Parter

A
(advokat Per Hald Madsen)

mod

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten /advokat Per Lunde Nielsen)

Afsagt af landsdommerne

Erik Kjærgaard, Hedegaard Madsen og Henrik Bitsch (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 24. juli 2002, har sagsøgeren, A, nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, tilpligtes at anerkende, at der ikke kan stilles vilkår om sikkerhedsstillelse i forbindelse med sagsøgerens ansøgning om henstand vedrørende indkomstårene 1990 og 1991.

Sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens omstændigheder er følgende

Sagsøgerens skattepligtige indkomst for 1990 og 1991 blev forhøjet af skatteforvaltningens ved afgørelse af 15.december 1994. Forhøjelsen skyldtes efter det oplyste bl.a., at sagsøgeren havde erhvervet indtægter fra en ham tilhørende virksomhed i Hong Kong. Den 31. maj 2001 traf Skatteankenævnet afgørelse om, at der skulle ske nedsættelse med betalt skat i Hong Kong. Skatteankenævnet fandt derimod ikke grundlag for at genoptage behandlingen af spørgsmålet om sagsøgerens skattepligt af indtægter fra virksomheden i Hong Kong. Denne afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten den 8.oktober 2002 og er efterfølgende indbragt for domstolene.

Den 23.februar 2001 foretog Kommunen i medfør af kildeskattelovens § 72, stk.2, udlæg for sagsøgerens restskat i ejendommen ..., der på daværende tidspunkt tilhørte sagsøgerens hustru.

Den 26. februar 2001 anmodede sagsøgerens advokat om, at udlægget blev ophævet mod sikkerhed i form af et ejerpantebrev i ejendommen, og således at sagsøgeren opnåede henstand med den samlede skattebetaling. Skatteforvaltningen accepterede den tilbudte sikkerhedsstillelse, der skete på bl.a. følgende vilkår:

" Min klient opnår henstand med samlede skattebetaling indtil en myndighed enten har nægtet at genoptage skatteansættelsen om dette spørgsmål, eller skatteansættelsen i øvrigt, ikke indbringes for en højere myndighed eller sagen genoptages, og at der som følge heraf træffes en endelig afgørelse om, at skatteansættelserne er helt eller delvist berettigede."

Udlægget blev herefter ophævet ved skrivelse af 1.marts 2001 fra skatteforvaltningen.

Efter anmodning fra sagsøgeren blev ejerpantebrevet senere erstattet af en bankgaranti på 250.000 kr. Sagsøgerens advokat anmodede ved skrivelse af 13.september 2001 skatteforvaltningen om fortsat henstand, men uden sikkerhedsstillelse.

Ved skrivelse af 24.oktober 2001 meddelte skatteforvaltningen den ønskede henstand, men fastholdt, at dette kun kunne ske mod fortsat sikkerhedsstillelse. Et samtidigt rejst krav om forhøjelse af sikkerhedsstillelsen blev dog senere frafaldet.

Sagsøgeren indbragte afgørelsen for ToldSkat, der ved skrivelse af 24.april 2002 til sagsøgerens advokat meddelte, at kravet om sikkerhedsstillelse blev fastholdt. Af skrivelsen fremgår bl.a.:

" Ved afgørelsen er der lagt vægt på, at den af Unibank A/S den 9.august 2001 udfærdigede garanti på 250.000 kr. er stillet som erstatning for et tidligere håndpantsat ejerpantebrev, der igen var stillet til sikkerhed som erstatning for et den 23.februar 2001 foretaget udlæg i Deres klients hustrus ejendom i henhold til Kildeskattelovens § 72, stk.2."

Der er ikke afgivet forklaringer under domsforhandlingen.

Procedure

Sagsøgeren har bl.a. anført, at det følger af statsskattelovens § 38, at der kan bevilges henstand med betaling af skatter. Hvis skattemyndighederne generelt kan kræve sikkerhedsstillelse som betingelse for henstand, vil adgangen til henstand reelt kunne gøres illusorisk. Det kan ganske vist ikke afvises, at adgangen til fyldestgørelse af skattekravet vil blive forringet, hvis sikkerheden frigives, men dette kan ikke i sig selv føre til, at sikkerhed kan kræves. Sagsøgeren har gennem flere år været insolvent, og adgangen til fyldestgørelse af skattekravet vil således ikke blive ringere, hvis sikkerheden nu frigives. Salget af hustruens ejendom ændrer ikke på formueforholdene og kan derfor ikke tillægges betydning.

Sagsøgte har bl.a. anført, at en skatteyder ikke har noget retskrav på at få henstand. Afgørelse herom træffes efter et skøn, skattemyndighederne i henhold til loven er beføjet til at udøve. En bevilget henstand forlænges ikke automatisk, blot fordi skatteyderen påklager ansættelsen. Sagsøgeren var insolvent i begyndelsen af 1990'erne, og det må lægges til grund, at der ikke er udsigt til fyldestgørelse af skattekravet, hvis sikkerhedsstillelsen ikke opretholdes. Sagsøgte har udøvet et skøn, og dette kan kun tilsidesættes, hvis sagsøgeren kan godtgøre, at det er udøvet på fejlagtigt grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat. Denne bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet. Det må i den forbindelse komme sagsøgeren bevismæssigt til skade, at han ikke har afgivet forklaring under domsforhandlingen.

Landsrettens bemærkninger

Landsretten lægger som ubestridt til grund, at sagsøgeren siden en personlig konkurs i begyndelsen af 1990'erne har været insolvent.

Under hensyn hertil og til de i øvrigt foreliggende oplysninger om sagsøgerens og ægtefællens økonomiske forhold, finder landsretten, at sagsøgeren - der ikke har afgivet forklaring under domsforhandlingen - ikke har godtgjort, at der er grundlag for at tilsidesætte sagsøgtes skøn, hvorefter den meddelte henstand med skattebetalingen er gjort betinget af den krævede sikkerhedsstillelse.

Landsretten tager derfor sagsøgtes frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, frifindes.

Inden 14 dage skal sagsøgeren A til sagsøgte betale 20.000 kr. i sagsomkostninger.