Lønmodtagere kan som udgangspunkt hverken foretage fradrag for faktiske erhvervsmæssige befordringsudgifter, eller foretage fradrag for sådanne udgifter efter satserne for erhvervsmæssig befordring, jf. LL § 9 B. Lønmodtagere kan efter LL § 9, stk. 1 alene foretage fradrag for erhvervsmæssige befordringsudgifter efter reglerne i LL § 9 C. Se afsnit A.F.3.1.1. Der er således tale om en ren godtgørelsesordning vedrørende erhvervsmæssig befordring, idet der ikke er adgang til alternativt eller supplerende at fradrage udgifter. Det indebærer også, at er betingelserne for ydelse af skattefri befordringsgodtgørelse opfyldt, men er udbetalingen sket med lavere beløb end satserne, kan der ikke foretages et fradrag svarende til differencen mellem den modtagne godtgørelse og satserne.