Indhold

Afsnittet beskriver, hvor en levering mod vederlag kan anses for levering af ydelser, herunder hvornår en forpligtelse til at undlade noget kan anses for en ydelse.

Afsnittet indeholder:

• Regel
• Hvornår er en udeladelse en ydelse?
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.

Se også

• Levering af varer (D.A.4.1.3)
• Blandede leverancer, der indeholder både varer og ydelser (D.A.4.1.6)
• Formidling af ydelser i eget navn (D.A.4.2.3)

Regel

Levering af en ydelse omfatter enhver anden levering end levering af en vare. Se hjemlen i momssystemdirektivets artikel 24, stk. 1, og ML § 4, stk. 1, 3. pkt.

En levering af ydelser kan bl.a. bestå i en følgende transaktioner:

• Overdragelse af et immaterielt gode (en immateriel rettighed), uanset om kravet på rettigheden er skriftligt eller ikke. Se momssystemdirektivets artikel 25, litra a).
• Forpligtelse til at undlade noget eller til at tåle en handling eller en tilstand. Se momssystemdirektivets artikel 25, litra b).
• Udførelse af en ydelse i henhold til et pålæg fra det offentlige eller ifølge loven. Se momssystemdirektivets artikel 25, litra c).

Gennemførelsesbestemmelserne (Forordning (EU), nr. 282/2011)

Forordningen indeholder yderligere regler:

• Når en momspligtig person blot samler de forskellige dele af en maskine, som alle er leveret til denne af kunden, er denne transaktion en ydelse, som den defineres i artikel 24, stk. 1, i Momssystemdirektivet. Se artikel 8 i forordningen.
• Salg af en option, der er omfattet af anvendelsesområdet for artikel 135, stk. 1, litra f), i Momssystemdirektivet (se evt. D.A.5.11.8), er en ydelse, som den defineres i artikel 24, stk. 1, i nævnte direktiv. En sådan ydelse er adskilt fra de underliggende transaktioner, som ydelserne knytter sig til. Se artikel 9 i forordningen.

Hvornår er en udeladelse en ydelse (forbrug)?

En forpligtelse til at undlade noget udgør kun en ydelse, hvis forpligtelsen medfører et forbrug. Se EF-domstolens dom i sag C-384/95, Landboden-Agrardienste, præmis 20.

En forpligtelse til at nedsætte sin produktion, som en landmand påtager sig mod godtgørelse fra myndighederne, er ikke en leverance mod vederlag. Landmanden leverer ikke ydelser til en konkret forbruger og heller ikke en fordel, der kan anses for et omkostningselement, der indgår i en anden persons virksomhed i omsætningskæden. Forpligtelsen medfører hverken for myndighederne eller andre konkrete personer fordele af en sådan art, at den kan anses for forbrugere af en ydelse. Se præmisserne 21-22 i EF-domstolens dom i sag C-215/94, Jürgen Mohr, og præmisserne 23-24 i sag C-384/95, Landboden-Agrardienste.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området: