Dato for udgivelse
03 maj 2010 13:39
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
20 apr 2010 09:30
SKM-nummer
SKM2010.292.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 44C-878/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst
Emneord
Maskeret, udbytte, udlodning, omsætning, privatforbrug
Resumé

Skattemyndighederne havde foretaget en skønsmæssig forhøjelse af indkomsten i A's selskab, i hvilket A var eneejer og eneste ansatte. Skattemyndighederne anså den yderligere indkomst for at udgøre maskeret udlodning til A. A indbragte afgørelsen for Landsskatteretten og gjorde gældende, at der ikke have været udeholdt omsætning i selskabet. Endvidere gjorde A gældende, at såfremt selskabets indkomst blev forhøjet, skulle den yderligere omsætning anses som yderligere løn til A i stedet for maskeret udlodning. Landsskatteretten fandt, at der havde været yderligere omsætning i selskabet og anså den yderligere omsætning for at udgøre løn til A. A indbragte Landsskatterettens afgørelse i hans personlige sag for retten. Derimod blev Landsskatterettens afgørelse i selskabets sag ikke indbragt for domstolene. A gjorde under sagen gældende, at der ikke havde været udeholdt omsætning i selskabet. Retten fandt, at da Landsskatterettens afgørelse i selskabets sag ikke var indbragt for domstolene, skulle det lægges uprøvet til grund, at der havde været udeholdt omsætning i selskabet. Retten fandt herefter, at A ikke havde løftet bevisbyrden for, at denne yderligere omsætning, der i overensstemmelse med selskabets påstand, var anset som yderligere løn til A, ikke var tilgået A og frifandt allerede af denne grund skattemyndighederne.

Reference(r)

Statsskatteloven § 4

 

Henvisning

Ligningsvejledningen S.F.2.1.1

 

Henvisning

Ligningsvejledningen S.F.2.1.11

Henvisning

Ligningsvejledningen S.F.2.3.6

Henvisning
Den juridiske vejledning afsnit C.B.3.5.3.1

Parter

A
(Advokat Morten Wahl Liljenbøl)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Henriette Viskinge Jensen)

Afsagt af byretsdommer

Mette Bytofte

Sagens baggrund og parternes påstande

Under denne sag, der er anlagt den 30. januar 2007, har

sagsøgeren, A, nedlagt påstand om at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2000 nedsættes med kr. 131.019,00, subsidiært at sagsøgerens skatteansættelse for indkomståret 2000 hjemvises til fornyet behandling hos de stedlige skattemyndigheder.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218 a.

Oplysningerne i sagen

Den 5. maj 2006 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse

"...

Skatteankenævnet har beskattet klageren af skønnet yderligere løn med 131.019 kr.

Landsskatteretten stadfæster Skatteankenævnets skatteansættelse.

Møde mv.

Klageren har haft en forhandling med Landsskatterettens sagsbehandler.

Sagens oplysninger

Klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet H1 Service ApS.

Skatteforvaltningen havde oprindeligt forhøjet selskabets skatteansættelse for indkomståret 2000 på en række punkter, og havde tillige anset forhøjelserne for maskerede udlodninger til hovedanpartshaveren. En skønnet yderligere omsætning i selskabet på 150.000 kr. blev således også anset for en maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Landsskatteretten afsagde den 9. marts 2004 kendelse om selskabets skatteansættelse for indkomståret 2000. Herved blev den skønnede yderligere omsætning i selskabet på 150.000 kr. nedsat til 131.019 kr.

Selskabet fik endelig medhold i påstanden om, at i det omfang, der skete stadfæstelse af skatteansættelsen, skulle den maskerede udlodning i stedet anses for yderligere løn til hovedanpartshaveren, således at selskabet blev indrømmet fradrag for udgifterne som lønudgifter.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har henvist til indholdet i den af Landsskatteretten den 9. marts 2004 afsagte kendelse vedrørende selskabets skatteansættelse for indkomståret 2000, og har herefter beskattet klageren af yderligere løn med 131.019 kr.

Klagerens påstand og argumenter

For Landsskatteretten har klageren gjort gældende, at han ikke har modtaget yderligere løn fra H1 Service ApS i forbindelse med at dette har haft ikke selvangivne indtægter. Samtlige indtægter i selskabet har således været bogført og selvangivet.

Skattemyndighedernes privatforbrugsberegninger er således ikke retvisende. I 2000 levede han i betydelig grad af låneoptagelse - nærmere bestemt træk på selskabets kassekredit. Denne låneoptagelse fremgår af kontoudskrifter fra banken og kontospecifikationer vedrørende hans mellemregningskonto med selskabet. Kopi af kontoudskrifterne og kontospecifikationerne er tidligere blevet fremsendt til retten.

Forhøjelsen på 131.019 kr. skal derfor frafaldes.

Forklaringen ved den mundtlige forhandling

Klageren har endelig for retten oplyst, at Landsskatterettens kendelse af den 9. marts 2004 vedrørende selskabets skatteansættelse for indkomståret 2000 er blevet accepteret, og at denne sag hos myndighederne er endt med at det hele gik i nul.

Derimod går det ham meget på, at myndighederne nu i hans egen klagesag påstår at han arbejder sort. Han har mange arbejdsopgaver for store velrenommerede firmaer, og er meget væk. Derfor kan han ikke arbejde sort. Hans selskab risikerer at miste kunder, hvis de tror at han arbejder sort.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten må ved bedømmelsen henholde sig til, at der i forbindelse med selskabs klagesag subsidiært blev nedlagt påstand om, at en eventuel maskeret udlodning i stedet skulle anses for yderligere løn til hovedanpartshaveren, og at dette også blev fulgt af Landsskatteretten.

Skatteankenævnets skatteansættelse er således alene en opfølgning på den i relation til selskabet afsagte kendelse for indkomståret 2000.

Landsskatteretten må herefter henholde sig til den bevisbedømmelse, der fandt sted i forbindelse med rettens behandling af selskabets skatteansættelse for indkomståret 2000, og har ikke i det fremførte fundet grundlag for at ændre denne bedømmelse. Den påklagede skatteansættelse stadfæstes derfor.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A og revisor PJ.

A har forklaret, at han er uddannet elektronikingeniør. I 1982 stiftede han H1 Service ApS, hvor han er direktør og hovedanpartshaver. Selskabet beskæftiger sig med certificering og kalibrering af måleudstyr. Selskabets kundekreds tæller blandt andet G1, G2, G3, G4, G5, G6 og flere medicinalfabrikker. De maskiner, der certificeres er maskiner i millionklassen, og det er en meget speciel branche niche. Der er ikke andre ansatte i selskabet end sagsøgeren, men af og til benytter selskabet sig af underleverandører. En stor del af selskabets opgaver udføres på skibe i udlandet. Samtlige udgifter, herunder til fly, hotel og forplejning, afholdes af det skib, der har rekvireret bistanden. Når skibet kommer i havn, sejles sagsøger ud til skibet, hvor han efter en forudgående briefing, giver et estimat over reparationen. Han indskrives som besætningsmedlem, og bliver ombord indtil reparationen er udført. Sagsøgeren vil anslå, at hans rejseaktivitet i 2000 udgjorde ca. 200 dage. Der er af og til gode indtjeningsmuligheder, særligt når der er tale om opgaver på skibe. Mange af de danske firmaer er gode faste indtægtskilder, men timelønnen er mindre. Når der er tale om opgaver på skibe, der udføres i udlandet, faktureres der som minimum for 5 timer dagligt á 1.000 kr. Dette er den faste minimumstakst fra 2005. Inden da var taksten lavere. Visse af rederierne er danske, og selv om skibet ligger i udlandet, faktureres der ikke i disse tilfælde som "udført arbejde, eksport", jf. specifikationerne til årsregnskabet.

I 2000 boede han alene i en ejerlejlighed, hvor de samlede udgifter udgjorde 75.000 kr. Han havde meget få udgifter til transport, idet han primært benyttede fly. Han finansierede sit privatforbrug ved træk på sin kassekredit, Diners og Mastercard.

Den som bilag 10a fremlagte sammentælling er udarbejdet af sagsøger og viser alt hvad der er trukket ud af firmaet. Nogle af posterne er dog også firmarelaterede. Opgørelsen er dog senere blevet korrigeret som det fremgår af processkrift 4.

Selskabets bil blev købt af sagsøgerens private midler. Han ringede til F1 Bank og fik telefonisk accept af en forhøjelse af kassekreditten. Købesummen for bilen, i alt 58.000 kr., betalte han kontant med dankort. Der blev ikke oprettet et lånedokument mellem ham og selskabet. Beløbet blev bogført som "A Mellemregning", men blev ikke registreret i regnskabet. I 2000 trak han, i takt med at der var penge i selskabet, i alt 91.000 kr. ud af selskabet, mens han indbetalte 24.000 kr. De beløb som han trak ud, blev registreret på mellemregningskontoen, og han har ikke trukket andet og mere, end de beløb, der fremgår af regnskabet. Selskabet skylder ham stadig 58.000 kr. for køb af bilen.

Når det i Landsskatterettens kendelse er anført, at sagsøgeren skulle have oplyst, at sagen vedrørende selskabets skatteansættelse er endt med, at det hele gik i nul, må det bero på en misforståelse, og sagsøgeren erindrer ikke at have udtalt sig som anført.

PJ har forklaret, at han er statsautoriseret revisor og ansat hos R1 Skatterevision. Vidnet har aldrig udarbejdet selvangivelse for sagsøger personligt, men har siden 2002 været revisor for H1 Service ApS. Det første regnskab vidnet udarbejdede for selskabet, var årsregnskabet for 2001/2002.

Den privatforbrugsberegning, som skattemyndighederne i 2003 udarbejdede, og som er medtaget i ekstrakten side 171-173, er lavet efter de samme principper som vidnets privatforbrugsberegning, men der er anvendt forskellige metoder. Forskellen i de to privatforbrugsberegninger beror på forskellige opfattelser af mellemregningskonto og maskeret udlodning. I den af vidnet udarbejdede beregning er der korrigeret for fri bil, men ikke for maskeret udlodning. Størrelsen af sagsøgers tilgodehavende i selskabet, der er i åbningsbalancen er medtaget med 90.000 kr., var forbundet med stor usikkerhed. Vidnet kendte ikke saldoen på mellemregningskontoen, men tog beløbet fra oplysningerne i Landsskatterettens kendelse. I vidnets beregning indgår de 39.126 kr., som er værdien af fri bil, i den samlede A-indkomst på 131.303 kr. Som udgangspunkt vil sagsøgers lønindkomst i 1999 ikke have betydning for privatforbrugsberegningen for 2000. I åbningsbalancens udvisende på 90.000 kr., er bilkøbet medtaget som et tilgodehavende hos selskabet efter oplysning fra sagsøger. Vidnet mener, at beløbet på 58.000 kr. er reguleret over mellemregningskontoen og at denne regulering er indeholdt i skattemyndighedernes privatforbrugsopgørelse, men vidnet mangler kontospecifikationer for mellemregningskontoen for at kunne besvare spørgsmålet med sikkerhed. Der kan være sket forskydninger i perioden 31. december til 30. april, som ikke kan aflæses i regnskabet. Vidnet kan ikke med sikkerhed sige, hvorfor privatforbruget er opgjort til 18.948 kr. og ikke 36.625 kr. Af beløbet til privatforbrug skal afholdes udgifter til mad, rejser, el, vand, varme m.v. At finansiering af forbruget sker via kreditkort er uden betydning for privatforbrugsberegningen, og det samme gælder for eventuelle tilgodehavender, medmindre der i perioden er sket tilbagebetaling. Beløbet på 18.948 kr., som er angivet i privatforbrugsberegningen, er det kontante rådighedsbeløb. I den opgjorte A-indkomst på 131.303 kr. er indeholdt værdi af fri telefon og bil med i alt 42.000 kr.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har i påstandsdokument af 2. marts 2010 anført følgende anbringender til støtte for sine påstande:

"...

Til støtte for de nedlagte påstande gøres det overordnet gældende, at sagsøgeren ikke havde yderligere indkomst udover de selvangivne indkomster i 2000. Selve den skønsmæssige forhøjelse er foretaget med udgangspunkt i den privatforbrugsberegning, der blev udarbejdet i sagen vedrørende Selskabet, men denne privatforbrugsopgørelse er ikke korrekt, idet der i denne ikke er medtaget et samlet beløb på kr. 65.644 i sagsøgerens favør.

Medtages dette beløb er sagsøgerens privatforbrug positivt, hvorfor det gøres gældende, at hans skatteansættelse ikke skal skønsmæssigt forhøjes. Det gøres videre gældende, at som følge af at beløbet på kr. 65.644 i sagsøgers favør ikke er medtaget i den tidligere udarbejdede privatforbrugsberegning, så skal denne privatforbrugsberegning ikke lægges til grund for skønnet i nærværende sag.

Det gøres i den forbindelse gældende, at den af skattemyndighederne udarbejdede privatforbrugsberegning, der har dannet grundlag for den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skattepligtige indkomst, er foretaget på et ufuldstændigt og fejlagtigt grundlag og har medført et åbenbart urimeligt resultat for sagsøgeren. Det gøres i tilknytning hertil gældende, at skattemyndighedernes skønnede forhøjelse af skatteansættelsen ikke er baseret på en korrekt privatforbrugsberegning, og at der ved skønnet ikke er henset til sagsøgerens levevis i 2000, hvorfor dette bygger på et fejlagtigt grundlag og fører til et åbenbart urimeligt resultat.

Det gøres i den forbindelse videre gældende, at sagsøgeren ved den udarbejdede privatforbrugsberegning. jf. bilag 5, har godtgjort og dermed sandsynliggjort, at skattemyndighedernes skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens skatteansættelse kan tilsidesættes. Som det fremgår af den udarbejdede privatforbrugsberegning, havde sagsøgeren et positivt privatforbrug i det pågældende indkomstår, der udgjorde kr. 36.625. Dette privatforbrug skal sammenholdes med, at sagsøger i indkomståret 2000 havde et betydeligt antal rejsedage, hvor han havde begrænsede private udgifter, herunder til kost. Endvidere levede han for lånte midler. Henset hertil gøres det gældende, at sagsøgers privatforbrug i det pågældende indkomstår ikke var uantageligt lavt.

På baggrund af ovennævnte gøres det gældende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår skal nedsættes med kr. 131.019 eller med et af Retten fastsat mindre beløb. Det gøres videre gældende, at såfremt Retten ikke er af den opfattelse, at sagsøgers skattepligtige indkomst skal nedsættes med kr. 131.019 eller et mindre beløb, så skal hans skatteansættelse hjemvises til fornyet behandling hos skattemyndighederne, således at der med udgangspunkt i det foreliggende materiale kan foretages en korrigeret privatforbrugsberegning.

..."

Sagsøgte har i påstandsdokument af 1. marts 2010 anført følgende anbringender til støtte for sine påstande:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det gældende, at sagsøgeren i indkomståret 2000 er skattepligtig af yderligere løn med kr. 131.019,-.

Landsskatteretten har ved kendelse af 5. maj 2006 (bilag 1) afgjort, at H1 Service ApS har udeholdt omsætning med kr. 131.019,-. Kendelsen er ikke indbragt for domstolene, og er dermed endelig.

Det skal derfor ved sagens afgørelse lægges til grund, at H1 Service ApS har udeholdt omsætning, og det gøres gældende, at sagsøgeren, som var eneanpartshaver og direktør, har modtaget hele den udeholdte omsætning. Det følger således af fast retspraksis, at det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at den udeholdte omsætning ikke er tilgået ham, jf. bl.a. SKM2008.85.HR, hvilket sagsøgeren ikke har gjort.

Efter sagsøgerens eget ønske er beskatningen sket som yderligere løn, og ikke - som oprindeligt - som maskeret udlodning, jf. bilag D.

Allerede derfor skal sagsøgte frifindes.

Hertil kommer, at skattemyndighederne har opgjort, at sagsøgerens privatforbrug i indkomståret 2000 udgjorde kr. -11.346,-, jf. privatforbrugsberegning af 17. februar (bilag A).

Efter Landsskatterettens reguleringer, blev sagsøgerens privatforbrug opgjort til kr. -29.019,-, jf. (bilag E, side 19).

Sagsøgerens privatforbrug var således negativt, og også derfor var skattemyndighederne berettigede til at udøve et skøn over sagsøgerens indkomst, jf. bl.a. UfR 1967, 635 H, hvilket da heller ikke er bestridt af sagsøgeren.

Det påhviler herefter sagsøgeren at godtgøre, at skønnet kan tilsidesættes, hvilket forudsætter, at sagsøgeren godtgør, at skønnet har medført et åbenbart urimeligt resultat eller har været udøvet på et fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. bl.a. SKM2009.37.HR. Dette har sagsøgeren ikke godtgjort.

Efter skattemyndighedernes forhøjelse kan sagsøgerens privatforbrug opgøres til kr. 102.000,-, hvilket ikke kan anses for åbenbart urimeligt. Det bestrides, at sagsøgeren som følge af rejseaktivitet i 2000 skulle have haft et usædvanligt lavt privatforbrug. Dette er da heller ikke dokumenteret af sagsøgeren.

Det kan lægges til grund som ubestridt, at sagsøgeren har modtaget løn fra selskabet på kr. 138.755,95 i år 2000, jf. sagsøgerens processkrift 4. Selskabet har imidlertid kun indberettet kr. 88.307,-. Det kan således lægges til grund, at sagsøgerens indkomst i hvert fald skal forhøjes med den manglende indberettede løn på kr. 50.448,95.

Det bestrides, at sagsøgeren har dokumenteret, at han har modtaget penge fra selskabet, som ikke allerede indgår på mellemregningskontoen. Såfremt det lægges til grund, at sagsøgeren har foretaget hævninger på selskabets konto, der ikke er anført på mellemregningskontoen, skal sådanne hævninger anses for maskeret udlodning.

Sagsøgeren bestrider skattemyndighedernes privatforbrugsberegning på to punkter: Mellemregningskontoens primosaldo og et påstået tilgodehavende for køb af bil.

Disse poster medfører en forbedring af sagsøgerens mulige privatforbrug med 65.644,-, således at sagsøgeren opgørelse medfører et muligt privatforbrug på kr. 36.625,- før skattemyndighedernes forhøjelse. Et privatforbrug på kr. 36.625,- er fortsat uantageligt lavt, og ville i sig selv berettige til, at skattemyndighederne foretog en skønsmæssig forhøjelse, jf. bl.a. SKM2002.70.HR.

Sagsøgerens første indsigelse vedrører mellemregningskontoens primosaldo.

Ved skattemyndighedernes privatforbrugsberegning er mellemregningskontoens primosaldo medtaget med kr. 82.356,- (bilag B, side 1). Sagsøgeren gør gældende, at mellemregningssaldoens primoudvisende var kr. 90.000,-, hvilket medfører en forbedring af privatforbruget med kr. 7.644,-.

Sagsøgeren har på trods af at være opfordret hertil ikke fremlagt dokumentation for, at primosaldoen på mellemregningskontoen udgjorde kr. 90.000,-.

Den omstændighed, at sagsøgeren over for Landsskatteretten ligeledes uden at fremlægge dokumentation herfor påstod, at primosaldoen på mellemregningskontoen næsten udgjorde kr. 90.000,-, er ikke dokumentation for, at det er en fejl i skattemyndighedernes privatforbrugsberegning, at primosaldoen er medtaget med kr. 82.356,-. Primosaldoen er opgjort af skattemyndighederne på baggrund af sagsøgerens regnskabsmateriale, og sagsøgeren har ikke godtgjort endsige dokumenteret, at denne opgørelse er forkert. Endvidere ligger forskellen inden for den betydelige skønsmargin, der efter retspraksis tilkommer skattemyndighederne, jf. bl.a. SKM2004.222.VLR og SKM2006.594.ØLR.

Sagsøgeren gør for det andet gældende, at han ved begyndelsen af indkomståret 2000 havde et tilgodehavende hos selskabet på kr. 58.000,- vedrørende bilkøb, der er blevet udlignet over mellemregningskontoen, således at privatforbruget er blevet forbedret med kr. 58.000,-.

Sagsøgeren har, på trods af at være opfordret hertil, ikke fremlagt dokumentation for, at han ved begyndelsen af indkomståret 2000 havde et tilgodehavende hos selskabet på kr. 58.000,- vedrørende bilkøb eller, at det påståede tilgodehavende er blevet tilbagebetalt via mellemregningskontoen. Sagsøgeren har endvidere ikke dokumenteret, at en eventuel tilbagebetaling ikke er indeholdt i den nedbringelse af mellemregningskontoen, der allerede indgår i skattemyndighedernes privatforbrugsberegning (bilag B, side 1).

Hverken den fremlagte faktura fra G7 A/S til H1 Service ApS (bilag 6), eller de fremlagte lånedokumenter (bilag 79) er dokumentation for, at sagsøgeren ved begyndelsen af indkomståret 2000 havde et tilgodehavende hos selskabet eller at tilgodehavendet i givet fald er blevet tilbagebetalt i løbet af 2000, således at det har haft positiv betydning for sagsøgerens privatforbrug.

Da sagsøgeren således ikke har godtgjort, at skattemyndighedernes skøn er udøvet på et klart fejlagtigt eller ufuldstændigt grundlag eller fører til et åbenbart urimeligt resultat, skal sagsøgte også af denne grund frifindes.

..."

Parterne har i det væsentligste procederet i overensstemmelse hermed.

Rettens begrundelse og afgørelse

Landsskatteretten afsagde den 9. marts 2004 kendelse vedrørende H1 Service ApS, hvorefter selskabets omsætning for indkomståret 2000 blev forhøjet med 131.019 kr. I overensstemmelse med selskabets repræsentants påstand blev forhøjelsen, i stedet for maskeret udlodning, anset som yderligere løn til hovedanpartshaveren. Kendelsen er ikke indbragt for domstolene.

Det må herefter ved afgørelse af nærværende sag lægges uprøvet til grund, at der i indkomståret 2000 har været udeholdt omsætning i selskabet med 131.019 kr. Sagsøger findes ikke at have løftet bevisbyrden for, at denne udeholdte omsætning, der i overensstemmelse med selskabets egen påstand, er anset som yderligere løn til sagsøger, ikke er tilgået ham, hvorfor sagsøgtes frifindelsespåstand allerede af denne grund tages til følge.

Vedrørende sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt, idet retten ved fastsættelse af et passende beløb til dækning af udgift til advokatbistand, udover sagens økonomiske værdi og udfald, har lagt vægt på hovedforhandlingens varighed og forberedelsens omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage i sagsomkostninger til sagsøgte betale 30.000 kr.