Det fremgår af SKM2007.941SKAT, at hvis SKAT har truffet afgørelse om lønindeholdelse på baggrund af oplysninger fra MIA om ansættelsesforhold og arbejdsgiver, men lønindeholdelsen aldrig bliver sat i værk, idet skyldner i mellemtiden er fratrådt ansættelsesforholdet, vil der være tale om, at der er sket foreløbig afbrydelse, jf. forældelseslovens § 20, stk. 3.

 

Forholdet er det, at SKAT på afgørelsestidspunktet havde viden om, at skyldner var ansat og havde viden om identiteten af skyldners arbejdsgiver. På tidspunktet for fremsendelse af trækkortet til arbejdsgiveren er skyldner imidlertid fratrådt, hvilket betyder, at lønindeholdelsen ikke kan gennemføres.

 

SKAT er i denne situation uden skyld i, at lønindeholdelsen ikke kunne gennemføres. På det tidspunkt, hvor SKAT traf afgørelse om lønindeholdelse var skyldner, ifølge de oplysninger som SKAT har adgang til, ansat og oppebar en indkomst og det beror således ikke på SKATs forhold, at lønindeholdelse ikke kan iværksættes.

Eksempel:

SKAT træffer 5 måneder før, der indtræder forældelse af et krav afgørelse om lønindeholdelse for kravet.

 

3 måneder før der indtræder forældelse modtager arbejdsgiveren et trækkort fra DFLS. Arbejdsgiveren meddeler SKAT, at skyldneren er fratrådt.

 

I denne situation er der foretaget foreløbig afbrydelse af forældelsen fra det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren må antages at have modtaget trækkortet. SKAT har herefter 1 år til at foretage afbrydelse af kravet på én af de i forældelsesloven angivne måder. 1-års fristen regnes fra modtagelsen af advis "Arbejdsgiverforhold ophørt".

 

Hvor et pålæg om lønindeholdelse ikke kan gennemføres og der derfor sker foreløbig afbrydelse af forældelsen indtræder forældelse tidligst 1 år efter at SKAT fik meddelelse om, at pålæg om lønindeholdelse ikke kan gennemføres.

 

1-års fristen regnes fra SKATs modtagelse af advis "Arbejdsgiverforhold ophørt".

 

Hvis skyldner fratræder, mens et krav er booket, sker der ikke foreløbig afbrydelse af forældelsen. SKAT skal derfor særskilt påse at der ikke indtræder forældelse af kravet, og i denne forbindelse foretage anden afbrydelse af forældelsen enten i form af skyldners erkendelse, ved suspensionserklæring eller ved foretagelse af retslige skridt.