlige afdrag er fastsat efter en betalingsevnevurdering, som er foretaget således:

 Indtægter pr. måned  
 Bruttoindkomst (før alle afdrag)

27.287,16 kr. 

 ATP/AM-bidrag/SP-bidrag

 2.257,30 kr.

 Månedlige fradrag efter skattekort

 8.808,00 kr.

 Trækgrundlag § 13, stk. 1

 16.221,86 kr.

 Indeholdt skat

 6.650,00 kr.

 Husstandens månedlige nettoindkomst i alt (efter fradrag efter § 14)

 16.467,86 kr.

 Udgifter pr. måned  
 Fradrag § 14, stk. 4, nr. 3-6  
 Befordring, transport, mv.:  
 Offentlig transport

 1.680,00 kr.

 Transportudgifter efter fradrag for bundgrænse

 1.070,00 kr.

 Fagforening/bidrag til efterlønsordning

 842,00 kr.

 Fradrag § 14, stk. 4, nr. 3-6 i alt

 1.912,00 kr.

 Boligudgifter § 15  
 Husleje

 6.250,00 kr.

 El, gas, vand, varme, renovation mv.

 1.278,45 kr.

 Nettoboligudgifter i alt

 7.528,45 kr.

 Månedlige udgifter i alt

 7.528,45 kr.

 Opgørelse af betalingsevne  
 Månedlige indtægter i alt

 16.467,86 kr.

 Månedlige udgifter i alt

 7.528,45 kr.

 Netto

 8.939,41 kr.

 Rådighedsbeløb

 5.000,00 kr.

 Betalingsevne

 3.939,41 kr.

Klagerens udgifter til transport med 4.985,66 kr. er ikke rimelige, hvilket skifteretten også har anført i kendelsen af 29. marts 2008.

Udgifter til transport kan godkendes med 1.680 kr. pr. måned. For det beløb kan klageren ifølge oplysninger fra DSB køre ubegrænset mellem hjem og arbejdsplads. Køretiden med offentlig transport udgør 2 timer og 25 minutter mod 1 time og 40 minutter i bil. Den yderligere køretid på 45 minutter skal sættes i forhold til en prisforskel på 3.305 kr.

Ved opgørelsen af betalingsevnen er der ikke taget hensyn til, at klageren muligvis modtager 1.500 kr. pr. måned fra klagerens søn, der er tilmeldt på klagerens adresse, og at klagerens udgifter til husleje er meget høje.

Klagerens påstand og argumenter

Klageren har fremsat påstand om, at det fastsatte afdrag på gælden nedsættes.

De transportudgifter, som lå til grund for skifterettens kendelse, var meget høje, da der var indregnet leje/leasing af en anden bil efter et år.

Ifølge skifterettens kendelse er det godtgjort, at klagernes gæld er så stor, at han inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne betale gælden. Løsningen i stedet for gældssanering kunne være, at klageren betaler dividende til sine kreditorer i en årrække, men det kræver, at klageren har en indkomst.

Hvis klageren skal anvende offentlig transport mellem hjem og arbejde, vil han blive arbejdsløs og dermed ikke have nogen indkomst, da han ifølge oplysninger fra DSB tidligst kan være på stationen i Y2 kl. 8.26. Dette er for sent, da han skal møde kl. 7.30 - ½ time før undervisningen påbegyndes kl. 8. Det er ikke muligt først at møde omkring kl. 9, da dette vil resultere i, at 1000 elevers undervisning skal rykkes.

Klageren har ikke på nuværende tidspunkt råd til at etablere sig i Y2.

Det er ikke rimeligt, at klageren ved benyttelse af offentlig transport mellem hjem og arbejde forøger transporttiden med 3 timer og 38 minutter. Forskellen mellem offentlig transport og transport med bil kan opgøres således:

 Transportudgifter med bil godkendt af skattecentret d. 6. januar 2006

4.528,00 kr. 

 Transportudgifter ved anvendelse af offentlig transport

1.680,00 kr. 

 Forskel pr. måned

2.848,00 kr. 

 Transporttid i bil ifølge KRAK

1,36 

 Transporttid med tog på strækningerne Y1 - Y3 og Y3 - Y2 ifølge dokumentation fra DSB samt gang til/fra stationerne

3,05 

 Forskel pr. vej pr. dag

1,69 

Klagerens transportudgifter bør derfor kunne fradrages ved opgørelsen af betalingsevnen, da der er tale om særlige omstændigheder. Der er herved henvist til Landsskatterettens afgørelse af 12. november 2008, offentliggjort som SKM2008.1028.LSR.

Skattecentrets udtalelse

Skattecentret har ved genvurdering af sagen i forbindelse med klagen til Landsskatteretten fastholdt det fastsatte afdrag på gælden med 3.900 kr. pr. måned.

Klageren blev bevilget henstand med betaling på gælden således, at han havde mulighed for at finde en anden og billigere løsning vedrørende sin transport mellem hjem og arbejde. Klageren har ikke fundet en anden og billigere løsning.

Klagerens opgørelse af transporttiden er behæftet med fejl. Transporttiden med offentlig transport udgør 2 timer og 35 minutter.

Prisforskellen på 3.305 kr. er opgjort med udgangspunkt i den af klageren oplyste transportudgift på 6.696 kr.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Ifølge § 5, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 420 af 21. maj 2008 om inddrivelse af gæld til det offentlige (inddrivelsesbekendtgørelsen) - nu bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008, kan afdragsordninger, der fastsættes af restanceinddrivelsesmyndigheden, fastsættes som en procentdel (afdragsprocent) af den årlige nettoindkomst opgjort som den årlige bruttoindkomst inklusiv indtægter omfattet af § 12 og positiv kapitalindkomst, fratrukket arbejdsmarkedsbidrag, pensionsindbetalinger efter § 14, stk. 4, nr. 2 a, SP-bidrag, ATP og skat. Det beløb, der skal afdrages, fastsættes efter den opførte tabel i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, som efter bekendtgørelsens § 41, reguleres hvert år. Det regulerede beløb for 2008 er offentliggjort i SKM2007.877.SKAT.

Det fremgår af dagældende inddrivelsesbekendtgørelses § 5, stk. 3, 1. punktum, at skyldneren normalt anses for at have overladt et rimeligt rådighedsbeløb til sig og sin familie, når afdragsordningen er fastsat efter stk. 1. Efter § 5, stk. 3, 3. punktum, kan afdragsordninger fastsættes efter en konkret betalingsevnevurdering, når særlige forhold taler derfor. Fastsættelsen sker i så fald efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6 om fastsættelse af den maksimale indeholdelsesprocent ved brug af betalingsevne.

Klagerens årlige nettoindkomst kan opgøres til 207.516 kr. Da klageren ikke har forsørgerpligt ville en afdragsordning efter § 5, stk. 1, jf. stk. 2, og SKM2007.877.SKAT medføre, at der skulle betales et afdrag på 20 % af nettoindkomsten eller 3.450 kr. pr. måned.

For så vidt angår afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering fremgår følgende af dagældende inddrivelsesbekendtgørelses § 13, stk. 2:

"Det månedlige afdrag til betaling af gælden udgøres af skyldnerens og dennes ægtefælles månedlige nettoindkomst, jf. § 14, med fradrag af følgende udgifter:

  1. rimelige udgifter til bolig, jf. § 15,
  2. nettoudgifter til husstandens mindreårige hjemmeboende børn, jf. § 16,
  3. udgifter til samvær med mindreårige børn, jf. § 16-17,
  4. bidragsforpligtelser, jf. § 18,
  5. udgifter til særlige behov, jf. § 19,
  6. udgifter til ganske særlige behov, jf. § 20,
  7. et rådighedsbeløb, jf. § 21,
  8. ydelser på ægtefællens gæld, jf. § 22, og
  9. ydelser på anden gæld, jf. § 23 ."

Efter dagældende inddrivelsesbekendtgørelses § 14, stk. 4, nr. 3, kan der ved opgørelsen af nettoindkomsten fradrages rimelige omkostninger ved erhvervelsen af indkomsten, herunder udgifter ud over 610 kr. til offentlig transport eller under særlige omstændigheder forventede og forudsete udgifter til løbende drift og vedligeholdelse af motorkøretøj.

Det er således en betingelse for at godkende fradrag for biludgifter ved opgørelsen af betalingsevnen, at der foreligger særlige omstændigheder, og at biludgifterne er rimelige.

Om disse betingelser er opfyldt må bero på en konkret vurdering, hvori blandt andet må antages at skulle indgå skyldnerens mulighed for at opfylde sin ansættelseskontrakt ved benyttelse af offentlige transportmidler, transporttiden og omkostningerne ved benyttelse af offentlige transportmidler over for transporttiden og omkostningerne ved benyttelse af bil, baggrunden for og eventuelle alternativer til en lang transportvej til arbejdspladsen, skyldnerens familiemæssige situation, herunder hensynet til eventuelle mindreårige børn, og det offentliges interesse i at få inddrevet skyldnerens gæld til det offentlige.

Efter en samlet vurdering anser Landsskatteretten ikke klageren for at opfylde betingelserne for at få godkendt fradrag for biludgifter ved opgørelse af betalingsevnen. Selv om det således lægges til grund, at klageren ved anvendelse af offentlige transportmidler ikke kan møde på sin arbejdsplads kl. 8.00, og dette for så vidt må anses at udgøre et særligt forhold, er omkostningerne ved anvendelse af bil til arbejdspladsen af en sådan størrelse, sammenholdt med udgifterne ved anvendelse af offentlige transportudgifter og klagerens begrundelse for ikke at ville flytte nærmere på sin arbejdsplads, at biludgifterne ikke kan anses som rimelige omkostninger ved erhvervelse af indkomsten. Det bemærkes herved, at størrelsen af klagerens nuværende husleje heller ikke kan anses at opveje de høje transportudgifter.

Da der endvidere ved den af skattecentret meddelte henstand er givet klageren en rimelig frist til at indrette sig, således at han kan afdrage på gælden til det offentlige, tiltræder Landsskatteretten således skattecentrets afgørelse, hvorefter klageren kan afdrage på gælden.

Det er imidlertid en betingelse for fastsættelse af et afdrag, der overstiger det afdrag, der kan fastsættes ved anvendelse af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1, at særlige forhold taler derfor.

Det forhold i sig selv, at et afdrag fastsat efter en betalingsevnevurdering er højere end et afdrag fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1, kan ikke begrunde, at afdraget fastsættes efter betalingsevnevurderingen.

Da skattecentret ikke nærmere har begrundet, hvorfor afdraget er fastsat efter en betalingsevnevurdering, nedsætter Landsskatteretten afdraget til 3.450 kr. pr. måned, jf. ovenfor.

Skattecentrets afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.