Modregning kan dog også være udelukket, uanset at alle modregningsbetingelserne er opfyldte.

Tilgodehavendets karakter Dette kan navnlig være tilfældet, hvor tilgodehavendet efter sin karakter, såsom løn, underholdsbidrag, sociale ydelser eller lignende, er bestemt til dækning af nødvendige leveomkostninger.

Fordringens specielle formål Det kan også være tilfældet, hvor fordringen på staten har et specielt formål. Dette kan være en støtte, der ydes til et særligt formål.

Den daværende Told- og Skattestyrelse har afgjort, at modregning er udelukket i arbejdslegater, igangsætningstipendier, præmieringer, kunsthonorarer og livsvarige ydelser fra Statens Kunstfond

Det samme gælder løntilskud, der kan bevilges arbejdsgivere, som ansætter ledige personer. Løntilskud har vist sig at have en stor beskæftigelsesfremmende effekt, hvorfor SKAT har besluttet, at sådanne løntilskud ikke skal gøres til genstand for hverken udlæg eller modregning, jf. SKM2006.302.SKAT.

Justitsministeriets cirkulære fra 1983Modregning udelukket, hvor modregning for restancer søges foretaget i formueretlige krav på staten. Restancer (fx skatter, moms, bøder, renter, sagsomkostninger) kan derfor ikke modregnes i privatretlige krav (krav på vederlag for leverancer, byggearbejder, arbejdsydelser og tjenesteydelser) samt andre formueretlige krav mod staten. Der må heller ikke aftales modregning mellem sådanne krav. Dette er fastslået ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 186 af 22. november 1983. Af cirkulæreskrivelsen fremgår følgende:

►I retspraksis, herunder ved Højesterets dom af 13. november 1981 (U 82.24 H), er det fastslået, at en statsmyndighed, der skylder en borger eller virksomhed et beløb, kan benytte en fordring mod borger eller virksomheden, som tilkommer en anden statsmyndighed, til modregning i borgernes eller virksomhedens krav. Det gælder også, selv om statens fordring er af offentligretlig karakter f.eks. skatte- eller momstilsvar, mens virksomhedens fordring er opstået som følge af almindelig privatretlig samhandel med staten som kontraktspartner.◄

Både før, men især efter ophævelsen af statens konkursprivilegium for skatter m.v. i 1969 har det været kritiseret, at staten har en så vidtgående modregningsret. I ovennævnte dom blev der derfor fra Højesterets side udtrykt tvivl om, hvorvidt det er rimeligt at fastholde denne retstilstand fuldt ud.

Det er især blevet kritiseret, at den vide modregningsadgang for staten kan gøre det vanskeligt for leverandører af varer og tjenesteydelser til staten samt for entreprenører m.fl., der arbejder for staten, at opnå lån i pengeinstitutter e.l.

Det er endvidere blevet gjort gældende, at skattekrav, momskrav m.v. ikke i tilfælde af leverandørens eller entreprenørens konkurs gennem statens adgang til at modregne sine krav i købe- eller entreprisesummen bør gå forud for øvrige kreditorers krav, herunder arbejdstagers lønkrav samt krav fra underentreprenører o.l.

Man skal derfor efter beslutning i regeringen anmode styrelserne om fremover at undlade at modregne statslige krav uden for formuerettens område, herunder renter og sagsomkostninger i anledning af sådanne krav, i krav på vederlag for leverancer, entrepriser og arbejds- og tjenesteydelser samt andre formueretlige krav mod staten. Man skal samtidig anmode styrelserne om ikke at aftale modregning mellem sådanne krav samt at undlade at håndhæve allerede indgåede aftaler herom.

Statslige krav uden for formuerettens område er f.eks. alle skatterestancer, momskrav, bødekrav m.v.

Regreskrav vedrørende indfriede eksportkreditkautioner og statsgaranterede lån samt andre krav inden for formuerettens område berøres ikke af nærværende cirkulæreskrivelse. Sådanne krav vil derfor fortsat kunne bringes i modregning såvel i formueretlige krav mod staten som i krav mod staten uden for formuerettens område, f.eks. i krav på tilbagebetaling af overskydende skat eller moms.

Man anmoder om, at disse retningslinier følges i alle tilfælde, hvor staten endnu ikke har foretaget modregning.

Hvad angår tidligere udsendte cirkulæreskrivelser vedrørende modregning fra statens side, skal man henstille, at det overvejes, hvorvidt der er anledning til at ophæve eller revidere disse."

►Landsskatteretten har i SKM2008.146.LSR afgjort, at der kunne ske modregning i klagerens tilgodehavende moms for et formueretligt krav Udenrigsministeriet havde mod klageren, selv om kravet ikke var anerkendt og ikke fastslået ved dom. I den pågældende sag havde skyldner været ansat i Udenrigsministeriet. I 2004 meddelte Udenrigsministeriet skyldner, at at han skulle tilbagebetale i alt 6.025,64 kr., som var udbetalt til ham som udlæg til udgifter i forbindelse med hans hjemrejse til Danmark. Skyldner ejede en virksomhed, der var momspligtig. Inddrivelsescentret foretog modregning af tilbagebetalingskravet i skyldners overskydende moms for 3. kvartal 2006 på 1.295 kr. Landsskatteretten udtalte i sagen, at der ikke gælder særlige modregningsregler vedrørende Udenrigsministeriets krav. Modregning kan derfor kun gennemføres, hvis betingelserne om, at kravene skal være udjævnelige og gensidige, at modfordringen skal være retskraftig og forfalden, og at frigørelsestiden for hovedfordringen er indtrådt, er opfyldt. I henhold til Højesterets dom af 5. november 1954, offentliggjort som UfR 1955.13H, er det ikke et krav for at foretage modregning, at modfordringen er erkendt af debitor. Betingelserne for at foretage modregning til dækning af klagerens gæld til Udenrigsministeriet er derfor umiddelbart opfyldt, selv om klageren stedse har bestridt kravet. Statens modregningsret er imidlertid begrænset ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 186 af 22. november 1983. Der er ikke umiddelbart i cirkulæreskrivelsen noget til hinder for, at Inddrivelsescentret kan foretage modregning i klagerens tilgodehavende moms for den gæld, som klageren angiveligt har til Udenrigsministeriet. Det bemærkes dog, at det i cirkulæreskrivelsen anførte om, at der ikke kan/bør ske modregning i skyldneres privatretlige krav mod det offentlige for det offentliges krav mod skyldneren af offentligretlig karakter (skatter, moms etc.), i lige så høj grad gør sig gældende i den her foreliggende situation, hvor det offentlige har et privatretligt krav mod klageren, og klageren har et offentligretligt krav mod det offentlige. Klageren kan således have behov for at give sine eventuelle långivere transport i f.eks. et negativt momstilsvar, og der ses ikke vægtige grunde til, at det offentliges privatretlige krav via denne modregningsadgang skal gå forud for eventuelle øvrige kreditorers krav. Det offentliges modregningsadgang synes endvidere særlig betænkelig i dette tilfælde, fordi det offentliges krav ikke er fastslået på en sådan måde, at det kunne være tvangsfuldbyrdet af fogedretten. Procesbyrden overvæltes derfor ved modregningen på klageren. Justitsministeriets nævnte cirkulære afskærer imidlertid ikke positivt modregning i en situation som den foreliggende. Da cirkulæret endvidere udgør en undtagelse til en almindelig ulovbestemt modregningsret, og da sådanne undtagelser normalt ikke kan fortolkes udvidende f.eks. ved analogislutninger, har Landsskatteretten ikke fornødent grundlag for at tilsidesætte den påklagede afgørelse om modregning, og afgørelsen stadfæstes derfor. Landsskatteretten vil sende kopi af denne afgørelse i anonymiseret form til Justitsministeriet til eventuel nærmere overvejelse af problemstillingen. ◄

Aftalemæssig modregning må ikke finde sted.

Denne begrænsning i modregningsadgangen gælder kun statslige og dermed ikke kommunale krav.

Lønmodtagernes Garantifond En anden begrænsning angår udlæg i lønmodtageres krav på Lønmodtagernes Garantifond, idet retten i UfR 1983, 388 HD, der er kommenteret i UfR 1983 B,264, har slået fast, at LG ikke kan modregne i tidligere udbetalte erstatningsbeløb. Som begrundelse henvistes til formålet med lov om LG og til grundsætningen i RPL §§ 511 og 512 om beskyttelse mod udlæg. Som følge heraf kan krav på udbetalinger fra LG ikke gøres til genstand for udlæg.

Derimod er det ikke udelukket at modregne, såfremt der efter skatte- og afgiftslovgivningen er stillet sikkerhed, jf. SKM2006.365.SKAT.

I SKM2006.745.VLR fandt Vestre Landsret, at skattemyndighedernes adgange til modregning i en overskydende skat, der var fremkommet som følge af forkert forskudsregistrering, ikke var begrænset af principperne i KSL § 73, stk. 3, og RPL § 509, ligesom den omstændighed, at skyldneren løbende havde betalt af på gælden i henhold til et af skattemyndighederne godkendt budget, ikke kunne føre til et andet resultat.