Indhold
Dette afsnit handler om, at de fordele, som følger af momslovens regler, herunder reglerne om fradrag, ikke kan gøres gældende, når de transaktioner m.v., der begrunder denne
ret, udgør et misbrug.
Afsnittet indeholder:
- Hvornår er der tale om misbrug?
- Berigtigelse af fordele efter konstateret misbrug
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Hvornår er der tale om misbrug?
Fordele, som følger af momslovenes bestemmelser, herunder reglerne om fradrag, kan ikke gøres gældende, når de transaktioner mv., der begrunder denne ret, udgør et
misbrug.
Konstateringen af misbrug kræver, at følgende betingelser er opfyldt:
- Der vil blive opnået en momsfordel, som det ville stride mod formålet med de relevante bestemmelser at tildele, selv om disse bestemmelser formelt er overholdt.
- Det skal også fremgå af en samlet række objektive omstændigheder, at hovedformålet med de omhandlede transaktioner er opnåelsen af en momsfordel.
Se sag C-255/02, Halifax plx., præmis 74 og 75.
For at konstatere misbrug er det tilstrækkeligt, at det er hovedformålet - og herved ikke det eneste formål - med transaktionen at opnå en momsfordel. Se sag C-425/06 (Part Service Srl.).
Ved vurderingen af hovedformålet kan transaktionernes rent kunstige karakter sammen med juridiske, økonomiske og/eller personlige forbindelser mellem de aktører, der tager del i
konstruktionen vedrørende lettelse af afgiftsbyrden tages i betragtning. Se sag C-255/02, Halifax plx., præmis 81.
Berigtigelse af fordele efter konstateret misbrug
Konstateringen af misbrug har som konsekvens, at de fordele, som er opnået, skal berigtiges. Det sker ved at de transaktioner, der indgår i et misbrug, må omdefineres med henblik
på at retablere den situation, der ville have foreligget, hvis de transaktioner, der udgør et misbrug, ikke var blevet foretaget.
Denne berigtigelse kan foretages med tilbagevirkende kraft for hver enkelt af de transaktioner, for hvilke der er konstateret misbrug. Der skal ikke ske efteropkrævning af skyldig moms, der
kunstigt påhvilede udgående transaktioner, som led i konstruktionen for at lette afgiftsbyrden. Hvis denne moms er afregnet, skal det for meget opkrævede beløb
tilbagebetales.
Den afgiftspligtige person skal have mulighed for (når de transaktioner, der udgør et misbrug, ikke anses for at have foreligget) at drage fordel af den første transaktion, der ikke
udgør et misbrug.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
EU-domme
|
C-504/10, Tanoarch s.r.o.
|
Det tilkommer den forelæggende ret at vurdere samtlige relevante omstændigheder i sagen med henblik på afgørelsen af,
om en transaktion som den i hovedsagen omhandlede kan anses for at udgøre misbrug i momssammenhæng. De nævnte omstændigheder er bl.a. karakteriseret ved, at der endnu
ikke er sket patentering af den omhandlede opfindelse, at de rettigheder, som er knyttet til opfindelsen, indehaves af flere personer, hvoraf flertallet er etableret på samme adresse og
repræsenteret ved samme fysiske person, at den indgående moms, som skal betales, ikke er blevet betalt, og at det selskab, der overdrog andelen af samejet, er blevet opløst uden
likvidation.
|
|
Sag C-277/09, RBSD Deutschland
|
Virksomheden valgte at lade sit datterselskab, som var etableret i et andet EU-land, stå for levering af nogle leasingydelser med det formål at undgå momsbetaling.
Årsagen til at virksomheden undgik momsbetaling var, at de to EU-lande klassificerede den leverede ydelse forskelligt. Det ene EU-land klassificerede det som en ydelse ved
udlejning udført i det andet EU-land, mens det andet EU-land klassificerede det som levering af en vare udført i det første EU-land. Domstolen udtalte, at et
EU-land (under omstændigheder som de foreliggende) ikke kan nægte en momspligtig person fradrag af købsmoms betalt ved erhvervelsen af varer i det pågældende EU-land,
hvis goderne blev anvendt til leasingtransaktioner udført i et andet EU-land, blot fordi de udgående transaktioner ikke gav anledning til betaling af moms i det andet EU-land.
Princippet om forbud mod misbrug var heller ikke til hinder for retten til fradrag under de foreliggende omstændigheder. Ikke misbrug.
|
|
Sag C-103/09, Weald Leasing Ltd.
|
En koncern med momsfrie aktiviteter har valgt at lease aktiver i stedet for at købe dem. Dette blev gennemført ved, at et selskab i koncernen købte aktiverne og leasede dem
til tredjemand. Denne tredjemand videreleasede derefter aktiverne til koncernselskaber med momsfrie aktiviteter.
Som følge af tredjemands medvirken som "mellemleaser" fandt de gældende nationale regler om moms af normalværdien ved transaktioner mellem interesseforbundne parter ikke
anvendelse.
Domstolen udtalte, at for at kunne fastslå, at der var tale om misbrug, kræves det, at denne søgte momsfordel er i strid med formålet med de relevante bestemmelser i 6.
momsdirektiv og det pågældende EU-lands momslovgivning. Domstolen bemærkede, at leasingtransaktioner henhører under 6. momsdirektivs anvendelsesområde, og at den
omstændighed, at momsfordelen eventuelt ville kunne følge af anvendelsen af sådanne transaktioner, ikke i sig selv udgør en momsfordel, hvis tildeling ville stride mod
formålet med de relevante bestemmelser i dette direktiv og i den nationale momslov. Det kan nemlig ikke bebrejdes en afgiftspligtig person, at denne vælger en leasingtransaktion, der
giver vedkommende en fordel, som består i en spredning af den pågældendes momsstilsvar, frem for et køb, der ikke giver en sådan fordel, så længe momsen
på leasingtransaktionen betales korrekt og i sin helhed.
Den forelæggende ret skal vurdere, om aftalevilkårene vedrørende de omhandlede leasingtransaktioner er i strid med bestemmelserne i 6. momsdirektiv og det pågældende
EU-lands momslovgivning. Dette ville bl.a. være tilfældet for fastsættelsen af leasingafgiften, såfremt det skulle vise sig, at denne er ualmindeligt lav og ikke svarer til
nogen økonomisk virkelighed.
Derudover skal den forelæggende ret vurdere, om den omstændighed, at et mellemliggende uafhængigt selskab er involveret, kan hindre anvendelsen af bestemmelserne. I den
forbindelse skal den forelæggende ret bl.a. efterprøve, om det uafhængige selskabs deltagelse i transaktionerne har forhindret afgiftsmyndighederne i at anvende de nationale
regler om moms af normalværdien ved transaktioner mellem interesseforbundne parter.
|
|
Landsskatteretskendelser
|
SKM2009.664.LSR
|
En dansk sælgers tyske registrering havde reelt ikke rådet over nogle hårde hvidevarer. De hårde hvidevarer kunne derfor ikke anses for solgt til den tyske registrering,
og det danske selskab var derfor ikke en mellemmand i forbindelse med aftaleindgåelsen, med den reelle sælger. Varerne havde derfor leveringssted i Danmark, da varerne befandt sig her
i landet på det tidspunkt, hvor forsendelsen til aftageren blev påbegyndt. Der forelå ikke et fjernsalg omfattet af ML § 14, nr. 2, 2. pkt. De forudsætninger, der er
nævnt i bestemmelsen, syntes kunstigt skabt, da der ikke var nogen reel forretningsmæssig begrundelse for, at leveringsstedet blev flyttet fra Danmark til Tyskland. Den eneste
begrundelse for flytningen af leveringsstedet syntes udelukkende at være at opnå en afgiftsfordel.
|
Se også SKM2010.396.HR,
SKM2010.727.SKAT og SKM2010.734.SKAT omtalt i afsnit D.A.4.1.3.
|
SKAT
|
SKM2011.616.SR |
A A/S modtager tilskud fra en region/et trafikselskab og en kommune. A A/S udlejer togmateriel og infrastruktur til B A/S. B A/S leverer infrastrukturforvaltningsydelser
vedrørende den jernbanestrækning, som A A/S ejer. Derudover leverer B A/S transportydelser til trafikselskabet. Trafikselskabet oppebærer imidlertid billetindtægterne. A A/S
skal ikke betale moms af modtagne anlægs- og driftstilskud.
Under forudsætning af at momsen på udlejningsaktiviteterne betales korrekt og i sin helhed, fandt Skatterådet ikke, at der i forbindelse
med konstruktionen i den konkrete sag er tale om misbrug. Dette begrundedes bl.a. med, at de oplyste priser for den årlige leje af togmateriel og
infrastruktur på 1 mio.kr. henholdsvis ca. 700.000 kr. ikke ansås som værende ualmindeligt lave. Dertil kommer at trafikselskabets
fastsættelse af billetpriserne skal ses i lyset af pligten til at stå for den offentlige servicetrafik ifølge lov om trafikselskaber, snarere
end ønsket om at drive en overskudsgivende virksomhed.
|
Om den momsmæssige behandling af tilskud, se D.A.8.1.1.7. |
SKM2010.661.SR
|
Vederlaget for spørgers ydelse i form af brændstofadministration vil ikke i alle tilfælde være momsfritaget, eftersom spørgers koncept indebærer, at kunden
betaler en overpris for den som udgangspunkt momsfritagne ydelse brændstofadministration, og en underpris for den momspligtige ydelse billeasing. Momsgrundlaget for billeasing var i alle
tilfælde ikke det aftalte vederlag herfor.
|
|