åben Vis afgørelser, domme, kendelser og meddelelser mv. til "D.A.4.1.2 Levering mod vederlag" udsendt efter offentliggørelsen af denne version af vejledningen.

Indhold

Dette afsnit beskriver de betingelser, der skal være opfyldt, hvis en leverance skal anses for sket mod vederlag.

Afsnittet indeholder:

  • Resumé
  • Betingelser
  • Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.

Resumé

Levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der er en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Ydelser er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren er et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrundlaget for ydelsen til aftageren.

I denne forbindelse dækker begrebet ydelse også levering af en vare.

Betingelser

Følgende betingelser skal være opfyldt for at der er tale om en leverance mod vederlag:

Direkte sammenhæng

Levering af ydelser mod vederlag forudsætter, at der består en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget. Se EF-domstolens dom i sag C-154/80, Coöperatieve Aardappelenbewaarplaats GA, præmis 12, og dommen i sag C-102/86, Apple and Pear Development Council, præmisserne 11 og 12.

Kontingenter, årsgebyrer mv.

Betingelsen om en direkte sammenhæng mellem ydelsen og vederlaget er opfyldt, selvom en forening opkræver årlige bidrag af sine medlemmer, og bidraget er uafhængigt af medlemmernes faktiske brug af foreningens faciliteter og andre ydelser. Det at stille faciliteterne og ydelserne til permanent rådighed for medlemmerne udgør i sig selv en ydelse. De årlige bidrag udgør vederlaget for denne ydelse. Se EF-domstolens dom i sag C-174/00, Kennemer Golf & Country Club, præmisserne 39-42.

Retsforhold

Ydelser kan kun anses for udført mod vederlag og er derfor kun momspligtige, hvis der mellem tjenesteyderen og aftageren består et retsforhold, der vedrører en gensidig udveksling af ydelser, idet vederlaget til tjenesteyderen udgør momsgrundlaget for ydelsen til aftageren. Se EF-domstolens dom i sag C-16/93, Tolsma, præmis 14.

En ydelse er momspligtig, selvom parterne i en aftale om udveksling af ydelser har aftalt, at tjenesteyderen kun er moralsk forpligtet til at levere den aftalte ydelse, og at aftageren ikke kan påberåbe leveringsforpligtelsen ved domstolene. Se EF-domstolens dom i sag C-498/99, Town & County Factors Ltd, præmisserne 20-24.

Ulovlige leveringer

Ulovlige leveringer mod vederlag er momspligtige på samme måde som lovlige leveringer, bortset fra tilfælde, hvor der ikke kan være tale om konkurrence mellem en lovlig økonomisk sektor og en ulovlig økonomisk sektor.  Se EF-domstolens dom i sag C-283/95, Karlheinz Fischer, præmisserne 19-23.

Varer

De fleste domme fra EU-domstolen om, hvornår der er tale om levering mod vederlag, handler om levering af ydelser. Der er efter Skatteministeriets opfattelse imidlertid ingen grund til at antage, at domstolen skulle være kommet til et andet resultat i de pågældende domme, hvis de i stedet havde handlet om levering af varer.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelsesamt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

EU-domme

C-520/10, Lebara Ltd.

xTelefonioperatør udbød teletjenester til en distributør i form af telefonkort. Telefonkortene indeholdt alle nødvendige oplysninger til at foretage internationale telefonopkald ved hjælp af en infrastruktur, der var stillet til rådighed af operatøren. Telefonkortene blev af distributørerne videresolgt i eget navn og for egen regning til slutbrugere. Enten direkte eller gennem andre afgiftspligtige personer, såsom grossister og detailhandlere. Domstolen fandt, at telefonioperatøren leverede en teletjeneste mod vederlag til distributøren. Operatøren leverede derimod ikke en anden tjenesteydelse mod vederlag til slutbrugeren, når denne efter at have erhvervet telefonkortet udøver retten til at foretage telefonopkald ved at anvende de på kortet påførte oplysninger.x

C-93/10, GFKL Financial Services AG

En erhvervsdrivende, der for egen risiko køber uerholdelige fordringer til en pris, som er lavere end fordringernes pålydende værdi, leverer ikke tjenesteydelser mod vederlag som omhandlet i artikel 2, nr. 1), og udøver ikke økonomisk virksomhed, der er omfattet af direktivets anvendelsesområde, når differencen mellem fordringernes pålydende værdi og købsprisen afspejler de omhandlede fordringers faktiske økonomiske værdi på tidspunktet for deres overdragelse.

Sammenhold med C-305/01, MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH, der er omtalt nedenfor.
C-40/09, Astra Zeneca UK Ltd

Et selskab inden for lægemiddelindustrien tilbyder sine ansatte (lønmodtagere) en aflønningsordning, der består af en fast årlig løn, der betegnes som »fordelsfond« , og som omfatter en kontant betaling og i givet fald fordele, som de ansatte forudgående har valgt, idet hver fordel, som en ansat har valgt, bevirker, at der i denne ansattes fond foretages et bestemt fradrag. Blandt disse fordele tilbyder selskabet sine ansatte værdikuponer, der kan anvendes i visse forretninger. Disse værdikuponer har en pålydende værdi af 10 GBP, men de resulterer i et fradrag med et lavere beløb (mellem 9,25 GBP og 9,55 GBP) i de ansattes fond.

Domstolen fandt, at et selskabs levering af en værdikupon, som selskabet har erhvervet til en pris inklusive moms, til sine ansatte, mod at sidstnævnte giver afkald på en del af deres løn i kontanter, udgør en levering af tjenesteydelser, som foretages mod vederlag.

Ved redaktionens slutning var Skatteministeriets overvejelser om dommens betydning for praksis endnu ikke afsluttede.

 

C-277/05, Société thermale d'Eugénie-les-Bains

EF-domstolen slog fast, at beløb, der betales i form af et depositum inden for rammerne af aftaler om levering af momspligtige hotelydelser - når kunden gør brug af sin mulighed for annullation, og bestyreren af hotelvirksomheden beholder disse beløb - skal anses for godtgørelse for det tab, der er lidt som følge af kundens annullation. Depositummet er herved uden direkte sammenhæng med nogen form for levering af tjenesteydelser mod vederlag, og er derfor som sådan ikke momspligtig. Ikke levering mod vederlag.

Skatteministeriet finder ikke, at EF-domstolen herved har taget stilling til, hvorvidt dette ligeledes gælder, hvis afbestillingen foretages efter leverancens påbegyndelse. Såfremt sådanne beløb beholdes anses de for momspligtige. Se TfS 1999, 173.

C-210/04, FCE Bank

Ydelser fra hjemsted i et EU-land til fast forretningssted i andet EU-land. Det faste forretningssted modtog ydelser i form af konsulentbistand, management, personaleuddannelse, databehandling samt applikationssoftware.

EF-domstolen fandt, at hjemsted og fast forretningssted skulle anses for en og samme momspligtige person. Der bestod derfor ikke et retsforhold mellem to parter vedrørende en gensidig udveksling af ydelser. Ikke levering mod vederlag.

Se dog i denne forbindelse tillige SKM2009.119.SR, hvor Skatterådet udtalte, at i det omfang et forsikringsselskabs filial i udlandet udgør et fast forretningssted i momslovens forstand, kan filialen og selskabet - uanset sag C-210/04, FCE Bank plc - ikke anses for tilsammen at udgøre en enkelt afgiftspligtig person, når selskabet indgår i en fællesregistrering her i landet. Se endvidere xafsnit D.A.14.1.7x.

C-435/03, British American Tobacco International Ltd

Tyveri af varer kan ikke anses for levering mod vederlag og kan derfor ikke være momspålagt. Det har ikke betydning, om varerne er punktafgiftspligtige. Ikke levering mod vederlag.

Der er i forbindelse med dommen ikke taget stilling til anvendelsen af momssystemdirektivets artikel 155 (tidligere 6. momsdirektivs artikel 16, stk. 1, som affattet ved artikel 28c, punkt E), som er den underliggende hjemmel for ML § 11 a. Se evt. afsnit D.A.4.8.4 om afgiftsoplag.

C-305/01, MKG-Kraftfahrzeuge-Factoring GmbH.

Factoring. En erhvervsdrivende, der opkøber fordringer med overtagelse af tabsrisikoen og som modværdi fakturerer sine kunder et gebyr, udøver økonomisk virksomhed i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i momssystemdirektivets artikel 2 og 9 (tidligere artikel 2 og 4), og er dermed en afgiftspligtig person.

Denne økonomiske virksomhed er ikke omfattet af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra c). Se afsnit D.A.5.11.4.4 om forvaltning af egne udlån og D.A.5.11.6.4 om fordringer og inddrivelse af fordringer.

Sammenhold med C-93/10, GFKL Financial Services AG, der er omtalt ovenfor. Og med C-435/05, Investrand BV om egne fordringer, der er omtalt i D.A.3.1.4.2.4

C-77/01, EDM

Tre konsortier var hver især oprettet med det formål at lokalisere mineralforekomster i hvert sit område i Portugal. Hvis det var rentabelt at udnytte forekomsterne, skulle der oprettes et selskab med henblik på udnyttelsen. Medlemmerne af hvert konsortium arbejdede hver især, men i fælles interesse, gratis for konsortiet. Ikke levering mod vederlag.

Derimod fandt domstolen i samme sag, at når et medlems overskridelse af forpligtelsen til gratisarbejde medførte ret til betaling fra de andre medlemmer af konsortiet, så var betalingen momspligtig. Levering mod vederlag.

 

C-174/00, Kennemer Golf & Country Club

Golfklub. Årlige bidrag fra medlemmerne var uafhængige af, om medlemmerne brugte klubbens faciliteter med tilhørende ydelser, samt af omfanget af evt. brug. Levering mod vederlag.

 

C-498/99, Town & County Factors Ltd

Konkurrence. Udbyderen var kun moralsk forpligtet til at udbetale eller overdrage præmierne. Aftalen om deltagelse i konkurrencen kunne ikke af deltagerne påberåbes ved domstolene. Levering mod vederlag.

 

C-455/98, Kaupo Salumets m.fl.

Indsmugling af alkohol. Ulovligt indført produkt i konkurrence med lovligt indførte produkter. Importmoms ved indsmugling.

 

C-3/97, Goodwin, Unstead

Forfalskede parfumeprodukter. Forfalskede produkter i konkurrence med lovlige produkter. Levering mod vederlag.

 

C-283/95, Karlheinz Fischer

Ulovligt hasardspil. Indehaver af spilletilladelse afholdt spil, der ikke var omfattet af tilladelsen og dermed var ulovlige. De ulovlige spil var i konkurrence med tilsvarende spil udbudt lovligt af andre med tilladelse til afholdelse af spillene. Levering mod vederlag.

 

C-258/95, Julius Fillibeck Söhne

Arbejdsgivers befordring af sine ansatte. Efter kollektiv overenskomst skulle arbejdsgiver sørge for befordringen af de ansatte fra disses bopæl til skiftende arbejdssteder, når der var tale om en vis længere afstand. De befordrede ansatte betalte ikke for transporten og fik ikke lønnen nedsat svarende til værdien af transporten. Ikke levering mod vederlag.

Især interessant i forbindelse med byttehandel. Se evt. videre afsnit D.A.8.1.1.10.

C-16/93, Tolsma

Gadeorgel. Musikfrembringelse på offentlig vej. Ikke aftale om vederlag, selvom gademusikanten beder om og også modtager frivillige betalinger fra de forbipasserende. Ikke levering mod vederlag.

 

C-269/86, Mol

Narkotika. Med undtagelse af visse særtilfælde, hvor narkotiske stoffer sælges under myndighedsovervågning til medicinske eller videnskabelige formål, er narkotiske stoffer forbudt i alle medlemsstater. Ulovligt salg af narkotiske stoffer er derfor ikke i konkurrence med lovligt salg af samme stoffer. Ulovligt salg af stoffer er endvidere ikke omfattet af EF-traktatens og momsdirektivernes formål om skabelsen af et fælles marked. Ikke levering mod vederlag.

Domstolen kom til samme resultat i sag C-289/86, Happy Family. Ikke levering mod vederlag.

Derimod fandt domstolen i C-158/98, Coffeshop Siberië, at udlejning af et sted, der blev anvendt til salg af narkotika var omfattet af sjette momsdirektivs anvendelsesområde. Levering mod vederlag.

C-102/86, Apple and Pear Development Council

Udviklingsråd. Rådets opgaver bestod hovedsageligt i at gøre reklame for æbler og pærer samt fremme deres afsætning og forbedre deres kvalitet. Rådet kunne pålægge frugtavlerne en lovbestemt afgift. Denne afgift havde ikke en direkte sammenhæng med den indirekte fordel, som den enkelte frugtavler måtte drage af rådets arbejde for frugtavlernes fælles interesser. Ikke levering mod vederlag.

 

C-154/80, Coöperatieve Aardappelenbewaarplaats GA

Andelsselskab drev et varelager, men opkrævede ikke lagerafgift af sine medlemmer for lagerydelsen. Ikke levering mod vederlag.

Især interessant i forbindelse med byttehandel. Se evt. videre afsnit D.A.8.1.1.10.

Højesteretsdomme
SKM2011.775.HR

Udlejningsvirksomhed måtte anses for drevet af sagsøger personligt. Udokumenteret, at virksomheden var overdraget til anden side. Levering mod vederlag.

Stadfæstelse af SKM2008.29.VLR

Landsretsdomme

SKM2010.368.VLR

Skrotningsydelser. Retten fandt, at virksomhedens opkøb af biler måtte anses for tilrettelagt med henblik på efterfølgende skrotning af de opkøbte biler for at opnå skrotningsgodtgørelse. Der blev desuden kun videresolgt biler i helt ubetydeligt omfang i forhold til antallet af skrottede biler. De skrottede biler måtte anses for udtjente biler, der var afleveret til virksomheden med henblik på skrotning. Levering mod vederlag af skrotningsydelse til de tidligere ejere.  Dommen er anket til Højesteret.

Se også omtalen af SKM2008.519.LSR og SKM2008.594.LSR nedenfor.

SKM2007.125.VLR

Omkostningsfordeling mellem aktionærer i forbindelse medstiftelse af selskab og selskabets køb af en række datterselskaber. Der var fremlagt kopi af faktura fra selskabet til en hovedaktionær vedrørende køb og salg af rådgivningsydelser i forbindelse med etableringen af selskabet. Efter bevisførelsen blev det imidlertid lagt til grund, at hovedaktionærens betaling til holdingselskabet skete som led i en aftalt omkostningsfordeling mellem aktionærerne i holdingselskabet og ikke som betaling for en leverance fra holdingselskabet til hovedaktionæren. Ikke levering mod vederlag.

Da sagen blev behandlet i Landsskatteretten, var det på baggrund af de faktiske forhold i sagen SKATs opfattelse, at udgifterne til rådgivere havde en direkte og umiddelbar tilknytning til aktionærernes transaktioner vedrørende aktier. De implicerede parter havde allerede forud for etableringen af selskabet behandlet spørgsmålet om en forholdsmæssig fordeling af udgifterne. Dette understøttede netop, at udgifterne havde en direkte og umiddelbar tilknytning til aktionærernes transaktioner vedrørende aktier.

Det fremgår endvidere af sagen, at selskabet alene havde faktureret hovedaktionæren differencen mellem rådgivningsudgifter rekvireret af aktionæren, men betalt af selskabet, og den andel, som det var aftalt, at de andre aktionærer skulle betale af rådgivningsudgifterne.

Byretsdomme
SKM2011.764.BR Et større vikarbureau, havde ikke fradragsret for moms af fakturaer udstedt af to "stråmandsfirmaer" vedrørende "udlejning" af vikarer, der arbejdede "sort" med rengøring for bureauets kunder, idet de to "stråmandsfirmaer" reelt ikke drev virksomhed, hvorfor der ikke var tale om momspligtige leverancer fra dem til bureauet. Efter de faktiske omstændigheder i sagen fandtes vikarerne reelt at have været ansat hos bureauet, hvorfor bureauet var forpligtet til at indeholde A-skatter mv. samt hæftede for ikke-indeholdte A-skattebeløb mv. Sagen er anket til landsretten.  

Landsskatteretskendelser

SKM2012.381.LSR

xEt selskab udlejede en ejendom, anlagt som golfbane, til sit datterselskab, der videreudlejede grunden til en golfklub. Kapital til anlæg af golfbanen blev tilvejebragt ved udstedelse af A-, B- og C-aktier. Ved købet af B-aktier erhvervede køber ret og pligt til at melde sig ind i golfklubben.x

xLandsskatteretten fandt, at køb af aktier i selskabet alene forsynede køberen med en af flere forudsætninger for at opnå medlemskab af klubben og ikke med en såkaldt spilleret. Muligheden for at spille golf i klubben krævede tillige betaling af et medlemskontingent. Den forudsætningsvise ret til medlemskab, som var knyttet til aktiebesiddelsen, måtte desuden ene og alene anses for afledt af klubbens krav herom. Dermed skulle selskabets salg af aktier ikke anses for en momspligtig leverance i henhold til momslovens § 4, stk. 1.x

xSkatteministeriet overvejede ved redaktionens slutning stadig, om kendelsen skal indbringes for domstolene.x 
SKM2010.816.LSR Et dansk holdingselskab, som opkøbte produktionsmaskiner her i landet og indskød disse som apportindskud i forbindelse med en kapitalforøgelse i selskabets udenlandske datterselskab, ansås for at foretage afgiftspligtige transaktioner efter momslovens § 4, stk. 1. Selskabet kunne derfor fratrække købsmomsen, jf. momslovens § 37, stk. 1. Levering mod vederlag.  

SKM2010.792.LSR

Landsskatteretten fandt, at en andelsboligforening ved at levere brugsrettigheder til andelshaverne mod betaling af boligafgift driver økonomisk virksomhed og dermed udgør en momspligtig person. Foreningen skal derfor som udgangspunkt opkræve moms af sine leverancer.

EF-domstolens afgørelse i sagen C-442/01, KapHag, om moms af kontantindskud ved optagelse af selskabsdeltagere fandtes ikke at kunne begrunde et andet resultat, idet den forelagte sag ikke omhandlede moms af indbetalte indskud, men af den boligafgift, som foreningen opkræver sine medlemmer.

 

SKM2008.594.LSR

Biler. Affaldsbehandling. For miljøbehandling af biler var det fra og med 23. november 2005 en konkret vurdering, om selskabet har leveret affaldsbehandling til bilens ejer (levering mod vederlag), eller om selskabet har købt bilen og derefter affaldsbehandlet den for egen regning og fået udbetalt skrotningsgodtgørelse fra Miljøordningen for biler i egenskab af ejer af bilerne (ikke levering mod vederlag).

Landsskatteretten når frem til samme resultat som SKAT i SKM2006.751.SKAT.

Ved orientering til autoophuggerne af 23. november 2005 tillod Miljøordningen for biler, at ophuggerne fremover kunne få udbetalt skrotningsgodtgørelse i egenskab af ejer af bilerne uden, at bilerne først var blevet indregistreret til ophuggerne. Ejerforholdet kunne i stedet dokumenteres ved handelsdokumenter.

SKAT udsendte på denne baggrund SKM2006.751.SKAT. Meddelelsen er præciseret ved SKM2009.785.SKAT.

SKM2008.519.LSR

Affaldsbehandling af biler. Selskabet fik transport i skrotningsgodtgørelse fra Miljøordningen fra biler. Selskabet blev anset for at have leveret ydelser mod vederlag til dem, der havde indleveret biler til affaldsbehandling. I de tilfælde, hvor der var udbetalt et beløb til bilejerne svarende til eller større end skrotningsgodtgørelsen, forelå der ydelser mod vederlag i form af reservedele. Levering mod vederlag.

Landsskatteretten nåede til samme resultat som SKAT i SKM2004.211.TSS og SKM2006.67.SKAT. Om momsgrundlaget, se disse meddelelser og afsnit D.A.8.1.1.10 om byttehandel.

SKM2008.410.LSR

En fond oprettet ved lov til sikring af forbrugerne ved køb af rejsearrangementer blev ikke anset for omfattet af pligten til at svare lønsumsafgift, da fonden ikke anses for at levere tjenesteydelser mod vederlag i momslovens forstand. Ikke levering mod vederlag.

Bemærk, at fondens virksomhed i hovedsagen udøves i rejsekundernes interesse, og at kunden er dækket af garantiordningen, uanset om rejsearrangøren opfylder sine forpligtelser overfor fonden.

SKM2008.343.LSR

Salg af forudbetalte teleydelser mv. Beløb, som efter kundens valg ikke anvendes eller kun anvendes delvist i forbindelse med, at en kunde indsætter et beløb på sin mobilkonto. Teleselskabet kan efter en vis periode tage beløbet til indtægt uden modsvarende levering. Ikke levering mod vederlag.

Landsskatteretten ændrede derved det bindende svar i SKM2007.294.SR.

SKM2008.139.LSR

Støttemedlemmernes betaling af kontingent til en forening, der arbejdede for at bevare naturen, udgjorde ikke et vederlag for en ydelse i henhold til ML § 4, stk. 1. Begrundelsen var, at foreningens virke for almene samfundsmæssige interesse ikke primært kom støttemedlemmernes specifikke interesser, men en bredere kreds til gode. Støttemedlemmerne kunne derfor ikke anses for at have modtaget en konkret modydelse for deres betaling af støttekontingentet. Ikke levering mod vederlag.

 

SKM2007.425.LSR

Et selskab udbetalte ikke et bestyrelseshonorar til bestyrelsesmedlemmet selv, men i stedet til et fagforbund. Landsskatteretten anså dette for at være begrundet i et afkald til fordel for forbundet fra medlemmets side og ikke i, at der mellem forbundet og det pågældende selskab består et retsforhold vedrørende gensidig udveksling af ydelser. Ikke levering mod vederlag.

Landsskatteretten ændrede derved det bindende svar i SKM2006.589.SR

SKM2005.529.LSR

Et inkassofirma opkrævede gebyr for at fremsende girokort til skyldnere, der havde indgået en afdragsordning. Fremsendelsen blev anset som en ydelse overfor skyldnerne mod forud fastsat vederlag. Det var efter det oplyste frivilligt, om skyldnerne benyttede det fremsendte girokort, og om de betalte gebyrerne. Det forhold kunne ikke fratage fremsendelsen karakteren af en ydelse mod vederlag, når skyldneren rent faktisk betalte beløbet. Levering mod vederlag.

 

SKM2004.497.LSR

Udlejers modtagelse af erstatning fra garantistillende bank for en lejers misligholdelse af lejeaftalen blev ikke anset som momspligtig. Erstatning blev ikke anset som vederlag for levering af en ydelse.

 

SKM2003.541.LSR

Rykkergebyrer, der var aftalt på forhånd. Gebyrerne måtte anses for et standardiseret og objektivt grundlag for godtgørelse af kreditorvirksomhedens omkostninger til rykkerprocedure mv. Ikke levering mod vederlag.

 

SKM2003.527.LSR

Præmier for deltagelse i arkitektkonkurrencer var ikke momspligtige. Ikke levering mod vederlag.

 

SKM2002.608.LSR

Ydelser i form af intim massage var momspligtige.

Momsnævnet kom til samme resultat i Mn. 623/79. På baggrund af en henstilling fra nævnet besluttede skatteministeren dog på baggrund af de foreliggende særegne omstændigheder at fritage aktiviteten for moms indtil videre. Momsfritagelsen ophørte 1. juli 1994, da ministerens beføjelse til at fritage aktiviteter for moms faldt bort.

SKM2002.515.LSR

Kurator. Bistand i forbindelse med afhændelse af konkursbos pantsatte faste ejendomme i fri handel. Den del af kurators vederlag, som kunne henføres til bistanden, måtte anses for vederlag for en ydelse til konkursboet. Levering mod vederlag.

Derimod kunne hverken kurator eller konkursboet anses for at have leveret ydelser til panthaverne i forbindelse med afhændelsen af ejendommene. Ikke levering mod vederlag.

 

SKM2002.121.LSR

Moderselskab blev anset for at levere serviceydelser til et datterselskab bestående i juridiske ydelser, managementkonferencer, ledelses- og administrationsydelser samt medvirken ved køb, salg og leje af ejendomme. Management fee blev anset for vederlag for ydelserne. Levering mod vederlag.

 

SKM2001.36.LSR

Delebilsforening. Landsskatteretten fandt, at indmeldelsesgebyr, månedligt kontingent og lejegebyrer udgjorde vederlag for foreningens ydelser. Levering mod vederlag.

Se også afsnit D.A.8.1.1.2.4 om biomkostninger og afsnit D.A.8.1.1.2.5 om tilslutningsafgifter.

SKAT

SKM2011.556.SR Skatterådet fandt, at spørger driver økonomisk virksomhed, og at der dermed foreligger en levering mod vederlag, når virksomhedens ansatte kan erhverve et måltid mod et løntræk efter skat på 20 kr.

SKM2011.706.SR

Skatterådet fandt, at en forening ud fra de beskrevne faktiske forhold, driver selvstændig økonomisk virksomhed

Der er ved vurderingen lagt vægt på, at foreningen mod kontingentbetaling i henhold til § 2 i vedtægterne leverer ydelser til medlemmerne i form af varetagelse af medlemmernes interesser.

Der leveres endvidere bistand ved administration af formidlingsordningen, garantiordningen og de andre støtteordninger samt kurser målrettet medlemmernes brug af ordningerne og den deraf følgende afrapportering til Kunststyrelsen. Endvidere er der ydet rådgivning, sparring og assistance til medlemmerne med konkrete tvister eller problemstillinger.

Herudover driver foreningen selvstændig økonomisk virksomhed ved mod særskilt vederlag at sælge annoncer i x-kataloget. Endvidere opkræves hos medlemmerne og producenterne et særskilt vederlag for deltagelse i x-seminaret.

Da foreningen således driver økonomisk virksomhed er den dermed omfattet af momslovens anvendelsesområde for såvel de kontingentfinansierede medlemsaktiviteter som for aktiviteter mod særskilt vederlag.

En del af aktiviteterne var momsfritaget. Se D.A.5.4.2.
SKM2011.428.SR Skatterådet bekræftede, at en ejendomsadministrator ikke kan undlade moms ved fakturering til udlejer af ekstravederlaget for at opkræve rykkergebyrer hos udlejers restanter, uanset at der ikke opkræves moms af rykkergebyret. Skatterådet kan ikke bekræfte, at administrator efter aftale med udlejer kan fakturere udlejers restanter direkte og uden moms, idet Skatterådet finder, at rykkergebyret rettelig tilkommer udlejer, og hvis det er aftalt mellem udlejer og administrator, at administrator kan beholde gebyret, må dette betragtes som administrators vederlag for arbejdet med rykkerproceduren, som administrator udfører for udlejer, og dette vederlag er momspligtigt.
SKM2011.354.SR

Skatterådet fandt, at spørger, der sælger værdikuponer over internettet, som giver ret til køb af en vare eller ydelse fra eksterne selvstændige leverandører, handler i leverandørens navn og for leverandørens regning. Spørger modtager betalingen fra kunderne, men videreafregner beløbet med fradrag af 30 % til leverandørerne. Skatterådet fandt, at det er de eksterne leverandører og ikke spørger, der er momspligtig af betalingen fra kunderne, idet betalingen er vederlag for leverandørernes varer eller ydelser til kunderne.

Skatterådet bekræftede, at spørger er momspligtig af de 30 % af vederlaget, som leverandører betaler til spørger, idet beløbet må anses for at være vederlag for ydelser i form af reklame mv. som spørger leverer til de eksterne leverandører.

Skatterådet fandt, at aftalen om at spørger kan beholde hele betalingen fra kunden, hvis værdikuponen ikke indløses, må anses for at være en del af partnerens betaling for den ydelse spørger leverer til partneren.  Momspligten indtræder for spørger på det tidspunkt, hvor det kan konstateres, at spørger har et endeligt krav på at beholde beløbet - dvs. når værdikuponens gyldighedsperiode er udløbet. Levering mod vederlag.  

SKM2011.56.SR Skatterådet bekræfter, at et ankenævn er momspligtig af de gebyrer mv. der betales af sagens parter. Skatterådet finder derimod ikke, at ankenævnet er momspligtig af det generelle tilskud til driften, der ydes af brancheforeningen. Se ligeledes SKM2007.243.SR
SKM2010.636.SKAT og SKM2010.637.SKAT SKAT har udtalt sig om begrebet "levering mod vederlag" i relation til den momsmæssige behandling af tilgift og lignende salgsfremmende foranstaltninger. Med udgangspunkt i en analyse af aftalegrundlaget mellem køber og sælger skal det undersøges, om tilgiften dækkes af en andel af det vederlag, som køberen har betalt. Hvis ja, udløses beskatning efter momslovens § 4, stk. 1. Som eksempel kan nævnes den situation, hvor tilgiften kan fravælges, og hvor vederlaget ved et fravalg reduceres. Her fremgår det allerede af muligheden for prisreduktion, at tilgiften ikke er vederlagsfri, og dette gælder også, selvom reduktionen af vederlaget i mange tilfælde vil være mindre end den værdi, som tilgiften angives at repræsentere. Levering mod vederlag kan også forekomme i en situation, hvor tilgiften er obligatorisk, og hvor køberen betaler ét vederlag, idet der ikke i det indbyrdes retsforhold mellem køber og sælger er mulighed for at fravælge tilgiften. En sådan handel fremstår for køberen i økonomisk henseende som én samlet transaktion, hvor han for sit vederlag modtager én vare eller tjenesteydelse og én tilgift.

Om salgsfremmende foranstaltninger, se også C-53/09, Loyalty Management UK Ltd. og C-55/09, Baxi Group Ltd., som er omtalt i D.A.4.1.5.

Se evt. også D.A.4.3.2 og D.A.8.1.1.4.

SKM2010.426.SR Skatterådet bekræftede, at adgang til fri kantine i forbindelse med nedgang i kontantløn udgør levering mod vederlag af kantineydelser til virksomhedens medarbejdere. Se evt. afsnit D.A.8.1.1.10 om byttehandel.

SKM2010.34.SR

Skatterådet svarede, at en eventuel overskudsdeling vedrørende driften af P-hus og P-plads mellem et OPP-selskab og en offentlig institution, hvor sidstnævnte stillede den grund, hvorpå P-anlægget skulle anlægges, vederlagsfrit til rådighed for OPP-selskabet, var vederlag for en leverance vedrørende udlejning af grundarealet.

Institutionens eventuelle deltagelse i dækning af et underskud fra driften af P-anlægget anså Skatterådet for at udgøre et momspligtigt tilskud til OPP-selskabet, fordi modydelsen herfor er den fortsatte drift af P-anlægget. Se D.A.8.1.1.7.4.3.

 

SKM2008.331.SR

Et selskab oprettet med det formål at etablere, udvikle og drive et fælles register for kommunerne, var momspligtig af årlige vederlag, som modtages fra kommunerne. Skatterådet fastslog, at der består en tilstrækkelig direkte forbindelse mellem de udførte tjenesteydelser på kommunernes vegne og de modtagne vederlag. Levering mod vederlag.

 

SKM2007.760.SR

Indskud af patenter og rettigheder som apportindskud i innovationsselskaber, som foretages af Danmarks Tekniske Universitet, og for hvilke universitetet modtager aktier, optioner eller warrants, er momspligtigt, som salg af rettigheder. Levering mod vederlag.

 

SKM2007.243.SR

Ankenævnet på Energiområdet er en momspligtig person. Generelle bidrag fra energiselskaberne opkrævet af Energistyrelsen på nævnets vegne kan anses for vederlag for leverancer til selskaberne.

Se ligeledes SKM2011.56.SR

SKM2004.273.TSS

En række restancegebyrer inden for forsyningssektoren er ikke omfattet af momsloven. Ikke levering mod vederlag.

Derimod er gebyrer for åbnebesøg momspligtige. Gebyrer for betalingsaftaler (afdragsordninger vedrørende allerede opståede restancer) er omfattet af momsloven, men momsfrie. Levering mod vederlag.

 

SKM2003.271.TSS

Erstatningsbeløb for misligholdelse af leasingkontrakter er ikke momspligtige, da de falder uden for momslovens anvendelsesområde. Ikke levering mod vederlag.

I forbindelse med opsigelser, der ikke sker i anledning af misligholdelse og ved aftalte ændringer af allerede indgåede aftaler, er vederlag i forbindelse med opsigelsen eller ændringen derimod momspligtige. Levering mod vederlag.

 

SKM2001.200.TSS

En virksomhed fik medhold i, at den drev selvstændig økonomisk virksomhed, når den indkøbte mad- og drikkevarer fra tredjemand og solgte videre til medarbejderne. Betaling skete ved løntræk til en pris svarende til 18,6 pct. til 32,2 pct. af indkøbsprisen.