Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 17. januar 2008) --- |
SKM2008.123.SKAT | Politifremstilling af restanter (11. februar 2008) |
|
Hvis fuldbyrdelse sker på grundlag af en udpantningsret, skal meddelelse om forretningen forkyndes for skyldneren, jf. RPL § 493, stk. 3, 1. punktum, medmindre andet er bestemt i lovgivningen. En forkyndelse er en underretning til skyldneren om udlægsforretningen.
Underretningen skal indeholde oplysninger om tid og sted for forretningens foretagelse, jf. RPL § 493, stk. 1, og skyldnerens skal være underrettet om om kravets grundlag, størrelse og sidste rettidige betalingsdato, jf. RPL § 493, stk. 3, 2. punktum.
Forkyndelsesformen skal kun anvendes første gang, der foretages udlæg for et krav, jf. RPL § 493, stk. 3, 3. punktum. Ved senere forretning for samme krav skal der således ikke ske forkyndelse efter stk. 3, men kun ske underretning efter stk. 1 om tid og sted for forretningens foretagelse. Underretning kan dog undlades, jf. RPL § 493, stk. 2, se nærmere herom i afsnit G 2.5.