Baggrund og problemstilling
Landsskatteretten har i afgørelse af 12. november 2008, offentliggjort som SKM2008.1028.LSR, ændret skattecentrets afgørelse, idet Landsskatteretten fandt, at der ikke var en betalingsevne hos klager, der muliggjorde en lønindeholdelse, jf. § 13, stk. 1, i den dagældende inddrivelsesbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1510 af 13. december 2007). Bestemmelsen findes i § 14, stk. 1, i den nugældende inddrivelsesbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1365 af 19. december 2008).
A havde indsendt budgetskema til skattecentret, der ved beregningen af As transportudgifter lagde til grund, at der ikke forelå særlige omstændigheder, og dermed ikke accepterede udgifterne til As bil. Beregningen af transportudgiften blev baseret på offentlige transportmidler.
Skattecentret fratrak kr. 610 i beregningen af transportudgiften, jf. den dagældende inddrivelsesbekendtgørelses § 13, stk. 4, nr. 3, svarende til § 14, stk. 4, nr. 3, i den nugældende.
A klagede over skattecentrets afgørelse, idet hans rejsetid til arbejde i bil udgjorde ca. 40 minutter, mens rejsetiden med offentlig transport udgjorde ca. 2 timer. Dette ville, ifølge A, betyde at han kunne få problemer med at nå sit arbejde til tiden - samt at hans samvær med børnene ville være meget begrænset.
Landsskatteretten gav klageren A medhold i, at han kunne få fradrag for udgifterne til sin bil.
I sin beregning af udgifterne til bilen lagde Landsskatteretten til grund, at der kunne gives fradrag for afdrag på billån, forsikring, vægtafgift og brændstof, men ikke fradrag for uforudsete udgifter.
Landsskatteretten fratrak ikke et beløb på kr. 610 i beregningen.
SKATs opfattelse
Efter offentliggørelsen af landsskatteretskendelsen har Landsskatteretten over for SKAT, Juridisk Center oplyst, at det er en fejl, at der ikke er sket et fradrag på kr. 610 (2008 sats).
SKAT, Juridisk Center, anser det derfor som utvivlsomt, at der ikke er sket en ændring i måden, hvorpå transportudgifterne skal beregnes i forbindelse med udregning af en betalingsevne.