Indhold
Dette afsnit beskriver retningslinjerne for, om en straffesag kan søges gennemført, før der foreligger en endelig ansættelse. Retningslinjerne gælder i alle sager om unddragelse inden for told- og skatteforvaltningens område.
Afsnittet indeholder:
- Klagesag først
- Straffesag først
- Afbrydelse af den strafferetlige forældelse
- Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Klagesag først
Klagesager behandles som udgangspunkt i det administrative klagesystem, før straffesagen gennemføres. Dette gælder især
- klagesager, hvor den foreliggende uenighed overvejende vedrører spørgsmål om forståelse af materielle regler
- klagesager, hvor opgørelse af kravets størrelse i væsentlig grad bygger på et skøn.
I tilfælde, hvor klagen til Skatteankestyrelsen kun vedrører forhold, der ikke er inddraget under straffesagen, fortsætter klagebehandlingen og behandlingen af straffesagen uafhængigt af hinanden.
Straffesag først
Straffesagen søges dog fremmet før klagesagen, hvis klagesagen overvejende vedrører
- bevisspørgsmål af betydning for afgørelsen om kravets størrelse
- anvendelse af retsregler, som ikke frembyder fortolkningsmæssig tvivl.
Afbrydelse af den strafferetlige forældelse i straffesager, der er berostillet
I tilfælde, hvor det fornødne mistankegrundlag er til stede, og sagen er tæt på strafferetlig forældelse, kan Skattestyrelsen anmode politiet om at sigte den pågældende.
Hvis straffesagen kan afgøres administrativt, forestås sigtelsen af Skattestyrelsens straffesagsenheder.
Se afsnit A.C.3.4.2 Sigtelse.
Oversigt over domme, kendelser, afgørelser, SKM-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
| Afgørelser | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
| Højesteretsdomme |
| SKM2011.314.HR | Den 21. november 2008 traf SKAT afgørelse om skatteansættelse, som blev indbragt for landsskatteretten. Der verserede samtidig en strafferetlig efterforskning, hvor skatteyder var blevet sigtet ved en ransagning i september 2007. Politiet ønskede i efterforskningen rettens godkendelse af editionspålæg overfor to udenlandske banker, og forsvareren gjorde gældende, at straffesagen burde berostilles, da den materielle skattesag endnu ikke var afsluttet og henviste i den forbindelse til retningslinierne i dette afsnit af den juridiske vejledning. Anklagemyndigheden gjorde gældende, at vejledningen ikke begrænser adgangen til at foretage en strafferetlig efterforskning vedrørende forhold, som sideløbende hermed er genstand for behandling ved skattemyndighederne. | Strafferetlig efterforskning kan foregå sideløbende med klagesag ved Landsskatteretten. Der er ikke med iværksættelse af en strafferetlig efterforskning taget stilling til, om der skal rejses straffesag i form af tiltale. |
| Landsretsdomme |
| SKM2011.315.ØLR | Østre Landsret stadfæstede byrettens afslag på sagsøgerens anmodning om udsættelse med henblik på at afvente resultatet af straffesagen mod sagsøgeren. Landsretten anførte, at sagsøgeren ikke var forpligtet til at afgive forklaring under sagen, og da hun til enhver tid under en eventuel forklaring ville kunne undlade at besvare spørgsmål, hvorved hun inkriminerede sig selv, ville sagens fremme ikke stride mod det selvinkrimineringsforbud, der følger af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6. | Se SKM2011.173.BR |
| SKM2007.150.VLR | En sagsøger nedlagde påstand om udsættelse af en civil skattesag, idet der verserede en straffesag delvist om samme indkomstår, men ikke om samme skattemæssige disposition (forskellige virksomheder). Sagsøger gjorde gældende, at han ikke kunne udtale sig i den civile sag under vidneansvar uden at inkriminere sig selv, hvilket landsretten afviste med følgende begrundelse: "Hvis A under denne sag ikke ønsker at udtale sig, eller hvis han udtaler sig om forhold, der tillige er omfattet af straffesagen, og dette således ikke kan ske under strafansvar, indtræder der ikke processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 305, sammenholdt med § 344, stk. 2. Skadevirkningen vil i dette tilfælde begrænse sig til, hvad der vil følge af de almindelige bevisbyrderegler." | |
| Byretsdomme |
| SKM2011.173.BR | Sagsøger har anmodet om, at sagen berostilles indtil, der foreligger en afgørelse i den straffesag, som politiet vil rejse mod sagsøgeren. Sagsøger har anført, at da der er tale om samme materielle forhold, der skal prøves, skal den civile sag stilles i bero på gennemførelsen af straffesagen under hensyn til, at sagsøgers rettigheder som sigtet/tiltalt ellers vil være uden reelt indhold. Fremme af den civile sag, når der samtidig er rejst sigtelse vedrørende samme underliggende materielle forhold, er en krænkelse af beskyttelsen mod selvinkriminering, der følger af den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6. Retten bemærkede, at sagsøger ikke i nærværende sag har pligt til at afgive forklaring. Retten bemærkede endvidere, at hvis sagsøger under nærværende sag ikke ønsker at udtale sig, eller hvis hun udtaler sig om et forhold der er omfattet af straffesagen, og dette således ikke kan ske under strafansvar, indtræder der ikke processuel skadevirkning. Skadevirkningen vil i dette tilfælde begrænses til, hvad der følger af de almindelige bevisbyrderegler. | Sagsøgers anmodning om udsættelse med henblik på at afvente resultatet af straffesagen mod sagsøgeren blev ikke taget til følge. Stadfæstet, se SKM2011.315.ØLR |