Oversigten medtager automatisk ny lovgivning, domme, afgørelser, meddelelser mv., der er offentliggjort efter redaktionens afslutning. Vejledningsteksten tager derfor ikke højde for disse juridiske nyheder. Medtagelsen på listen er ikke udtryk for, at der er taget stilling til eventuel præjudikatsværdi eller lignende. Det bemærkes, at der kan være nyheder fra de seneste 2 uger, som endnu ikke vil kunne ses i oversigten. |
--- Afgørelser, domme, kendelser, SKM-meddelelser mv. (offentliggjort efter 30. juni 2012) --- |
SKM2012.751.SKAT | Moms af porteføljeforvaltning - EU-domstolens dom i sag C-44/11, Deutsche Bank - Praksisændring - Genoptagelse - Styresignal (19. december 2012) |
|
Indhold
Dette afsnit handler om momsfritagne transaktioner vedrørende værdipapirer.
Afsnittet indeholder:
- Eksempler på momsfritagne transaktionstyper vedrørende værdipapirer
- Eksempler på momsfritagne transaktioner vedrørende værdipapirer
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Eksempler på momsfritagne transaktionstyper vedrørende værdipapirer
Transaktioner vedrørende værdipapirer kan fx bestå i, at værdipapiret bliver
- udstedt
- overdraget
- ombyttet
- udlånt
- overført mod et vederlag på nærmere fastsatte vilkår, eller
- købt mod et vederlag (kurtage).
Se afsnit D.A.5.11.8.5 og D.A.5.11.8.6 vedrørende udstedelse og overdragelse mv. af selskabsandele.
EF-domstolen har i en sag udtalt, at begrebet transaktioner i forbindelse med værdipapirer omfatter transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre. Se sag C-235/00, CSC Financial Services Ltd.
Eksempler på momsfritagne transaktioner vedrørende værdipapirer
Her ses en række eksempler på momsfritagne transaktioner vedrørende værdipapirer:
- Værdipapircentralens kundegebyrer i forbindelse med handel med værdipapirer.
- Overdragelse af andelsbevis i kartoffelmelsfabrik med tilhørende leveringsret- og pligt. Se SKM2002.448.TSS.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse |
Afgørelsen i stikord |
Yderligere kommentarer |
EU-domme |
C-540/09, Skandinaviska Enskilda Banken AB Momsgrupp |
Fritagelsen omfatter de tjenesteydelser, som et kreditinstitut mod vederlag yder i form af en emissionsgaranti til et selskab, som ønsker at udstede aktier, når garantien indebærer, at kreditinstituttet påtager sig at købe de aktier, som eventuelt ikke tegnes inden for tegningsperioden for aktieemissionen. |
|
C-235/00, CSC Financial Services Ltd. |
Begrebet transaktioner i forbindelse med værdipapirer omfatter transaktioner, hvorved rettigheder og forpligtelser for parterne i forbindelse med værdipapirer kan opstå, ændres eller ophøre. Begrebet forhandlinger i forbindelse med værdipapirer omfatter ikke tjenesteydelser, som kun består i at give oplysninger om et finansielt produkt og i givet fald at modtage og behandle bestillinger på tegning af de pågældende værdipapirer, men ikke i udstedelse af værdipapirerne. |
|
SKAT |
SKM2002.448.TSS |
Salg af andelsbevis med tilhørende tegningsret og leveringsret i en andels-kartoffelmelsfabrik er momsfritaget jf. ML § 13, stk. 1, nr. 11, litra e. |
|