Parter

H1 ApS
(advokat Anders Hedetoft ved advokat Mette Knuhtsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Bodil Søes Petersen)

Afsagt af landsdommerne

Kristian Petersen, Dorte Jensen og Lene Aagaard (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 15. august 2006, har sagsøgeren,H1 ApS, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, skal betale 860.052,20 kr. med procesrente fra sagens anlæg.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

H1 har i en årrække haft bevilling til aktiv forædling af blandt andet smør og smørfedt. Af bevillingen fremgår, at fristen for afslutning af toldproceduren for så vidt angår smør og smørfedt er 4 måneder. Sagen drejer sig om tilbagebetaling af told og udligningsrenter for sådanne varer indført i 2004 under bevillingen. ToldSkat efteropkrævede beløbet, da varerne efter forarbejdning ikke blev udført inden fristens udløb. Varerne blev indført henholdsvis den 6. maj 2004 fra Tjekkiet og den 3. juni 2004 fra Island. Varepartiet fra Tjekkiet blev efter forarbejdning udført rettidigt bortset fra en rest på 529 kg. Denne rest og størstedelen af varepartiet fra Island, der udgjorde 60 ton, indgik i en leverance af 52 tons forarbejdet smørfedt til Asien. Leverancen skete i henhold til aftale indgået den 15. juli 2004. Resten af varepartiet fra Island indgik i en leverance af 11,7 ton forarbejdet spiseligt fedt også til Asien. Aftalen om denne leverance blev indgået den 21. oktober 2004. I forbindelse med leverancerne skete udførsel henholdsvis den 22. og den 27. oktober 2004.

H1 indbragte efteropkrævningen for Landsskatteretten, der den 16. maj 2006 har afsagt følgende kendelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Regionens afgørelse stadfæstes.

...

Sagens oplysning

Klageren er en virksomhed, der producerer spiselige fedtstoffer. Klageren har siden 1. november 1998 haft bevilling til aktiv forædling, suspensionsordning, hvorved klageren kan indføre smør og smørfedt til forarbejdning. Det følger af bevillingen, at den forarbejdede vare skal være genudført af EU's toldområde senest inden 4 måneder efter, at råvarerne blev indført. Klageren udarbejder for hver måned afslutningsopgørelser over varer, der har været omfattet af bevillingen, og indsender disse oplysninger til regionen.

Klageren indførte henholdsvis den 6. maj og 3. juni 2004 en mængde smørfedt fra Island under bevillingen til aktiv forædling. Færdigvarerne blev imidlertid først genudført fra EU's toldområde henholdsvis den 22. oktober og den 27. oktober 2004, selv om fristerne herfor udløb den 6. september og den 3. oktober 2004.

Klagerens repræsentant har herom oplyst, at baggrunden for den sene udførsel alene skyldtes den asiatiske køber G1s forhold, idet denne kort tid før, at varerne skulle udføres meddelte klager, at man ikke kunne modtage varerne. Repræsentanten har i denne forbindelse fremlagt kopi af mailkorrespondance mellem klageren og køberen, hvoraf det af mail af 1. september 2004 fremgår følgende:

"I am very sorry but I have [to] ask you to hold the first part of our 2'nd contract. G1 would like revised the schedule for this contract and certainly postpone the departure.

..."

Af mail af 8. september 2004, fremgår følgende

"I received new schedule requested from G1 for our 2'nd contract as follow:

Shipping schedule	Quantity
1) at the end of october	52 MT

..."

Af aftalen med den asiatiske køber fremgår følgende.

"...

Prepared edible fat 79%	(bag in box 20 Kg)
...
Estimated shipments	52 Tons = beginning October 2004

..."

Repræsentanten har oplyst, at varerne efterfølgende er blevet udført korrekt af EU's toldområde. Denne har endvidere oplyst, at de varer, der havde genudførselsfrist den 6. maj [...rettelig: september...] 2004 (529 kg) var varer produceret fra en overskydende mængde råvarer fra en tidligere produktion. Endelig har klageren oplyst, at denne ikke tidligere har overskredet genudførselsfristerne i bevillingen.

ToldSkats afgørelse

Regionen har efteropkrævet i alt 860.052,20 kr. i told og udligningsrenter.

Af klagerens afslutningsopgørelser for oktober fremgår det, at i alt 60.529 kg. smør er indført den 6. maj og 3. juni 2004 til forarbejdning under klagerens bevilling til aktiv forædling, men de forarbejdede varer først er genudført den 22. oktober og den 27. oktober 2004, dvs. efter genudførselsfristens udløb på 4 måneder, jævnfør herved bevillingens punkt 13 samt gennemførelsesbestemmelsernes artikel 542, stk. 3, litra a. Som følge heraf er der opstået toldskyld efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, litra a. Der skal ligeledes beregnes udligningsrenter, jævnfør gennemførelsesbestemmelsernes artikel 519, stk. 1.

Reglen i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859, finder ikke anvendelse, idet klageren har udvist forsømmelighed, da klageren intet har foretaget sig for at forhindre fristoverskridelsen, selv om virksomheden allerede den 1. september 2004 fik besked om, at kunden ikke kunne modtage de bestilte varer. Endvidere har klageren haft bevilling til aktiv forædling i mange år og 4 måneders fristen burde være kendt for klageren. Denne har også indrettet sin produktion herefter. Herudover fremgår det af den oprindelige kontrakt med den asiatiske aftager, at der skulle ske levering i begyndelsen af oktober måned, hvorfor man allerede ved indgåelse af kontrakten burde have vidst, at genudførselsfristen var meget snert.

Klageren kunne i øvrigt ikke anvende gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859, nr. 1, jævnfør artikel 542, stk. 3, sidste led, idet en anmodning om fristforlængelse skal ske forinden varerne udføres, hvilket ikke er sket på noget tidspunkt i nærværende sag.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at der ikke skal ske efteropkrævning af told og udligningsrenter.

Repræsentanten er enig i, at der er sket for sent udførsel af de omhandlede varer i henhold til 4 måneders fristen efter klagerens bevilling og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 542, stk. 3, litra a.

Klagerens overskridelse af genudførselsfristerne har imidlertid ikke haft reelle følger for forløbet af proceduren for aktiv forædling, jævnfør gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859, nr. 1. Denne bestemmelse må forstås således, at såfremt der var blevet anmodet om en fristforlængelse, ville man have fået den. Der skal her foreligge ekstraordinære omstændigheder, hvilket må forstås som omstændigheder udover det ordinære, hvilket støttes af gennemførelsesbestemmelsernes øvrige sprogudgaver. Der skal ikke foreligge force majeure, idet man ellers ville have skrevet dette udtryk i bestemmelsen.

Her er der tale om ekstraordinære omstændigheder, idet situationen alene skyldtes aftagerens forhold, og dette kunne først afklares efter genudførselsfristernes udløb. Selv om klageren har indrettet sin produktion på fristerne, havde klageren så kort tid at reagere i, at klageren ikke kunne afhjælpe forholdet. Klageren ville derfor, hvis man havde søgt om fristforlængelse, også have fået den.

Der er herudover 3 grundbetingelser efter artikel 859, der alle skal være opfyldte.

For så vidt angår betingelsen om, at misligholdelsen ikke må være et forsøg på at unddrage toldtilsyn, har dette på ingen måde været tilfældet, idet varerne under hele opbevarings- og forarbejdningsprocessen har været angivet til toldproceduren, opført i klagerens procedureregnskab samt været opbevaret i virksomhedens lokaler. Regionen har derfor til enhver tid kunne føre tilsyn med såvel varerne som regnskaberne.

For så vidt angår betingelsen om, at alle nødvendige formaliteter er gennemført senere er dette tilfældet, idet alle varerne er udført efter den korrekte procedure for genudførsel af varer fra aktiv forædling.

Vedrørende betingelsen om åbenbar forsømmelighed har klageren ikke udvist dette. Betingelsen forudsætter, at der foreligger en særligt kvalificeret forsømmelighed, som indebærer, at denne må stå klart for alle implicerede parter, herunder klageren selv. Der er således tale om et nuanceret begreb. Endvidere skal den åbenbare forsømmelighed være årsagen til selve fristoverskridelsen. Dette er ikke tilfældet her, idet [det] ikke er klagerens forhold, men derimod køberens forhold, der gør, at der sker fristoverskridelse. Klagerens forsømmelighed kan derfor alene bestå i det forhold, at klageren ikke har anmodet om fristforlængelse. Klageren havde i øvrigt ikke mulighed for at føre varerne andre steder hen, grundet den korte tidsfrist. Klageren har ligeledes været i god tro, ligesom der har været tale om en enkeltstående fejl, der ikke har påvirket Fællesskabets egne indtægter. Endvidere har klageren optrådt samvittighedsfuldt og omhyggeligt i sin produktion, og har kunnet redegøre herfor i form af afslutningsopgørelser.

Hovedcentrets henvisning til Kommissionens afgørelse i REM 10/91 kan ikke anvendes, idet der var tale om afvisning af fritagelse/godtgørelse med henvisning til, at der ikke forelå en særlig situation.

Regionens bemærkning om, at klageren allerede ved kontraktindgåelsen kunne forudse, at varerne ville blive udført for sent, er samtidig forkert, idet varerne ville blive afskibet lang tid før leveringen til Asien, pga. den lange transporttid.

Forholdende i nærværende sag er i øvrigt ikke sammenlignelig med forholdene i Vestre Landsrets dom af 29. september 2004, offentliggjort i SKM2004.408.VLR. Dels er gennemførelsesbestemmelserne nu ændret, så der rent faktisk i artikel 859, nr. 1, er mulighed for at fristforlænge i en situation som nærværende. Dels er der tale om, at overskridelse af fristen ikke skyldtes klagerens egne forhold, og dels har klageren aldrig før misligholdt proceduren for aktiv forædling, mens klageren i dommen ofte havde misligholdt proceduren, ligesom denne ikke havde indrettet sin produktion efter fristerne. Endelig var der i dommen alvorlig tvivl om rigtigheden af indholdet af flere af oplæggelsesangivelserne.

Der er i øvrigt henvist til en række REM-afgørelser fra EU-Kommissionen.

SKAT, Hovedcentrets udtalelse

Hovedcentret har overfor Landsskatteretten indstillet, at den påklagede afgørelse stadfæstes.

Udtrykket "åbenbart forsømmelighed" i gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859, må tillægges samme betydning, uanset hvor i toldlovgivningen udtrykket forekommer. Om omfanget af den åbenbare forsømmelighed har repræsentanten henvist til den udenlandske køber af de omhandlede varer. Klageren har imidlertid som bevillingshaveren til aktiv forædling alene haft ansvaret for overholdelse af vilkårene i bevillingen. Dette ansvar kan ikke lægges over på kunden. Klageren har endvidere haft rige muligheder for at søge om fristforlængelse, da man blev klar over, at køberne ikke kunne modtage varerne til det aftalte tidspunkt, men først senere.

Selv om der er tale om et enkeltstående tilfælde er der tale om en erfaren bevillingshaver, som man kan stille større krav til, end hvis der er tale om en uerfaren.

Der er henvist til EU-Kommissionens Informationsdokument vedrørende toldkodeksens artikel 239, herunder REM 10/91.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks med senere ændringer artikel 204, fremgår det:

"...

1. Toldskyld ved indførsel opstår

...

b	når en af de forpligtelser, der opstår ved en importafgiftspligtig vares midlertidige opbevaring eller ved anvendelse af den toldprocedure, som varen er undergivet, misligholdes, eller
c	når en af betingelserne for en vares henførsel under den pågældende toldprocedure eller for indrømmelse af nedsat eller nul-importafgift på grund af dens anvendelse til særlige formål ikke er opfyldt,

i andre end de i artikel 203 omhandlede tilfælde, medmindre det godtgøres, at en sådan misligholdelse ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den midlertidige opbevaring eller den pågældende toldprocedure.

..."

Af Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks med senere ændringer, herunder ændring som følge af Kommissionens forordning nr. 993/2001 af 4. maj 2001 kapitel 3 om aktiv forædling art. 542, stk. 3, fremgår det:

"...

3	Uanset om der bruges opgørelse, eller stk. 2 finder anvendelse, kan fristen for afslutning af proceduren for følgende forædlingsprodukter eller varer i uforandret stand ikke overstige:
	a	fire måneder for mælk og mejeriprodukter som omhandlet i artikel [1] i forordning (EF) nr. 1225/1999.

...

Når der gennemføres supplerende forædlingsprocesser, eller når ekstraordinære omstændigheder taler derfor, kan fristerne forlænges efter anmodning, men den samlede frist kan ikke overstige tolv måneder.

..."

Af gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859, fremgår det

"...

Følgende misligholdelser anses efter toldkodeksens artikel 204, stk. 1, for ikke at have haft reelle følger for det korrekte forløb af midlertidig opbevaring eller toldprocedurer, forudsat:

-	at de ikke er et forsøg på at unddrage varen toldtilsyn
-	at de ikke skyldes åbenbar forsømmelighed fra den pågældendes side
-	at alle nødvendige formaliteter til at afklare varens situation er gennemført efter følgende:
	1	overskridelse af fristen for, hvornår varen skulle være angivet til en af de toldmæssige bestemmelser eller anvendelser, der er fastsat i forbindelse med midlertidig opbevaring eller den pågældende toldprocedure, når fristen ville være blevet forlænget, hvis der var blevet anmodet herom i tide.

..."

Det skal indledningsvis bemærkes, at der er enighed om, at de omhandlede varer er udført efter genudførselsfristernes udløb, som efter klagerens bevilling til aktiv forædling samt gennemførelsesbestemmelsernes artikel 542, stk. 3, litra a), har været 4 måneder. Som følge af fristoverskridelserne er der opstået toldskyld, idet klageren har misligholdt en af de forpligtelser, der er gældende ved anvendelse af toldproceduren aktiv forædling, jf. toldkodeksens artikel 204, stk. 1, litra a).

For så vidt angår spørgsmålet om misligholdelsen ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb, bemærkes, at det er en forudsætning herfor, at nærværende situation falder ind under en af de i artikel 859, nævnte situationer, idet denne bestemmelse udtømmende regulerer de misligholdelser, der er omfattet af toldkodeksens artikel 204, stk. 1, litra a, og som ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb, jævnfør herved EF-Domstolens dom af 11. november 1999 i sag C-48/98, præmis 37-43 samt domskonklusion 1.

Den relevante situation er her den, som er beskrevet under nr. 1. En forudsætning for, at 4 måneders fristen efter gennemførelsesbestemmelsernes artikel 542, stk. 3, ville være blevet forlænget er, at ekstraordinære omstændigheder taler derfor. Dette udtryk må forstås som omstændigheder, som klageren ikke har kunnet tage højde for i forbindelse med overholdelsen af fristen på de 4 måneder. Det bemærkes hertil, at aftageren af de omhandlede varer den 1. september 2004 meddeler klageren pr. e-mail, at man ikke kan aftage de bestilte varer. En ny plan bliver bekendtgjort for klageren den 8. september 2004, hvorved varerne først skal leveres i slutningen af oktober 2004. Fristen for genudførslen af de omhandlede varer har for langt hovedparten af varerne været den 3. oktober 2004.

Henset til, at baggrunden for den senere genudførsel alene skyldtes, at aftageren ved mail af 1. september og 8. september 2004 meddeler klageren, at levering af de her omhandlede varer må udskydes til slutningen af oktober 2004, kan det ikke udelukkes, at forholdet er omfattet af artikel 859, nr. 1, og klageren således ville have fået forlænget genudførselsfristerne, hvis klageren havde anmodet herom.

Der er dog samtidig 3 øvrige betingelser, der alle skal være opfyldte, før opkrævning af told og afgifter kan undlades.

For så vidt angår betingelsen om, at misligholdelsen ikke skyldes forsøg på at unddrage varen toldtilsyn findes denne betingelse opfyldt. Der er herved henset til, at varerne har været tilstede hos klageren under hele forløbet, ligesom indførslen og udførslen har været angivet overfor regionen samt har været opført i klagerens procedureregnskab. Regionen har derfor haft mulighed for at udøve en effektiv kontrol heraf.

For så vidt angår betingelsen om, at alle de nødvendige formaliteter til at afklare varens situation er gennemført efterfølgende synes dette at være tilfældet, idet varerne efter repræsentantens oplysninger, er genudført af EU's toldområde efter proceduren for aktiv forædling.

Imidlertid findes betingelsen om, at misligholdelsen ikke må skyldes åbenbar forsømmelighed fra klagerens side ikke at være opfyldt.

Der er herved henset til, at klageren må betegnes som en erfaren erhvervsdrivende, der har anvendt toldproceduren aktiv forædling siden november 1998, og dermed burde være klar over betydningen af en manglende overholdelse af den genudførselsfrist, der tydeligt har været angivet i klagerens bevilling. Samtidig har der været tale om en forpligtelse, der har været enkel at overholde, ligesom klageren havde tid til at reagere i, idet denne allerede i starten af september måned får aftagerens meddelelse om, at leveringstidspunktet udskydes til slutningen af oktober måned, mens genudførselsfristen først udløber en måned senere. Klageren har således haft en lang periode, hvor man har haft mulighed for at agere på den nye situation, hvilket klageren imidlertid har undladt.

Den påklagede afgørelse stadfæstes herefter.

..."

Forklaringer

JN har forklaret, at hun er regnskabschef/bogholder på H1, der har 35 ansatte. Hun har været ansat siden virksomhedens start i 1996.

Produktionen med aktiv forædling har i nogle år udgjort omkring 10-15 % af virksomhedens samlede produktion. Andelen faldt herefter som følge af problemer med at skaffe smør og smørfedt. Varer fra den øvrige produktion sælges i EU, herunder Danmark. Indtil september 2007 havde virksomheden også eksport til ..., Asien.

Hun har ikke haft noget med virksomhedens bevilling til aktiv forædling at gøre. Det var SD, der tog sig af dette.

Der havde ikke før de partier, som denne sag vedrører, været problemer med at overholde fristen for udførsel. Der havde været mere flow i produktionen, og der var ikke gået så lang tid inden udførsel.

SD har forklaret, at hun var direktør i H1 i 10 år indtil udgangen af juni 2006. Hendes arbejde bestod i overordnet ledelse og administration mv.

H1 har siden 1998 haft bevilling til aktiv forædling. Hun havde det overordnede ansvar for bevillingen, men blev bistået af en medarbejder, TT. 10-15 % af produktionen vedrørte aktiv forædling.

H1 indkøbte smør og smørfedt, når der var en ordre. Der blev købt ind efter den afsætning, som virksomheden havde. Virksomheden havde en løbende forretning med blandt andet en kunde i Asien. Det var vigtigt at kunne få de varer, der skulle indgå i produktionen, men det var også vigtigt, at man vidste, at der var en kunde til at aftage varerne efter forædling. Der blev efterhånden knaphed på smør på verdensmarkedet. Derfor blev det nødvendigt at sikre sig råvarerne, og derefter afgav hun tilbud ud fra det. Smørpriserne svingede meget dengang og endnu mere, da der opstod knaphed.

Smør indeholder vand. Det gør smørfedt ikke. Både smør og smørfedt kan forædles. Den vare, der blev leveret til kunden i Asien, var smørfedt tilsat vand og kokosolie. Blev der anvendt smør til denne produktion, blev det først smeltet til smørfedt.

G2, der er en indkøbsorganisation i Frankrig med to kunder i Asien, som organisationen køber ind for, forespurgte ved telefax af 30. marts 2004 om prisen på 832 ton af varen til Asien til levering over en periode fra slutningen af maj til begyndelsen af september 2004. H1s kunde var G2, men slutbrugerne var i Asien. Der blev ikke indgået aftale. Det skyldtes vistnok en kombination af, at de ikke kunne blive enige om prisen, og at hun ikke kunne skaffe tilstrækkelige råvarer. Afslutningen i telefaxen, der i oversættelse er sålydende: "... Jeg skal modtage jeres forslag senest i dag eller i morgen", er en standardvending. Normalt gik der omkring 14 dage, inden en aftale var på plads. Når parterne efterfølgende blev enige om at indgå aftale, skyldtes det formentligt, at kunden var blevet klar over, at prisen var god nok, og ikke kunne opnå en bedre pris et andet sted.

H1 indførte 22 ton smørfedt fra Tjekkiet i maj 2004. Allerede i juni blev det udført efter forædling, undtagen 529 kg, som var spild fra produktionen. Når man producerer, er det nødvendigt med en lille margin for at være sikker på, at der er tilstrækkelige råvarer til produktionen. Ifølge bevillingen havde virksomheden tilladelse til spild. De 529 kg spild var anført i opgørelserne til myndighederne.

Da H1 indførte varepartiet fra Island, blev der ikke gjort noget for at undgå overskridelse af udførselsfristerne, idet der ikke var fokus på fristerne. Hun vidste udmærket, at der var en frist for udførsel, men på dette tidspunkt var det altoverskyggende problem at skaffe råvarerne. Da kunden bad om udsættelse af leveringen, glemte man i virksomheden udførselsfristen. Opmærksomheden var rettet mod at få ordnet papirer mv. i forbindelse med udsættelsen. Hun gjorde sig kun simple administrative overvejelser i forbindelse med udsættelsen, og hun havde ingen overvejelser vedrørende udførselsfristerne. Grunden til, at H1 leverede netop 52 ton, var, at det svarede til 2 containere. Normalt var der afskibning en gang om ugen. Hun kan ikke svare på, om det er sket før, at en kunde har anmodet om at få ændret leveringstidspunktet. Hun synes selv, at de havde et godt system, som hidtil havde været godt nok for ToldSkat.

Aftalen om levering af 11.700 kg blev indgået den 21. oktober 2004, efter at H1 havde lagt en forespørgsel ud. Aftalen blev ligesom aftalen af den 15. juli 2004 indgået med G2. Virksomheden havde ikke inden aftalens indgåelse den 21. oktober 2004 aftale om salg af denne mængde, og man havde ikke gjort sig overvejelser i forhold til udførselsfristen. Virksomheden gjorde intet, fordi hun og hendes medarbejder ikke var opmærksomme på fristen.

Den speditør, H1 brugte, havde ikke til opgave at påse, at udførelsesfristerne blev overholdt. Det var noget, som H1 selv stod for. Udførselsfristen er ellers altid blevet overholdt.

Procedure

H1 har ikke bestridt, at fristen for udførsel af den omhandlede mængde smørfedt er overskredet.

H1 har gjort gældende, at misligholdelsen af toldproceduren ved fristoverskridelsen ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af toldproceduren, jf. toldkodeksen artikel 204, stk. 1, og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859, nr. 1, og at toldskyld derfor ikke er opstået.

Der forelå sådanne ekstraordinære omstændigheder, at fristen for udførsel ville være blevet forlænget efter gennemførelsesbestemmelsernes artikel 542, stk. 3, hvis man havde søgt herom. Begrebet "ekstraordinære omstændigheder" er et dynamisk begreb, der skal fortolkes i den kontekst, hvori begrebet indgår. Man var fra H1s side ikke opmærksom på udførselsfristen. Hvis H1s kunde ikke havde anmodet om et senere leveringstidspunkt, havde de 52 ton været udført inden fristens udløb. Det var således ikke H1s egne forhold, men kundens anmodning om udsættelse af leveringen, der var årsag til overskridelse af udførselsfristen. Det må desuden tages i betragtning, at man ikke tidligere har haft problemer med at overholde udførselsfristen og ikke tidligere har anmodet om forlængelse af fristen. I relation til de 529 kg, der stammer fra leverancen fra Tjekkiet, må det tages i betragtning, at det var spild fra en tidligere produktion, og at der ikke kan produceres alene med så lille en mængde.

Overskridelse af udførselsfristerne var ikke begrundet i forsøg på at unddrage varerne toldtilsyn. Endvidere blev alle nødvendige formaliteter, herunder udførslen til at afklare varernes situation, gennemført efterfølgende.

Endvidere skyldes fristoverskridelserne ikke åbenbar forsømmelighed. Det følger af praksis fra EF-Domstolen, at der ved bedømmelsen af, om der foreligger åbenbar forsømmelighed, skal tages hensyn til, hvor komplicerede de bestemmelser er, hvis manglende overholdelse har medført, at der er opstået toldskyld. Der skal desuden tages hensyn til den erhvervsdrivendes erfaring og agtpågivenhed. Det bestrides i denne forbindelse ikke, at toldkodeksens bestemmelse om fristen for udførsel er objektiv og ukompliceret. Det må i relation til H1s erfaring tages i betragtning, at det er en mindre virksomhed, og at produktionen med aktiv forædling alene udgjorde 10-15 % af den samlede produktion. Bevillingen anvendes derfor alene få gange om året. For så vidt angår H1s agtpågivenhed må der tages hensyn til, at fristoverskridelserne var en enkeltstående fejl og skyldtes forhold hos en kunde. Varerne kunne være udført til tiden, hvis kunden havde kunnet modtage varerne til den oprindeligt aftalte dato. Årsagen til, at der ikke blev søgt om forlængelse af udførselsfristen, var, at man ikke var opmærksom på fristen. Den manglende opmærksomhed kan ikke betegnes som åbenbar forsømmelighed. Det må endvidere tages i betragtning, at Fællesskabet ikke har lidt økonomisk tab, og at H1 ikke har opnået økonomisk vinding ved overskridelse af udførselsfristerne.

Det bestrides, at varerne kunne have været placeret på toldoplag, idet sagsbehandlingstiden for ansøgning om bevilling til toldoplag er gennemsnitlig ca. 60 dage. Muligheden for toldoplag kunne derfor ikke have afhjulpet problemet.

Skatteministeriet har gjort gældende, at der er opstået toldskyld, og at H1 ikke har godtgjort, at misligholdelsen ikke har haft reelle følger for det konkrete forløb af toldproceduren, jf. toldkodeksen artikel 204, stk. 1, litra a, jf. gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859, nr. 1. Toldskylden er derfor opkrævet med rette.

I denne forbindelse har H1 for det første ikke godtgjort, at der forelå ekstraordinære omstændigheder, som talte for, at udførselsfristen ville være blevet forlænget efter gennemførelsesbestemmelsernes artikel 542, stk. 3, hvis der havde været anmodet herom i tide. Adgangen til at opnå forlængelse af udførselsfristen er skærpet for landbrugsprodukter i forhold til andre produkter. For landbrugsprodukter skal der således foreligge ekstraordinære omstændigheder, som taler for fristforlængelse, mens der for andre produkter alene skal foreligge omstændigheder, jf. gennemførelsesbestemmelsernes artikel 542, stk. 1. For at der foreligger omstændigheder, der taler for fristforlængelse i relation til ikke-landbrugsprodukter, skal den erhvervsdrivende være bragt i en usædvanlig situation i forhold til andre erhvervsdrivende, der udøver samme virksomhed. Det kan være usædvanlige omstændigheder, der - selv om de ikke er udefrakommende - ikke hører til de hændelser, som enhver erhvervsdrivende normalt konfronteres med under udøvelsen af sit erhverv. Når det drejer sig om landbrugsprodukter må der i relation til kravet om ekstraordinære omstændigheder i højere grad foreligge omstændigheder, som afviger fra, hvad erhvervsdrivende inden for samme erhverv kan komme ud for og må tage højde for. Derfor skal der foreligge helt usædvanlige og uforudseelige forhold for at opnå forlængelse af fristen. Sådanne ekstraordinære omstændigheder foreligger ikke i sagen.

Der påhviler H1 en ubetinget pligt til at udføre varerne inden fristens udløb. H1 skal derfor indrette sine forhold herefter, hvilket ikke er sket. Udførselsfristen for de 529 kg udløb den 6. september 2004, og den estimerede afskibning af 52 ton - hvori de 529 kg indgik - i begyndelsen af oktober var således efter fristens udløb.

Det er uden betydning for udførselsfristen og spørgsmålet om toldskyld for de 529 kg, at det var spild fra en tidligere produktion. I relation til den resterende del af afskibningen af de 52 ton, hvor udførselsfristen udløb den 3. oktober 2004, havde man ikke på tilstrækkelig vis sikret sig, at varerne kunne udføres rettidigt. H1 burde have indrettet sine kontrakter med en ufravigelig leveringsdato, således at man havde sikret sig udførsel inden for fristen. En medkontrahents misligholdelse er en normal risiko, som man må tage højde for. Fristoverskridelsen skyldes ikke, at man var nødsaget til at acceptere den nye afskibningsdato, men at man ikke var opmærksom på fristen. Aftalen om levering af 11.700 kg med afskibning den 26. oktober 2004 blev først indgået den 21. oktober 2004. Heller ikke her var man opmærksom på fristen.

Uanset om det lægges til grund, at udførselsfristerne ville være blevet forlænget, hvis der havde været anmodet herom i tide, skyldes fristoverskridelsen åbenbar forsømmelighed. Misligholdelsen må derfor også af denne grund anses for at have haft reelle følger for det korrekte forløb af toldproceduren. Ved vurderingen af forsømmeligheden må det tages i betragtning, at bestemmelsen om udførselsfristen er ukompliceret, og fristen fremgår klart af bevillingen. H1 har haft bevilling i en årrække og havde tilstrækkelig erfaring til, at det måtte kunne forventes, at virksomheden var opmærksom på udførselsfristen. H1 har ikke udvist agtpågivenhed, idet man - selv om det på et tidligt tidspunkt var åbenbart, at fristen ikke kunne overholdes - intet foretog sig for at afværge fristoverskridelse. Det må tages i betragtning, at det havde været muligt at bringe varerne på toldoplag, indtil udførsel kunne ske, hvis man havde rettet henvendelse herom.

Landsrettens begrundelse og resultat

Ved først at udføre de færdigvarer, hvori smørret og smørfedtet indgik, henholdsvis den 22. og den 27. oktober 2004 overskred H1 fristen for udførsel af 529 kg af varepartiet fra Tjekkiet, der udløb den 6. september 2004, og for udførsel af varepartiet på 60 ton fra Island, der udløb den 3. oktober 2004.

Som følge heraf har H1 misligholdt en forpligtelse efter toldproceduren, jf. toldkodeksen artikel 204, stk. 1, litra a. Toldskyld er derfor som udgangspunkt opstået. H1 kan herefter kun undgå toldskyld, hvis misligholdelsen ikke har haft reelle følger for det korrekte forløb af den pågældende toldprocedure, jf. toldkodeksen artikel 204, stk. 1, sidste led, og gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859, nr. 1.

H1 havde haft bevilling til aktiv forædling i flere år, og bestemmelsen i bevillingen om fristen for udførsel er klar og utvetydig. Risikoen for misligholdelse kunne være imødegået ved enkle foranstaltninger. Efter SDs forklaring lægges det til grund, at man på H1 alligevel ikke havde fastlagt en procedure med henblik på at påse fristens overholdelse, og at man i den konkrete situation ikke var opmærksom på, at fristen blev overskredet.

Under disse omstændigheder skyldes misligholdelsen af toldproceduren åbenbar forsømmelighed. Hverken det forhold, at H1 ikke tidligere havde overskredet fristen, eller de omstændigheder, at overskridelsen af fristen for størstedelen var foranlediget af den asiatiske kundes ønske om udskydelse af leverancen på 52 ton færdigvare, eller at misligholdelsen ikke har ført til tab for Fællesskabet eller vinding for H1, kan føre til andet resultat.

Betingelserne for efter gennemførelsesbestemmelsernes artikel 859, nr. 1, at anse misligholdelsen for ikke at have haft reelle følger for toldproceduren, jf. toldkodeksens artikel 204, stk. 1, er herefter ikke opfyldt.

Landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

H1 skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 50.000 kr. Beløbet omfatter udgifter til advokatbistand med tillæg af moms. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi og sagens udfald.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, H1 ApS, skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 50.000 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.