Efter OPKL § 15, stk. 1, pkt. 1, kan tilsvar, renter, gebyrer og administrative bøder, jf. KSL § 73 C, jf. B, eftergives, "såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige til at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af skyldige beløb til det offentlige".

Efter OPKL § 15, stk. 2 kan eftergivelse i almindelighed ikke finde sted, såfremt:

1) skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede,
2) skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld:

a) er stiftet på et tidspunkt, hvor skyldneren var ude af stand til at opfylde sine økonomiske forpligtelser,
b) er opstået som følge af, at skyldneren har påtaget sig en finansiel risiko, der stod i misforhold til skyldnerens økonomiske situation,
c) er stiftet med henblik på forbrug eller
d) er gæld til det offentlige, som er oparbejdet systematisk,

3) en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,
4) skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor,
5) skyldneren har indrettet sig med henblik på eftergivelse, eller
6) skyldneren stifter ny gæld til det offentlige efter, at eftergivelsessag er indledt.

Efter OPKL § 15 a, kan eftergivelse gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. I henstands- og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden.

Bestemmelserne forudsætter, at gælden ikke allerede er betalt. Allerede betalt gæld kan således som hovedregel ikke tilbagebetales i forbindelse med en eftergivelse.

Til belysning af insolvensen og skyldnerens mulighed for at overholde en afviklingsordning efter gældssaneringsprincipperne skal skyldnerens aktiver, aktuelle indtægter og formodede fremtidige indtægtsmuligheder sammenholdes med nødvendige udgifter og gældens størrelse. Der lægges efter gældssaneringsprincipperne ikke alene vægt på skyldnerens egne forhold, men også på husstandens. Ægtefællens og samlevers indkomstforhold må eksempelvis inddrages i vurderingen. Disse personers aktiver kan i lighed med gældssaneringspraksis ligeledes indgå i vurderingen, hvis særlige forhold taler derfor.

Ved vurderingen af husstandsindkomsten i de tilfælde, hvor der er tale om ny ægtefælle/samlever efter gældens stiftelse, bør der tages særlige hensyn til dette. Der kan her bl.a. lægges vægt på, hvor lang tid der er gået siden gældens pådragelse, og indtil det nye samliv er påbegyndt. En ny ægtefælles eventuelle aktiver bør holdes ude ved vurderingen. Der skal dog i alle tilfælde foretages en konkret individuel vurdering.

I forbindelse med eftergivelse af personlige skatter efter KSL § 73 C kan ægtefællens aktiver indgå på baggrund af reglerne om subsidiær udlægsadgang, jf. KSL § 72, stk. 2.

Der må tages højde for, om der kan ske belåning eller salg af aktiver, der ikke er nødvendige for skyldneren og dennes husstand. Ved vurdering af, om der bør ske belåning eller salg af aktiver, er det alene skyldnerens aktiver, der skal vurderes.

Som hovedregel forlanges ikke, at familiens bolig afhændes, såfremt boligudgiften er rimelig, uanset at der måtte være friværdi i ejendommen. Er dette tilfældet, kan der ved eftergivelsessager foretages udlæg heri og den pantsikrede del af fordringen, holdes uden for eftergivelsen. Der sigtes på, at der skal "gøres op" med det pantsikrede krav, således at der alene anmeldes/medtages den del af en pantsikret fordring, som på afgørelses/anmeldelses tidspunktet ligger uden for pantets værdi (for fast ejendom, den offentlige vurdering).

Tilbagekøb eller ophævelse af en pensionsordning mv. bør kræves i samme omfang som efter praksis vedrørende gældssanering. Der ses bort fra mindre beløb eller ordninger, der ikke kan tilbagekøbes.

Der kan endvidere tages hensyn til skyldnerens udsigt til arv, herunder nærliggende mulighed for arveforskud.

I overensstemmelse med de almindelige gældssaneringsprincipper ses der ved eftergivelse bort fra pantefordringer, i det omfang pantet strækker til. Dette betyder, at pantesikret gæld ikke kan eftergives.

Hvad angår indtægtsforholdene skal det vurderes, om der er udsigt til, at disse bliver væsentlig forbedret. Der skal ligeledes tages hensyn til, om der er udsigt til, om der på grund af fremførsel af underskud for et eller flere år ikke betales indkomstskat.

Er skyldnerens (husstandens) indtægtsforhold væsentligt lavere end almindeligt, skal mulighederne for afvikling af gælden ses i lyset heraf. Har skyldneren således i længere tid modtaget kontanthjælp, og er der ikke udsigt til, at de økonomiske forhold vil blive forbedret, er dette en omstændighed, der med betydelig vægt må indgå i vurderingen af, om eftergivelse kan bevilges. Det forhold, at husstandsindkomsten er usædvanlig høj, udelukker ikke i sig selv eftergivelse. Dog må gælden i denne situation være tilsvarende større, før eftergivelse kan komme på tale.

Der kan ikke opstilles generelle betingelser for, hvor stor gælden skal være, for at den kan eftergives. Det afgørende er, om skyldneren under hensyn til de nuværende økonomiske forhold og de forudsætninger, der kan opstilles vedrørende de fremtidige indtjeningsmuligheder, er ude af stand til at opfylde sine gældsforpligtelser. Gældens størrelse må i den forbindelse også sammenholdes med skyldnerens alder, uddannelse og erhvervsmuligheder. Indrømmelse af eftergivelse er ikke udelukket, selvom der er tale om mindre beløb, hvis skyldnerens forhold i øvrigt taler derfor.

Når det skal vurderes, om skyldneren har udsigt til at betale gælden, må der tages hensyn til rimelige udgifter til bolig, nødvendig bil, andre rimelige faste udgifter, leveomkostninger og underholdsforpligtelser.

Efter § 20 i inddrivelsesbekendtgørelsen udgør rådighedsbeløbet 4.600 kr. (for 2008: 5.000 kr., jf. SKM2007.877.SKAT) om måneden. Har skyldneren en ægtefælle forhøjes rådighedsbeløbet med 3.200 kr.(for 2008: 3.480 kr., jf. SKM2007.877.SKAT) om måneden.

Der skal endvidere tages hensyn til afdrag på tjenestemandslån, der dækkes med lønforskrivning efter tjenestemandslovens § 57 og indeholdes i lønnen, jf. UfR 1991,49 ØLD.

Gæld til det offentlige ansås for sikret ved udlæg i ægtefælles andelsbolig

►Landsskatteretten har i SKM2008.90.LSR fastslået, at der ikke kunne ske eftergivelse af gæld til det offentlige, som ansås for sikret ved et udlæg i klagerens ægtefælles andelsbolig ◄

►Klagen vedrører afslag på eftergivelse af offentlig gæld mod betaling af et engangsbeløb. Gælden vedrører personlig skat/restarbejdsmarkedsbidrag samt en fakturagæld.◄

►Gæld ifølge udstedte fakturaer kan eftergives af fordringshaver. Ved overdragelse af fordringer til inddrivelse i restanceinddrivelsesmyndigheden overtager restanceinddrivelsesmyndigheden kreditorbeføjelserne, herunder bemyndigelsen til at eftergive kravet, jf. § 3, stk. 1, i lov nr. 429 af 6. juni 2005 om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer.◄

►Det fremgår endvidere af forarbejderne til lov nr. 431 af 6. juni 2005, hvorved opkrævningslovens § 15 fik sin nuværende udformning, at målet var en tilpasning af reglerne i opkrævningsloven til reglerne i konkursloven om gældssanering.◄

►Af den nugældende § 199, stk. 2, i konkursloven fremgår, at en kendelse om gældssanering ikke omfatter pantefordringer i det omfang, pantet strækker til.◄

►Da der er foretaget udlæg for hovedparten af kravet i ægtefællens andelsbolig, må klagerens offentlige gæld eller en væsentlig del heraf anses for at være pantesikret.◄

►Efter opkrævningslovens § 15, stk. 6, kan eftergivelse i øvrigt ske, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor.◄

►Der er ikke oplysninger om forhold, der i ganske særlig grad taler for eftergivelse.◄

►Landsskatteretten stadfæstede herefter skattecentrets afgørelse.◄

Klagerens økonomiske forhold uafklarede Landsskatteretten har i SKM2007.624.LSR fastslået, at det var med rette, at skattecentret ikke har imødekommet klagerens anmodning om eftergivelse af offentlig gæld. Klageren var arbejdsløs og hans økonomiske forhold ansås for uafklarede.

Klagerens gæld til det offentlige er FM-gæld, studiegæld, restskat, for meget udbetalt boligsikring, gebyrer og afgifter til kommunen, retsafgift og gæld til kommunen.

Landsskatteretten har alene taget stilling til spørgsmålet om, hvorvidt den offentlige gæld kan eftergives, med udgangspunkt i at gælden består, da klagerens indsigelse om, at den del af den offentlige gæld, der er stiftet før 2002, er forældet, bliver behandlet af Skattecentret.

Efter kildeskattelovens § 73 C, jf. § 73 B, (lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005), § 51, stk. 2, i lov om individuel boligstøtte (lovbekendtgørelse nr. 199 af 1. februar 2007) og § 4, stk. 4, i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves af amtskommuner og kommuner og inddrives af restanceinddrivelsesmyndigheden finder reglerne i opkrævningsloven om eftergivelse tilsvarende anvendelse på krav vedrørende skat, gebyrer, afgifter og boligsikring.

Det fremgår endvidere af studiegældslovens § 16 c (lovbekendtgørelse nr. 1063 af 25. oktober 2006), at restanceinddrivelsesmyndigheden kan henvise låntageren til at søge eftergivelse efter reglerne i opkrævningsloven, hvis denne har anden betydelig gæld end studiegæld.

Af opkrævningsloven § 15, stk. 1 og 2, (lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003) fremgår følgende:

"Stk. 1. Tilsvar, renter, gebyrer og administrative bøder kan eftergives, såfremt skyldneren godtgør, at skyldneren ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser og det må antages, at eftergivelsen vil føre til en varig forbedring af skyldnerens økonomiske forhold. Tilsvarende kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling af skyldige beløb til det offentlige.

Stk. 2. Eftergivelse kan i almindelighed ikke finde sted, såfremt

1) skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede,

2) skyldneren har handlet uforsvarligt i økonomiske anliggender, herunder såfremt en ikke uvæsentlig gæld

3) en ikke uvæsentlig gæld er pådraget ved strafbare eller erstatningspådragende forhold,

4) skyldneren har undladt at afdrage på sin gæld, selv om skyldneren har haft rimelig mulighed herfor,

5) skyldneren har indrettet sig med henblik på eftergivelse, eller

6) skyldneren stifter ny gæld til det offentlige efter, at eftergivelsessag er indledt."

Opkrævningslovens § 15, stk. 2, fik sin nuværende formulering ved lov nr. 431 af 6. juni 2005. Af forarbejderne til denne lov (Folketingstidende 2004/05, 2. samling, L149, tillæg A, sp. 6681 ff.) fremgår blandt andet, at opkrævningslovens § 15, stk. 2, ændres i overensstemmelse med ændringen af konkurslovens § 197, stk. 2, ved lov nr. 365 af 24. maj 2005. Af forarbejderne til denne lov (Folketingstidende 2004/05, 2. samling, L10, tillæg A, sp. 252 ff.) fremgår blandt andet følgende:

"Vurderingen af, om skyldnerens økonomiske forhold er uafklarede, skal foretages i overensstemmelse med den nugældende retspraksis. Skyldnerens økonomiske forhold vil således f.eks. være uafklarede, hvis skyldneren er arbejdsløs eller under uddannelse."

Det er ikke muligt at vurdere, om klageren er i stand til, og inden for de nærmeste år har udsigt til, at kunne indfri den offentlige gæld, da klagerens økonomiske forhold må anses for uafklarede, da klageren for tiden modtager arbejdsløshedsdagpenge. Klagerens offentlige gæld kan derfor ikke eftergives, jf. opkrævningslovens § 15, stk. 2, nr. 1.

Det er således med rette, at skattecentret ikke har anset betingelserne for eftergivelse for opfyldt.

Landsskatteretten har alene taget stilling til, om klagerens offentlige gæld kan eftergives efter reglerne i opkrævningsloven. En ansøgning om eftergivelse af studiegæld og FM-gæld kan også behandles efter reglerne i henholdsvis studiegældsloven og SU-loven (lovbekendtgørelse nr. 628 af 23. juni 2005). En anmodning herom skal rettes til Inddrivelsescentret.

Landsskatteretten stadfæstede herefter skattecentrets afgørelse.