Indhold
Dette afsnit handler om fastlæggelse af leveringsstedet (dvs. det sted, hvor momsen skal betales) for enkeltydelsen, som er omfattet af særordningen for rejsebureauer. Se ML § 67 b.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre.
Regel
Leveringsstedet for enkeltydelsen er der, hvor rejsebureauet har etableret hjemstedet for sin økonomiske virksomhed eller har et fast forretningssted, hvorfra ydelsen leveres af bureauet. Se ML § 67 b, jf. ML § 67 a.
Se også
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
EU-domme
|
Sag C-260/95, DFDS A/S
|
Når et rejsebureau med hovedsæde i ét EU-land leverer ydelser til rejsende gennem et selskab, der fungerer som agent i et andet EU-land, så er disse ydelser momspligtige i sidstnævnte land. Det er en forudsætning, at agenten (der kun handler som filial) disponerer over de menneskelige og tekniske ressourcer, der er karakteristiske for et fast kontor.
|
Om dommen, se også afsnit |
SKAT
|
SKM2011.144.SR
|
Spørger solgte udelukkende flyrejser fra sit kontor i Danmark.
Skatterådet fastslog, at spørgers repræsentationskontor i Danmark ikke opfyldte betingelsen om tilstedeværelse af en tilstrækkelig grad af permanens og struktur med hensyn til menneskelige og tekniske ressourcer til, at det var i stand til at levere rejser omfattet af ML § 67.
Spørger kunne derfor i relation til udøvelsen af rejsebureauvirksomhed ikke anses for at have etableret et fast forretningssted i Danmark, hvorfra der blev solgt rejser omfattet af ML § 67. Det var derfor Skatterådets opfattelse, at leveringsstedet for disse rejser ikke ville være i Danmark, jf. ML § 67 b.
|
|
SKM2011.55.SR
|
Et rejsebureau, som var påtænkt etableret i et land uden for EU, skulle ikke betale dansk moms efter særordningen for rejsebureauer, da selskabet ikke ville få et fast forretningssted i Danmark. Dette gjaldt uanset, at
- virksomheden ville sælge rejserne via telefonsalg og website til danske kunder
- virksomheden ville have en ansat i Danmark, som skulle forestå indkøbsfunktioner
- virksomheden i et vist omfang ville købe regnskabsassistance, som delvist skulle udføres i Danmark.
|
|