Indhold
Dette afsnit beskriver reglerne om tilladelse til og påbud om sektorisk opdeling efter ML § 38, stk. 3.
Afsnittet indeholder:
- Lovgrundlag
- Regel
- Virkningen af sektorisk opdeling
- Betingelser for at tillade/påbyde sektorisk opdeling
- Hvad er en sektor?
- Eksempel: Påbud fra SKAT om sektorisk opdeling
- Eksempel: Anmodning om sektorisk opdeling.
Lovgrundlag
ML § 38, stk. 3 har følgende ordlyd:
"Told- og Skatteforvaltningen kan efter forudgående ansøgning give tilladelse til eller påbyde, at fradragsretten opgøres særskilt for hver sektor indenfor virksomheden. Virksomheden anses for at bestå af flere sektorer, når en afgiftspligtig person har flere virksomheder, der er registreret under ét, eller når der er forskellige driftsaktiviteter i samme virksomhed. Fastsættes fradragsretten sektorvis, skal virksomheden føre et særskilt regnskab for hver af disse sektorer. "
Momssystemdirektivets artikel 173, stk. 1, nr. 2, litra a og b har følgende ordlyd:
"Medlemsstaterne kan træffe følgende foranstaltninger:
- give den afgiftspligtige person tilladelse til at fastsætte en pro rata sats for hver sektor indenfor sin virksomhed, såfremt der føres særskilte regnskaber for hver af disse sektorer
- påbyde den afgiftspligtige person at fastsætte en pro rata sats for hver sektor indenfor sin virksomhed og at føre særskilte regnskaber for hver af disse sektorer".
Regel
Momspligtige personer, som driver flere forskellige virksomheder eller har forskellige driftsaktiviteter i virksomheden kan anmode om tilladelse til, at det delvise fradrag for fællesomkostninger efter ML § 38, stk. 3, opgøres for en del af virksomheden. Tilsvarende kan SKAT påbyde sådanne personer sektorisk opdeling. Se ML § 38, stk. 3.
Baggrunden for reglen om sektorisk opdeling er, at der som udgangspunkt skal opgøres én samlet momsfradragsprocent, som anvendes på alle fællesomkostninger. Ved beregningen af denne momsfradragsprocent anvendes den momspligtige persons samlede omsætning. Se afsnit D.A.11.4.2.2.
Der kan altså opstå en skævvridning af fradraget for fællesomkostninger, der kun anvendes i en sektor af virksomheden. Dette gælder især, hvis driftsaktiviteter udenfor sektoren har forholdsmæssig stor omsætning.
Reglerne skal sikre, at fradragsretten for fællesomkostninger i sektoren svarer bedre til den faktiske anvendelse af fællesomkostningen, end hvis den generelle fradragsprocent, som er beregnet af den momspligtige persons samlede omsætning, blev anvendt på omkostningen.
Virkningen af sektorisk opdeling
En sektorisk opdeling medfører, at virksomheden skal opgøre en selvstændig momsfradragsprocent efter ML § 38, stk. 1 for de fællesomkostninger, der kan henføres til aktiviteterne i sektoren.
Sektorens momsfradragsprocent skal ikke anvendes på driftsudgifter i sektoren, som udelukkende kan henføres momspligtig eller momsfri virksomhed. Der er henholdsvis fuldt eller intet momsfradrag for disse omkostninger efter ML § 37, stk. 1.
Driftsaktiviteter, som udelukkende giver momspligtige eller momsfrie indtægter, er af samme grund ikke sektorer efter ML § 38, stk. 3. Det er unødvendigt at anmode om/pålægge sektorisk opdeling for sådanne driftsaktiviteter, da fradragsretten for generalomkostninger, der fuldt ud kan henføres til momspligtig eller momsfri virksomhed, udøves efter ML § 37, stk. 1. Der er således altid enten fuld eller ingen fradragsret for sådanne omkostninger, uanset om virksomheden er sektorisk opdelt eller ej. Se afsnit D.A.11.1.2.2.2 om generalomkostninger.
Sektorisk opdeling påvirker heller ikke fradragsretten for fællesomkostninger, der ikke kun kan henføres til sektoren. For sådanne fællesomkostninger skal fradragsretten opgøres efter de almindelige principper i ML § 38, stk. 1, hvorefter den momspligtige persons samlede omsætning anvendes ved beregningen. Omsætningen fra sektoren medregnes altså også ved beregningen af den generelle momsfradragsprocent. En sektorisk opdeling har nemlig ikke samme virkning som en delregistrering efter ML § 47, stk. 3, 2. pkt., men har kun betydning for fradragsretten for sektorspecifikke omkostninger. Se ML § 3, stk. 3, 2. pkt., og afsnit D.A.3.3.2 om virkningen af delregistrering. En virksomhed med flere sektorer efter ML § 38, stk. 1, er således stadig én afgiftspligtig person.
Hvis SKAT tillader/pålægger en virksomhed sektorisk opdeling for én sektor, udgør den resterende del af virksomheden ikke automatisk en eller flere sektorer.
Betingelser for at tillade/påbyde sektorisk opdeling
Der er følgende betingelser for at tillade/påbyde sektorisk opdeling:
- Sektoren skal have både momspligtig og momsfri omsætning, så der kan opgøres en selvstændig momsfradragsprocent efter ML § 38, stk. 1 for sektoren.
- Der skal være sektorspecifikke fællesomkostninger, dvs. omkostninger, som vedrører både de momspligtige og de momsfrie indtægter i sektoren, men ikke den momspligtige persons øvrige driftsaktiviteter. Den opgjorte momsfradragsprocent for sektoren skal anvendes på disse omkostninger.
- Der skal føres særskilt regnskab for sektoren. Se ML § 38, stk. 3.
Generelt tillader/påbyder SKAT at en virksomhed sektoropdeles, hvis momsmæssige forhold af en vis betydning taler for det.
Det er en betingelse for at få tilladelse til sektorisk opdeling, at der er søgt om det forinden. Der gives derfor normalt kun tilladelse til sektorisk opdeling med fremadrettet virkning. Tilsvarende stiller SKAT ikke krav om sektorisk opdeling med tilbagevirkende kraft.
Hvad er en sektor?
Ifølge bestemmelsen kan en virksomhed bestå i flere sektorer, når den momspligtige person har flere virksomheder, der er registreret under ét, eller når der er forskellige driftsaktiviteter i samme virksomhed. Se ML § 38, stk. 3.
Sektoropdeling kan komme på tale i enhver virksomhed, der udøver flere former for driftsaktiviteter, som giver både momspligtige og momsfrie indtægter.
Sektorer kan altså fx bestå i:
- Flere fysiske driftssteder (fx butikker, filialer mv.) som drives af samme momspligtige person
- Forskellige driftsaktiviteter indenfor samme momspligtige person
- Forskellige selskaber, der indgår i en fællesregistrering og dermed anses for at være én afgiftspligtig person efter ML § 3, stk. 3, 1. pkt.
En ejendom kan anses for en virksomhed, som efter ML § 38, stk. 3 kan udgøre en sektor. Se SKM2003.328.TSS. Det betyder, at ejendomme med både momspligtige og momsfrie indtægter kan tillades eller påbydes sektorisk opdeling.
En driftsaktivitet, som udelukkende giver momspligtige eller momsfrie indtægter, er ikke en sektor efter ML § 38, stk. 3. Se afsnittet "Virkningen af sektorisk opdeling".
Eksempel: Påbud fra SKAT om sektorisk opdeling
En undervisningsvirksomhed leverer både momsfritaget undervisning og momspligtige kurser. Skolen har derfor delvis momsfradragsret for fællesomkostninger vedrørende undervisningsaktiviteterne. Skolen ejer desuden en del ejendomme, som udlejes momspligtigt ifølge ML § 51.
|
Omsætningen udgør:
|
|
| Momspligtig undervisning (kurser): |
5.000.000 kr. ekskl. moms
|
| Momsfri undervisning: |
5.000.000 kr.
|
| Momspligtig udlejning af ejendomme: |
15.00.0000 kr.
|
| Omsætning i alt |
25.000.000 kr.
|
Fradragsretten for fællesomkostninger i henhold til ML § 38, stk. 1, er 80 % (20.000.000/25.000.000*100). Fradraget for fællesomkostninger, som vedrører undervisningsaktiviteten er derfor 80 %, selv om kun halvdelen af virksomhedens omsætning fra undervisning er momspligtig.
Ved at SKAT pålægger virksomheden sektorisk opdeling for undervisnings-/kursusaktiviteten, vil fradragsretten for fællesomkostninger, der kan henføres til denne sektor, være 50 % (5.000.000/10.000.000), svarende til den omsætning denne sektor skaber. Derved medregnes den momspligtige omsætning fra udlejningsaktiviteten ikke ved opgørelsen af momsfradragsretten for de sektorspecifikke fællesomkostninger.
Fradragsretten for fællesomkostninger, der ikke vedrører sektoren, fx revision og overordnet administration, opgøres stadig efter ML § 38, stk. 1 (80 %).
Fradragsretten for indkøb, der direkte kan henføres til en af aktiviteterne, opgøres efter ML § 37, stk. 1. Fx er der ikke momsfradrag for annoncer vedrørende momsfri undervisning efter ML § 37, stk. 1. Derimod vil der fx være momsfradrag for indkøb af ejendomsadministration, da dette indkøb kun vedrører den momspligtige udlejningsvirksomhed efter ML § 37, stk. 1.
Eksempel: Anmodning om sektorisk opdeling
En vognmandsvirksomhed driver virksomhed med momspligtig turistbuskørsel, momsfri rutebuskørsel og momsfri taxakørsel. Virksomheden har desuden momspligtige indtægter fra reklame på busser og taxaer.
|
Omsætningen udgør:
|
|
|
Momspligtig turistbuskørsel:
|
5.000.000 kr. ekskl. moms |
|
Momsfri rutebuskørsel:
|
5.000.000 kr. |
|
Momspligtig reklame på busser
|
500.000 kr. ekskl. moms |
|
Momsfri taxakørsel
|
10.000.000 kr. |
|
Momspligtig reklame på taxaer
|
100.000 kr. ekskl. moms |
|
Omsætning i alt
|
20.600.000 kr. |
Fradragsprocenten for fællesomkostninger er i henhold til ML § 38, stk. 1, 28 % (5.600.000/20.600.000*100).
Ved at anmode om sektorisk opdeling på busdriften kan virksomheden opgøre en særskilt fradragsprocent for bus-sektoren på 53 % (5.500.000/10.500.000*100). Denne fradragsprocent kan fx anvendes på drift af busser og andre omkostninger, som er specifikke for bus-sektoren.
Fradragsretten for fællesomkostninger i taxa-sektoren er stadig 28 %. Der kan også opgøres en separat fradragsprocent for taxa-sektoren, da den indebærer momsfri taxakørsel og momspligtige reklameindtægter. Fradragsprocenten vil udgøre 1 % 100.000/10.100.000. SKAT vil derfor overveje, om virksomheden samtidig skal påbydes sektorisk opdeling for denne del af virksomheden.
For at påbyde sektorisk opdeling skal momsmæssige forhold af en vis betydning tale for det.
Hvis der ikke er væsentlige momsfradragsberettigede fællesomkostninger, som kan henføres til taxa-sektoren, kan SKAT altså vælge ikke at påbyde sektorisk opdeling for taxa-sektoren. (I eksemplet kan den væsentligste fællesomkostning, som kan henføres til taxa-sektoren være drift af personbiler, som ikke berettiger til momsfradrag efter de særlige regler i ML § 42, stk. 1, nr. 7.)
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
|
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
|
Afgørelsen i stikord
|
Yderligere kommentarer
|
|
Landsretten
|
|
SKM2015.806.ØLR
|
SKAT havde med virkning fra 1. januar 2006 udstedt et sektorpåbud i medfør af momsloven § 38, stk. 3, til Fællesregistreringen H1, der består af H1 selvstændig offentlig virksomhed (H1) og en række datterselskaber, herunder selskabet H1.1 A/S, der drev en række kiosker på togstationer, samt et ejendomsselskab og et arkitektselskab. Den af H1 drevne virksomhed vedrørende personbefordring er en momsfritaget aktivitet, der ikke berettiger til fradrag for momsen af H1's indkøb i henhold til momslovens 37, stk., 1. H1.1-selskabet havde en betydelig momspligtig omsætning fra salg af kioskvarer mv. Denne momspligtige omsætning indgik som udgangspunkt i opgørelsen af den delvise fradragsret for moms af hele fællesregistreringens indkøb opgjort i henhold til momslovens § 38, stk. 1 (den forholdsmæssige fradragsret opgjort ud fra en omsætningsfordeling mellem momspligtig og momsfritaget virksomhed). En fællesregistrering indebærer således, at alle selskaber i fællesregistreringen anses for én afgiftspligtig person, jf. momslovens § 47, stk. 4, med én fradragsret og én samlet fradragsprocent.
Sektorpåbuddet gik ud på, at personbefordringsvirksomheden (af SKAT defineret som aktiviteter i og på tog) skulle udskilles som en særskilt sektor i forhold til datterselskaberne i fællesregistreringen, herunder navnlig kioskaktiviteterne i H1.1 A/S. I kraft af sektorpåbuddet nedsattes fællesregistreringens momsfradragsprocent for momsbelagte indkøb af varer og ydelser i henhold til momslovens § 38, stk. 1, til 17 pct. for et udvalgt år (2008) for den udskilte personbefordringssektor, imod en af H1 opgjort fradragsprocent for samme år på 27 for fællesregistreringen under ét uden et sektorpåbud.
Spørgsmålet var, om lovens betingelser for udstedelse af sektorpåbud under de foreliggende omstændigheder var opfyldt, hvilket sagsøgeren bestred. Navnlig fremførte sagsøgeren, at det rent driftsmæssigt ikke var muligt at udskille kioskvirksomheden fra personbefordringsvirksomheden udøvet af H1, eftersom H1 leverer én samlet personbefordringsydelse med tilknyttede aktiviteter i henhold til H1-loven.
Landsretten fulgte Skatteministeriets synspunkter i sagen og gav Skatteministeriet medhold i, at betingelserne for udstedelse af sektorpåbud i momslovens § 38, stk. 3, var opfyldt med følgende præmisser:
"...
H1 er en selvstændig offentlig virksomhed, som indgår i en momsretlig fællesregistrering med visse øvrige selskaber i H1-koncernen, Fællesregistreringen H1, jf. momslovens § 47, stk. 4. Det i sagen omhandlede påbud er meddelt H1 af SKAT den 8. januar 2010, og bestemmer, at H1 i henhold til momslovens § 38, stk. 3, skal foretage en sektoropdeling for personbefordring, herunder aktiviteter direkte i og på tog.
Den retlige regulering af H1's jernbanevirksomhed og H1's trafikkontraktmæssige forpligtelser begrænser ikke SKATs mulighed for i medfør af momslovens § 38, stk. 3, at meddele et sektorpåbud for personbefordring, herunder aktiviteter direkte i og på tog.
Landsretten finder, at H1's omsætning fra billetindtægter, provisions- og reklameindtægter, udlejning og reparation af tog, salg af dieselolie, strøm og klargøring er tilstrækkelig klart defineret ved "i og på tog", og i det hele vedrører driftsaktiviteten personbefordring, der i medfør af momslovens § 13, stk. 5, er momsfri. Uden for falder de resterende indtægter fra blandt andet kioskdrift, idet disse ydelser ikke i momsretlig henseende kan anses for at være en accessorisk ydelse til personbefordringen.
Den påbudte sektor er således en afgrænset driftsaktivitet, som kan udskilles fra Fællesregistreringen, herunder kioskaktiviteter (H1.1 samt H1.1.1). Landsretten lægger herved vægt på, at det af momslovens ordlyd og forarbejder alene fremgår, at der skal være tale om forskellige driftsaktiviteter, og at hverken momsloven eller det bagvedliggende momssystemdirektiv forudsætter, at en sektor skal kunne drives selvstændigt.
Der er således en række driftsaktiviteter, som klart kan adskilles fra personbefordring, og som har en særskilt omsætning, og da H1 ikke har godtgjort, at samtlige fællesomkostninger i den påbudte personbefordringssektor indgår ved prisfastsættelsen af de øvrige aktiviteter, herunder kioskdriften, ligesom H1 ikke har fremlagt sektorregnskaber eller andre regnskabsmæssige oplysninger, der kan belyse dette, findes det tilstrækkelig sandsynliggjort, at H1 afholder omkostninger, der udelukkende anvendes til driftsaktiviteter inden for den påbudte sektor.
Herefter og idet den påbudte personbefordringssektor medfører, at fradragsretten bliver mere retvisende og dermed afspejler den faktiske anvendelse af indkøb i sektoren, jf. princippet om afgiftsneutralitet, findes betingelserne for at udstede et sektorpåbud i medfør af momslovens § 38, stk. 3, at være opfyldt.
..."
|
|
| SKM2015.740.ØLR |
SKAT havde i 2007 udstedt et sektorpåbud i medfør af momsloven § 38, stk. 3, til Fællesregistreringen H1 (sagsøgeren), der består af moderselskabet H1 A/S og en række datterselskaber, herunder H1.1 A/S og H1.2 A/S. Udlånsvirksomheden i banken og realkreditselskabet samt forsikrings- og pensionsvirksomheden i pensionsselskabet er alle momsfritagne aktiviteter, der ikke berettiger til fradrag for momsen af sådanne virksomheders indkøb i henhold til momslovens § 37, stk. 1. Som en del af bankens aktiviteter som pengeinstitut drev og driver banken momspligtig leasingvirksomhed i en division af banken kaldet H1.3. Der var og er en betydelig momspligtig omsætning i leasingdivisionen. Denne momspligtige omsætning indgår som udgangspunkt i opgørelsen af den delvise fradragsret for moms af hele fællesregistreringens indkøb opgjort i henhold til momslovens § 38, stk. 1 (den forholdsmæssige fradragsret opgjort ud fra en omsætningsfordeling mellem momspligtig og momsfritaget virksomhed). En fællesregistrering indebærer således, at alle selskaber i fællesregistreringen anses for én afgiftspligtig person, jf. momslovens § 47, stk. 4, med én fradragsret og én samlet fradragsprocent.
Sektorpåbuddet gik ud på, at bankvirksomheden (bankaktiviteten) skulle udskilles som en særskilt sektor i forhold til dels leasingdivisionen, dels datterselskaberne i fællesregistreringen, herunder navnlig realkreditselskabet og forsikrings- og pensionsselskabet. I kraft af sektorpåbuddet nedsattes fællesregistreringens momsfradragsprocent for momsbelagte indkøb af varer og ydelser i henhold til momslovens § 38, stk. 1, til mellem 2,6 - 4,4 pct. i årene 2007-2012 for (bank)sektoren isoleret set (hvor 82 pct. af de samlede momsbelagte indkøb fandt sted), imod af sagsøgeren opgjorte fradragsprocenter på mellem 19 og 26 for fællesregistreringen under ét i de samme år uden et sektorpåbud. Sagsøgeren havde i denne forbindelse rejst et betydeligt trecifret millionbeløb som momstilbagebetalingskrav mod Skatteministeriet for årene 2007 og frem.
Spørgsmålet var, om lovens betingelser for udstedelse af sektorpåbud under de foreliggende omstændigheder var opfyldt, hvilket sagsøgeren bestred. Navnlig fremførte sagsøgeren, at alle omkostninger afholdt af fællesregistreringen vedrørte alle aktiviteter i hele fællesregistreringen og medgik til generering af omsætning i alle dele af fællesregistreringen, herunder i leasingdivisionen og i datterselskaberne, samt at alle indkøb indgik som omkostningselementer i priserne på alle ydelser leveret af fællesregistreringen. Der var således ifølge sagsøgeren ingen sektorspecifikke fællesomkostninger (dvs. omkostninger til "blandet" momspligtige og momsfritagne aktiviteter) i den påbudte (bank)sektor. Videre gjorde sagsøgeren gældende, at det rent driftsmæssigt ikke var muligt at udskille bankvirksomheden fra leasingvirksomheden og virksomhederne i datterselskaberne, idet der i et vist omfang også rådgives om leasing, pension og realkreditlån i bankfilialerne af bankens medarbejdere.
Landsretten fulgte Skatteministeriets synspunkter i sagen og gav Skatteministeriet medhold i, at betingelserne for udstedelse af sektorpåbud i momslovens § 38, stk. 3, var opfyldt, med følgende bemærkninger:
"...
H1 A/S var i 2007 og er stadig godkendt som pengeinstitut og udøver pengeinstitutvirksomhed ved en række forskellige aktiviteter, hvoraf leasing er en af dem. Der kan ifølge de af H1 A/S udarbejdede opgørelser over omsætningen i H1-koncernens forskellige dele opgøres en selvstændig omsætning for så vidt angår aktiviteterne vedrørende leasing, aktiviteterne vedrørende den øvrige bankvirksomhed i H1 A/S og aktiviteterne udøvet i de udskilte datterselskaber. Ifølge opgørelserne for årene 2007-2012 er den eksterne omsætning, der kan henføres til de øvrige bankaktiviteter i H1 A/S eksklusiv H1.3, opgjort til mellem ca. 9 og ca. 24 mia. kr.
Efter det oplyste om H1-koncernens organisation, aktiviteter og omsætning finder landsretten, at Fællesregistreringen H1 på tidspunktet for udstedelse af sektorpåbuddet og i tiden derefter i momsmæssig henseende har udøvet flere forskellige driftsaktiviteter, der kan udskilles særskilt og med en særskilt omsætning. Det forhold, at der i bankens filialer som en del af den almindelige kunderådgivning rådgives om samtlige koncernens ydelser, herunder ydelser i form af leasing-, pensions- og forsikringsydelser samt realkreditlån, udelukker ikke en sektoropdeling af aktiviteterne. Endvidere findes det forhold, at en del af de varer og tjenesteydelser, der indkøbes i H1 A/S, anvendes til at skabe omsætning både i og uden for den udskilte sektor, heller ikke at være til hinder for en sektoropdeling af aktiviteterne.
Da der i H1 A/S således foregår en række bankaktiviteter, der klart kan adskilles fra leasingvirksomhed, og som har en særskilt omsætning, er der en formodning for, at der til de særskilte bankaktiviteter også knytter sig særskilte omkostninger.
H1 A/S har trods opfordret hertil ikke fremlagt nærmere dokumentation for, at samtlige omkostninger afholdt af H1 A/S indgår som et element i prisfastsættelsen af H1.3's eller datterselskabernes ydelser, ligesom banken ikke har fremlagt sektorregnskaber eller øvrige regnskabsmæssige oplysninger.
Det findes på denne baggrund tilstrækkeligt sandsynliggjort, at der af H1 A/S afholdes sektorspecifikke fællesomkostninger, som udelukkende har en direkte og umiddelbar tilknytning til omsætningen i den påbudte banksektor. Det forhold, at der i bankfilialerne tillige ydes rådgivning om blandt andet leasing, kan ikke føre til et andet resultat.
Herefter, og idet sektoropdelingen medfører, at fradragsretten kommer til at stå i et mere rimeligt forhold til den faktiske benyttelse af de pågældende indkøb, er betingelserne for at udstede et sektorpåbud i medfør momslovens § 38, stk. 3, opfyldt.
..."
|
|