Vi kan se, at der er særlige områder som giver anledning til fejlsituationer. Vær derfor opmærksom på nedenstående punkter.
►GodkendtKontoAdvis
I bedes altid gennemgå jeres advislister, da der kan være oplysninger, der er vigtige at være opmærksomme på, og måske skal undersøges nærmere.◄
Indkomstperiode/Indkomstår
For kvartalsvis indberetning skal felterne IndkomstPeriodeTil og IndkomstÅr altid være udfyldt. Læs mere i afsnit 4.3.1.
Den indleverede XML overholder ikke XSD skema (fejlnummer 78)
Det er vigtigt, at I anvender det korrekte XSD-skema i forbindelse med indberetning. For indkomstår 2024 er der kommet nyt namespace, som er http://skat.dk/ekapital/2023/01/01 og I kan derfor ikke anvende XML for 2023. Læs mere om hvor I finder XML skema i Teknisk vejledning afsnit 9, bilag 1.
Afstemning af antal indberettede lån og beløb
Det er vigtigt, at I foretager afstemning af antal indberettede lån og beløb til jeres regnskab.
Kontroller beløb, som kan vise fejl fx dobbeltindberetning og decimalfejl (der skal indberettes i kroner og ikke i øre).
Kontroller altid at antal lån stemmer med det forventede.
For hver masseindlevering af data kommer der en behandlingsrapport. Behandlingsrapporten skal I bruge til afstemning af den enkelte fil.
Når alt er indberettet enten som masseindlevering eller enkeltindberetning, skal I trække en rapport i TastSelv Erhverv, som I skal bruge som en samlet kvittering til afstemning for indberetningerne pr. indberetningstype og periode.
Find trin-for-trin guide i den tekniske vejledning, afsnittet 6.3 (søgning via rapport).
Lån til juridiske personer
Indberetning af identifikationsoplysninger om en juridisk person vil medføre, at indberetningen får fejlkode 39 Cvr-nummeret tilhører ikke en personlig ejet virksomhed.
Er lånet ydet til både en fysisk og en juridisk person, skal i indberette de juridiske person med KontohaverValg KontohaverIrrelevant (læs mere i afsnit 4.7).
Fejlagtig indberetning af et lån, hvor lånet er ydet til en juridisk person, skal I rette ved at I invaliderer lånet. Læs mere i afsnit 7.
Låntager er afgået ved døden mere end 2 år tilbage
I den situation at I indberetter et lån på en låntager, der er afgået ved døden for mere end to år siden, får I advis 32.
Det er vigtigt, at I har fokus på at få registreret den låntager som overtager lånet efter dødsboet er afsluttet.
Et eksempel:
Når en ægtefælle er afgået ved døden, vil den efterlevende ægtefælle typisk overtage lånet 100%. Så længe dødsboet bliver indberettet som låntager på lånet, vil en eventuel forslag til en ny forskudsopgørelse for den efterlevende blive forkert.
LånForholdRestanceMarkering
Det er vigtigt at præcisere at når et lån ikke er i restance, skal I udfylde feltet med false.
Feltet må I kun udfylde med true i den situation, hvor en nødlidende fordring købes af fx et inkasso-firma, og hvor lånet har været i restance pr. 31. december året før. Det skal sikre, at data, som er i restance, ikke bliver brugt til opdatering af personens forskudsregistrering. Læs mere i afsnit 4.6.
Det anbefales, at I foretager en afstemning af, om antal indberetninger med true stemmer med det antal lån, som opfylder kravene for en restancemarkering, inden I indberetter filen. Vi anbefaler derfor, at I validerer filen, inden I indberetter.
Oplysning om pengeinstituttets reg. nr. og IBANnummer
Alle pengeinstitutter skal huske at udfylde BankRegistreringsnummer og BankKontoIBANNummer. Når I oplyser registreringsnummer, bliver det vist i TastSelv Skatteoplysninger, hvilken filial der har ydet lånet. Det er derfor vigtigt, at udfylde denne oplysning, så jeres kunde ved, hvilken filial de skal kontakte, hvis de har spørgsmål til indberettede oplysninger. Læs mere i afsnit 4.4.
Skift af UdlånKontoNummer for et givent KontoID i året
Det er vigtigt ikke at ændre UdlånKontoNummer for et givent KontoID i året. Er der behov for at ændre UdlånKontoNummer for det pågældende låneforhold, bør det først ske ved årsskifte, så det nye UdlånKontoNummer første gang det bliver ved indberetningen af første kvartal i det nye år.
Vi anbefaler, at rettelse af UdlånKontoNummer bliver isoleret i en rettelsesindberetning for sig selv.
Er der behov for at lave andre rettelser til lånet, skal I gøre det i en separat rettelsesindberetning forud for rettelse af UdlånKontoNummer.
Det sikrer, at der sker korrekt visning af data i TastSelv Skatteoplysninger.
Eksempel med en rettelse:
Et lån er indberettet med restance ved en fejl og kontonummer skal ændres fra A til B.
Disse to rettelser sker i en rettelsesindberetning.
I TastSelv Skatteoplysninger vises:
Kontonummer A:
Der vil blive lavet en modpostering af den tidligere indberetning for UdlånKontoNummer A. Da den stod med restance, vil den fortsat blive vist med restance, selvom beløbet er 0 kr.
Kontonummer B:
Den vil stå korrekt med det I har indberettet dvs. korrekte UdlånKontoNummer og uden restance.
Det er derfor vigtigt at lave to rettelser i forbindelse med dette eksempel, da det er vigtigt at restance bliver fjernet fra UdlånKontoNummer A ved rettelsesindberetning 1 og UdlånKontoNummer bliver ændret ved rettelsesindberetning 2. Læs mere i afsnit 4.4.
Hvis I har behov for at rette UdlånKontoNummer i løbet af året, skal I kontakte eKapital for nærmere aftale.
Cpr-nr. er ukendt i systemet (fejlnummer 6)
Når en indberetning får fejlnummer 6 CPR.nr. er ukendt i systemet skal I undersøge cpr-nr. status i CPR-registret, hvis I har adgang hertil.
- Ved status annulleret (ophold i DK under tre måneder). I skal ikke indberette cpr-nr.
- Ved status Slettet ved dobbelt nummer. I skal kontakte kontohaver for at få oplyst det nye cpr-nr.
- Ved status Findes ikke i CPR-registret. I skal kontakte kontohaver for at få oplyst et korrekt cpr-nr.
- Udrejst i 1970 eller tidligere. Kontakt eKapital.
- Aktiv. Kontakt eKapital.
- ►Hvis en person får nyt cpr-nr., skal I anvende det nye cpr-nr. ◄
CVR/SE-nr. er ikke aktiv for hele kontoperioden (fejlnummer 54)
Der er en validering af, om cvr/se-nr. er aktiv for hele kontoperioden. Denne valideringsregel går ind og tjekker op på, at når låntager er en virksomhed og virksomhedens startdato ligger i indberetningsperioden, så skal virksomheden være aktiv for hele kontoperioden. Virksomheden vil ikke kunne være låntager på lånet, før virksomhedens startdato (registreringsdato hos Erhvervsstyrelsen).
I følgende situationer vil en indberetning fejle med fejlnummer 54:
Situation 1:
KontoStartDato ligger før IndkomstÅr.
KontoperiodeOpstartDato er ikke angivet.
Eksempel:
Et lån er oprettet 1/10 år 1.
Lånet er ydet til cvr-nummer x, som er registreret med en startdato den 1/1 år 2.
Hvis der ikke opsættes en kontoperiode med KontoperiodeOpstartDato den 1/1 år 2, vil indberetningen fejle med fejlnummer 54.
Selvom ejerskiftet sker ved årsskiftet, skal I altid angive, hvornår dette ejerskifte sker og i denne situation er ejerskiftet sket 1/1 år 2.
Situation 2:
KontoStartDato ligger i det indkomstår I indberetter om.
KontoperiodeOpstartDato er ikke angivet.
Virksomhedens startdato ligger efter KontoStartDato.
Eksempel:
Et lån har en KontoStartDato den 1/2 år 1.
Lånet er ydet til cvr-nummer x, som er registreret med en startdato den 1/3 år 1.
Hvis I ikke opsætter to kontoperioder samt at cvr.nr. X først bliver indberettet fra virksomhedens startdato, vil indberetningen fejle med fejlnummer 54.
Kontoperiode 1: KontoperiodeOphørDato 28/2 år 1.
Kontoperiode 2: KontoperiodeOpstartDato 1/3 år 1. Cvr.nr. X skal indberettes på kontoperiode 2.
Situation 3:
KontoStartDato ligger før det indkomstår I indberetter om.
KontoperiodeOpstartDato er angivet og virksomhedens startdato ligger efter KontoperiodeOpstartDato.
Eksempel:
Et lån har en KontoStartDato den 1/12 år 1.
Lånet er ydet til cvr-nummer x, som er registreret med en startdato den 1/2 år 2. Der er oprettet en Kontoperiode, hvor KontoperiodeOpstartDato er 1/1 år 2 og cvr-nummer x er angivet i perioden.
Hvis I ikke opsætter mindst to kontoperioder samt at cvr.nr. x først bliver indberettet fra virksomhedens startdato, vil indberetningen fejle med fejlnummer 54.
Kontoperiode 1: KontoperiodeOphørDato 31/1 år 2.
Kontoperiode 2: KontoperiodeOpstartDato 1/2 år 2. Cvr.nr. x skal indberettes på kontoperiode 2.