åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "H.3.5.4.2 Omstødelige dispositioner" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Hvis RIM under sit arbejde bliver opmærksom på dispositioner, der er omstødelige efter KL §§ 64-74, se afsnit H.3.12, og som i tilfælde af omstødelse vil medføre, at kreditorernes, herunder også SKAT´s tilgodehavende kan indfries helt eller delvist, bør det overvejes, om der skal indgives konkursbegæring.

Da det er målet at sikre SKAT´s krav på den bedst mulige måde, skal det indgå i vurderingen, om omstødelse af en disposition i den konkrete sag vil indbringe SKAT et provenu (gennem forøgelse af dividenden), herunder om den begunstigede er betalingsdygtig.

Lønsomhed eller grundsætningen om proportionalitet skal således inddrages, hvilket fører til, at der i visse tilfælde kan være dispositioner, der umiddelbart kan virke omstødelige, men som er foretaget for at hindre tab for virksomheden og dens kreditorer. Efter en sådan konkret vurdering kan et sådant tilfælde muligvis betyde, at dispositionen ikke skal omstødes eller anfægtes.