Parter
A
(Advokat Kasper Bech Pilgaard)
mod
Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/William Lindsay-Poulsen)
Afsagt af byretsdommer
Kirsten Thaarup Nygaard
Sagens baggrund og parternes påstande
Under denne sag, der er anlagt den 23. april 2010, har sagsøgeren, A, nedlagt følgende påstande:
"Der nedlægges principalt påstand om, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene
2001 nedsættes med kr. 94.720
2002 nedsættes med kr. 78.606
2003 nedsættes med kr. 663.458 og
2004 nedsættes med kr. 1.055.265.
Der nedlægges subsidiært påstand om, at sagsøgers skatteansættelser for indkomstårene 2001 - 2004 hjemvises til fornyet talmæssig behandling ved SKAT."
Sagsøgte, Skatteministeriet, har påstået frifindelse.
Sagens omstændigheder
Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling, jf. retsplejelovens § 218a, stk. 2.
Den 28. januar 2010 afsagde Landsskatteretten kendelse i sagen. Af kendelsen fremgår følgende:
"...
Landsskatterettens afgørelse
Indkomståret 2001
Personlig indkomst
SKAT har forhøjet klagerens indkomst med gevinst fra spil mv. på i alt 94.720 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Indkomståret 2002
Personlig indkomst
SKAT har forhøjet klagerens indkomst med gevinst fra spil mv. på i alt 78.426 kr.
SKAT har forhøjet klagerens indkomst ved spil via G1 med 180 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Indkomståret 2003
Personlig indkomst
SKAT har forhøjet klagerens indkomst med formidlingsprovision mv. på i alt 663.458 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Indkomståret 2004
Personlig indkomst
SKAT har forhøjet klagerens indkomst med formidlingsprovision mv. på i alt 1.055.265 kr.
Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.
Møde mv.
Repræsentanten har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling). Repræsentanten har endvidere udtalt sig for rettens medlemmer på et retsmøde.
Generelle oplysninger
A (klageren) var indtil 1. juli 2003, hvor han blev uddannet til ingeniør, studerende, hvor han levede af SU og indtægter fra erhvervsarbejde samt indtil sommeren 2002 tilskud fra forældrene på 1.000 kr. pr. måned. Ifølge SKAT har han fra 2001 haft et for studerende pænt stort privatforbrug.
På baggrund af en henvendelse fra Hvidvasksekretariatet og efter ransagning hos klageren den 27. oktober 2004 blev det på baggrund af vekselbilag, hævebilag og fra mail hos Yahoo og Hotmail konstateret, at der har været ekstraindtægter fra bl.a. spil via internettet.
Forbruget er således i 2001 og 2002 bl.a. finansieret ved gevinster fra internetbaserede spil og fra 2002 fra indtægter fra G1. Klageren fik i slutningen af 2003 beskæftigelse ved G6.
Sagen har været overdraget til politiet med henblik på eventuel straffesag mod klageren, men politiet har med brev af 22. april 2009 meddelt, at påtale er opgivet med henvisning til, at det ikke er anset for muligt at bevise, at klageren har haft forsæt til skatteunddragelse, jf. det ret specielle forhold omkring indtægterne. Videre er henvist til repræsentantens tilkendegivelse om, at det overfor Landsskatteretten vil blive gjort gældende, at indtægterne ikke er skattepligtige i Danmark, ligesom det er hævdet, at der ikke har været et overskud til beskatning. Der vil skulle ske bevisførelse også vedrørende disse forhold, men sagen mangler efterforskning på disse punkter, og det vil være forbundet med store vanskeligheder og usikkerhed, hvis der nu skal iværksættes en efterforskning vedrørende forhold i 2003 og 2004 i Storbritannien og Australien.
Spil på internettet
Sagens oplysninger
Af materialet fremgår, at der er vekslet kundechecks mv. i USD til danske kroner. Endvidere fremgår af bankkonto, at der er hævet og indsat USD.
Klageren har overfor SKAT bekræftet, at vekslingerne vedrører spil på internettet. Oplysningerne er bekræftet ved en stikprøvekontrol, foretaget via PBS-International, der viser overførsler gennem betalingsselskaber fra Canada "FireCash", SF-E processing Service USA og Storbritannien "Firepay".
Resultatet fra gennemgangen viser følgende, idet der er indrømmet fradrag for indbetalinger til spilleudbyderne:
|
2001
|
|
|
|
|
På bankkonto indsat USD vekslet til kr.
|
143.352 kr.
|
|
Udbetalt til klageren via kundechecks mv.
|
175.024 kr.
|
|
Indtægter i alt
|
318.376 kr.
|
|
På bankkonto hævet USD vekslet til kr.
|
-223.656 kr.
|
| |
|
|
Skattepligtig fortjeneste
|
94.720 kr.
|
|
2002
|
|
| |
|
|
På bankkonto indsat USD vekslet til kr.
|
68.251 kr.
|
|
Udbetalt til klageren via kundechecks mv.
|
64.743 kr.
|
|
Indtægter i alt
|
132.994 kr.
|
|
På bankkonto hævet USD vekslet til kr.
|
-54.748 kr.
|
| |
|
|
Skattepligtig fortjeneste
|
78.246 kr.
|
I 2003 og 2004 viser opgørelserne tab med henholdsvis -48.472 kr. og -26.416 kr. Disse tab er ikke anset for fradragsberettigede.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens personlige indkomst i 2001 og 2002 med henholdsvis 94.720 kr. og 78.246 kr.
Som begrundelse for afgørelsen er henvist til, at indtægt ved lotterispil samt andet spil og væddemål er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4 f, hvorimod udgifter til spil ikke er fradragsberettigede, da de ikke har omkostningskarakter, men må anses som privatudgifter.
Visse gevinster er ikke indkomstskattepligtige, idet der i stedet svares en afgift til staten. Væsentligst de områder for spil der administreres af tipstjenesten, totalisator spil, lotterier samt gevinster vundet på spillekasinoer.
Gevinster der vindes på et spil eller lotteri i udlandet er også skattepligtige. Men det gælder dog ikke gevinster, som vindes på et spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU-land i det omfang det tilsvarende spil eller lotteri her i landet ikke indkomstbeskattes.
Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked med henvisning til EF-sagen C-42/02 tiltrådt Told- og Skattestyrelsen indstilling, der bl.a. omhandler betingelserne for fritagelse for beskatning, SKM2005.54.LR.
Da det ikke er godtgjort, at ovennævnte spil er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU-land skal indkomsten beskattes hos klageren.
Særligt vedrørende indkomståret 2001 er der for så vidt angår spørgsmålet om forældelse henvist til, at der henset ti! at væsentlige beløb ikke er selvangivet, er tale om suspension af den ordinære ansættelsesfrist.
SKAT har til repræsentantens supplerende bemærkninger anført, at kun 9 af udbyderne stadig eksisterer. SKAT er fortsat af den opfattelse, at der ikke er fremlagt dokumentation for, at spillene opfylder betingelserne for fritagelse for beskatning.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har påstået indkomsterne i 2001 og 2002 nedsat med i alt 115.430 kr. til i alt 57.715 kr.
Til støtte for påstanden er henvist til, at der i det hele er tale om gevinster på spil og lignende. Da spiludbyderen er hjemmehørende i EU følger det af retspraksis, at eventuelle spilgevinster er skattefrie. Det gøres i den forbindelse gældende, at alle spiludbydere omfattet af nærværende sag er hjemmehørende i EU.
Til støtte for de nedlagte påstande er det endvidere gjort gældende, at klageren ikke har opnået gevinster på spil i et omfang der tilnærmelsesvist svarer til de beløb, der fremgår af SKATs afgørelse. Klageren har reelt ikke haft et nettooverskud på sine spilaktiviteter. Der er således intet overskud til beskatning.
For Indkomståret 2001 er særligt gjort gældende, at klageren hverken har handlet forsætligt eller groft uagtsomt. Der er herefter ikke hjemmel til at foretage en ekstraordinær ansættelse for indkomståret 2001, og ansættelsen må derfor bortfalde.
Repræsentanten har i et supplerende indlæg til sagen anført, at klageren har oplyst, at han har benyttet 176 internetsteder. En del af stederne eksisterer ikke længere. Ifølge klageren kan gevinster i 2001 og 2002 opgøres således, at gevinster fra udbydere med licens i/udbud fra EU andrager 115.430,66 kr. svarende til ca. 2/3 af den samlede gevinst, mens gevinster fra udbydere med licens/udbud uden for EU andrager 57.715,33 kr. svarende til ca. 1/3 af den samlede gevinst.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Angående formaliteten bemærkes, at ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan en ekstraordinær skatteansættelse foretages i det omfang, nogen forsætligt eller uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Der er ikke er fuldstændig identitet mellem, hvornår ansættelsesfristen efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 kan suspenderes, og hvornår der kan statueres strafansvar efter skattekontrolloven. Dette følger blandt andet af de forskellige krav til bevisets styrke.
Henset til, at klageren ikke i sin selvangivelse for 2001 har oplyst om spillet på internettet, og til at SKAT først med modtagelsen af oplysningerne fra Hvidvasksekretariatet og ransagningen hos klageren fik kendskab hertil, findes klageren at have udvist i hvert fald grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, således at der er grundlag for suspension af den ordinære forældelsesfrist efter samme lovs § 26, stk. 1.
Angående realiteten bemærkes, at gevinst vundet ved lotterispil, samt andet spil og væddemål er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4 f, med mindre gevinsten er omfattet af lotteriafgiftsloven. Dette gælder som udgangspunkt, hvad enten gevinsten hidrører her fra landet eller ikke (globalindkomstprincippet).
I SKM2004.121.DEP har Skattedepartementet på baggrund af EF-sagen C-42/02 meddelt, at gevinst vundet i et spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU eller EØS-land og opfylder betingelserne m.v. i spillelovgivningen i det pågældende medlemsland, fritages for indkomstbeskatning. Det er en betingelse, at et tilsvarende spil lovligt udbydes her i landet, uden at gevinsterne indkomstbeskattes. Fritagelsen for indkomstskat forudsætter, at den pågældende kan fremlægge den fornødne dokumentation. Er ovennævnte betingelser ikke opfyldte, skal gevinsten indkomstbeskattes.
Det må efter de foreliggende oplysninger om det modtagne regnskabsmateriale fra ransagningen hos klageren lægges til grund, at klageren har haft ikke indtægtsførte indtægter fra spil på internettet, og at det herefter er med rette at hans indtægter er ansat skønsmæssigt.
Under disse omstændigheder påhviler bevisbyrden for, at der er tale om spil, hvorfra indtægter ikke er skattepligtige her til landet klageren. Da klageren ikke har løftet denne bevisbyrde og da der ikke i øvrigt er oplyst om forhold som kan medføre andet resultat, stadfæstes SKATs afgørelse. Den af klageren udarbejdede liste med 176 internetsteder kan ikke føre til andet resultat.
G1
Sagens oplysninger
Det er oplyst, at G1 er et internetspil (casino mv.) for en lukket kreds af spillere. Spillet er opbygget i et pyramidelignende netværk, hvor deltagerne kan købe et af tre forskellige medlemskaber.
Når et medlem har deltaget i et spil vil en del af gevinsten, afhængigt af medlemskabets status, kunne udbetales til vinderen, en del benyttes til obligatorisk deltagelse i et aktiespil, en del anvendes til administration og en del går til "aflønning" af det medlem, der i sin tid fik spilleren til at deltage i internetspillet (member reward). For at få andel i denne "aflønning" kræves, at man deltager i ugentlig lotteri.
Gevinsterne fra de forskellige spil udbetales ikke direkte til medlemmerne, men indsættes på en konto i G1, benævnt My-Account. Fra denne konto kan pengene hæves via et betalingskort eller ved udstedelse af gavekort til anvendelse i G1.
Klageren blev medlem af G1 i november 2002, hvor han købte medlemskab i den mellemste kategori "Prestige". I G1 er han registreret under brugernavnet "A1".
Klageren har købt medlemskabet af en bekendt fra fodboldklubben og har selv anbefalet det til ca. 20 nye medlemmer, hvilket skete mest i starten af medlemskabet, derefter har han brugt tiden på at oprette en support-hjemmeside for deltagerne.
Om aktiespillet er oplyst, at dette er opbygget som et børsspil, hvor spillet går ud på at købe "virtuelle" aktier billigt og sælge dem igen dyrt. Spillet påvirkes af, at der til stadighed kommer nye deltagere, der er forpligtet til at købe aktier, hvorved salgskursen stimuleres, således at sælgerne får mulighed for at realisere en gevinst.
SKAT har fra SKATs Spillemyndighed fået oplyst, at den engelske myndighed "Gaming Board for Great Britain" har meddelt, at der ikke foreligger licens til G1 som spiludbyder eller specifikt til aktiespillet. Bookmaker firmaet "G2 International - Gibraltar" har bekræftet, at de har kendskab til G1, men vil ikke overfor spillemyndigheden erklære, at der er udstedt licens til spillet.
For deltagelse i aktiespil er klageren anset for skattepligtig i 2002 med 180 kr., ligesom også beløb modtaget som "member reward" er anset for skattepligtigt i 2003 med 4.284 kr. og i 2004 med 474 kr.
Klageren har sideløbende med medlemskabet af G1 sammen med en PD fra Australien, arbejdet med "at trække" penge ud af G1 for andre medlemmer.
Klageren var via internettet kommet i kontakt med en PD, der ønskede at sælge sit medlemskab af G1 med brugernavnet "PD1". G1-spillet var blevet ulovligt i Australien, og PD ønskede, at realisere sit indestående heri. Klageren erhvervede herefter PDs rettighed til et medlemskab hos G1 medlemskab og senere - med PD som mellemmand - yderligere to andre australske medlemskaber med brugernavnene "BA1" og "SL1". Da hver person kun må eje et medlemskab, er to af medlemskaberne erhvervet gennem stråmænd: BA og SL.
Erhvervelserne indebar, at klageren erhvervede rettighederne til et medlemskab hos G1 for ca. 50 % af værdien heri i form af indestående på konti og aktiebeholdning. Betaling til de oprindelige ejere af medlemskaberne er derefter sket i takt med realisationen af aktierne.
Ifølge klageren blev værdien af et medlemskab beregnet som "kursværdien" af aktierne - 10 % i børsmæglersalær. Af dette beløb blev beregnet 10 % i rabat i forbindelse med salg af gavekort. Af restbeløbet blev udbetalt 60 % til de oprindelige ejere.
Når aktierne var solgt blev værdierne overført til G1-kontoen My-Account, hvorfra pengene kunne overføres til enten et betalingskort, Pay2, eller til et gavekort til klageren med henblik på videresalg til G1 medlemmer til brug i G1.
Om Pay2 kort er oplyst, at kortet, der er et Visa Electron Card, er udstedt af F1 (Cypriotisk bank). Kortet kan benyttes i bankers hæveautomater og i de forretninger der reklamerer med Visa Electron. Kortet, der blev introduceret i oktober 2003, koster 13,5 euro i anskaffelse og har væsentlige gebyrer ved brug af kortet, fx. koster en hævning i en hæveautomat 2,5 % eller 5 EUR.
Det er SKATs opfattelse, at der ikke foreligger et reelt køb af medlemskab, men at klageren har tilbudt at realisere de værdier, der er tilknyttet G1-medlemskabet - hovedsageligt værdien af de virtuelle aktier. SKATs opfattelse bygger på, at overdragelsen af kontoen er sket ved, at klageren har fået oplyst kontoens password, hvilket har givet adgang til at administrere kontoen samtidig med, at ejeren af kontoen har kunnet følge med i bevægelserne. Dette er bekræftet ved, at PD i mails til klageren har gjort opmærksom på, at ejeren af kontoen ønsker nye betalinger, eller at ejeren har glemt sit password og for en afsluttet konto er password ændret, så klageren har mistet adgang til kontoen.
Om G1-medlemskabet "PD1" er oplyst, at dette medlemskab er erhvervet af PD, Australien. Ifølge SKAT fremgår af PDs årsopgørelse af 31. december 2003, at kontoen er betalt ud i perioden 28. april 2003 - 24. juni 2003 med i alt 284.271,94 kr., der kan dokumenteres ved bankoverførelser:
|
Dato
|
kr.
|
AUD
|
Bilagsnummer
|
|
24-04-2003
|
31.661,02
|
7.500,00
|
21-1-1-5 000014
|
|
06-05-2003
|
42.306,92
|
10.000,00
|
21-1-1-5 000013
|
|
12-05-2003
|
83.426,00
|
20.000,00
|
21-1-1-5 000012
|
|
22-05-2003
|
83.912,00
|
20.000,00
|
21-1-1-5 000011
|
|
20-06-2003
|
42.966,00
|
10.000,00
|
21-1-1-5 000010
|
| |
284.271,94
|
67.500,00
|
|
Klagerens provision i 2003 er herefter opgjort til 242.579 kr., jf. følgende beregning
|
Anslået kursværdi af "aktier" i alt ca.
|
139.000 AUD
|
|
-10 % kurtage til G1
|
13.900 AUD
|
| |
125.100 AUD
|
|
-10 % rabat til klagerens kunder
|
12.510 AUD
|
| |
112.590 AUD
|
|
- heraf ca. 60 % til PD = 284.271,94 kr.
|
67.500 AUD
|
|
Rest til klageren
|
45.090 AUD
|
|
4 ovennævnte rabat til klagerens kunder
|
12.510 AUD
|
|
I alt til klageren
|
57.600 AUD
|
Klagerens andel er herefter opgjort til 242.579 kr. (284.271,94 kr. x 57.600 / 67.500).
SKAT har ikke kunnet afstemme beløbet til My-Account, da der ikke er adgang til kontoen, idet medlemskabet er ført tilbage til PD.
Om G1-medlemskabet "BA1" (BA. Danmark) er oplyst, at dette medlemskab er erhvervet via PD. Australien. Af aftalt pris på i alt 180.000 AUD blev 80.000 AUD betalt i 2003 og 100.000 AUD i 2004. Af kontoudtog fremgår følgende bankoverførelser:
|
Dato
|
kr.
|
AUD.
|
Bilagsnummer
|
|
31-07-2003
|
42.943,00
|
10.000,00
|
21-1-1-5 000009
|
|
21-08-2003
|
44.686,00
|
10.000,00
|
21-1-1-5 000008
|
|
08-09-2003
|
65.316,00
|
15.000,00
|
21-1-1-5 000007
|
|
02-10-2003
|
65.308,50
|
15.000,00
|
21-1-1-5 000006
|
|
24-10-2003
|
44.372,00
|
10.000,00
|
21-1-1-5 000005
|
|
22-12-2003
|
88.272,00
|
67.500,00
|
21-1-1-5 000002
|
|
19-01-2004
|
91.582,00
|
20.000,00
|
21-1-1-5 000015
|
|
27-02-2004
|
92.497,00
|
20.000,00
|
21-1-1-5 000016
|
|
19-03-2004
|
90.537,00
|
20.000,00
|
21-1-1-5 000017
|
|
20-04-2004
|
92.685,00
|
20.000,00
|
21-1-1-5 000018
|
|
29-06-2004
|
85.190,50
|
20.000,00
|
21-1-1-5 000019
|
| |
803.389,00
|
180.000,00
|
|
Klagerens provision i 2003 og 2004 er herefter opgjort til henholdsvis 304.164 kr. og 380.204 kr., jf. følgende beregning, idet anslået kursværdi af "aktier" i alt ca. 230.000 AUD stammer fra oplysninger i e-mails mellem klageren og PD:
|
Anslået kursværdi af "aktier" i alt ca.
|
230.000 AUD
|
|
-10 % kurtage til G1
|
23.000 AUD
|
| |
207.000 AUD
|
|
-10 % rabat til klagerens kunder
|
20.700 AUD
|
| |
186,300 AUD
|
|
- heraf ca. 60 % til PD = 803.389 kr.
|
111.780 AUD
|
|
Rest til klageren
|
74.520 AUD
|
|
+ ovennævnte rabat til klagerens kunder
|
20.700 AUD
|
|
I alt til klageren
|
95.220 AUD
|
Klagerens andel er herefter opgjort til i alt 684.368 kr. (803.389 kr. x 95.220 / 111.780). Heraf kan 304.164 kr. (684.368 kr. x 80.000 / 180.000) henføres til 2003, og 380.204 kr. (684.368 kr. x 100.000 / 180.000) til 2004.
Af "BA1s" aktiekonto fremgår, at der i perioden fra 7. juli 2003 til 22. september 2004 er overført i alt 245.532 CHF og 60.654 EUR, svarende til i alt ca. 1.600.000 kr., til My-Account, hvorfra pengene kan hæves. Pr. 13. januar 2005 omfatter kontoen 12.029 aktier i G1.
Om G1-medlemskabet "SL1" (SL, Danmark) er oplyst, at dette medlemskab er erhvervet via PD, Australien. Af aftalt pris på i alt 210.000 AUD blev 30.000 AUD betalt i 2003 og 180.000 AUD i 2004. Af kontoudtog fremgår følgende bankoverførelser:
|
Dato
|
kr.
|
AUD
|
Bilagsnummer
|
|
06-11-2003
|
46.347,00
|
10.000,00
|
21-1-1-5 000004
|
|
16-12-2003
|
90.152,00
|
20.000,00
|
21-1-1-5 000003
|
|
26-04-2004
|
92.505,00
|
20.000,00
|
21-1-1-5 000020
|
|
10-05-2004
|
131.468,00
|
30.000,00
|
21-1-1-5 000021
|
|
24-05-2004
|
130.781,00
|
30.000,00
|
21-1-1-5 000022
|
|
27-05-2004
|
87.501,00
|
20.000,00
|
21-1-1-5 000025
|
|
29-06-2004
|
85.190,50
|
20.000,00
|
21-1-1-5 000027
|
|
13-07-2004
|
87.571,00
|
20.000.00
|
21-1-1-5 000026
|
|
23-07-2004
|
86.855,00
|
20.000,00
|
21-1-1-5 000030
|
|
06-09-2004
|
85.521,00
|
20.000,00
|
21-1-1-5 000031
|
| |
923.891,00
|
210.000,00
|
|
Klagerens provision i 2003 og 2004 er herefter opgjort til henholdsvis 112.431 kr. og 674.587 kr., jf. følgende beregning, idet anslået kursværdi af "aktier" i alt ca. 490.000 AUD stammer fra oplysninger i e mails mellem klageren og PD:
|
Anslået kursværdi af "aktier" i alt ca.
|
490.000 AUD
|
|
-10 % kurtage til G1
|
49.000 AUD
|
| |
441.000 AUD
|
|
-10 % rabat til klagerens kunder
|
44.100 AUD
|
| |
396.900 AUD
|
|
- heraf ca. 60 % til PD = 923.891 kr.
|
238.140 AUD
|
|
Rest til klageren
|
150.760 AUD
|
|
+ ovennævnte rabat til klagerens kunder
|
44.100 AUD
|
|
I alt til Klageren
|
202.860 AUD
|
Klagerens andel er herefter opgjort til i alt 787.018 kr. (923.891 kr. x 202.860 / 238.140). Heraf kan 112.431 kr. (787.018 kr. x 30.000 / 210.000) henføres til 2003, og 674.587 krr. (787.018 kr. x 180.000 / 210.000) til 2004.
Herefter er henført til klageren for 2003 i alt henført 659.174 kr. (242.579 kr. vedrørende "PD1" + 304.164 kr. vedrørende "BA1" +112.431 kr. vedrørende "SL1"), og for 2004 i alt 1.054.791 kr. (380.204 vedrørende "BA1" + 674.587 vedrørende "SL1")
Af "SL1s" aktiekonto fremgår, at der i perioden fra 7. juli 2003 til 22. september 2004 er overført i alt 61.722 CHF og 65.911 EUR, svarende til i alt ca. 780.000 kr., til My-Account, hvorfra pengene kan hæves. Pr. 13. januar 2005 omfatter kontoen 1.584.331 aktier i G1.
SKATs afgørelse
SKAT har herefter forhøjet klagerens personlige indkomst i 2002, 2003 og 2004 med deltagelse i aktiespil mv. med henholdsvis 180 kr., 4.284 kr. og 474 kr. Endvidere er indkomsten forhøjet med formidlingsprovision mv. i 2003 og 2004 på henholdsvis i alt 659.174 kr. (242.579 kr. + 304.164 kr. + 112.431 kr.) og 1.054.791 kr. (380.204 kr. + 674.587 kr.).
Angående forhøjelser i relation til deltagelse i aktiespil mv. er henvist til, at indtægt ved lotterispil samt andet spil og væddemål er skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4 f, hvorimod udgifter til spil ikke er fradragsberettigede, da de ikke har omkostningskarakter, men må anses som privatudgifter.
Visse gevinster er ikke indkomstskattepligtige, idet der i stedet svares en afgift til staten. Væsentligst de områder for spil der administreres af tipstjenesten, totalisator spil, lotterier samt gevinster vundet på spillekasinoer.
Gevinster der vindes på et spil eller lotteri i udlandet er også skattepligtige. Men det gælder dog ikke gevinster, som vindes på et spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU-land i det omfang det tilsvarende spil eller lotteri her i landet ikke indkomstbeskattes.
Ligningsrådet har i en bindende forhåndsbesked med henvisning til EF-sagen C-42/02 tiltrådt Told- og Skattestyrelsen indstilling, der bl.a. omhandler betingelserne for fritagelse for beskatning, SKM2005.54.LR.
Da det ikke er godtgjort at gevinsten ved Casinospillet i 2002 er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU-land er indkomsten beskattet hos klageren. Særligt for så vidt angår beløb modtaget som "member Reward" er anført, at der må anses at være tale om en "aflønning" som er knyttet til det salg og den arbejdsindsats, som klageren har præsteret forud for deltagernes spil, hvorfor beløbene er skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4.
Angående "købte" medlemskaber er anført, at fortjenesten ved realisation af "aktierne" fra G1-medlemskaberne, er anset som formidlingsprovision eller honorering, for det arbejde, som klageren har udført for ejerne af de respektive medlemskaber.
SKAT har vurderet, at spilelementet i aktiespillet er afløst af den fysiske aktivitet, der er forbundet med de
- hundredvis af "aktiesalg"
- utallige hævninger i kontantautomater
- salg af gavekort
- overførsel af penge via banken
og det er disse aktiviteter, der er aflønnet for.
SKAT har til repræsentantens supplerende bemærkninger anført, at den beregnede provision udelukkende bygger på de aftaler, der er indgået mellem "ejerne" af de forskellige konti og A. SKAT har derfor fastholdt, der er tale om skattepligtige beløb.
Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har påstået indkomsten for 2002 nedsat med 180 kr., for 2003 med 663.458 kr. og for 2004 med 1.055.265 kr., subsidiært med lavere beløb.
Til støtte for påstanden er henvist til, at der i det hele er tale om gevinster på spil og lignende. Da spiludbyderen er hjemmehørende i EU følger det af retspraksis, at eventuelle spilgevinster er skattefrie. Det gøres i den forbindelse gældende, at alle spiludbydere omfattet af nærværende sag er hjemmehørende i EU.
Til støtte for de nedlagte påstande er det endvidere gjort gældende, at klageren ikke har opnået gevinster på spil i et omfang der tilnærmelsesvist svarer til de beløb, der fremgår af SKATs afgørelse. Klageren har reelt ikke haft et nettooverskud på sine spilaktiviteter. Der er således intet overskud til beskatning.
Repræsentanten har i et supplerende indlæg af 27. oktober 2009 anført, at G1 udbød et aktiespil, som må betragtes som et af mange spil udbudt af spillesteder med licens i Europa. Spillet er et spil med fiktive aktier og kan ikke sammenlignes med reel aktiehandel. For at illustrere, hvad aktiespillet bestod i, er fremlagt udskift fra internettet "Cyberdax definition and rules", som viser definition og beskrivelse af et tilsvarende aktiespil på internettet pr. 28. september 2009.
Til støtte for påstanden om skattefrihed er henvist til G1's hjemmeside (www.G1.com), hvoraf det fremgår, at det firma, G3 Management Limited, der håndterer hovedsiden og dennes IP-nummer, er beliggende i England. Aktiespillet opererer således under EU-lovgivning.
Det er bemærket, at for 2003 og 2004 af SKAT er opgjort et tab på henholdsvis 48.472 kr. og 26.416 kr., i alt 74.888 kr. Dette beløb skal fratrækkes nettogevinsten vedrørende opgørelserne på G1's aktiespil.
Der er dokumentation for de overførte beløb til PD på i alt 2.011.551 kr. (284.271 kr. + 803.389 kr. og 923.891 kr.) Endvidere er der dokumentation for, at der via Pay2 hævekort er hævet i alt 957.500 kr. Der er desuden dokumentation for, at der på bankkonto er indsat alt (inkl. Pay2 beløb) 2.498.221 kr. Hertil kommer, at der ikke i SKATs opgørelse er nævnt noget om den rabat, der er givet på udstedte gavekort. Der er tale om beløb i størrelsesordenen 300.000 kr.
Klageren har herefter opgjort nettogevinsten i aktiespillet til 111.782 kr. (2.498.221 kr. - 2.011.511 kr. - 300.000 kr. - 74.888 kr.)
Det er klagerens opfattelse, at beregningerne i sagsfremstillingen på ingen måde er retvisende eller korrekte, idet disse generelt er baseret på anslåede værdier. Værdien af de fiktive aktier har været lavere i 2004 end i 2003 og er endvidere i løbet af 2004 og 2005 faldet til nul, som følge af G1's kollaps og lukning.
Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Ifølge statsskattelovens § 4 omfatter den skattepligtige indkomst den skattepligtiges samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, herunder bl.a. indtægter af spil mv.
Ifølge statsskattelovens § 4 f er gevinst vundet ved lotterispil, samt andet spil og væddemål skattepligtige, jf. statsskattelovens § 4 f, med mindre gevinsten er omfattet af lotteriafgiftsloven mv. Dette gælder som udgangspunkt, hvad enten gevinsten hidrører her fra landet eller ikke (globalindkomstprincippet).
I SKM2004.121.DEP har Skattedepartementet på baggrund af EF-sagen C-42/02 meddelt, at gevinst vundet i et spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU eller EØS-land og opfylder betingelserne m.v. i spillelovgivningen i det pågældende medlemsland, fritages for indkomstbeskatning. Det er en betingelse, at et tilsvarende spil lovligt udbydes her i landet, uden at gevinsterne indkomstbeskattes. Fritagelsen for indkomstskat forudsætter, at den pågældende kan fremlægge den fornødne dokumentation. Er ovennævnte betingelser ikke opfyldte, skal gevinsten indkomstbeskattes.
Det må efter de foreliggende oplysninger om de modtagne indtægter dels fra G1 i relation til nye medlemmer, der er anbefalet af klageren, dels fra provision mv. i relation til købte medlemmer, lægges til grund, at der er tale om ikke indtægtsførte indtægter.
Det påhviler herefter klageren at godtgøre, at der er tale om indtægter, der ikke er skattepligtige her til landet. Da dette ikke er godtgjort, og da der endvidere ikke er fremlagt dokumentation/sandsynliggørelse for, at de opgjorte indtægter, som i vidt omfang er baseret på oplysninger om bankoverførsler og oplysninger fra klageren selv, ikke er ukorrekte, stadfæstes SKATs afgørelse.
Det bemærkes at den med det supplerende indlæg af 27. oktober 2009 givne redegørelse mv. ikke ændrer ved afgørelsen. Klagerens vederlag fra medlemskaberne "PD1", "BA1" og "SL1" er opgjort på grundlag af oprindelige oplysninger fra klageren selv om hans andel af indtægterne fra medlemskaberne, idet der ved beregningerne er taget udgangspunkt i faktisk foreliggende oplysninger. For medlemskabet "PD1" er beregningerne således baseret på faktiske oplysninger fra PDs årsopgørelse, mens de for medlemskaberne "BA1" og "SL1" er baseret på faktiske bankoverførsler. Klageren findes med den efterfølgende udarbejdede opgørelse, samt det anførte om udviklingen i værdien af de fiktive aktier, ikke at have dokumenteret, at SKATs beregninger af hans vederlag, der således bygger på oprindelige oplysninger fra ham selv, er åbenbar fejlagtig.
Endvidere bemærkes, at der henset til karakteren af vederlagene i relation til G1 medlemskaberne "PD1", BA1" og "SL1", samt "member reward", der beskattes efter statsskattelovens § 4, ikke er grundlag for modregning af evt. tab fra spil heri, jf. statsskattelovens § 4f. For vederlagene, herunder fra G1 medlemskaberne, er det således uden betydning for afgørelsen, at den underliggende aktivitet relaterer sig til spil.
..."
Forklaringer
A har forklaret, at det var nogle medstuderende, der i 2001 fortalte ham om muligheden for at tjene penge på online kasino. Han spillede på kasinoer både udenfor og indenfor EU. Det er hans vurdering, at ca. 2/3 var indenfor EU. Han spillede kun en gang på hvert kasino. For at holde styr på det, lavede han en nogenlunde nøjagtig liste over de kasinoer, han havde spillet på. I ekstrakten side 128-131 er der et uddrag af den liste. Ekstraktens side 167 viser de kasinoer fra denne liste, som, han har kunnet finde frem til, har licens i EU. Der er tale om en foreløbig liste. Der er flere af de kasinoer, han har spillet på, der har licens i EU, men det er et stort arbejde at dokumentere det, f.eks. er der mange af kasinoerne, som ikke længere eksisterer, ligesom der er kasinoer, som har skiftet licensforhold. Han kom i kontakt med LN via G4 Club, som henviste ham til "G5". Han indberettede ikke gevinsterne til SKAT, idet det var hans opfattelse, at der ikke var tale om skattepligtig indtægt. Han sammenlignede det med lottogevinster og gevinster på tipskuponer.
Vedrørende G1 har han forklaret, at det var nogen på universitetet, der fortalte ham om G1. Han satte sig ind i det og så en mulighed for at tjene penge på aktiespillet, hvis man kom tidligt ind i spillet, idet værdien af aktierne ville stige i takt med, at antallet af spillere steg. Han blev medlem i 2002. I starten benyttede han sin konto til at købe aktier for, og der var også nogen, der blev registreret som nye spillere via ham. Han har lavet en grafisk fremstilling af, hvordan aktiekursen drives frem af køb. Det er den, der er på ekstrakten side 195. Man er forpligtet til at købe aktier for 30% af alle gevinster. Desuden skal man også købe aktier for 30 % af alle Earning Rewards, og hertil kommer frivillige køb af aktier.
På et tidspunkt startede han H1 op sammen med nogle andre. Det startede ret uformelt. De solgte medlemsskaber til G1. Det endte med, at det kun var ham og NM, der arbejdede videre med det, og de lavede en hjemmeside. Da G1 begyndte at komme i vanskeligheder, gik H1 i sig selv igen.
Han mødte PD på internettet på et debatforum om kasinoer. PD var utilfreds med G1 og advarede mod brugen af det. PD skrev, at han havde et stort indestående i G1, som han ikke kunne få ud. Da det var hans erfaring, at det var muligt at få penge ud af G1, skrev han det til PD. Han fik PDs brugernavn og password og kunne konstatere, at der var et stort indestående på PDs konto i G1. PDs medlemskab hed PD1. De indgik en aftale. Han skulle sørge for at få en del af pengene ud til PD, og når det var gjort, var resten af kontoen hans. Han kunne ikke vide, om det ville give en gevinst for ham, for det afhang af aktiekursen på det tidspunkt, hvor restbeholdningen tilhørte ham. Han havde imidlertid god erfaring med, at kursen var stigende, og derfor tog han risikoen. Når han i forhandlingerne med PD skrev, at kursen var faldende, så var det ikke bare en del af hans handelsteknik. Aftalen var, at PD skulle kunne følge med i bevægelserne på kontoen, derfor havde de begge fortsat adgang. I en længere periode var det imidlertid ikke muligt at få adgang til G1 via computere i Australien. Det skyldtes, at der var nedlagt fogedforbud mod G1 i Australien. Derfor bad PD ham om at holde ham underrettet i mailen af 5. december 2003. Han har ikke andet skriftligt materiale ud over de mails, der foreligger. I dag ved han, at der altid bør være en skriftlig og juridisk bindende kontrakt. Han opfattede aftalen med PD således, at når han havde betalt det aftalte beløb til PD, så tilhørte det, der stod tilbage på kontoen, ham. Det gjaldt både for PD1 og for BA1 og SL1. Han har ikke modtaget nogen løbende provision. Den eneste konto, der blev realiseret, var PD1. Der var tale om rullende afregning, således at udbetalinger fra en konto blev brugt til at betale den aftalte pris på de andre konti med, indtil alle konti var betalt, og først da kunne han forsøge at realisere et overskud til sig selv i form af restværdien af aktierne på kontoen på det tidspunkt. Det er det, PD bekræfter i mailen af 5. marts 2011. Grunden til at han kontaktede PD i 2011, som det fremgår af hans mail af 4. marts 2011, var, at det var rygende svært for ham at dokumentere aftalen over for SKAT. Derfor foreslog han sin advokat, at han (A), bad PD bekræfte aftalens karakter.
Det var et stort arbejde at trække penge ud af kontiene. Han fik ikke selv noget ud af det. Alle de penge, det lykkedes ham at trække ud, afregnede han til PD. På et tidspunkt, da aktiekursen var kraftigt faldende, var han tilbageholdende med at trække penge ud af kontiene, idet han risikerede, at der ville være for lidt tilbage til ham selv. De andre pressede imidlertid på for at få pengene ud, og derfor blev der lavet en aftale om Quick-payment, som det fremgår af PDs mail af 25. september 2004. Ved Quick-payment talte beløbet dobbelt.
Han trak penge ud af kontiene via hævninger på Pay2-kortet og ved udstedelse af gavekort, som han solgte. Gavekortene kunne bruges til køb af G1-produkter. Han solgte gavekortene med en væsentlig rabat. Det er korrekt, at han har lavet en opgørelse over solgte gavekort, sådan som det fremgår af SKATs sagsfremstilling. Beløbet på 1.861.000 kr. er den pålydende værdi af gavekortene. Der er således i dette beløb ikke taget højde for de rabatter, han har givet. Han sendte pengene videre til Australien. Han benyttede sig ikke af Wire-transfer, for han syntes, det var for besværligt.
Inden han nåede at betale de aftalte beløb på alle 3 konti, kollapsede G1, og han fik derfor aldrig noget udbytte selv.
Parternes synspunkter (proceduren)
Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres nedenfor angivne påstandsdokumenter.
Af sagsøgerens sammenfattende processkrift af 6. september 2011 fremgår følgende under anbringender:
"...
Til støtte for den principale påstand gøres det overordnet gældende,
|
at
|
|
de af SKAT påståede gevinster og indtægter er skattefri,
|
| |
|
|
|
|
idet |
gevinsterne/indtægterne hidrører fra spillesteder med licens i et andet EU/EØS-land,
|
| |
|
|
|
at
|
|
sagsøger ikke - som antaget af SKAT - har opnået indtægter i den størrelsesorden som SKAT har opgjort,
|
| |
|
|
|
|
idet |
sagsøger reelt ikke har haft et nettooverskud på sine spilaktiviteter, da der ligeledes skal tages højde for sagsøgers udgifter til spilaktiviteterne, som skal modregnes i indtægterne, hvorved nettofortjenesten bliver væsentlig lavere, end den af SKAT beregnede,
|
| |
|
|
|
at
|
|
der for så vidt angår indkomståret 2001 ikke er grundlag for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse, idet sagsøger ikke har udvist forsæt eller grov uagtsomhed, hvorfor suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, ikke finder anvendelse.
|
Til støtte for den subsidiære påstand gøres det overordnet gældende,
|
at
|
der i det højeste kan blive tale om beskatning af et væsentligt mindre beløb, hvorfor sagen bør hjemvises til fornyet behandling ved SKAT
|
Den principale påstand
Vedrørende indtægter fra spil/poker i 2001/2002
Der er enighed mellem parterne om, at såfremt de realiserede gevinster hidrører fra et online-kasino, der er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU-land, er gevinsterne skattefri.
Stridspunktet er således alene i hvilket omfang, sagsøger har dokumenteret eller sandsynliggjort dette.
Det gøres gældende, at den af sagsøger udarbejdede liste over kasinoer, jf. ekstraktens side 157 dokumenterer, at den væsentligste andel af sagsøgers gevinster ved brug af online-kasinoer m.v. i indkomstårene 2001 og 2002 stammede fra EU-lande, hvorfor sagsøgers gevinster er omfattet af skattefrihed. Der henvises ligeledes til licenslister og udskrifter fra casino-hjemmesider jf. ekstraktens side 159-174, ligesom der henvises til den på ekstraktens side 133 medtagne e-mail, hvor sagsøgers gevinst fra onlinekasinoet G6 beliggende på Gibraltar er nærmere angivet.
Vedrørende G1
Det fremgår af statsskattelovens § 4, at skattepligtige personer beskattes af de samlede åreindtægter uden hensyntagen til, om disse består af penge eller naturalgoder.
Bestemmelsen er i den skatteretlige teori fortolket således, at den hjemler beskatning af samtlige realiserede økonomiske fordele for den skattepligtige. Dette fremgår bl.a. af Skatteretten 1, 5. udg., Jan Pedersen m.fl. p. 152 ff. Ligeledes Aage Michelsen m.fl. i Lærebog om Indkomstskat, 13, udg., p. 152 ff.
Med andre ord gælder der et grundlæggende princip i dansk skatteret om, at der alene er hjemmel til at beskatte de indtægter, som den skattepligtige rent faktisk har oppebåret.
Det gøres overordnet gældende, at sagsøger ikke har realiseret indtægter i det af SKAT og Landsskatteretten opgjorte omfang, idet sagsøger ikke erhvervede ret til de beløb, han modtog fra kontiene "BA1" og "SL1".
Der var tale om, at sagsøger modtog de pågældende beløb på vegne af den pågældende kontoejer. Sagsøger havde således ikke på noget tidspunkt erhvervet endelig ret til de beløb, han modtog i forbindelse med modtagelsen af penge fra "BA1" og "SL1". Dette forhold understøttes af det faktum, at sagsøger overførte beløbene til kontoejerne takt med, at det lykkedes ham at få pengene ud fra G1.
Den betaling, som sagsøger skulle have modtaget for sit store arbejde, nåede han aldrig at modtage, idet betalingen - der udgjorde restværdien af den enkelte konto i G1 - først skulle erlægges på det tidspunkt, hvor sagsøger havde udført det endelige arbejde, og altså overført det aftalte beløb til kontoejerne.
Først på dette tidspunkt ville de overførsler, som sagsøger måtte foretage fra "BA1" og SL1", udgøre skattepligtige indtægter, idet der på dette tidspunkt ville være tale om, at sagsøger realiserede en gevinst i spillet.
Da de modtagne midler fra "BA1" og "SL1" ikke på noget tidspunkt har tilhørt sagsøger, er der således heller ikke hjemmel til at opretholde en beskatning heraf. Allerede af denne grund har sagsøger ikke realiseret en indtægt i forbindelse med modtagelsen af disse beløb.
Det er således alene de indtægter, der er modtaget vedrørende "PD1" efter det tidspunkt, hvor sagsøger overførte den sidste del af det aftalte beløb, den 20. juni 2003, der er grundlag for at beskatte.
Dette beløb kan ifølge SKATs egne oplysninger opgøres til ca. kr. 500.000, hvorfor det gøres gældende, at sagsøgers skattepligtige indkomst for indkomstårene 2003 og 2004 maksimalt kan forhøjes med dette beløb.
Som det fremgår af Landsskatterettens kendelse, side 6, har SKAT foretaget ekstraordinær genoptagelse af indkomståret 2001 med henvisning til suspensionsreglen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.
Ifølge denne bestemmelse kan SKAT, uanset bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 26, ændre en skatteansættelse, såfremt:
"Den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag."
Det gøres gældende, at sagsøger hverken har handlet forsætligt eller groft uagtsomt, hvorfor der ikke er hjemmel til at foretage en ekstraordinær ansættelse for indkomståret 2001. Den foretagne forhøjelse for indkomståret 2001 må som følge heraf bortfalde.
Den subsidiære påstand
Såfremt Retten på trods af det ovenfor anførte måtte være af den opfattelse, at der er tale om skattepligtige gevinster, gøres det videre gældende, at sagsøger ikke har opnået gevinster i den størrelsesorden, som SKAT har opgjort, idet SKAT ved opgørelsen af de skattepligtige gevinster ikke har taget højde for de udgifter, som sagsøger har haft til spilaktiviteterne.
Det gøres gældende, at sagsøger alene skal beskattes af årets nettogevinster, hvilket hverken SKAT eller Landsskatteretten har taget højde for ved den foretagne opgørelse, der synes baseret på et bruttoprincip.
Vedrørende G1
De af SKAT foretagne beregninger forekommer umiddelbart som præcise opgørelser over den gevinst, som sagsøger antageligvis har realiseret ved dispositionerne. Det gøres på baggrund af det ovenstående gældende, at der reelt er tale om skønsmæssige opgørelser. Det gøres ligeledes gældende, at SKAT ikke ved skønsudøvelsen har inddraget de relevante og konkrete hensyn, der er nødvendige for at kunne foretage en korrekt skønsmæssig opgørelse af indkomsten.
Beregningerne forudsætter således ifølge afgørelsen, at sagsøger modtog betalingen for arbejdet sideløbende med betalingerne til Australien. Det kan jf. ovenstående konkluderes, at dette ikke var aftalen med PD eller de øvrige kontohavere. Derimod var aftalen, at det først var på det tidspunkt, hvor hele arbejdet var udført, at sagsøger kunne råde over kontoen og eventuel opnå en gevinst ved salg af aktier. Allerede derfor må SKATs opfattelse af hændelsesforløbet afvises, hvorfor der ikke er grundlag for at fastholde en beskatning på baggrund af SKATs beregninger.
Dertil kommer, at SKATs beregning af sagsøgers skattepligtige indkomst ikke konkret har taget stilling til det forhold, at aktiekursen på de virtuelle aktier var stærkt svingende i hele perioden. Den pris, som sagsøger fastsatte for en given konto, var netop et øjebliksbillede af kontoen på det tidspunkt, hvor prisfastsættelsen skete. Som det også fremgår af e-mailkorrespondancen, var sagsøger flere gange ude for, at kursen var så lav, at han reelt måtte sælge med "tab" - dette målt i forhold til den oprindelige vurdering af den pågældende konto.
Herudover forudsætter SKATs beregninger, at sagsøger nåede at udtage samtlige af de anslåede værdier på kontoen, hvilket jf. SKATs egen afgørelse ikke var tilfældet.
De ovenfor anførte faktorer medfører, at SKATs skøn over de realiserede indtægter må antages at være behæftet med så mange usikkerhedsmomenter, at det reelt ikke er egnet til at udgøre grundlaget for en indkomstforhøjelse for sagsøger."
Af sagsøgtes påstandsdokument af 11. september 2011 fremgår følgende under "Anbringender":
Overordnet gøres det gældende, at der ikke er indtrådt forældelse for så vidt angår indkomståret 2001:
|
at
|
sagsøgeren ikke har godtgjort, at de omtvistede indtægter er skattefrie; eller
|
|
at
|
sagsøgerens hævdede tab og spilleudgifter kan fradrages i de optjente indtægter.
|
1. Spilleindtægter (Indkomstårene 2001 og 2002)
Sagsøgeren har ikke godtgjort, at indtægterne fra spil på internettet vedrørende indkomstårene 2001 og 2002 var godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU eller EØS-land, samt opfyldte betingelserne i spillelovgivningen i det pågældende medlemsland/EØS-land.
Sagsøgeren har blot gentaget sine anbringender for Landsskatteretten om, at han havde benyttet 176 internetsteder, og at gevinster i 2001 og 2002 kunne opgøres således, at gevinster fra udbydere med licens fra EU androg 115.43,66 kr., svarende til 2/3 af den samlede gevinst, mens gevinster fra udbydere uden for EU androg 57.715,33 kr., svarende til ca. 1/3 af den samlede gevinst, jf. bilag B.
Af de 176 forskellige internet sites er det ubestridt, at i hvert fald en del ikke stammer fra EU-lande. Da der ikke foreligger dokumentation for den præcise afgrænsning mellem eventuelle skattefrie og skattepligtige beløb, kommer dette sagsøgeren til skade ved bevisvurderingen, jf. SKM2009.243.BR. Sagsøgeren har heller ikke i sit processkrift I forklaret, hvorfor spilleindtægter fra Malta skulle være skattefrie, henset til, at Malta først blev medlem af EU i 2004.
Skatteministeriet bestrider, at de af sagsøgeren fremlagte foreløbige bilag (navnlig bilag 2) viser, at der skulle være tale om skattefrie midler. Disse bilag er udtryk for en efterfølgende ensidig rekonstruktion af dokumentation.
At man kan godtgøre, hvor de enkelte udbydere hører hjemme, betyder ikke, at det derved også er dokumenteret, hvor gevinsterne stammer fra. F.eks. vil spillere almindeligvis have en spilkonto, som der kan foretages udprint fra eller som i det mindste kan sandsynliggøre, at gevinsten er vundet ved det pågældende online site.
Den af sagsøgeren fremlagte angivelige "email fra en kasino i Gibraltar" (sagens bilag 15), som alene angår en gevinst, og som er indhentet lang tid efter retssagens anlæg, udgør heller ikke dokumentation fra en spillemyndighed i et EU/EØS-land om, at det pågældende spil på daværende tidspunkt var underlagt denne myndigheds kontrol.
E-mailens afsender er derimod en vis LN, som ifølge e-mailen angiveligt arbejder med kundesupport i Gibraltar. E-mailen er sendt fra en mailadresse med navnet info@G5.com, uden at e-mailen nævner det pågældende kasinos navn klart og tydeligt, andet end at emnefeltet indeholder bemærkningen "Account history G4 Club". Hjemmesiden www.welldellar.com er imidlertid ved nærmere eftersyn en betalingstjeneste med adresse i Sverige.
Det bestrides derfor fortsat, at det skulle være godtgjort, at en lang række af de gevinster, som sagsøgeren realiserede i indkomstårene 2001 og 2002, rent faktisk stammede fra kasinoer inden for EU.
Skattemyndighederne har allerede meddelt skattefrihed for de spilleindtægter, som kunne dokumenteres at være underlagt en anden EU- eller EØS-spillemyndigheds kontrol. Sagsøgerens egen opgørelse over indtægter er ikke komplet, og sagsøgeren har selv under skriftvekslingen erkendt, at det kun er en del af spilleindtægterne, som skulle være skattefrie.
Det af sagsøgeren anførte om, at det skulle være overordentligt svært for ham at fremskaffe dokumentation, kan ikke føre til et andet resultat. Det påhviler skatteyderne at fremlægge den fornødne relevante dokumentation, såfremt skattefrihed ønskes. Specifikt bemærkes, at retssagen blev anlagt den 22. april 2010, altså mere end et år siden. Sagen begyndte med ransagningen af 27. oktober 2004, dvs. små syv år siden. Sagsøgeren har derfor haft mere end rigelig tid til at fremskaffe dokumentation for sin påstand om skattefrihed.
Ligeledes har sagsøgeren ikke fremlagt dokumentation for spilleindskud for samme spil i samme indkomstår, der kan modregnes i gevinster, end allerede anerkendt af skattemyndighederne.
Overfor sagsøgerens synspunkt om forældelse vedrørende indkomståret 2001 gøres det gældende, at det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at der uanset fristerne i samme lovs § 26 kan foretages ansættelse af indkomstskat efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.
Henset til, at sagsøgeren ikke oplyste om spilleindtægterne på internettet i sin selvangivelse for 2001, og til at SKAT først med modtagelsen af oplysningerne fra Hvidvasksekretariatet og ransagningen hos sagsøgeren den 27. oktober 2004 fik kendskab hertil, gøres det gældende, at sagsøgeren i hvert fald har udvist grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, hvilket bevirker, at den ordinære forældelsesfrist efter lovens § 26, stk. 1 suspenderes.
Det forhold, at straffesagen blev opgivet, ændrer ikke herved, da der som anført i Landsskatterettens kendelse ikke er fuldstændig identitet mellem statueringen af strafansvar efter skattekontrolloven og forsæts- eller uagtsomhedsvurderingen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, bl.a. fordi kravene til bevisets styrke er forskellige, jf. Bostrup m.fl., Skatteforvaltningsloven med kommentarer, DJØF 2006, side 330.
Sagsøgeren har reelt ikke fremført noget konkret under skriftvekslingen, der dokumenterer, at han ikke har handlet med forsæt eller på en groft uagtsom måde, andet end blot at hævde dette.
Over for den subsidiære påstand gøres det gældende, at der ikke er grundlag for at hjemvise sagen til fornyet behandling hos SKAT, bl.a. da sagsøgeren har haft rig mulighed for at fremlægge yderligere dokumentation for SKAT i løbet af de mange år, sagen har verseret.
2. Indtægterne fra G1 (Indkomstårene 2002-2004) Sagsøgerens indtægtsgrundlag fra G1 baserede sig på følgende tre aktiviteter:
- ved "egentlige" spillegevinster på G1 (alene indkomståret 2002);
- gennem hvervning af nye medlemmer (såkaldt "member reward"); og
- gennem realiseringen af de værdier, som var tilknyttet G1-medlemskaberne for kontiene "BA1", "PD1" og "SL1".
For så vidt angår spillegevinster fra G1 er disse ikke skattefrie i medfør af EU-retten, jf. ovenfor under punkt 1.
Videre er der kun adgang til at fratrække tab i indtægter ved spil, såfremt tabene vedrører samme spil og samme indkomstår, jf. SKATs juridiske vejledning, afsnit C.A.6.4 (tidligere Ligningsvejledningen punkt A.B.7.5.2), og Skattekartoteket, afsnit 20.2.2.6. Henset til karakteren af den aktivitet, som sagsøgeren angiveligt har lidt et tab ved, har han ikke dokumenteret, at det er tilfældet.
Honorar for hvervning af nye medlemmer, enten ved salg af gavekort til medlemskab, member reward eller på anden måde, er på tilsvarende vis skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.
For så vidt angår et eventuelt tab herfra gøres det gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort at have lidt et sådant fradragsberettiget tab. Det er således ikke godtgjort, at de tab, sagsøgeren hævder at have lidt, relaterer sig til hvervning af nye medlemmer.
Vederlag for realisering af G1-medlemskaberne er også skattepligtigt efter statsskattelovens § 4.
I sit processkrift I er sagsøgeren fremkommet med en ny indsigelse om, at sagsøgeren ikke havde rådighed over medlemskontiene. Skatteministeriet forstår dette nærmere, at det gøres gældende, at han alene erhvervede restindeståendet på kontiene, at denne erhvervelse først skete, når aftalen med kontohaveren var gennemført, og at han bar risikoen for restindeståendes værdi, herunder for at dette beløb kunne ændre sig som følge af kursudsving mv.
Videre har sagsøgeren også gjort gældende, at det skulle følge af almindelige skatteretlige principper, at skatteydere kun beskattes af den realiserede værdi - eller rettere sagt overskuddet - af et aktiv.
Følgelig gør sagsøgeren gældende, at "krakket" på G1 medførte så stort et tab for ham, at "avancen" ikke kan være højere end "ca." 500.000,- kr., jf. påstandsdokumentet, side 9 øverst.
Sagsøgerens argumentation til støtte for nedsættelse af hans skattepligtige indkomst forudsætter, at alle led i argumentationsrækkefølgen følges. Det er åbenbart, at bevisbyrden for sagsøgerens påstande vedrørende faktum påhviler sagsøgeren, og det gøres gældende, at denne ikke er løftet.
Det er ikke godtgjort, at sagsøgeren ikke modtog skattepligtigt vederlag for at "tømme" kontiene. Sagsøgeren har ikke fremlagt nogen objektiv dokumentation i form af en egentlig skriftlig aftale el.lign. mellem sagsøgeren og PD eller med ejerne af "BA1" eller "SL1", der bekræfter sagsøgerens teori. Sagsøgerens egen forklaring udgør ikke objektiv dokumentation herfor. Allerede af den grund kan sagsøgerens tese ikke tiltrædes.
Uanset om den indtægt, sagsøgeren modtog i forbindelse med realiseringen af "aktier", måtte benævnes som løn, honorar, tantieme, provision, vederlag el.lign., er der tale om en skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4. I sit påstandsdokument, side 9, 3. afsnit, har sagsøgeren sågar ligesom skattemyndighederne selv tiltrådt, at "sagsøger udførte et omfattende arbejde med at flytte penge fra de pågældende konti i G1''.
Herudover må det betegnes som usædvanligt at påtage sig at udføre en sådan type ydelse uden at blive honoreret herfor løbende. Dette især henset til at sagsøgeren var bekendt med, at G1 som et pyramidespil var ulovligt i Australien, hvilket sandsynligvis har haft betydning for kursværdien. Når sagsøgeren således i påstandsdokumentet, side 6, næstsidste afsnit, postulerer, at der "i realiteten var tale om, at A erhvervede en lodseddel, der for størstedelens vedkommende viste sig at være værdiløs", er der tale om en usædvanlig teori, som sagsøgeren i overensstemmelse med almindelige principper har bevisbyrden for at dokumentere.
Den fremlagte korrespondance (bilag 16-22 - bilag 21 og 22 er identiske) dokumenterer ikke de præcise aftalevilkår. Ud over, at der åbenlyst berettes om
planlagte besvigelser (f.eks. bilag 16: "Hopefully you are able to do this and as I mentioned to you. I can bring back the money to Australia and declare it as gambling winnings from a Casino or Racetrack"), støtter korrespondancen heller ikke sagsøgerens synspunkt.
Det i korrespondancen anførte viser således, al sagsøgeren agerede snarere som "børsmægler"/"vekseler" og modtog honorar herfor, end at han skulle have overtaget resten af kontiene, efter at kontohaverne fik deres penge udbetalt, f.eks. bilag 18. På samme måde antydes det, at sagsøgeren modtog et fast vederlag for sit arbejde, uanset om aktierne blev solgt til en højere eller lavere kursværdi, idet dette blot resulterede i en korrektion af fordelingen mellem provenu og overførte midler, jf. f.eks. bilag 19.
I forhold til det af sagsøgeren anførte i processkrift I, side 8-9, samt i påstandsdokumentet, side 7. 2. bullet-point, om, at kontohaverne forbeholdte sig adgang til kontiene for at sikre overholdelsen af de indgåede aftaler, herunder ved tilbageholdelse af adgangskoden, viser korrespondancen omvendt, at kontohaverne eller PD ikke altid førte løbende kontrol med kontiene, jf. bilag 20. Denne selvmodsigelse viser, at korrespondancen er åbenbart uegnet til at dokumentere aftaleindholdet. At ejeren af den respektive konto i øvrigt måtte ønske at følge med i sagsøgerens administrering af kontoen kan under alle omstændigheder ikke tages til indtægt for andet end, at ejeren har haft interesse i, at sagsøgeren præsterede sin tjenesteydelse som aftalt.
Den af sagsøgeren fremlagte email fra PD af 5. marts 2011 (bilag 25), som ligeledes er indhentet mens retssagen verserede og til brug herfor, kan ikke tillægges nogen bevismæssig betydning. Det er åbenbart, at parterne - i hvert fald på nuværende tidspunkt - ikke har modstridende interesser. I øvrigt fremgår det udtrykkeligt af PDs eget svar til sagsøgeren, at han ikke er i besiddelse af dokumentation for aftaleforholdet eller transaktionerne, samt at han ikke husker de nøjagtige detaljer herom.
Det bestrides således, at sagsøgeren har dokumenteret nøjagtigt, hvordan aftaleforholdene var konstruerede, herunder at han først fik rådighed over kontiene, når det aftalte beløb var erlagt, og at han modtog beløb på kontohaverens vegne i stedet for på egne vegne.
Skatteministeriet gør gældende, at sagsøgeren har modtaget (realiseret) en skattepligtig indkomst. At "aktierne" ifølge sagsøgeren mistede deres værdi som følge af G1's kollaps er uden betydning, idet Skatteministeriet på intet tidspunkt har gjort gældende, at sagsøgeren skulle være skattepligtig som følge af en art fiktiv "G1-aktie"-avancebeskatning, men derimod efter statsskattelovens § 4 om beskatning af indkomsten (og ikke det underliggende aktiv). Såfremt sagsøgeren kan dokumentere et tab, afhænger det af reglerne for fradrag, om sagsøgeren er berettiget til at trække tabet fra.
Sagsøgeren har i sit påstandsdokument, bl.a. side 8, næstsidste afsnit, endvidere bestridt SKATs opgørelse af indkomsten. Hertil bemærkes for det første, at den "beregning", som bl.a. nu fremgår af det af sagsøgeren udarbejdede støttebilag 2 for byretten, ikke svarer til det for Landsskatteretten anførte. jf. bilag B, side 4. For Landsskatteretten gjorde sagsøgeren således gældende, at der maksimalt fremkom et skattepligtigt beløb på 111.781,81 kr. Nu gør sagsøgeren i stedet gældende i påstandsdokumentet, side 9, øverst, at der maksimalt kan være tale om en forhøjelse på "ca." 500.000,- kr. Ud over, at dette er udokumenteret, er der således tale om en skiftende forklaring, som må tillægges bevismæssig skadevirkning for sagsøgeren, jf. herved UfR 1998, side 898 H, SKM2008.908.HR, samt SKM2009.243.BR.
Videre bemærkes, at sagsøgeren lægger til grund ved sine beregninger i påstandsdokumentet, side 9 øverst, at overførslen til PD på 2.011.511,94 kr. kan fratrækkes i de i bankkontoen indsatte beløb på sammenlagt 2,5 millioner kr. Det bestrides som udokumenteret, at betingelserne for fradrag er opfyldt, navnlig at det skulle være godtgjort, at indeståenderne på bankkontoen og overførslerne til PD relaterede sig til den samme indtægtsgivende aktivitet - her "PD1" kontoen. Således har sagsøgeren bl.a. i processkrift I på den ene side har gjort gældende, at der var tale om en "rullende" afregning mellem de tre forskellige konti (side 9), mens han på den anden side har gjort gældende udelukkende at have færdiggjort arbejdet med "PD1", jf. side 10. Tilsvarende anføres det i påstandsdokumentet, side 7, 2. afsnit, at "sagsøger løbende overførte de beløb fra de pågældende konti i forbindelse med, at han modtog beløbene", og at "sagsøger overførte fra flere konti samtidig for at kunne få betalt købesummen så hurtigt som muligt", side 7, 3. bullet-point, med henvisning til den fremlagte emailkorrespondance.
Som anført i duplikken er der tale om ikke-indtægtsførte indtægter, hvorfor skattemyndighederne har været berettiget til at skønne over indtægternes størrelse, jf. skattekontrollovens § 4, stk. 1, jf. § 5. stk. 3. Der er endvidere enighed mellem parterne om, at der er tale om skønsmæssige opgørelser, jf. sagsøgerens påstandsdokument, side 13, 4. afsnit. Det følger af fast retspraksis, at skattemyndighedernes skøn alene kan tilsidesættes, såfremt skønnet er klart fejlagtigt eller åbenbart urimeligt, og at det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for sit synspunkt, jf. f.eks. SKM2005.368.HR
Sagsøgeren har ikke ved den efterfølgende dokumentation, der blev udarbejdet, mens skattesagen verserede, godtgjort, at det udviste skøn er åbenbart urimeligt eller klart faktuelt forkert. Tværtimod har sagsøgeren i sit påstandsdokument netop anført, at "de af SKAT foretagne beregninger forekommer umiddelbart som præcise opgørelser over den gevinst, som A har realiseret ved dispositionerne", jf. side 13, 4. afsnit, ligesom det fremgår af SKATs sagsfremstilling, at en del af oplysningerne stammer fra sagsøgeren selv, herunder fra den emailkorrespondance, som er fremlagt under denne sag. Sagsøgeren har også i sit påstandsdokument, side 6, 3. afsnit, tiltrådt, at han "fastsatte sit "bud" for den pågældende konto på den af SKAT skitserede måde".
Mens sagen verserede for Landsskatteretten og for byretten har han da heller ikke fremlagt ny dokumentation, der modsiger SKATs opgørelse, andet end at kritisere opgørelsen, hvilket imidlertid ikke er nok til at tilsidesætte skønnet. Endvidere følger det af fast retspraksis, herunder f.eks. SKM2011.493.ØLR - samt af forholdets natur - at det ikke påhviler skattemyndighederne at godtgøre, hvor ubeskattede midler stammer fra. Det i processkrift 1, side 12, anførte om, at SKAT angiveligt ikke skulle have redegjort for ca. 1.200.000,- kr., kan således ikke føre til et andet resultat. Under alle omstændigheder kan selv enkelte påviselige fejl ved skønnet ikke medføre, at det tilsidesættes, jf. f.eks. SKM2006.594.ØLR, SKM2007.130.VLR, SKM2008.620.VLR samt SKM2009.322.ØLR. Af samme årsag bestrides det, at sagen skal hjemvises til fornyet behandling.
Endelig bestrides det ikke, at G1 kollapsede, men ministeriet kan naturligvis ikke udtale sig om betydningen heraf for de enkelte medlemmer eller det præcise tidspunkt herfor - hvorfor ministeriet heller ikke kan tilslutte sig sagsøgerens "tabsopgørelse". I øvrigt er bevisværdien af det af sagsøgeren fremlagte bilag 23, som angiveligt er en udskrift fra hjemmesiden www...com, stærkt begrænset, idet det bl.a. er uklart, hvem der står bag hjemmesiden, som i øvrigt er inoperativ pt.
Rettens begrundelse og afgørelse
Ad indtægter fra spil i 2001/2002
Det følger af statsskattelovens § 4, litra f, at indtægt af lotterispil, samt andet spil og væddemål er skattepligtige. Dog er visse gevinster afgiftsfrie, idet der i stedet svares en afgift til staten. Skattepligten i forhold til gevinster gælder ifølge statsskatteloven, hvad enten gevinsten hidrører fra et spil i Danmark eller i udlandet. Af SKM2004.121.DEP fremgår, at skattedepartementet på baggrund af C-42/02 har truffet afgørelse om,
"at gevinster vundet i et spil eller lotteri, som er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU- eller EØS-land og opfylder betingelserne m.v. i spillelovgivningen i det pågældende medlemsland, fritages for indkomstbeskatning. Det er en betingelse, at et tilsvarende spil lovligt udbydes her i landet, uden at gevinsterne indkomstbeskattes.
Fritagelsen for indkomstskat forudsætter, at den pågældende kan fremlægge den fornødne dokumentation. Er ovennævnte betingelser ikke opfyldte, skal gevinsten indkomstbeskattes."
Det lægges ubestridt til grund, at A i 2001 og 2002 har haft indtægter, som opgjort af SKAT, fra udenlandske on-line kasinoer, og at A ikke har selvangivet disse indtægter.
A har herefter bevisbyrden for, at indtægterne ikke er skattepligtige her til landet. Denne bevisbyrde har A ikke løftet. A har således ikke godtgjort, at der var tale om gevinster fra spil, der er godkendt og kontrolleret af en offentlig myndighed i et andet EU- eller EØS-land.
Retten har lagt vægt på, at A ubestridt har spillet på kasinoer uden for EU. Retten har endvidere lagt vægt på, at der ikke foreligger nogen dokumentation for, hvor de enkelte gevinster stammer fra, og allerede af den grund er den af A udarbejdede "Foreløbig statusliste casinolicenser" uden betydning, idet det tillige bemærkes, at det som ubestridt kan lægges til grund, at Malta ikke var medlem i EU i 2001 og 2002. Den af A fremlagte mail fra LN kan ikke føre til et andet resultat.
På denne baggrund og da A ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er fradrag, som SKAT ikke har taget højde for, frifindes Skatteministeriet for A principale og subsidiære påstand vedrørende indkomstårene 2001 og 2002, idet retten vedrørende indkomståret 2001 bemærker, at retten finder, at A har udvist grov uagtsomhed, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. Retten har i den forbindelse lagt vægt på størrelsen af de indtægter, som A undlod at oplyse om, og som SKAT først fik kendskab til på baggrund af en henvendelse fra Hvidvaskningssekretariatet efter en ransagning hos A i oktober 2004. Den omstændighed, at der ikke er rejst straffesag mod A kan ikke føre til et andet resultat.
Ad G1
Det følger af statsskattelovens § 4, at den skattepligtige indkomst omfatter den skattepligtiges samlede årsindtægter bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke.
Det lægges som ubestridt til grund, at A indgik aftale med PD om, at A mod vederlag skulle tømme kontiene PD1, BA1 og SL1. Det lægges endvidere som ubestridt til grund, at A har trukket beløb ud af kontiene via Pay2-kortet og via salg af gavekort, og at A har overført beløb til PD, alt uden at der foreligger regnskab herfor.
A har gjort gældende, at hans vederlag var kursværdien af de aktier, der var tilbage, når ejerne af de 3 konti havde fået et på forhånd aftalt beløb, og at A ikke oppebar noget vederlag i relation til SL1 og BA1, idet G1 kollapsede, inden ejerne havde fået det aftalte beløb. A har bevisbyrden for, at faktum var således.
Denne bevisbyrde har A ikke løftet. Retten har bl.a. lagt vægt på, at der ubestridt ikke foreligger en skriftlig aftale, ligesom den fremlagte mail af 5. marts 2011 fra PD af de grunde, der er anført af Skatteministeriet, ikke kan tillægges bevismæssig betydning.
A har herefter bevisbyrden for, at hans vederlag vedrørende G1- medlemskaberne PD1, BA1 og SL1 ikke er skattepligtige. Denne bevisbyrde har A ikke løftet.
Da der er tale om ikke indtægtsførte indtægter, er skattemyndighederne berettiget til at skønne over indtægternes størrelse, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.
Efter bevisførelsen lægger retten til grund, at skønnet er baseret på faktiske oplysninger om bankoverførsler, på faktiske oplysninger fra PDs årsopgørelse og på oplysninger, der stammer fra A om fastsættelsen af hans vederlag. Det lægges endvidere til grund, at A ikke er i besiddelse af bilag eller regnskab vedrørende hævninger, salg af gavekort, overførsler m.v.
På denne baggrund og idet A ikke har godtgjort, at den skønsmæssige ansættelse er åbenbar urimelig eller hviler på et forkert grundlag, samt henset til at A ikke har dokumenteret eller sandsynliggjort, at der er fradrag, herunder fradrag for tab, som SKAT burde have taget højde for, frifindes Skatteministeriet for As principale og subsidiære påstand vedrørende indkomstårene 2003 og 2004.
Som følge af sagens resultat skal A betale sagsomkostninger til Skatteministeriet. Sagsomkostningerne vedrører Skatteministeriets udgift til advokatbistand og indbefatter moms. Ved fastsættelsen af sagens omkostninger har retten lagt vægt på sagens genstand og omfang. Det bemærkes, at det er oplyst, at sagens genstand udgør 946.025 kr.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.
Sagsøgeren, A, skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til sagsøgte, Skatteministeriet, med 70.000 kr.