I den forbindelse har A flere gange - ved nedbrud af restaurationens terminaler - tilbudt IA, at han kunne benytte hans betalingsterminaler, hvorved der opstod en situation, hvor terminalerne registreret med CVR-nr. ...12 var tilknyttet A´s bankkonto.

Dette er imidlertid ikke udtryk for, at A erhvervede ret til overførslerne, idet betalingsterminalerne alene af praktiske hensyn blev udlånt til G1-virksomhed v/IA, CVR-nr.... 12.

Tilsvarende gør sig gældende for overførslerne vedrørende virksomheden tilhørende JP, der har indtægtsført disse.

A har således aldrig erhvervet ret til de overførte beløb, hvorfor der således ikke i henhold til bestemmelsen i statsskattelovens § 4 er grundlag for en forhøjelse af hans skattepligtige indkomst med disse beløb på i alt 2.246.483 i indkomstårene 2010, 2012 og 2013.

(…)"

For så vidt angår de enkeltstående indsætninger i 2013 er klagerens repræsentant kommet med følgende bemærkninger til SKAT´s forslag til afgørelse:

"(…)

Det følger af ovennævnte bestemmelse i statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes - med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger - alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi. Til indkomsten henregnes imidlertid ikke de indtægter, der hidrører fra kapitalforbrug eller optagelse af lån, jf. statsskattelovens § 5, litra c.

Modtager en skattepligtig således beløb, som udgør lån, skal disse ikke henregnes til skatteyders skattepligtige indkomst i henhold til statsskattelovens § 4, jf. § 5, litra c.

Med henvisning til de til SKAT fremsendte gældsbreve, jf. bilag 3 og 4, er der således ikke i henhold til statsskattelovens § 4, jf. § 5, litra c grundlag for at forhøje A indkomst med kr.

400.000 og kr. 785.873,09 i indkomstårene 2013 og 2015.

(…)"

Afslutningsvis er klagernes repræsentant kommet med følgende bemærkninger til fristregler og ekstraordinær genoptagelse i SKAT´s forslag til afgørelse:

"(…)

Det fremgår af SKAT´s forslag til afgørelse af den 18. december 2017, at der ifølge SKAT er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af A's skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

(…)

Heroverfor skal det fremhæves, at der ikke med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3 er grundlag for at foretage en ekstraordinær ansættelse af A's skatteansættelser og momstilsvar for henholdsvis indkomstårene 2010, 2012 og 2013 samt perioden 1. januar 2010- 31. december 2013.

Som anført i SKAT´s forslag til afgørelse er det en forudsætning for at foretage en ekstraordinær ansættelse med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, at ansættelsen er foretaget på et forkert eller ufuldstændigt grundlag som følge af mindst grov uagtsomhed. Heroverfor skal det bemærkes, at allerede fordi A ikke har handlet mindst groft uagtsomt i relation til sine skatte- og momsansættelser for henholdsvis indkomstårene 2010, 2012 og 2013 samt perioden 1. januar 2010 - 31. december 2013, da er der ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3 grundlag for de varslede ændringer i de nævnte perioder.

I den forbindelse er det i øvrigt særdeles væsentligt at have for øje, at der ikke alene ud fra de forhold, som er grundlag for en forhøjelse, kan sluttes, at der som konsekvens heraf er tale om mindst grov uagtsomhed.

Det kræver i alle tilfælde en samlet vurdering af skatte - og afgiftsyderens subjektive forhold - dvs. om skatte- og afgiftsyder på det foreliggende grundlag kan anses for at have haft til hensigt at unddrage sig skat og afgift. En sådan vurdering ses ikke foretaget af SKAT ved det fremsendte forslag til afgørelse af den 18. januar 2017".

Den 12. marts 2018 har SKAT truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget, hvori de har forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 162.048 kr. for indkomståret 2010. For indkomståret 2012 har SKAT forhøjet klagerens overskud af virksomhed med 81.866 kr. og for indkomståret 2013 har SKAT forhøjet klagernes overskud af overskud af virksomhed med 2.299.283 kr.

I forbindelse med klagesagens behandling har klagerens repræsentant den 1. oktober 2018, den 18. maj 2020 og den 14. august 2020 fremlagt følgende nyt materiale:

•      Mail af 22. august 2017 fra F1-bank.

•      Udskrifter fra CVR-registeret dateret den 1. august 2018

•      Bogføringsmateriale vedr. (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) og F2-betalingsselskabsterminaler for 2013.

•      Kontomeddelelse om indbetaling fra F1-bank af 27. oktober 2015.

•      Kontoudskrifter fra klagers bankkonto i F1-bank (nr. (red.bankkonti.nr.1.fjernet)) for perioderne 1. januar

2010 til 31. december 2010, 1. januar 2012 til 31. december 2012 og

1. januar 2013 til 31. december 2013.

•      Mail af 23. maj 2018 fra JP hvor han giver accept til sin revisor om videreformidling af regnskab.

•      Posteringsoversigt for G1-virksomhed konto (red.kontonr.nr.2.fjernet). 

•      Oversigt over klagerens varekøb.

•      Kontospecifikationer for G1-virksomhed kontonr. (red.kontonr.nr.3.fjernet) vedr. varesalg, kontonr. (red.kontonr.nr.4.fjernet) udgående moms og kontonr. (red.kontonr.nr.5.fjernet) varekøb.

•      3 posteringsjournaler som eksempel på, hvordan den daglige salg er bogført i G1-virksomhed.

•      Momsindberetninger for G1-virksomhed i perioden 1. januar 2013 til 31. marts 2013.

•      Email af 17. juni 2018 fra G1-virksomheds revisor.

•      Skrivelser fra SKAT af 12. juli 2012 og 17. december 2012 vedr. materialeindkaldelse.

•      SKAT´s forslag til afgørelse dateret den 28. februar 2013 vedr.

indkomståret 2011.

•      Kontoudskrifter fra JP´s konto i F1-bank for perioden 28. juni 2013 til den 1. oktober 2013, hvor det fremgår, at han i den pågældende periode 17 gange har modtaget penge på G1-virksomhedens konto som kan afstemmes med klagerens kontoudskrifter.

•      Kontoudskrifterne er fremlagt som dokumentation for, klageren har overført de kortindsætninger, som han har modtaget på sin konto fra (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) og F2-betalingsselskabterminaler for omsætning i G1-virksomhed.

•      Momsindberetninger for perioden 1. juli 2013 til 31 december

2013 for G2-virksomhed.

•      Momseftergivelse for perioden 1. juli 2013 til 30. september 2013 for G2-virksomhed.

•      Momsangivelse for perioden 1. januar 2013 til den 31. december 2013 for G2-virksomhed.

SKAT´s afgørelse

SKAT har forhøjet klagerens skattepligtige indkomst med 162.048 kr. for indkomståret 2010, 81.866 kr. for indkomståret 2012, 2.299.283 kr. for indkomståret 2013 og 1.377.123 kr. for indkomståret 2015.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende: 

"(…)

1.  Overførsel vedr. (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) salg og F2-betalingsselskab til dine bankkonti.

(…)

1.3. SKAT´s bemærkninger og begrundelse

En gennemgang af dine kontoudskrifter viser for årene 2010, 2012 og 2013, at der er indgået beløb vedr. (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) salg og betaling fra udenlandske kreditkort mm. Disse indsætninger er større end de beløb du har selvangivet som omsætning og moms i din virksomhed G1-virksomhed i 2013, og i 2010 og 2012 har du ikke været registreret med CVR. nummer.

Det skal understreges, at vi kun har kigget på den omsætning, der stammer fra kortbetalinger, som er indsat på dine bankkonti.

Det er konstateret, at der er tilknyttet en del betalingsterminaler til din bankkonto. Din bank har oplyst, hvilke virksomheder, der er knyttet op på disse terminaler.

Virksomheden G2-virksomhed v/ IA, cvr. ...12 er knyttet op på to af disse terminaler. Da terminalerne er tilknyttet din bankkonto, og overførslerne herfra dermed er til din disposition, henfører vi indsætninger til din indkomst.

Vi har gennemgået dine indsendte kontoudskrifter, og har lavet en opgørelse over (red.betalingsmiddel.fjernet) salg, afregninger fra F2-betalingsselskab, mobilepay betalinger, (red.betalingskortselskab.nr.2.fjernet) betalinger mm.

I opgørelsen har vi taget udgangspunkt i posteringsdatoen på kontoudskrifterne, og der kan derfor være en mindre difference ved årsskiftet, og ved udgangen af kvartalerne.

Indsætningerne er specificeret i vores opgørelser, så det kan identificeres hvilken betalingsterminal indsætningen, stammer fra.

Der er dog til din bankkonto indgået beløb fra F2-betalingsselskab med transaktionsnummer (red.transaktionsnr.nr.1.fjernet). Vi har ingen oplysninger om, hvilken virksomhed der er knyttet op på dette transaktionsnummer, men beløbene er indgået på din bankkonto, og vi henregner derfor beløbene til din indkomst.

Efter gennemgang af dine kontoudskrifter kan vi konstatere, at du har drevet momspligtig virksomhed i 2010 og 2012, selvom du ikke har været momsregistreret.

I 2013 har du ikke selvangivet korrekt omsætning og salgsmoms. Du har angivet salgsmoms i alt 2013 på 29.024 kr., hvilket svarer til en omsætning på 116.096 kr.

På baggrund af vores opgørelser for hvert af de gennemgåede indkomstår kan din omsætning opgøres til:

(red.illustration.nr.3.fjernet)

(…)

1.5. SKAT´s endelige afgørelse

Det er oplyst af din advokat, at du ikke har erhvervet ret til de beløb, der er indgået på din bankkonto, da dine konti alene er blevet benyttet til brug for modtagelse af betaling med (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) og udenlandske betalingskort i forbindelse med driften af henholdsvis G1-virksomhed v/IA, CVR-nr. ...12 og G1-virksomhed, CVR-nr. …13, som ejes af hhv. IA og JP. 

Det er endvidere oplyst, at du har lånt dine betalingsterminaler ud til disse to restauranter i forbindelse med nedbrud af disse restauranters betalingsterminaler.

I forhold til IA er det oplyst, at du flere gange - ved nedbrud af dennes restaurationens terminaler - har tilbudt IA, at han kunne benytte dine betalingsterminaler, hvorved der opstod en situation, hvor terminalerne registreret med hans CVR-nr. ...12 var tilknyttet dine bankkonti.

Denne forklaring passer ikke overens med fakta som er, at det også er salg fra betalingsterminaler som ikke tilhører dit eget CVR. nummer, men derimod CVR. nummer ejet af IA, som indgår på dine bankkonti.

Du driver selv virksomhed i 2013, og selvangiver resultat af virksomhed og moms. Du må derfor også selv bruge de omhandlede betalingsterminaler til din egen virksomhed. Alle (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) indsætninger på dine konti kan derfor ikke tilhøre andre virksomheder. Du har oplyst, at du ikke er i besiddelse af skatteregnskab eller bogføring for 2013 for din virksomhed.

Det må anses for meget usandsynligt, at der er nedbrud i betalingsterminaler så ofte, som indsætningerne på din bankkonti viser.

Du har ikke dokumenteret, at du ikke har erhvervet ret til de indsatte beløb, da du ikke har dokumenteret, at beløbene er ført videre fra dine konti til de personer, som du har oplyst, er rette ejer af beløbene.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og da betalingsterminalerne er tilknyttet dine bankkonti, og salget fra disse betalingsterminaler dermed er til din disposition, skal beløbene henføres til din indkomst.

Din advokats bemærkninger har således ikke givet anledning til anden opfattelse hos SKAT, og vi fastholder derfor følgende skatte- og momsændringer:

(red.illustration.nr.4.fjernet)

(…)

SKAT´s afgørelse vedr. fristregler og ekstraordinær genoptagelse

Vi fastholder, at vi mener at du har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive de indtægter der er indgået på dine konti, og angive moms heraf.

Om der er handlet med forsæt, er en vurdering, der bliver taget af SKAT´s straffesagsenhed i forbindelse med ansvarsvurderingen. Vi fastholder derfor, at betingelsen for en ekstraordinær ansættelse af årene 2010, 2012 og 2013 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Ligeledes er betingelsen for ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret for perioderne januar 2010 til 31. december 2013 opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

(…)

2.  Indsætninger på din bankkonto i F1-bank

(…)

2.3. SKAT´s bemærkninger og begrundelse

 

Overførsel kr. 785.873:

Du har indsendt gældsbrev til dokumentation for overført beløb kr. 785.873 til din konto fra konto ejet af LM.

Långiver er ifølge gældsbrev JP. Lånet forrentes med 2,5% og er afdragsfrit de første 10 år. Herefter skal det indfries. Långiver kan til enhver tid opsige lånet til hel eller delvis indfrielse uden varsel, og lånet forfalder til fuld indfrielse ved långivers død.

Efter praksis er det den skattepligtige, der skal dokumentere sine indtægts- og formueforhold, herunder, at indsætninger på bankkonto ikke er skattepligtig indkomst.

Vi er af den opfattelse, at du ikke har dokumenteret, at overførslen fra konto ejet af LM på foranledning af JP er lån, og dermed ikke skattepligtig indkomst for dig.

Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at:

1: Det er ikke kreditor ifølge gældsbrev, der udbetaler lånet. Ifølge bilag fra din bank bliver beløbet udbetalt fra konto ejet af LM.

2: Der er ikke indsendt dokumentation for det løbende mellemværende som lånet hidrører fra. Vi har gennemgået dine kontoudskrifter fra bank for årene 2010-2015, og her fremgår ikke umiddelbart andre væsentlige indsætninger end udbetaling af løn og (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) indsætninger mv.

3: Der er ikke stillet sikkerhed for gælden.

4: Renter ses ikke at være betalt løbende. Det fremgår af gældsbrev, at lånet forrentes med 2,5%. Hverken långiver eller låntager har selvangivet hhv. renteindtægt/udgift i 2015 og 2016.

På baggrund af ovenstående finder SKAT det ikke dokumenteret, at beløbet 785.873 kr. indsat på din konto stammer fra lån med retlig forpligtelse til tilbagebetaling.

SKAT anser derfor beløbet for skattepligtig indkomst for dig, jf. statsskattelovens § 4.

Overførsel kr. 400.000

Du har indsendt gældsbrev på (red.sprog.fjernet) som vi har fået oversat. Af oversat gældsbrev fremgår, at du har lånt 400.000 af IO den 21.7.2013 fra konto nr. (red.kontonr.nr.1.fjernet) (red.bankkonti.nr.1.fjernet).

Ifølge gældsbrev skal du betale 1,5% i rente årligt i danske kroner. Du skal afdrage løbene årligt, hvor sidste afdragsfrist er den 31.12.2020.

Vi er af den opfattelse, at du ikke har dokumenteret, at overførslen fra (red.sprog.fjernet) konto reelt er lån, og dermed ikke skattepligtig indkomst for dig.

Der er ved bedømmelsen lagt vægt på, at:

1: Vi har gennemgået dine kontoudskrifter fra bank, og der ses ikke at være betalt afdrag eller rente som anført i gældsbrevet.

2: Du har heller ikke selvangivet renteudgift i 2014, 2015 og 2016.

3: Der ses ikke at være stillet sikkerhed for lånet.

4: Ifølge F3-betalingssystem oplysninger er både afsender og modtager af beløbet dig selv.

5: Der er ikke aftalt en tilbagebetalingsprofil, jf. ordlyden af gældsbrevet. Heraf fremgår alene, at der afdrages løbende årligt. Det er ikke aftalt, hvor meget der skal afdrages med pr. år, og hvornår afdrag skal forfalde.

Der er endvidere ikke fremsendt opgørelse over lånet indtil dags dato.

På baggrund af ovenstående finder vi det ikke dokumenteret, at beløbet 785.873 kr. indsat på din konto stammer fra lån med retlig forpligtelse til tilbagebetaling.

Vi anser derfor beløbet for skattepligtig indkomst for dig, jf. statsskattelovens § 4.

Overførsel kr. 591.250.

Der er ikke fremsendt redegørelse samt dokumentation for beløbet. Vi anser derfor beløbet indgået på din bankkonto for skattepligtig indkomst for dig, jf. statsskattelovens § 4.

På baggrund af ovenstående foreslår SKAT følgende indkomstændringer:

(red.illustration.nr.5.fjernet)

(…)

2.5. SKAT´s endelige afgørelse

Gældsbreve er ikke tilstrækkelige til at løfte bevisbyrden for, at der er tale om ikke skattepligtige beløb. Oplysningerne skal være bestyrket af yderligere objektive omstændigheder.

Din advokat har ikke indsendt yderligere dokumentation/oplysninger for, at overførslerne til din bankkonto vedrører lån med retlig forpligtelse til tilbagebetaling.

SKAT fastholder derfor følgende indkomstændringer:

(red.illustration.nr.6.fjernet)

Fristregler og ekstraordinær genoptagelse

 

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om ændring af skatteansættelsen senere end den 1. maj i det 4 år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal være foretaget senest 1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb.

Fristerne for fysiske personers skatteansættelser suppleres af en særlig kort ligningsfrist.

Denne korte ligningsfrist er reguleret i Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 (fra 2013), og gælder kun for personer, der har enkle økonomiske forhold. Du har ikke enkle økonomiske forhold da du skal bruge en udvidet selvangivelse. Desuden gælder den korte ligningsfrist, ifølge bekendtgørelsernes § 3 ikke, hvis betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter reglerne i skatteforvaltningslovens § 27 er opfyldt. Da SKAT anser disse betingelser for opfyldt, er du ikke omfattet af den korte ligningsfrist.

Indkomståret 2015 behandles således efter de ordinære genoptagelsesregler i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1.

En ændring af din indkomst for 2013 er derfor som udgangspunkt overskredet på nuværende tidspunkt.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 kan en skatteansættelse ifølge skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et forkert eller ufuldstændigt grundlag.

SKAT anser det ikke for dokumenteret, at indsætning på din bankkonto fra Y2-land er lån med retlig forpligtelse til tilbagebetaling. SKAT mener derfor ikke, at du har selvangivet din fulde indkomst i 2013.

Det er derfor SKAT´s opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelsen for ekstraordinær ansættelse af indkomståret 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Det skal bemærkes, at det følger af praksis, herunder SKM2016.387.BR, at vurderingen af grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens forstand ikke er sammenfaldende med vurderingen af grov uagtsomhed i et skattestrafferetligt spørgsmål.

Det er heller ikke en forudsætning for genoptagelse efter § 27, stk.

1, nr. 5, at der er pålagt eller kan pålægges et strafansvar.

Afgørende for spørgsmålet om der er handlet groft uagtsomt, er de forudsætninger du havde på tidspunktet, hvor handlingen blev udført.

6 måneders reaktionsfrist

 

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær skatteansættelse for indkomståret 2013 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter vi har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26.

Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag til at foretage en korrekt ansættelse eller ændring af afgiftstilsvaret.

Den 13. december 2017 har vi modtaget mail fra din advokat med redegørelse og dokumentation for overførslen til din bankkonto i 2013. SKAT har derfor tidligst den 13. december 2017 modtaget tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse for 2013.

Din advokat KK har i mail af 6. februar 2018 anmodet om, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2 pkt. udsættes til 18. april 2018, og at bemærkninger til SKAT´s forslag af

18.12.2017 skal være indsendt til SKAT senest 7. marts 2018.

(…)

SKAT´s afgørelse vedr. fristregler og ekstraordinær genoptagelse

Vi fastholder, at vi mener at du har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive de indtægter der er indgået på dine konti, og angive moms heraf.

Om der er handlet med forsæt, er en vurdering, der bliver taget af SKAT´s straffesagsenhed i forbindelse med ansvarsvurderingen. Vi fastholder derfor, at betingelsen for en ekstraordinær ansættelse af 2013 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

(…)"

Skattestyrelsen er den 27. marts 2020 kommet med følgende udtalelse til det supplerende indlæg af 1. oktober 2018 fra klagerens repræsentant:

"(…)

Vedrørende det materielle:

Overførsler vedrørende (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) og F2-betalingsselskabs terminaler: Klager oplyser, at klager i årene 2010, 2012 og 2013 hjalp sine arbejdsgivere hos G1-virksomhed med at oprette terminaler til brug for betaling med kreditkort.

Betalingerne via de oprettede terminaler tilgik imidlertid klagers bankkonti, da det netop var klager der havde oprettet terminalerne.

Det oplyses, at klager overførte efter aftale efterfølgende de tilgåede indsætninger på sine bankkonti til rette indkomstmodtager. Klager oplyser, at den efterfølgende overførsel af indsætningerne, som var tilgået klagers bankkonti, er dokumenteret ved bogføringsmateriale fra G1-virksomhed, og at dette bogføringsmateriale viser, at indsætningerne som var tilgået klager, er blevet indtægtsført hos G1-virksomhed, hvorved der således både er afregnet skat og moms af beløbene.

Klager gør derfor overordnet gældende, at han ikke har erhvervet ret til ovennævnte beløb, da de er overført til rette indkomstmodtager.

Klager henviser i sit materiale til en lang række afgørelser, der illustrerer, at der ikke er adgang til at gennemføre en beskatning af beløb, der ikke er erhvervet ret til.

Vi vil ikke knytte en kommentar til alle fremsendte afgørelser, men fælles for dem alle er, at vi ikke mener de er sammenlignelige med denne sag, da der i alle de nævnte afgørelser er lagt vægt på, at der ikke var erhvervet ret til de konkrete indsætninger, da beløbene enten var videreoverført fra bankkontoen igen, eller at bankkontoen af den eller anden grund ikke tilhørte klager.

Klager oplyser, at de nævnte overførsler til hans bankkonti efterfølgende er overført til rette indkomstmodtager.

Der er ikke fremsendt dokumentation for, at klager har overført de nævnte beløb videre fra hans egne bankkonti til konti tilhørende de personer, som er oplyst at være rette indkomstmodtager af beløbene.

Der er af klager fremsendt bogføringsmateriale i form af kontoudtræk for pengeinstitut, kasse og øvrige kontokort for 2013 for G1-virksomhed.

Der er altså ikke fremsendt bogføringsmateriale for 2010 og 2012, hvor det også er oplyst, at beløb tilgået klagers konto i 2010 og 2012 er indtægtsført i G1-virksomhed.

Det fremsendte bogføringsmateriale for 2013 i form af bogføringsudtræk dokumenterer efter vores opfattelse ikke, at indbetalingerne til klagers bankkonti er indtægtsført i G1-virksomhed. Der er ikke fremsendt specifikation af omsætningen, således at det kan dokumenteres, at beløbene er bogført som omsætning. Ligeledes er der ikke fremsendt specifikation af momskontiene. Det fremsendte dokumenterer altså efter vores opfattelse ikke, at der er afregnet moms og skat af beløbene, som er klagers påstand.

Klager oplyser, at beløb indgået på klagers konto fra (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) terminal (red.terminalnr.nr.3.fjernet) og F2-betalingsselskabs terminal (red.terminalnr.nr.6.fjernet) på hhv. 106.335 og 14.344,88 er bogført i klagers eget firma G2-virksomhed, cvr. nr. ...11. Dette er ikke dokumenteret.

(Det er oplyst i forbindelse med sagens sagsbehandling, at du ikke er i besiddelse af skatteregnskaber, kontospecifikationer for salg og salgsmoms for perioden 2013 og 2014. Dette fremgår af sagsfremstilling af 12 marts 2018, side 3).

 

Overførsler vedrørende lån:

 

Det supplerende materiale fra klager har ikke givet anledning til anden opfattelse. Skattestyrelsen skal derfor fastholde begrundelser som anført i afgørelse af 12 marts 2018.

Vedrørende det formelle:

 

Det supplerende materiale fra klager om hvorvidt betingelsen om grov uagtsomhed i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt, har ikke givet anledning til anden opfattelse. Skattestyrelsen skal derfor fastholde begrundelse som anført i afgørelse af 12. maj 2018.

Vedrørende reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 oplyser klager, at Skattestyrelsen i den konkrete sag har lagt til grund, at reaktionsfristen tidligst skal regnes fra den 13. december 2017.

Klager mener, at kundskabstidspunktet i den konkrete sag skal regnes fra den 17. maj, 2017, hvorefter reaktionsfristen efter klagers opfattelse ikke er overholdt.

Der er i den konkrete klagesag to problemstillinger med to forskellige kundskabstidspunkter, så der må her skelnes mellem disse:

1: Sagsfremstillingens punkt 1 vedr.

 

(red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) salg og F2-betalingsselskabs indsætninger:

6 måneders fristen er her den 1. august 2017, da det er denne dato hvor vi har modtaget kontoudskrifter fra F1-bank for årene 2010, 2012 og 2013, og hvor det således kan konstateres, at der indgår (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) salg mm. der overstiger den selvangivne omsætning og moms. Klager oplyser derimod, at efter hans mening løber 6 måneders fristen fra 17. maj 2017, og henviser til anden sag vedrørende klager (SANST sagsnr. 17-0991699) som er afgjort i SANST 21. juni 2019, hvori Skattestyrelsen har anført kundskabstidspunktet til at være 17. maj 2017.

Klager oplyser, at Skattestyrelsen også i den konkrete senest den 17. maj 2017 var i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at ændre klagers skatteansættelser for årene 2010, 2012 og 2013, da vi allerede den 17. maj 2017 var i besiddelse af kontoudtog fra begge af klagers bankkonti for årene 2010, 2012 og 2013.

Vi skal oplyse, at vi i forbindelse med den anden afgørelse lavet på klager, og som er påklaget i SANST sagsnr. 17-0991699 IKKE har haft kontoudskrifter for klagers bankkonti før 1. august 2017. Vi skal til dokumentation herfor fremlægge sagsnotat vedrørende denne sag, samt mail modtaget fra F1-bank med de omhandlende kontoudskrifter. Mailen er modtaget og dateret 1. august 2017. Vi skal således vedrørende forholdet omkring (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) salg mm. fastholde, at kundskabstidspunktet tidligt kan løbe fra 1. august 2017, hvor der er modtaget konkrete kontoudskrifter fra F1-bank, hvoraf indsætninger fremgår.

Det er således først fra modtagelse af disse kontoudskrifter fra F1-bank, at vi har kundskab om at der til klagers bankkonti indgår overførsler, der vedrører (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) salg mm.

6 måneders fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2 løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag til at foretage en korrekt skatteansættelse eller ændring af afgiftstilsvaret. Vi skal fastholde, at det er fra datoen for modtagelse af kontoudskrifter for årene 2010-2013 fra F1-bank 1. august 2017.

2: Sagsfremstillingens punkt. 2 vedr. lån.

 

6 måneders fristen er her anført til 13. december 2017, som er den dato, hvor Skattestyrelsen har modtaget mail fra klagers advokat med redegørelse og dokumentation for overførsel til klagers bankkonto i 2013 i form af lånedokument.

Klagers rådgiver har i mail skrevet følgende: "I forlængelse af din e-mail af den 1. november 2017 fremsendes hermed dokumentation relateret til overførslerne af den 24. juni 2013 og 27. oktober 2015 på henholdsvis kr. 400.000 og kr. 785.873,09.

Idet jeg henviser til SKAT´s skrivelse af den 23. august 2017, hvortil var vedlagt en samtykkeerklæring, skal jeg videre bemærke, at A ikke for indeværende ønsker at udtale sig yderligere i sagen. "

Vi skal således fastholde, at 6 måneders fristen vedrørende overførsel til klagers konto i 2013 tidligst kan løbe fra 13. december 2017 da der denne dag er modtaget mail med oplysning om, at overførslen vedrører lån, og hvor lånedokument herfor er indsendt.

Forslag med de to problemstillinger er udsendt til klager den 18. december 2017, så reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt vedrørende begge påklagede forhold.

(…)"

Skattestyrelsen er den 25. maj 2020 kommet med følgende udtalelse til supplerende indlæg fra repræsentanten af 18. maj 2020:

"(…)

Vedrørende det materielle. Indkomstårene 2010 og 2012: Skattestyrelsen har ikke yderligere bemærkninger til dette punkt, da det stadig ikke er dokumenteret, at beløb tilgået klagers konto er indtægtsført i G1-virksomhed.

Indkomståret 2013:

Klager oplyser, at det mellem JP og klager var aftalt, at de beløb som tilgik klagers bankkonto i 2013 efterfølgende enten skulle overføres til G1-virksomheds bankkonto, eller at klager på vegne af G1-virksomhed skulle betale restaurationens udgifter til varekøb.

Der er fremlagt bilag 18, som er posteringsoversigt over G1-virksomheds bankkonto (red.kontonr.nr.6.fjernet), hvortil overførsler fra klagers konto er sket. Bilag 18 er ikke en kopi af virksomhedens kontoudtog, og kan ikke bruges som dokumentation.

Der er endvidere fremlagt bilag 20 som er oversigt over varekøb som klager har betalt i indkomståret 2013 på vegne af G1-virksomhed. Bilag 20 er et Excel ark over betalinger i alt 1.223.995,91 kr. Klager skriver, at: "det kan af det fremlagte bogføringsmateriale konstateres, at de udgifter {1.223.995,91) som klager har afholdt på vegne af G1-virksomhed er bogført på selskabets konto (red.kontonr.nr.5.fjernet) (varekøb), jf. bilag 21". Det skal gøres opmærksom på, at bilag 21 er konto (red.kontonr.nr.3.fjernet) varesalg.

Vi mangler således kontospecifikation af G1-virksomheds varekøb for 2013.

Det skal endvidere gøres opmærksom på, at klager selv i indkomståret 2013 har været registeret med virksomhed, og har angivet købsmoms på 176.773 i 2013. (se sagsfremstilling af 12. marts 2018 side 4).

En købsmoms på 176.773 svarer til momsbelagte omkostninger på 707.092 kr.

Klager må altså også fra sine bankkonti have betalt egne omkostninger på 707.092 kr. Klager skal altså dokumentere ved fremlæggelse af kontospecifikation af varesalg (varekøb) for egen virksomhed, at de betalte omkostninger vedrører og er udgiftsført i G1-virksomhed.

Vi har forsøgt at sammenholde

(red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) salg og F2-betalingsselskab salg mm. indgået på klagers konto (klagers bilag 19) med kontospecifikation af varesalg (klagers bilag 21).

Vi kan ikke stemme alle disse af.

Vi kan se, at der er fremsendt posteringsjournal for 3 posteringer (klagers bilag 23), hvoraf indsætninger på klagers konto fremgår.

Der skal fremsendes kassekladder for alle posteringerne således, at alle indsætninger på klagers konto kan følges over til G1-virksomheds konto for varesalg.

Der er ikke fremsendt fyldestgørende bogføring til at kunne konkludere om alle overførsler fra klagers bankkonto er bogført som varesalg i G1-virksomheds bogføring, og om betalinger fra klagers konto er bogført som varekøb i G1-virksomhed, eller i klagers egen virksomhed.

 

Overførsler vedrørende lån:

Den supplerende udtalelse fra klager har ikke givet anledning til anden opfattelse. Skattestyrelsen skal derfor fastholde begrundelser som anført i afgørelse af 12. marts 2018.

Vedrørende det formelle:

 

Den supplerende udtalelse fra klager har ikke givet anledning til anden opfattelse. Skattestyrelsen skal derfor fastholde begrundelse som anført i afgørelse af 12. marts 2018, samt udtalelse dateret 27. marts 2020.

(…)"

Skattestyrelsen er den 6. oktober 2020 kommet med følgende bemærkninger til repræsentantens supplerende indlæg af 14. august 2020:

"(…)

Klager har fremsendt posteringsjournaler for G1-virksomhed. Disse er stikprøvevist gennemgået, og viser, at (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) salg indgået på klagers konto er medtaget i de fremsendte posteringsjournaler for G1-virksomhed.

Skattestyrelsen kan dog ikke få det beløb, der er bogført på varesalgskontoen hver enkelt dag til at stemme med de enkelte posteringer for den konkrete dag i posteringsjournalen.

Varesalg via F2-betalingsselskab terminaler ses også først bogført i G1-virksomhed fra 4 måned 2013.

Uanset at det fremsendte viser, at (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) salg indgået på klagers konto er medtaget i posteringsoversigt for G1-virksomhed, er de konkrete indsætninger ikke videreoverført til G1-virksomhed som rette indkomstmodtager.

Skattestyrelsen stiller sig derfor uforstående overfor hvordan man kan få regnskabet i G1-virksomhed til at stemme, da det af posteringsjournalerne fremgår, at (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) salget krediteres på kassen. Beløbet indsættes netop ikke på kassen, men er derimod tilgået klagers private bankkonto, og ses ikke overført fra hans konto til G1-virksomhed.

Det oplyses, at der mellem klager og JP var aftalt, at de beløb der, var tilgået klagers bankkonto, efterfølgende enten skulle overføres til G1-virksomheds bankkonto, eller at klager på vegne af G1-virksomhed skulle betale restaurationens udgifter til varekøb. Der er hertil fremsendt bilag 18, der viser at der fra klagers bankkonti er overført 1.790.660 kr. til bankkonto (red.bankkonti.nr.3.fjernet).

Det er ikke dokumenteret, at disse beløb vedrører afregning af (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) salg, afregninger fra F2-betalingsselskab samt mobilepay betalinger. Det er heller ikke oplyst, hvad årsagen er til, at der er overført netop de beløbsstørrelser, der fremgår af bilag 18.

Det er oplyst, at der fra klagers bankkonto er betalt varekøb for G1-virksomhed, og at disse udgifter er bogført på G1-virksomhedens konto (red.kontonr.nr.5.fjernet) varekøb.

Kontospecifikation for denne konto fremgår af klagers bilag 21 og bilag 30.

Vi skal bemærke, at denne kontospecifikation er for perioden 1/9 2013 til 17/10 2013 og altså ikke dækker den periode som bilag 20 angår.

De få beløb på bilag 20 som dækker perioden 1/9 2013 til 17/10 2013 ses ikke bogført på konto (red.kontonr.nr.5.fjernet), jf. bilag 30.

I øvrigt kan Skattestyrelsen ikke se, at beløbene som fremgår af bilag 20 på hhv. 117.503,81, 120.900,45, 127.255,21 og 131.696,76 er overført fra klagers konto, som fremgår af bilag 19.

Klager har stadig ikke fremlagt kontospecifikation af varesalg for egen virksomhed, cvr. nr. ...11, som han var registeret med i 2013. Denne skal vise, at de betalte omkostninger der fremgår af hans bankkonto, ikke er bogført og udgiftsført i hans egen virksomhed."

Skattestyrelsen er den 7. januar 2021 kommet med følgende bemærkninger til repræsentantens indlæg af 11. december 2020:

"(…)

Skattestyrelsen skal hertil oplyse, at der ikke er fremkommet nye oplysninger, der har fået Skattestyrelsen til at ændre opfattelse af sagen, som ikke står i tidligere fremsendte udtalelser til Skatteankestyrelsen.

(…)"

Forud for retsmødet er Skattestyrelsen den 3. marts 2021 kommet med følgende udtalelse:

"(…)

Materielt

Nærværende sag er opstået ved, at SKAT, i forbindelse med kontrol af klagers indkomstforhold, har konstateret, at der på klagers bankkonti i F1-bank er indgået indsætninger fra forskellige betalingsterminaler, som klager var i besiddelse af, og som var tilknyttet hans konti.

SKAT har gennemgået kontoudskrifter for indkomstårene 2010-2016. SKAT har i den forbindelse konstateret, at indsætningerne på klagers konti for indkomstårene 2010, 2012, 2013 og 2015 ikke stemte overens med, hvad klager havde selvangivet for de pågældende indkomstår.

Uregistreret virksomhed

Skattestyrelsen fastholder, at klager anses for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2010, 2012 og januar 2013. Ved vurderingen har Skattestyrelsen, i overensstemmelse med Skatteankestyrelsen, lagt vægt på, at klager tidligere har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed, at klager har stået registreret med betalingsterminaler, som var tilknyttet klagers bankkonti i F1-bank, samt at klager har været ansat som bestyrer af G1-virksomheden i perioden, hvor de væsentlige indsætninger tilgik klagers konto over en lang periode.

På baggrund af ovenstående fastholder Skattestyrelsen, at SKAT (nu Skattestyrelsen) har været berettiget til at anse klager for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2010, 2012 og 2013.

Indkomståret 2010 og 2012

I indkomstårene 2010 og 2012 er der overført væsentlige beløb til klagers konto. Skattestyrelsen fastholder, at klager skal anses for skattepligtig af de indsatte beløb, jf. statsskattelovens § 4. Skattestyrelsen har lagt vægt på, at klager ikke har løftet bevisbyrden for, at klager ikke er rette indkomstmodtager af indsætningerne.

Ved vurderingen har Skattestyrelsen yderligere lagt vægt på, at der er tale om væsentlige beløb, som klager har haft til sin disposition. Skattestyrelsen bemærker endvidere, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen. Det ses udelukkende, at pengene er indsat på klagers konto, men der er ikke fremlagt dokumentation for, at de indsatte beløb er overført til den oplyste rette indkomstmodtager.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at klager skal anses for skattepligtig af indsætningerne vedrørende indkomstårene 2010 og 2012.

 

Indkomståret 2013

Klager anses for at være selvstændig erhvervsdrivende vedrørende indkomståret 2013. Virksomhedens regnskabsmateriale kan dog ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten, da klager ikke har fremlagt et fyldestgørende skatteregnskab for virksomheden. Kravene til regnskabsgrundlaget er hermed ikke opfyldt. Skattestyrelsen fastholder derfor, at Skattestyrelsen har været berettiget til at fastsætte virksomhedens indkomst skønsmæssigt.

Skattestyrelsen fastholder, at det ikke anses for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne på klagers konto ikke skal beskattes hos klager. Der er i denne forbindelse lagt vægt på, at det ikke i tilstrækkelig grad anses for godtgjort, at indsætningerne reelt er overført til G1-virksomhed, eller at klager har afholdt udgifter til betaling for varer for G1-virksomhed. Det er således ikke muligt at følge indsætningerne, fra de bliver indsat på klagers konto, til at de bliver videreoverført til den oplyste rette indkomstmodtager. Det er hermed ikke muligt at følge pengestrømmen.

Det bemærkes i denne forbindelse, at der hverken er beløbs- eller tidsmæssig overensstemmelse mellem de indsætninger, som klager har modtaget fra betalingsterminalerne og de beløb, som klager senere har overført til JP´s konto.

Endvidere er der ikke fremlagt regnskab understøttet af bogførings- eller bilagsmateriale vedrørende klagers egen virksomhed eller G1-virksomhed. Herudover er der ikke beløbsmæssig overensstemmelse mellem indsætningerne på klagers konto og G1-virksomhed kontospecifikation af varesalg. Der er heller ikke overensstemmelse mellem de beløb, der er bogført på varesalgskontoen for den enkelte dag sammenholdt med de enkelte posteringer, som fremgår af posteringsjournalerne.

Afslutningsvis bemærkes det, at klager ikke har fremlagt kassekladde, hvorfor indsætninger og overførsler heller ikke på denne baggrund kan følges.

Det bemærkes endvidere, at klager ikke ses at have dokumenteret at have afholdt egne omkostninger for 883.865 kr. Herudover er det ikke dokumenteret, at klager har købt varer for i alt

1.223.995,91 kr. på vegne af G1-virksomhed. Skattestyrelsen henviser til Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at klager er skattepligtig af indsætningerne vedrørende indkomståret 2013, jf. statsskattelovens § 4.

Enkeltstående indsætninger på klagers konto   

Indsætning i 2013 på 400.000 kr.

Skattestyrelsen fastholder, at beløbet på 400.000 kr. indsat i 2013 skal anses for at være skattepligtig indkomst for klager. Klager har oplyst, at beløbet stammer fra lån, og som dokumentation er der fremlagt et lånedokument dateret den 21. juli 2013.

Det bemærkes hertil, at pengestrømmen fra långiver til klager ikke kan følges. Endvidere fremgår det af F3-betalingssystems oplysningerne, at klager både er afsender og modtager af beløbet. Klager har derudover ikke kunne dokumentere, at der er betalt årlige renter på lånet, hvilket er lånedokumentets betingelse.

På baggrund af ovenstående finder Skattestyrelsen, at klager er skattepligtig af indsætningen på de 400.000 kr. som personlig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

 

Indsætning i 2015 på 785.873 kr.

Klager har oplyst, at indsætningen stammer fra et lån ydet af JP. Klager har i denne forbindelse henvist til et gældsbrev af 26. oktober 2015.

Skattestyrelsen fastholder fortsat, at klager bør anses for skattepligtig af indsætningen. Skattestyrelsen har i denne forbindelse lagt vægt på, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen fra långiver til klager. Det fremgår dog, at pengene ikke er udbetalt fra JP´s konto, som ellers anført af klager, men fra en konto ejet af LM. Herudover er der blevet lagt vægt på, at klager ikke har dokumenteret, at han har betalt de årlige renter på lånet, som er en betingelse for lånet.

 

Indsætning i 2015 på 591.250 kr.

Skattestyrelsen fastholder, at indsætningen på klagers konto er skattepligtig indkomst, jf. statsskattelovens § 4.

Ved vurderingen er der blevet lagt vægt på, at der ikke foreligger dokumentation for låneforholdet. Der er endvidere lagt afgørende vægt på, at klagers repræsentant ikke har fremlagt oplysninger eller anden dokumentation for, at indsætningen ikke er skattepligtig for klager.

Formelt

Skattestyrelsen vurderer, i overensstemmelse med det af Skatteankestyrelsen fremførte, at klager anses for at have handlet mindst groft uagtsomt ved ikke at selvangive de indsætninger, som der er indgået på hans konto i indkomstårene 2010, 2012, 2013 og 2015 som skattepligtig indkomst. Der er lagt vægt på, at der er tale om gentagen udeholdelse af indsætningerne gennem flere indkomstår, som sammenlagt vedrører beløb af en væsentlig størrelse.

Skattestyrelsen finder hermed, at det er berettiget, at SKAT har foretaget ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2011 og 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

For så vidt angår fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, vurderer Skattestyrelsen, at kundskabstidspunktet bør regnes fra den 1. august 2017.

Skattestyrelsen har i denne forbindelse lagt vægt på, at SKAT, grundet tidligere fremsendte meget utydelige kontoudtog, var nødsaget til på egen hånd at indhente kontoudskrifter fra F1-bank, som SKAT modtog pr. mail den 1. august 2017 vedrørende indkomstårene 2010, 2012 og 2013. Ud fra disse kontoudskrifter kunne der konstateres indsætninger på klagers konti for de pågældende år.

Vedrørende de tre enkeltstående indsætninger i henholdsvis indkomstårene 2013 og 2015 finder Skattestyrelsen, at kundskabstidspunktet skal regnes fra den 13. december 2017. Det fremgår af SKAT´s sagsnotat, at klagers repræsentant den 13. december 2017 har fremsendt dokumentation for de to indsætninger i form af lånedokumenter samtidig med at repræsentanten oplyste, at klager ikke ønskede at udtale sig yderligere.

Da SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 18. december 2017, finder Skattestyrelsen, at 6-månedersfristen for varsling af skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2012, 2013 og 2015 er foretaget rettidigt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

SKAT´s afgørelse er dateret den 12. marts 2018, hvorfor 3-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. ligeledes er overholdt.

(…)"

…

Retsmøde i Landsskatteretten 

På retsmødet fastholdt repræsentanten sine påstande og anbringender. Han anførte bl.a., at klageren havde lånt sine (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) terminaler til de to respektive ejere af G1-virksomhed, da den ene havde problemer med virksomhedens betalingsterminaler, og den anden var registreret i RKI, hvorfor han ikke kunne oprette en betalingsaftale. Klagerens revisor anførte derudover, at de modtagne beløb på klagerens betalingsterminal blev tilbageført til ejeren af G1-virksomhed, enten i form af pengeoverførsler eller ved varekøb. 

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at SKAT´s afgørelse stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Enhver skatteyder skal selvangive sin indkomst, uanset om denne er positiv eller negativ. Skatteforvaltningen kan bestemme, at en skatteyder skal oplyse om formuen ved indkomstårets begyndelse og ved indkomstårets udløb samt om størrelsen og arten af ændringer i formuen i indkomståret, herunder om hovedposter i årets privatforbrug. Det følger af skattekontrollovens §§ 1, stk. 1, og 6 B, stk. 1.

Hvis den selvangivelsespligtige ikke har selvangivet fyldestgørende på ansættelsestidspunktet, kan skatteansættelsen foretages skønsmæssigt, jf. skattekontrollovens § 5, stk. 3.

Hvis der konstateres en yderligere indtægtskilde, eller det konstateres, at en skatteyder har modtaget indtægter af en vis størrelse, som ikke kan ses at være selvangivet, påhviler det skatteyderen at godtgøre, at disse indtægter stammer fra midler, der allerede er beskattet, eller som er undtaget fra beskatning. Der henvises til SKM 2008.905 H.

Uregistreret virksomhed

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at klageren ikke har drevet virksomhed i indkomstårene 2010 og 2012, da klageren har været ansat som bestyrer af G1-virksomhed, hvorfra han har oppebåret løn og derfor ikke har selvangivet overskud af virksomhed.

SKAT har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed, da der er gået indsætninger ind på klagerens bankkonto i F1-bank i indkomstårene 2010, 2012 og 2013, som ikke kan afstemmes med indtægtsført omsætning.

Ud fra det foreliggende finder Landsskatteretten, at klageren har drevet uregistreret virksomhed for indkomstårene 2010, 2012 og januar 2013. Retten har lagt vægt på, at klageren tidligere har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed under cvr.nr. ...11 med forskellige branchekoder bl.a. indenfor (red.branche.fjernet). Endvidere har retten lagt vægt på, at klageren trods påstanden om, at han i indkomstårene 2010 til 2013 var ansat som bestyrer i G1-virksomhed, fortsat stod registreret med betalingsterminaler som var tilknyttet hans bankkonti i F1-bank. Derudover har retten lagt vægt på, at klageren har været ansat som bestyrer af G1-virksomhed i hele den periode, hvor indsætningerne fra kortsalg er tilgået hans konti. Retten har desuden lagt vægt på, at indsætningerne stammer fra de samme betalingsterminaler som var tilknyttet klagerens konti, at indsætningerne hyppigt er indgået på klagernes konti over en længere årrække og det samlede beløb af indsætningerne.

Efter en samlet konkret vurdering af ovenstående finder retten det således for berettiget, at SKAT har anset klageren for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2010, 2012 og 2013.

Indsætninger i indkomstårene 2010 og 2012

SKAT har konstateret indsætninger på klagerens konto med i alt 200.560 kr. i indkomståret 2010 og 102.333 kr. i indkomståret 2012. Indsætningerne stammer fra 2 betalingsterminaler, hvor klagerens bankkonto var tilknyttet.

Klageren har oplyst, at han i forbindelse med at G1-virksomhed gentagne gange har haft problemer med deres betalingsterminaler har tilbudt, at virksomheden til brug for kundernes betaling med kreditkort kunne bruge de betalingsterminaler, som klageren var i besiddelse af.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten gjort gældende, at klageren ikke er rette modtager af indsætningerne, og således ikke har erhvervet ret til indsætningerne. Repræsentanten har bl.a. henvist til en del retspraksis på området, hvor det bl.a. fremgår, at det er rette indkomstmodtager, som skal beskattes af indsætningerne.

Retten finder, at klageren ikke har dokumenteret, eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at de indsætninger som er indgået på hans konto i indkomstårene 2010 og 2012 ikke skal beskattes hos ham. Retten har lagt afgørende vægt på, at det ikke er muligt at følge pengestrømmen, da der alene foreligger dokumentation for, at indsætningerne er tilgået klagerens konto, men ikke dokumentation for, at indsætningerne umiddelbart efter, at de er indgået på klagerens konto, er videreført til rette indkomstmodtager. Desuden har retten lagt vægt på, at betalingsterminalerne var knyttet op på klagerens bankkonto, og at klageren har haft mulighed for at tilgå pengene, og dermed anses for at have haft midlerne til sin disposition.

På baggrund af ovenstående finder retten det for berettiget, at SKAT har anset indsætningerne på klagerens konto for at være skattepligtig indkomst efter reglerne i statsskattelovens § 4, og at beløbet skal anses for at være overskud af selvstændig virksomhed.

Indsætninger i indkomståret 2013

SKAT har konstateret indsætninger på klagerens bankkonti i indkomståret 2013 for i alt 3.019.224,78 kr.

Klageren har for indkomståret 2013 selvangivet resultat af virksomhed til -116.714 kr. samt salgsmoms til 29.024 kr. og købsmoms til 176.773 kr. I perioden 1. februar 2013 og frem har klageren været registeret som momspligtig. SKAT har på den baggrund anset klageren for at være selvstændig erhvervsdrivende.

Erhvervsdrivende skal indgive et skattemæssigt årsregnskab i overensstemmelse med de regler skatteministeren har fastsat, hvis SKAT anmoder om det. Det fremgår af skattekontrollovens § 3.

Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab. Hvis regnskabet ikke opfylder kravene, kan indkomsten fastsættes skønsmæssigt., jf. skattekontrollovens § 5, jf. § 3, stk. 4. Kravene til regnskabet fremgår af mindstekravsbekendtgørelse for mindre virksomheder (bekendtgørelse nr. 594 af 12. juni 2006) og bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006).

Klageren har ikke indsendt et fyldestgørende skatteregnskab for indkomståret 2013, men har alene indsendt en oversigt over klagerens varekøb samt momsangivelser og momseftergivelser for 3. og 4. kvartal for hans egen virksomhed, registeret med cvr. ...11.

Da der ikke foreligger et fyldestgørende regnskab, er kravene til regnskabsgrundlaget ikke opfyldt. Virksomhedens regnskabsmateriale kan derfor ikke danne grundlag for en nøjagtig opgørelse af indkomsten. SKAT har derfor været berettiget til at fastsætte indkomsten skønsmæssigt.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten gjort gældende, at klageren ikke har erhvervet ret til indsætningerne. Klagerens repræsentant har oplyst, at det var aftalen mellem klageren og JP, at de indsætninger fra betalingsterminaler som tilgik klagerens bankkonti i forbindelse med kundernes betaling med kort efterfølgende skulle overføres til G1-virksomhedens bankkonto, eller at klageren skulle betale restaurantens udgifter til varekøb.

Repræsentanten har bl.a. fremlagt en posteringsoversigt for G1-virksomhedens konto (red.kontonr.nr.6.fjernet), klagerens kontoudskrifter for 2013 fra F1-bank samt kontoudskrifter fra JP´s konto i F1-bank for perioden 28. juni 2013 til 1. oktober 2013. Der er ikke fremlagt kontoudskrifter for perioden før 28. juni 2013 for JP´s konto. Ifølge repræsentanten dokumenterer det, at klageren samlet har overført et beløb på i alt 1.790.660 kr. fra sin egen konto over til JP´s konto, som er bogført G1-virksomhedens regnskab.

Derudover har repræsentanten fremlagt en oversigt over klagerens varekøb for G1-virksomhed i indkomståret 2013 samtidig med, at han har fremlagt kontospecifikationer for G1-virksomhedens kassekonto, varesalgskonto samt varekøbskonto. For varekøbskontoen vedrører den alene perioden fra 9. september 2013 til 17. oktober 2013. Ifølge repræsentanten viser det, at de udgifter som klageren har afholdt for JP på vegne af G1-virksomhed, er bogført på selskabets konto for varekøb.

Desuden har repræsentanten fremsendt posteringsjournaler for G1-virksomheden, der ifølge repræsentanten viser, hvordan det daglige salg hos G1-virksomhed er blevet bogført ved, at indsætningerne fra betalingsterminalerne blev debiteret på G1-virksomhedens pengeinstitutkonto og krediteret på G1-virksomhedens kassekonto.

Retten finder, at repræsentantens oplysninger om, at klageren ikke er rette indkomstmodtager af indsætningerne, og at pengene er overført til G1-virksomhed eller at klageren har afholdt udgifter til betaling af varekøb til G1-virksomhed, ikke er understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og retten anser det derfor ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengene er midler der er undtaget fra beskatning eller allerede beskattet.

Retten har lagt afgørende vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmen, hvor det er muligt at følge indsætningerne, fra de går ind på klagerens konti, til de bliver videreført til rette indkomstmodtagers konto. Retten finder, at den fremlagte posteringsoversigt for G1-virksomhed og kontoudskrifter fra JP´s konto for perioden 28. juni 2013 til 1. oktober 2013, hvor det fremgår, at klageren har overført store pengebeløb til JP´s konto ikke dokumenterer, at der er sket en videreoverførsel af indsætningerne fra betalingsterminalerne, da der hverken er beløbs- eller tidsmæssig overensstemmelse mellem de indsætninger, som klageren har modtaget fra betalingsterminalerne og de beløb, som klagerens senere har overført til JP´s konto.

Endvidere har retten ved afgørelsen lagt vægt på, der ikke fremlagt et regnskab, hverken for klagerens egen virksomhed eller G1-virksomhed, som er underbygget af bogførings- og bilagsmateriale, hvor der er sket daglig bogføring, hvorved det er dokumenteret, at indsætningerne fra betalingsterminalerne er bogført som varesalg i G1-virksomhed, eller at betalingerne for varekøb er bogført hos klagerens egen virksomhed eller hos G1-virksomhed.

Der er ligeledes lagt vægt på, at der ikke er beløbsmæssig overensstemmelse mellem de indsætninger, som er indgået på klagerens konto fra betalingsterminalerne og G1-virksomhedens kontospecifikation af varesalg. Endvidere er der ikke overensstemmelse mellem de beløb der er bogført på varesalgskontoen for den enkelte dag, sammenholdt med de enkelte posteringer som fremgår af posteringsjournalerne.

Derudover har retten lagt vægt på, at der ikke er fremlagt kassekladde for alle posteringer vedrørende indsætningerne, hvor indsætningerne kan følges fra klagerens regnskab over til G1-virksomhedens regnskab.

Klageren har selvangivet købsmoms på 176.773 kr. Dette vil svare til, at klageren skulle have haft omkostninger for 883.865 kr. inklusive moms. Retten har i den forbindelse lagt vægt på, at der ikke foreligger dokumentation for, at klagerne har afholdt egne omkostninger for 883.865 kr., idet der ikke er indsendt kontospecifikationer for, hvilke udgifter der er taget fradrag for i klagerens egen virksomhed. Dette gør sig gældende både for så vidt angår de 883.865 kr., men også for de

1.223.995,91 kr. svarende til det beløb, som klageren efter det af repræsentanten oplyste, skulle have købt varer for til G1-virksomhed.

Derudover har retten lagt vægt på, at klagerens fremlagte oversigt over de varekøb, som han angiveligt har betalt på vegne af G1-virksomhed, ikke kan afstemmes med de varekøb som fremgår på G1-virksomhedens kontooversigt over varekøb, hverken beløbs- eller datomæssigt efter det af repræsentanten oplyste. I den forbindelse har retten lagt vægt på, at der ikke foreligger fakturaer for varekøbene og således ikke dokumentation for, at der er beløbsmæssig overensstemmelse mellem varekøbene og indsætningerne.

Repræsentanten har henvist til retspraksis på området, herunder at det følger af retspraksis, at en forudsætning for beskatning er, at der er erhvervet ret til indsætningerne. Retten skal hertil bemærke, at repræsentantens henvisninger til retspraksis ikke kan føre til en ændret vurdering.

På baggrund af ovenstående finder retten, at det er berettiget, at SKAT har anset klageren for at være rette indkomstmodtager af indsætningerne, og at indsætningerne er skattepligtig indkomst for klageren, som skal henføres til overskud af virksomhed, jf. statsskattelovens § 4.

Indsætning på 400.000 -lån fra Y2-land

SKAT har konstateret, at der den 24. juli 2013 til klagerens konto i F1-bank er overført 400.000 kr. Ifølge F3-betalingssystem oplysninger er overførslen sket fra en konto i Y2-land.

Klageren har oplyst, at pengene stammer fra et lån og har som dokumentation herfor fremvist et lånedokument, dateret den 21. juli 2013 og som er affattet på (red.sprog.fjernet).

Retten finder ikke, at lånedokumentet er tilstrækkeligt understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og det anses derfor ikke for dokumenteret eller godtgjort i tilstrækkelig grad, at pengene er midler der er undtaget fra beskatning. Retten har lagt vægt på, at pengestrømmen fra långiver til klageren ikke kan følges, og at det fremgår af F3-betalingssystem oplysninger, at det er klageren selv som både er afsender og modtager af beløbet. Retten har endvidere tillagt det vægt, at der ikke forelægger dokumentation for, at klageren har betalt årlige renter på lånet som det ellers fremgår af lånedokumentets betingelser. Endelig har retten lagt vægt på, at det ikke fremgår, hvor meget klageren skal afdrage pr. år, og hvornår afdragene forfalder til betaling.

Retten finder det derfor berettiget, at SKAT har anset indsætningen på 400.000 kr. for at være skattepligtig indkomst efter reglerne i statsskattelovens § 4, og at beløbet skal anses for at være klagerens personlige indkomst.

Indsætning på 785.873 kr.

SKAT har ud fra kontoudskrifter konstateret, at der den 27. oktober 2015 er indgået et beløb på 785.873 kr. på klagerens konto i F1-bank.

Klageren har oplyst, at der er tale om et lån fra JP og henvist til et gældsbrev af 26. oktober 2015.

Retten finder ikke, at låneforholdet er tilstrækkeligt understøttet ved objektive konstaterbare forhold. Gældsbrevet anses i sig selv ikke for at være tilstrækkelig dokumentation for, at det indsatte beløb er et lån, og at beløbet af den grund er undtaget fra beskatning. Retten har lagt vægt på, at pengestrømmen fra långiver JP til klageren ikke kan følges. Det fremgår af underbilaget fra F1-bank og oplysninger fra SKAT´s systemer, at pengene ikke er udbetalt fra JP´s konto, men fra en konto som er ejet af LM. Endvidere har retten lagt vægt på, at der ikke forelægger dokumentation for, at klagerne har betalt de årlige renter på lånet som det ellers fremgår som et vilkår i gældsbrevet.

Indsætning på 591.250 kr.

SKAT har konstateret, at der den 31. marts 2015 er indsat 591.250 kr. på klagerens konto i F1-bank som er overført fra en konto i F1-bank, som ifølge SKAT´s systemer ejes af JP.

Til støtte for påstanden har repræsentanten henvist til retspraksis vedrørende lån og anført, at det følger af praksis, at det ikke er en forudsætning for at statuere, at der er tale om et lån, at der rent faktisk foreligger et fysisk lånedokument, og at der i en konkret sag kan lægges særlig vægt på de involverede parters forklaring. Repræsentanten er ikke kommet med oplysninger om eller dokumentation for indsætningen.

Retten anser det ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad godtgjort, at indsætningen på 591.250 kr. er et lån og dermed undtaget fra beskatning. Retten har lagt vægt på, at der ikke foreligger dokumentation for låneforholdet, hverken i form af et lånedokument eller en forklaring fra klageren eller långiver om fx lånevilkår, eller hvad lånet udspringes af.

Retten finder det berettiget, at SKAT har anset indsætningen på 400.000 kr. for at være skattepligtige indkomst i 2013 og de 2 enkeltstående indsætninger på henholdsvis 591.250 kr. og 785.873 kr. til at være skattepligtige indkomst i 2015. Retten finder, at beløbene er skattepligtig indkomst jf. statsskattelovens § 4, stk.1, litra a som skal beskattes som personlig indkomst jf. personskattelovens, jf. personskattelovens § 3 og § 4 modsætningsvis.

Formalitet

Klagerens repræsentant har gjort gældende, at sagen skal hjemvises for indkomståret 2013, med henvisning til officialmaksimen. Repræsentanten har anført, at Skattestyrelsen herved får en lejlighed til at gennemgå det i sagen fremlagte regnskabsmateriale for G1-virksomhed og indhente yderligere materiale fra G1-virksomhed for indkomståret 2013.

Retten finder, at der på det foreliggende ikke er tilstrækkeligt grundlag for at hjemvise sagen for indkomståret 2013. Retten har lagt vægt på, at det som udgangspunkt er klageren, der skal dokumentere, at indsætningerne stammer fra midler som ikke skal beskattes hos klageren. Derudover har retten lagt vægt på, at en hjemvisning af sagen til undersøgelse af, hvorvidt G1-virksomhed har afregnet moms og skat af de pågældende indsætninger ikke ændre på, at pengestrømmen ikke kan følges.

Told- og skatteforvaltningen kan ifølge skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, ikke afsende varsel om foretagelse eller ændring af en ansættelse af indkomst- eller ejendomsværdiskat senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb og at ansættelsen skal foretages senest den 1. august i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Fristen for ordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1 for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 er således udløbet henholdsvis den 1. maj 2014, 1. maj 2016 og 1. maj 2017.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, at Skattestyrelsen kan foretage en ansættelse efter udløbet af den ordinære ansættelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skatteansættelsen er foretaget på et urigtigt grundlag.

Landsskatteretten finder, at klageren som tidligere selvstændig erhvervsdrivende, og ved ikke at have selvangivet et beløb svarende til indsætningerne for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 mindst groft uagtsomt har bevirket, at SKAT har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Der kan henvises til Højesterets dom af 26. september 2018, offentliggjort i SKM2018.520.HD.

Den af repræsentanten nævnte afgørelse fra Landsskatteretten af 9. december 2016, j.nr. 15- 2263320 kan ikke føre til et andet resultat.

Retten finder på baggrund af ovenstående det for berettiget, at SKAT har anset forhøjelserne for indkomstårene 2010, 2011 og 2013 for omfattet af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Ansættelse udenfor den ordinære ligningsfrist kan alene gyldigt foretages, hvis ansættelsesændringen er varslet overfor den skattepligtige, senest 6 måneder fra det tidspunkt, hvor skattemyndigheden har fået kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af den ordinære ansættelsesfrist, jf. skatteforvaltningsloven § 27, stk. 2.

Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, skal anses at være det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 27, stk. 1, nr. 5. Der kan henvises til Højesterets dom af 30. august 2018 offentliggjort som SKM2018.481.HR.

Vedrørende indsætningerne fra (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) terminalerne, finder retten, at kundskabstidspunktet tidligst skal regnes fra den 1. august 2017. Retten har lagt vægt på, at de kontoudtog som SKAT den 7. juli 2017 og 14. juli 2017 modtog fra klagerens repræsentant var meget utydelige. SKAT var som følge heraf selv var nødt til at indhentet kontoudskrifterne fra F1-bank, som de først modtog pr. mail den 1. august 2017 vedrørende indkomstårene 2010, 2012 og 2013. Fra dette tidspunkt kunne SKAT konstatere, at der var indsætninger på klagerens konti i de pågældende år.

For så vidt angår de 3 enkeltstående indsætninger i henholdsvis indkomstårene 2013 og 2015, finder retten, at kundskabstidspunktet skal regnes fra den 13. december 2017. Retten har lagt vægt på, at det det fremgår af SKAT´s sagsnotat, at SKAT den 13. december 2017 fra repræsentanten modtog lånedokumenter som dokumentation for 2 af indsætningerne samtidig med, at repræsentanten i den forbindelse oplyste, at klageren ikke ønskede at udtale sig yderligere i sagen.

Da SKAT har udsendt forslag til afgørelse den 18. december 2017, finder retten, at 6-månedersfristen for varsling af skatteansættelserne for indkomstårene 2010, 2012, 2013 og 2015 er foretaget rettidig, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 1. pkt.

SKAT´s afgørelse er dateret 12. marts 2018, hvorfor 3-månedersfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2. pkt. ligeledes er overholdt.

Landsskatteretten stadfæster på baggrund af ovenstående SKAT´s afgørelse.

…"

Af Landsskatterettens afgørelse i momssagen fremgår bl.a.: 

"…

Afgørelse  fra 

Landsskatteretten

 

16. SEP. 2021

Sagsnr. 18-0002312

…

Klager:		A
Klage over:  …		SKAT´s afgørelse af 12. marts 2018

             

              (red.illustration.nr.7.fjernet)

Møde mv.

Der har været afholdt telefonisk møde mellem virksomhedsindehaveren (herefter benævnt indehaveren), indehaverens repræsentant, og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Indehaverens repræsentant og revisor har endvidere udtalt sig over for Landsskatteretten på et retsmøde.

Faktiske oplysninger

Sagen drejer sig om, hvorvidt SKAT (nu Skattestyrelsen) har været berettiget til at anse indehaveren for at have drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2010 og 2012. Dernæst hvorvidt SKAT har været berettiget til at forhøje indehaverens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. kvartal 2010 til 4. kvartal 2010 og 1. kvartal 2012 til 4. kvartal 2013.

Det fremgår af SKAT´s afgørelse, at SKAT i forbindelse med en anden kontrol af indehaverens indkomstfor hold har konstateret, at der på indehaverens bankkonti (red.bankkonti.nr.1.fjernet) og (red.bankkonti.nr.2.fjernet) i F1-bank er indgået indsætninger fra forskellige betalingsterminaler, som indehaveren var i besiddelse af, og som var tilknyttet hans konti.

SKAT har gennemgået kontoudskrifter for indkomstårene 2010 til og med indkomståret 2016. SKAT har i den forbindelse konstateret, at indsætningerne på indehaverens konti for indkomstårene 2010, 2012, 2013 og 2015 ikke stemte overens med, hvad indehaveren har selvangivet for de pågældende år.

Det fremgår af CVR-registret, at indehaveren i perioden fra 1. juli (red.årstal.nr.2.fjernet) og frem til dags dato har drevet enkeltmandsvirksomhed med CVR.nr. ...11 under forskellige navne og forskellige branchekoder, bl.a. (red.branchekode.nr.1.fjernet), (red.branchekode.nr.2.fjernet) og (red.branchekode.nr.3.fjernet).

Det fremgår af SKAT´s afgørelse, at indehaveren ifølge SKAT´s systemer har været registeret som selvstændig erhvervsdrivende og momsregistreret med CVR.nr. ...11 i perioderne (red.dato.nr.1.fjernet) til (red.dato.nr.2.fjernet), (red.dato.nr.3.fjernet) til (red.dato.nr.4.fjernet) og (red.dato.nr.5.fjernet) og frem.

Af skatteoplysningerne for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 fremgår det, at indehaveren i disse år har fået løn fra G2-virksomhed v/IA.

Indehaverens repræsentant har til SKAT oplyst, at indehaveren igennem tiden har drevet forskellige selvstændige virksomheder under CVR.nr. ...11. Repræsentanten har derudover oplyst, at i indkomstårene 2010 til 2012 var indehaveren ansat i G1-virksomhed i Y1-by ved IA, og at indehaveren fortsatte som bestyrer hos G1-virksomhed i 2013 efter, at JP overtog restauranten.

Indehaveren har for indkomstårene 2010 og 2012 ikke selvangivet overskud af virksomhed og har ikke været momsregistreret. For indkomståret 2013 har indehaveren selvangivet resultat af virksomhed med 116.714 kr. og selvangivet salgsmoms til 29.024 kr. og købsmoms til 176.773.

Det fremgår af oplysningerne fra SKAT, at de i forbindelse med en anden af indehaverens skattesager har anmodet indehaverens repræsentant på sagen om kontoudskrifter, som de har modtaget den 7. juli 2017. Det fremgår endvidere af sagsnotatet, at kontoudskrifterne var meget utydelige, og at SKAT derfor har bedt om at få dem scannet på ny eller fremsendt pr. post. Den 14. juli 2017 har SKAT på ny modtaget kontoudskrifterne med posten fra repræsentanten. Det fremgår af sagsnotatet, at kontoudskrifterne stadig var meget utydelige og dermed ubrugelige. SKAT har derfor selv indhentet kontoudskrifterne fra F1-bank vedrørende indkomstårene 2010, 2012 og 2013, som de har modtaget pr. mail den 1. august 2017. Skattestyrelsen har til Skatteankestyrelsen fremsendt de kontoudskrifter, som SKAT har modtaget henholdsvis den 7. juli 2017 og 14. juli 2017. Det fremgår af kontoudskrifterne, at de er meget utydelige og for den største del af udskrifternes vedkommende, er den øverste del ulæselig.

Ved en gennemgang af kontoudskrifterne har SKAT konstateret, at indehaveren i årene 2010, 2012 og 2015 har modtaget indsætninger på sine konti i F1-bank, som stammer fra forskellige betalingsterminaler som var tilknyttet indehaverens konti.

F1-bank har oplyst SKAT om, hvem der ejer de (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) og F2-betalingsselskabbetalingsterminalerne, hvorfra der er indgået indsætninger på indehaverens bankkonti:

(red.terminalnr.nr.1.fjernet): tilknyttet G2-virksomhed v/IA, CVR.nr. ...12

(red.terminalnr.nr.2.fjernet): tilknyttet G1-virksomhed, CVR.nr. ...11

(red.terminalnr.nr.3.fjernet): tilknyttet G2-virksomhed v/A, CVR.nr. ...11

Derudover er der overført udenlandske betalinger via F2-betalingsselskab med følgende FNR numre: 

(red.terminalnr.nr.4.fjernet): tilknyttet G2-virksomhed v/IA, cvr.nr. ...12

(red.terminalnr.nr.5.fjernet): tilknyttet CVR.nr. ...11

(red.terminalnr.nr.6.fjernet): tilknyttet G2-virksomhed, CVR.nr. ...11

For konto nr. (red.bankkonti.nr.1.fjernet) og (red.bankkonti.nr.2.fjernet) er der indgået indsætninger på indehaverens konti med bl.a. teksten "(red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) salg" eller "F2-betalingsselskab" fra forskellige betalingsautomater. I indkomstårene 2010, 2012 og 2013 er der på indehaverens konti blevet indsat henholdsvis 202.560,39 kr. i indkomståret 2010, 102.333,86 kr. i indkomståret 2012 og 3.019.224,78 kr. i indkomståret 2013.

SKAT har lavet opgørelser for hvert af indkomstårene 2010, 2012, 2013 og 2015 over samtlige kortbetalinger der er indgået på indehaverens bankkonti. Alle kortbetalinger er specificeret så det er muligt at identificerer, fra hvilken betalingsterminal betalingen kommer fra.

SKAT har opgjort indehaverens omsætning for hvert af indkomstårene på følgende måde: 

(red.illustration.nr.8.fjernet)

SKAT har den 18. december 2017 fremsendt forslag til afgørelse. Det fremgår af SKAT´s sagsnotat, at indehaverens repræsentant har anmodet SKAT om fristforlængelse til at komme med bemærkninger til forslag til afgørelse, og SKAT har forlænget fristen til den 7. marts 2018.

Den 7. marts 2018 er indehaverens repræsentant bl.a. kommet med følgende bemærkninger til SKAT´s forslag til afgørelse vedrørende fristregler og ekstraordinær genoptagelse:

"(…)

Det fremgår af SKAT´s forslag til afgørelse af den 18. december 2017, at der ifølge SKAT er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af A's skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Tilsvarende fremgår det, at SKAT tillige er af den opfattelse, at der med henvisning til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 nr. 3 er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af A's momstilsvar for perioden 1. januar 2010- 31. december 2013.

Heroverfor skal det fremhæves, at der ikke med henvisning til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3 er grundlag for at foretage en ekstraordinær ansættelse af A's skatteansættelser og momstilsvar for henholdsvis indkomstårene 2010, 2012 og 2013 samt perioden 1. januar 2010- 31. december 2013.

Som anført i SKAT´s forslag til afgørelse er det en forudsætning for at foretage en ekstraordinær ansættelse med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3, at ansættelsen er foretaget på et forkert eller ufuldstændigt grundlag som følge af mindst grov uagtsomhed. Heroverfor skal det bemærkes, at allerede fordi A ikke har handlet mindst groft uagtsomt i relation til sine skatte- og momsansættelser for henholdsvis indkomstårene 2010, 2012 og 2013 samt perioden 1. januar 2010 - 31. december 2013, da er der ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 og § 32, stk. 1, nr. 3 grundlag for de varslede ændringer i de nævnte perioder.

I den forbindelse er det i øvrigt særdeles væsentligt at have for øje, at der ikke alene ud fra de forhold, som er grundlag for en forhøjelse, kan sluttes, at der som konsekvens heraf er tale om mindst grov uagtsomhed.

Det kræver i alle tilfælde en samlet vurdering af skatte - og afgiftsyderens subjektive forhold - dvs. om skatte - og afgiftsyder på det foreliggende grundlag kan anses for at have haft til hensigt at unddrage sig skat og afgift. En sådan vurdering ses ikke foretaget af SKAT ved det fremsendte forslag til afgørelse af den 18. januar 2017.

(…)"

Den 12. marts 2018 har SKAT truffet afgørelse i overensstemmelse med forslaget, hvori de har forhøjet indehaverens overskud af virksomhed med 162.048 kr. for indkomståret 2010. For indkomståret 2012 har SKAT forhøjet indehaverens overskud af virksomhed med 81.866 kr. og for indkomståret 2013 har SKAT forhøjet indehaverens overskud af overskud af virksomhed med 2.299.283 kr. Derudover har SKAT forhøjet indehaverens momstilsvar for afgiftsperioden 1. kvartal 2010 til 4. kvartal 2010 med 40.511,07 kr. 20.465,92 kr. for 1. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012 og 603.844,9 kr. for 1. kvartal 2013 til 4. kvartal 2013.

I forbindelse med klagesagens behandling har indehaverens repræsentant den 1. oktober 2018, 18. maj 2020 og 14. august 2020 fremlagt følgende nyt materiale:

•      Mail af 22. august 2017 fra F1-bank.

•      Udskrifter fra CVR-registeret dateret den 1. august 2018.

•      Bogføringsmateriale vedr. (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) og F2-betalingsselskabterminaler for 2013.

•      Kontomeddelelse om indbetaling fra F1-bank af 27. oktober 2015.

•      Kontoudskrifter fra indehaverens bankkonto i F1-bank (nr. (red.bankkonti.nr.1.fjernet) for perioderne 1. januar 2010 til 31. december 2010, 1. januar 2012 ti 31. december 2012 og 1. januar 2013 til 31. december 2013.

•      Mail af 23. maj 2018 fra JP hvor kan giver accept til sin revisor om videreformidling af regnskab.

•      Posteringsoversigt for G1-virksomhedens konto (red.kontonr.nr.6.fjernet).

•      Oversigt over indehaverens varekøb.

•      Kontospecifikationer for G1-virksomhedens kontonr. (red.kontonr.nr.3.fjernet) vedr. varesalg, kontonr. (red.kontonr.nr.4.fjernet) udgående moms og kontonr. (red.kontonr.nr.5.fjernet) varekøb

•      3 posteringsjournaler som eksempel på, hvordan den daglige salg er bogført i G1-virksomhed.

•      Momsindberetninger for G1-virksomhed i perioden 1. januar 2013 til 31. marts 2013.

•      Email af 17. juni 2018 fra G1-virksomhedens revisor.

•      Skrivelser fra SKAT af 12. juli 2012 og 17. december 2012 vedr. materialeindkaldelse.

•      SKAT´s forslag til afgørelse vedr. indkomståret 2011.

•      Kontoudskrifter fra JP´s konto i F1-bank for perioden 28. juni 2013 til den 1. oktober 2013, hvor det fremgår, at han i den pågældende periode 17 gange har modtaget penge på G1-virksomhedens konto som kan afstemmes med indehaverens kontoudskrifter. Kontoudskrifterne er fremlagt som dokumentation for, indehaveren har overført de kortindsætninger, som han har modtaget på sin konto fra (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) og F2-betalingsselskabterminaler for omsætning i G1-virksomhed.

•      Momsindberetninger for perioden 1. juli 2013 til 31 december

2013 for G2-virksomhed.

•      Momseftergivelse for perioden 1. juli 2013 til 30. september 2013 for G2-virksomhed.

•      Momsangivelse for perioden 1. januar 2013 til den 31. december 2013 for G2-virksomhed.

SKAT´s afgørelse

SKAT har forhøjet virksomhedens momstilsvar for afgiftsperioderne 1. til 4. kvartal 2010 med 40.511,07 kr., med 20.466,72 kr. for afgiftsperioden 1. til 4. kvartal 2012 og med 603.844,92 kr. for 1. til 4. kvartal 2013.

SKAT har som begrundelse for sin afgørelse anført følgende: 

"(…)

1.3. SKAT´s bemærkninger og begrundelse

En gennemgang af dine kontoudskrifter viser for årene 2010, 2012 og 2013, at der er indgået beløb vedr. (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) salg og betaling fra udenlandske kreditkort mm. Disse indsætninger er større end de beløb du har selvangivet som omsætning og moms i din virksomhed G1-virksomhed i 2013, og i 2010 og 2012 har du ikke været registreret med CVR. nummer.

Det skal understreges, at vi kun har kigget på den omsætning, der stammer fra kortbetalinger, som er indsat på dine bankkonti.

Det er konstateret, at der er tilknyttet en del betalingsterminaler til din bankkonto. Din bank har oplyst, hvilke virksomheder, der er knyttet op på disse terminaler.

Virksomheden G2-virksomhed v/ IA, CVR. ...12 er knyttet op på to af disse terminaler. Da terminalerne er tilknyttet din bankkonto, og overførslerne herfra dermed er til din disposition, henfører vi indsætninger til din indkomst.

Vi har gennemgået dine indsendte kontoudskrifter, og har lavet en opgørelse over (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) salg, afregninger fra F2-betalingsselskab, mobilepay betalinger, (red.betalingskortselskab.nr.2.fjernet) betalinger mm.

I opgørelsen har vi taget udgangspunkt i posteringsdatoen på kontoudskrifterne, og der kan derfor være en mindre difference ved årsskiftet, og ved udgangen af kvartalerne.

Indsætningerne er specificeret i vores opgørelser, så det kan identificeres hvilken betalingsterminal indsætningen, stammer fra. Der er dog til din bankkonto indgået beløb fra F2-betalingsselskab med transaktionsnummer (red.transaktionsnr.nr.1.fjernet).

Vi har ingen oplysninger om, hvilken virksomhed der er knyttet op på dette transaktionsnummer, men beløbene er indgået på din bankkonto, og vi henregner derfor beløbene til din indkomst.

Efter gennemgang af dine kontoudskrifter kan vi konstatere, at du har drevet momspligtig virksomhed i 2010 og 2012, selvom du ikke har været momsregistreret.

I 2013 har du ikke selvangivet korrekt omsætning og salgsmoms. Du har angivet salgsmoms i alt 2013 på 29.024 kr., hvilket svarer til en omsætning på 116.096 kr.

 

(…)

 (red.illustration.nr.9.fjernet)

(…)

1.5. SKAT´s endelige afgørelse

Det er oplyst af din advokat, at du ikke har erhvervet ret til de beløb, der er indgået på din bankkonto, da dine konti alene er blevet benyttet til brug for modtagelse af betaling med (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) og udenlandske betalingskort i forbindelse med driften af henholdsvis G1-virksomhed v/IA, CVR-nr. ...12 og G1-virksomhed, CVR-nr. …13, som ejes af hhv. IA og JP.

Det er endvidere oplyst, at du har lånt dine betalingsterminaler ud til disse to restauranter i forbindelse med nedbrud af disse restauranters betalingsterminaler.

I forhold til IA er det oplyst, at du flere gange - ved nedbrud af dennes restaurationens terminaler - har tilbudt IA, at han kunne benytte dine betalingsterminaler, hvorved der opstod en situation, hvor terminalerne registreret med hans CVR.nr. ...12 var tilknyttet dine bankkonti.

Denne forklaring passer ikke overens med fakta som er, at det også er salg fra betalingsterminaler som ikke tilhører dit eget CVR. nummer, men derimod CVR. nummer ejet af IA, som indgår på dine bankkonti.

Du driver selv virksomhed i 2013, og selvangiver resultat af virksomhed og moms. Du må derfor også selv bruge de omhandlede betalingsterminaler til din egen virksomhed. Alle (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) indsætninger på dine konti kan derfor ikke tilhøre andre virksomheder.

Du har oplyst, at du ikke er i besiddelse af skatteregnskab eller bogføring for 2013 for din virksomhed.

Det må anses for meget usandsynligt, at der er nedbrud i betalingsterminaler så ofte, som indsætningerne på din bankkonti viser.

Du har ikke dokumenteret, at du ikke har erhvervet ret til de indsatte beløb, da du ikke har dokumenteret, at beløbene er ført videre fra dine konti til de personer, som du har oplyst er rette ejer af beløbene.

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig, jf. statsskattelovens § 4, og da betalingsterminalerne er tilknyttet dine bankkonti, og salget fra disse betalingsterminaler dermed er til din disposition, skal beløbene henføres til din indkomst.

Din advokats bemærkninger har således ikke givet anledning til anden opfattelse hos SKAT, og vi fastholder derfor følgende skatte- og momsændringer:

(…)

 

(red.illustration.nr.10.fjernet)

(…)

Moms:

Hovedreglen er skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, som bestemmer, at der ikke kan afsendes varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Tilsvarende kan varsel om ændring af godtgørelse af afgift ikke afsendes senere end 3 år efter, at kravet om godtgørelse tidligst kunne gøres gældende.

Fastsættelsen af afgiftstilsvaret henholdsvis godtgørelsen skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. eller 2. pkt.

Det betyder, at fristen for ændring af afgiftstilsvaret for perioderne l. januar 2010 til 31. december 2013 som udgangspunkt er overskredet på nuværende tidspunkt.

Uanset fristerne i skatteforvaltningslovens § 31 kan et afgiftstilsvar ifølge skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 foretages eller ændres, hvis du eller nogen på dine vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret eller godtgørelsen er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er vores opfattelse, at du som minimum har handlet groft uagtsomt, hvorfor betingelsen for en ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret for perioderne januar 2010 til 31. december 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3 er opfyldt. Dette begrundes med, at vi efter gennemgang af dine kontoudskrifter kan konstatere, at du ikke har angivet korrekt moms. I 2010 og 2012 har du drevet momspligtig virksomhed uden at have været momsregistreret.

6 måneders reaktionsfrist (skat og moms)

Af skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 og § 32, stk. 2 fremgår det, at en ekstraordinær skatteansættelse for indkomstårene 2010, 2012 og 2013, og en ekstraordinær ændring af afgiftstilsvaret for perioderne 1. januar 2010 til 31. december 2013 er betinget af, at der sker varsling senest 6 måneder efter vi har fået viden om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 26 og § 31.

Det følger af domspraksis, at 6 måneders fristen løber fra det tidspunkt, hvor vi har det nødvendige grundlag til at foretage en korrekt ansættelse eller ændring af afgiftstilsvaret.

Den 1. august 2017 har vi modtaget kontoudskrifter fra F1-bank for årene 2010, 2012 og 2013, hvoraf det kan konstateres, at der indgår (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) salg mm., der overstiger den selvangivne omsætning og moms.

SKAT har derfor tidligst den 1. august 2017 modtaget tilstrækkelige oplysninger til at foretage en korrekt skatteansættelse og opgørelse af afgiftstilsvaret 3 måneders ansættelsesfrist (skat og moms).

Når SKAT rettidigt har varslet en ekstraordinær ansættelsesændring, skal der træffes afgørelse om ændring senest tre måneder efter den dato, hvor forslaget er afsendt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2 pkt., og § 32, stk. 2, 2 pkt.

Din advokat KK har i mail af 6. februar 2018 anmodet om, at fristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, 2 pkt. og § 32, stk. 2, 2 pkt. udsættes til 18. april 2018, og at bemærkninger til SKAT´s forslag af 18.12.2017 skal være indsendt til SKAT senest 7. marts 2018.

(…)

SKAT´s afgørelse vedr. fristregler og ekstraordinær genoptagelse Vi fastholder, at vi mener at du har handlet mindst groft uagtsomt ved at undlade at selvangive de indtægter der er indgået på dine konti, og angive moms heraf.

Om der er handlet med forsæt er en vurdering, der bliver taget af SKAT´s straffesagsenhed i forbindelse med ansvarsvurderingen. Vi fastholder derfor, at betingelsen for en ekstraordinær ansættelse af årene 2010, 2012 og 2013 er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt.

Ligeledes er betingelsen for ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret for perioderne januar 2010 til 31. december 2013 opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

(…)"

I forbindelse med klagesagens behandling er Skattestyrelsen den 27. marts 2020 kommet med følgende bemærkninger til repræsentantens supplerende indlæg:

(…)

Vedrørende det formelle

Det supplerende materiale fra klager om hvorvidt betingelsen om grov uagtsomhed i […] skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5 er opfyldt, har ikke givet anledning til anden opfattelse. Skattestyrelsen skal derfor fastholde begrundelse som anført i afgørelse af 12. maj 2018.

Vedrørende reaktionsfristen i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2 oplyser klager, at Skattestyrelsen i den konkrete sag har lagt til grund, at reaktionsfristen tidligst skal regnes fra den 13. december 2017. Klager mener, at kundskabstidspunktet i den konkrete sag skal regnes fra den 17. maj, 2017, hvorefter reaktionsfristen efter klagers opfattelse ikke er overholdt.

Der er i den konkrete klagesag to problemstillinger med to forskellige kundskabstidspunkter, så der må her skelnes mellem disse:

1: Sagsfremstillingens punkt 1 vedr. (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) salg og F2-betalingsselskab indsætninger:

6 måneders fristen er her den 1. august 2017, da det er denne dato hvor vi har modtaget kontoudskrifter fra F1-bank for årene 2010, 2012 og 2013, og hvor det således kan konstateres, at der indgår (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) salg mm. der overstiger den selvangivne omsætning og moms.

Klager oplyser derimod, at efter hans mening løber 6 måneders

fristen fra 17. maj 2017, og henvise

til anden sag vedrørende klager (SANST sagsnr. 17-0991699) som

er afgjort i SANST 21. juni 2019,

hvori Skattestyrelsen har anført kundskabstidspunktet til at være

17. maj 2017

(…)

Vi skal således fastholde, at 6 måneders fristen vedrørende overførsel til klagers konto i 2013 tidligst kan løbe fra 13. december 2017 da der denne dag er modtaget mail med oplysning om, at overførslen vedrører lån, og hvor lånedokument herfor er indsendt.

Forslag med de to problemstillinger er udsendt til klager den 18. december 2017, så reaktionsfristen på 6 måneder i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 2, er overholdt vedrørende begge påklagede forhold.

(…)"

Skattestyrelsen er den 25. maj 2020 kommet med følgende udtalelse til supplerende indlæg fra repræsentanten af 18. maj 2020:

"(…)

Vedrørende det formelle:

Den supplerende udtalelse fra klager har ikke givet anledning til anden opfattelse. Skattestyrelsen skal derfor fastholde begrundelse som anført i afgørelse af 12. marts 2018, samt udtalelse dateret 27. marts 2020.

(…)"

Forud for retsmødet er Skattestyrelsen den 3. marts 2021 kommet med følgende udtalelse:

"(…)

Skattestyrelsen er enig i Skatteankestyrelsens forslag til afgørelse, som indstiller den påklagede afgørelse stadfæstet, hvor klagers momstilsvar forhøjes for perioden 1. - 4. kvartal 2010 og 1. kvartal 2012 - 4. kvartal 2013.

Momspligtig virksomhed

Skattestyrelsen fastholder, at G1-virksomhed CVR-nr.: …11 (herefter klager) har drevet uregistreret momspligtig virksomhed jf. momslovens § 3, i perioden 1. kvartal 2010 - 31. januar 2013.

Klager har ladet sig momsregistrere fra 1. februar 2013.

Der er i perioden 2010, 2012 og 2013 indgået indsætninger på klagers bankkonto, som ikke kan ikke afstemmes med den indtægtsførte omsætning ifølge klagers registreringsforhold og bogføring.

Klager har anført, at indsætningerne vedrører virksomhederne G1-virksomhed {CVR-nr. …12) ved IA og G1-virksomhed (…13) ved JP, som indehaveren oplyser at have stillet betalingsterminaler udstedt i klagers navn til rådighed for.

Skattestyrelsen finder det ikke for dokumenteret eller godtgjort, at indsætningerne på klagers konto skulle være videreført til ovenstående virksomheder. Ligeledes finder vi ikke, at klager har dokumenteret eller godtgjort, at klager har afholdt udgifter til betaling for varer for G1-virksomhed (CVR-nr. …13), hvorfor det fastholdes at de samlede indsætninger skal henføres til beskatning hos klager.

Klager anses derved for rette modtager af indsætninger på egen. Der henvises nærmere til Skattestyrelsens udtalelse i sammenholdt skattesag med sagsnr. 18-0002078.

Skattestyrelsen finder derved, at indsætningerne vedrører omsætning som klager har oppebåret ved selv at have udøvet selvstændig økonomisk virksomhed. Klager har drevet uregistreret momspligtig virksomhed med restauration i perioderne 1. - 4. kvartal 2010 og 1. kvartal 2012 - 31. januar 2013, samt momsregistreret virksomhed i perioden 1. kvartal 2013 (fra. 1. februar 2013) - 4. kvartal 2013.

Der henses blandt andet til, at:

-          klager tidligere har drevet selvstændig erhvervsvirksomhed under samme CVR-nr. …11 indenfor (red.branche.fjernet) 

-          klager fortsat er registreret med betalingsterminaler tilknyttet egen bankkonto i den omhandlede periode og at indsætningerne stammer fra disse terminaler.

-          indsætningerne er indgået jævnligt på klagers konto over en længere årrække.

-          klager har været ansat som bestyrer hos G1-virksomhed (CVR-nr. …12 og CVR-nr. …13), i hele den periode, hvor indsætningerne er tilgået hans konto.

Videre henses der til vores bemærkninger i den påklagede afgørelse af den 12. marts 2018, supplerende indlæg af den 27. marts 2020, den 25. maj 2020 og 6. oktober 2020.

Skattestyrelsen fastholder herved, at klager dels har drevet uregistreret momspligtig virksomhed i perioden 1. - 4 kvartal 2010 og 1. kvartal 2012 - 31. januar 2013 og registreret momspligtig virksomhed fra 1. februar 2013 og frem, jf. momslovens § 3, hvoraf der ikke er afregnet korrekt moms. Klager har i den forbindelse været forpligtig til at afregne moms, jf. momslovens § 4.

Forhøjelse af momstilsvar

Virksomheder, der driver momspligtig virksomhed, er forpligtet til at angive købs- og salgsmoms til Skatteforvaltningen, ved udløbet af hver afgiftsperiode, jf. momslovens § 56, stk. 1, og § 57 stk. 1. Udøvelsen af sådan virksomhed indebærer ligeledes en forpligtelse til at føre regnskab, der kan danne grundlag for opgørelsen og kontrollen af momstilsvaret for hver momsperiode og kontrollen af merværdiafgiftens berigtigelse, jf. momslovens § 55. De nærmere krav til regnskabsgrundlaget følger af momsbekendtgørelsen, bogføringsloven, og årsregnskabsloven.

Klager har hverken ført et regnskab, der opfylder regnskabskravene i perioden hvor der er drevet uregistreret virksomhed. Klager har heller ikke opfyldt regnskabskravene i perioden, hvor klager har været registreret, allerede fordi klager ikke har medregnet den samlede omsætning i sin bogføring.

Skattestyrelsen har således være berettiget til at ansætte klagers momstilsvar skønsmæssigt i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Skattestyrelsen har med udgangspunkt i bankudskrifterne fra klagers konto, skønsmæssigt opgjort klagers momspligtige omsætning på baggrund af indsætninger fra betalingsterminaler tilknyttet kontoen.

Skattestyrelsen har med udgangspunkt i bankudskrifterne fra indehaverens konto, skønsmæssigt opgjort klagers momspligtige omsætning på baggrund af indsætninger fra betalingsterminaler tilknyttet indehaverens konto, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2

Skattestyrelsen fastholder, at klagers momstilsvar for perioden 1. -

4. kvartal 2010 og 1. kvartal 2012 - 4. kvartal 2013, forhøjes med samlet 664.822 kr.

Formalitet vedrørende momsperioden 1. - 4. kvartal 2010, 1. kvartal 2012 - 4. kvartal 2013

Vi fastholder at betingelserne for ekstraordinær ansættelse efter skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, er opfyldt, hvorfor ændringen af klagers momstilsvar for perioden har været berettiget.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at ændringen af momstilsvaret er omfattet af de ekstraordinære frister, som fremgår af skatteforvaltningslovens § 32. Et momstilsvar kan i henhold til skatteforvaltningslovens § 32 stk. 1 nr. 3, fastsættes eller ændres, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der er tale om minimum grov uagtsomhed i forbindelse med klagers angivelse af momstilsvar i ovenstående perioder. Der henses blandt andet til, at klager i en periode har drevet uregistreret virksomhed, at klager har undladt at angive moms af de konstaterede bankindsætninger har undladt at angive korrekt købs- og salgsmoms og derved ikke har opfyldt sine forpligtelser i henhold til momslovens § 47, § 55, § 56, og § 57. Indehaveren har tidligere drevet momsregistreret virksomhed og derved været bekendt med kravene om bl.a. registrering, regnskab og korrekt angivelse af momstilsvar. Endeligt henses der til, at forholdene strækker sig over flere afgiftsperioder, samt at forholdene omhandler manglende betaling af beløb af en ikke ubetydelig størrelse.

Ifølge skatteforvaltningsloven § 32 stk. 2 kan en ansættelse i henhold til de i stk. 1 nævnte tilfælde kun foretages af Skattestyrelsen, hvis varslingen herom er sket senest 6 måneder efter, at Skattestyrelsen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31.

Skattestyrelsen modtog kontoudskrifter fra klagers bank den 1. august 2017, hvoraf det kunne konstateres, at der var indsætninger på klagers konto for den omhandlede periode. Der forelå først på dette tidspunkt tilstrækkeligt materiale til, at Skattestyrelsen kunne træffe afgørelse på et korrekt og fyldestgørende grundlag i sagen. Fristen for at varsle en ekstraordinær ansættelse for 1. kvartal 2010 - 4. kvartal 2013 er overholdt, da Skattestyrelsen udsendte forslaget til sagens afgørelse den 18. december 2017, da 6-månedersfristen regnes fra den 1. august 2017

Yderligere er 3-månedersfristen overholdt, da afgørelsen er afsendt den 12. marts 2018. Skattestyrelsen fastholder således, at betingelserne for ekstraordinær ansættelse af momstilsvaret for perioden er opfyldt.

(…)"

…

Retsmøde i Landsskatteretten 

På retsmødet fastholdt repræsentanten sine påstande og anbringender. Han anførte bl.a., at klageren havde lånt sine (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) terminaler til de to respektive ejere af G1-virksomhed, da den ene havde problemer med virksomhedens betalingsterminaler, og den anden var registreret i RKI, hvorfor han ikke kunne oprette en betalingsaftale. Klagerens revisor anførte derudover, at de modtagne beløb på klagerens betalingsterminal blev tilbageført til ejeren af G1-virksomhed, enten i form af pengeoverførsler eller ved varekøb. 

Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at SKAT´s afgørelse stadfæstes.

Landsskatterettens afgørelse

Juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, er afgiftspligtige. Dette fremgår af momslovens § 3, stk. 1.

I henhold til momslovens § 4, stk. 1, skal der betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet.

Virksomheder etableret i Danmark med en momspligtig omsætning på over 50.000 kr. årligt, skal momsregistres. Levering af ydelser er som udgangspunkt momspligtigt. Dette fremgår af momslovens § 48, stk. 1 og § 47, stk. l.

Momsregistrerede virksomheder skal ifølge momslovens § 55 føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse og kontrol af merværdiafgiften. Regnskabet skal være udarbejdet på grundlag af en løbende bogføring, herunder et ført og afstemt kasseregnskab.

Kravene til regnskabet fremgår af kapitel 13 i momsbekendtgørelsen, bogføringsloven (lovbekendtgørelse nr. 648 af 15. juni 2006) og årsregnskabsloven (lovbekendtgørelse nr. 395 af 25. maj 2009, lovbekendtgørelse nr. 323 af 11. april 2011 og lovbekendtgørelse nr. 1253 af l. november 2013).

Hvis regnskabet ikke opfylder kravene eller hvis der ikke har været indsendt regnskab, været bogført, registreret eller angivet moms af virksomhedens omsætning og omkostninger for perioden, kan skatteforvaltningen fastsætte virksomhedens afgiftstilsvar skønsmæssigt. Det fremgår af opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Afgiftsperioderne 1.- 4. kvartal 2010, 1.-4. kvartal 2012 og 1.-4. kvartal 2013

SKAT har konstateret, at der er indgået indsætninger på indehaverens bankkonto i F1-bank i indkomstårene 2010, 2012 og 2013, som ikke kan afstemmes med indtægtsført omsætning ifølge bogføringen i indehaverens virksomhed.

Som følge heraf har SKAT anset virksomheden for at have en omsætning ekskl. moms for indkomståret 2010, 2012 og 2013 til henholdsvis 129.638,65 kr., 65.493,56 kr. og 1.839.427,06 kr.

Indehaverens repræsentant har til støtte for sin påstand bl.a. gjort gældende, at indehaveren ikke har erhvervet ret til indsætningerne, og at der derfor ikke er grundlag for at forhøje overskud af virksomhed og momstilsvar.

Virksomheden har ikke været momsregistreret i indkomstårene 2010 og 2012. For afgiftsperioderne l. kvartal 2013 til 4. kvartal 2013 har virksomheden været momsregistreret. Indehaveren har alene angivet salgsmoms til 10.342 kr. for 3. kvartal 2013 og 18.629 kr. for 4. kvartal 2013 samt købsmoms til henholdsvis 140.125 kr. for 3. kvartal 2013 og 36.648 kr. for 4. kvartal 2013.

Landsskatteretten har i afgørelse af dags dato (sagsnr. 18-0002078) fundet, at indehaveren har drevet uregistreret virksomhed i indkomstårene 2010, 2012 og januar 2013, og at indehaveren har oppebåret omsætning, der ikke har være henført til beskatning i indkomstårene 2010 og 2012. Ligeledes har retten fundet, at indehaveren i den periode, hvor han har været registreret som selvstændig erhvervsdrivende har udeholdt omsætning i virksomheden svarende til de indsætninger, der er konstateret indgået på indehaverens konti fra betalingsterminalerne.

Landsskatteretten finder ligeledes, at indehaveren har drevet selvstændig økonomisk virksomhed i momsmæssig henseende, jf. momslovens § 3, og at virksomheden har været forpligtet til at afregne moms, idet omsætningen anses for at hidrøre fra indkomst, der i henhold til momsloven skal pålægges moms. Retten har lagt vægt på, at indehaveren tidligere har drevet selvstændig økonomisk virksomhed indenfor restaurationsbranchen, og ifølge SKAT´s systemer i perioderne, l. april 2009 til 30. juli 2009, l. januar 2011 til 31. december 2011 og l. februar 2013 og frem, har stået registeret som selvstændig erhvervsdrivende. Derudover har retten lagt vægt på, at indehaveren i indkomstårene 2010 og 2012 ikke var momsregistreret, mens han i indkomståret 2011 har været momsregistreret og selvangivet momstilsvar og overskud af virksomhed. Endvidere har retten lagt vægt på, at indsætningerne stammer fra en afgiftspligtig ydelse, som er indgået på indehaverens konto over en længere årrække, og omfatter et ikke ubetydeligt beløb. Retten har derudover lagt vægt på, at indehaveren var ansat som bestyrer i G1-virksomhed i de år, hvor indsætningerne fra betalingsterminalerne indgik på hans konto, og fortsat stod registeret med to betalingsterminaler som var tilknyttet hans konto samtidig med, at han var bestyrer i G1-virksomhed.

Retten finder derfor, at Skattestyrelsen har været berettiget til at ansætte virksomhedens momstilsvar ud fra et skøn, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2. Retten har lagt vægt på, at indehaveren ikke har indsendt fyldestgørende momsregnskab og bogføringsmateriale for 1. kvartal 2010 til 4. kvartal 2010, 1. kvartal 2012 til 4. kvartal 2013. Regnskabsgrundlaget er derfor ikke opfyldt, jf. momslovens § 55 og kan ikke lægges til grund ved fastsættelsen af virksomhedens momstilsvar.

Skattestyrelsen har på baggrund af indsætningerne på indehaverens konto opgjort virksomhedens salgsmoms svarende til 20 % af indsætningerne.

Da indehaveren ikke har dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at indsætningerne stammer fra midler, der allerede er beskattet eller som ikke skal beskattes, anser retten det for berettiget, at Skattestyrelsen har fundet, at indsætningerne skal anses for at stamme fra momspligtig omsætning, hvoraf der skal beregnes salgsmoms, jf., momslovens § 4.

Retten er således enig med SKAT i, at virksomhedens salgsmoms skal fastsættes på baggrund af de konstaterede indsætninger svarende til 20 % af indsætningerne, herunder til 787,60 kr. for 1. kvartal 2010, 6.361 kr. for 2. kvartal 2010, 28.834 kr. for 3. kvartal 2010 og 4.528,47 kr. for 4. kvartal 2010. Endvidere har SKAT opgjort salgsmomsen til 7.925,95 kr. for 1. kvartal 2012, 2.014,80 kr. for 2. kvartal 2012, 1.742,45 kr. for 3. kvartal 2012 og 8.783,52 kr. for 4. kvartal 2012. For 1. kvartal 2013 har SKAT opgjort momsen til 149.309,36 kr., 224.735,32 kr. for 2. kvartal 2013, 206.454,81 kr. for 3. kvartal 2013 og 23.345,4 kr. for 4. kvartal 2013.

Formalitet:

Indehaverens repræsentant har gjort gældende, at sagen skal hjemvises for indkomståret 2013, med henvisning til officialmaksimen om, at offentlige myndigheder har en generel pligt til at oplyse en sag i en sådan grad, at der kan træffes en materiel rigtig afgørelse. Repræsentanten har anført, at Skattestyrelsen herved får en lejlighed til at gennemgå det i sagen fremlagte regnskabsmateriale for G1-virksomhed og indhente yderligere materiale fra G1-virksomhed for afgiftsperioderne 1. kvartal 2013 til 4. kvartal 2013.

Retten finder, at der på det foreliggende ikke er tilstrækkeligt grundlag for at hjemvise sagen for afgiftsperioderne 1. kvartal 2013 til 4. kvartal 2013. Retten har lagt vægt på, at det som udgangspunkt er indehaveren, der skal dokumentere, at indsætningerne stammer fra midler som ikke skal beskattes og pålægges moms hos indehaveren. Derudover har retten lagt vægt på, at en hjemvisning af sagen til undersøgelse af, hvorvidt G1-virksomhed har afregnet moms og skat af de pågældende indsætninger ikke ændre på, at pengestrømmen ikke kan følges.

Det fremgår af momslovs § 57, stk. 1, at momsregistrerede virksomheder efter udløbet af hver afgiftsperiode skal angive størrelsen af selskabets udgående og indgående afgift i perioden. Forskellen mellem den indgående og udgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar.

Det lægges til grund, at virksomheden afregner moms kvartalsvis, jf. dagældende momslovs § 47, stk. 5. I den forbindelse fremgår det af momslovens § 57, stk. 3, at momsangivelsen efter stk. 1, skal foretages senest den 1. i den tredje måned efter afgiftsperioden udløb.

For afgiftsperioden 1. kvartal 2010 til 4. kvartal 2010 skulle indehaveren have angivet virksomhedens kvartalsmoms henholdsvis den 10. maj 2010, 17. august 2010, 10. november 2010 og 10. februar 2011, jf. momslovens § 57, stk. 3.

For afgiftsperioden 1. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012 skulle indehaveren have angivet virksomhedens kvartalsmoms henholdsvis den 10. maj 2012, 17. august 2012, 10. november 2012 og 10. februar 2013, jf. momslovens § 57, stk. 3.

For afgiftsperioden 1. kvartal 2013 til 4. kvartal 2013 skulle indehaveren have angivet virksomhedens kvartalsmoms henholdsvis den 10. maj 2013, 17. august 2013, 10. november 2013 og 10. februar 2014, jf. momslovens § 57, stk. 3.

Told- og skatteforvaltningen kan ikke af egen drift afsende varsel om fastsættelse eller ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1, 1. pkt. Fastsættelsen af afgiftstilsvaret skal foretages senest 3 måneder efter udløbet af fristen efter 1. pkt.

Den seneste frist for at kunne afsende varsel om ændringer af afgiftstilsvaret for 4. kvartal 2013 var den 10. februar 2017, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Skattestyrelsens forslag til afgørelse, der er fremsendt den 18. december 2017, er således fremsendt efter udløbet af fristen for ordinær genoptagelse for så vidt angår alle afgiftsperioderne i indkomstårene 2010, 2012 og 2013, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Uanset fristerne i § 31 kan et afgiftstilsvar fastsættes eller ændres efter told- og skatteforvaltningens bestemmelse, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag. Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Landsskatteretten finder, at indehaveren som tidligere selvstændig erhvervsdrivende, og ved at have undladt at angive moms af de konstaterede indsætninger i indkomstårene 2010, 2012 og 2013 mindst uagtsomt har bevirket, at momstilsvaret for disse år er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. Højesterets dom af 26. september 2018, offentliggjort i SKM2018.520.HD.

Den af repræsentanten nævnte afgørelse fra Landsskatteretten af 9. december 2016, j.nr. 15- 2263320 kan således ikke føre til et andet resultat.

Det fremgår tillige af skatteforvaltnings § 32, stk. 2, 1. pkt., at told- og skatteforvaltningen skal have varslet en ændring af afgiftstilsvaret senest 6 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen er kommet til kundskab om det forhold, der begrunder fravigelsen af fristerne i skatteforvaltningslovens § 31.

Kundskabstidspunktet i skatteforvaltningslovens § 32, stk. 2, 1. pkt., skal anses for at være det tidspunkt, hvor skattemyndighederne kommer i besiddelse af tilstrækkelige oplysninger til, at der forelå grundlag for ekstraordinær ansættelse efter § 32, stk. 1, nr. 3, jf. Højesterets dom af 30. august 2018 offentliggjort som SKM2018.481.HR.

Retten finder, at kundskabstidspunktet ikke skal regnes fra den 17. maj 2017, men tidligst skal regnes fra den 1. august 2017. Retten har lagt vægt på, at de kontoudtog som SKAT den 7. juli 2017 og 14. juli 2017 modtog fra indehaverens repræsentant var meget utydelige. SKAT var som følge heraf selv var nødt til at indhentet kontoudskrifterne fra F1-bank, som SKAT først modtog pr. mail den 1. august 2017 vedrørende indkomstårene 2010, 2012 og 2013. Først her kunne SKAT konstatere, at der var indsætninger på indehaverens konti i de pågældende år. SKAT har fremsendte forslag til afgørelse den 18. december 2017, hvorfor retten finder, at 6-måneders fristen er overholdt.

SKAT´s afgørelse er dateret 12. marts 2018, hvorfor 3-månedersfristen i § 27, stk. 2, 2. pkt. ligeledes er overholdt.

Landsskatteretten finder således, at SKAT´s forhøjelser for afgiftsperioderne 1. kvartal 2010 til 4. kvartal 2010 og afgiftsperioderne fra 1. kvartal 2012 til 4. kvartal 2013 er rettidigt foretaget.

Landsskatteretten stadfæster herefter SKAT´s afgørelse.

…"

Forklaringer

A og OA har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. 

A har forklaret, at han kom til Danmark fra Y2-land i (red.årstal.nr.1.fjernet). Han har gået i skole i Danmark og er uddannet som (red.beskæftigelse.fjernet) og arbejdede sideløbende bl.a. i (red.branche.fjernet). Han er gift og har (red.relation.nr.1.fjernet) og (red.relation.nr.2.fjernet). G1-virksomhed er en restaurant, der primært sælger (red.genstand.fjernet) til spisende gæster. Han har tidligere ejet og drevet G1-virksomhed i Y3-by og har i perioder arbejdet i G1-virksomhed i Y1-by, indtil han i (red.årstal.nr.3.fjernet) overtog denne. 

G1-virksomhed i Y1-by blev startet op af IA efter aftale med ham. Han rådgav om og bistod med opstarten og driften. I samme forbindelse oprettede han efter aftale med IA to betalingsterminaler, fordi der tit var terminalnedbrud, så gæsterne ikke kunne betale. Terminalerne tilhørte IA og var tænkt som backupløsninger, men var oprettet i hans navn og knyttet til hans navn, cpr.nr. og bankkonto. IA afstemte kassen dagligt og var klar over, hvilke beløb der gik ind på hans konto. Han var selv ansat i G1-virksomhed. Han overførte løbende beløb til IA, som det fremgår af hans kontoudtog, og der var ikke andre mellemværender mellem ham og IA. Han kan ikke sige, hvad eksempelvis de større bevægelser på hans konto i september 2010, september 2012 eller marts og april 2013 vedrører. Det er længe siden. Han husker ikke, hvem der bestemte, hvornår overførsler skulle finde sted, eller hvad teksten skulle være. Det enes de om. Han kan godt have afholdt udgifter til G1-virksomhed til eksempelvis løn. 

I februar 2013 overtog JP G1-virksomhed i Y1-by. JP er (red.uddannelse.fjernet) og havde fået interesse i G1-virksomhed. Han var fortsat selv ansat i G1-virksomhed og arbejdede nærmest som bestyrer. JP søgte om at få betalingsterminaler til G1-virksomhed, men det kunne ikke lade sig gøre på grund af gæld. Han oprettede derfor efter aftale med JP to betalingsterminaler, som det var meningen, at JP skulle kunne benytte midlertidigt. De kontaktede JP’s revisor, OA, for at tingene skulle gå efter bogen, og af samme grund skulle OA stå for bogføringen. JP så det ikke som et problem, at betalingerne gik ind på hans private konto, idet det var eneste mulighed. Der blev lavet kasserapport hver aften af bl.a. JP og ham, og OA fik kontoudtog for hans konto. Af kasserapporten fremgår bl.a. salg samt kort- og kontantbetalinger. 

Der blev hverken mellem ham og IA eller ham og JP lavet skriftlige aftaler om betalingsterminalerne og de implicerede beløb. Alle aftalerne var mundtlige. Han overførte løbende beløb, som han havde modtaget, og de kunne alle følge med i pengestrømmene, som OA i 2013 også fulgte med i. I 2010 og 2012 blev der ikke lavet regnskab over, hvilke beløb der havde været inde over hans konto. Det fulgte de selv med i, og de aftalte nærmere om overførslerne. 

Han overtog selv G1-virksomhed i 2015, da JP ønskede at komme ud af det. Han har siden overdraget virksomheden. Han har været momsregistreret i en årrække, men har ikke nødvendigvis drevet virksomhed i alle årene. 

Han har haft en række udgifter til G1-virksomhed i den periode, som sagerne drejer sig om, til bl.a. varer og drift, som han afholdt, fordi en række af betalingerne gik ind på hans konto. De anså det da for den nemmeste og bedste løsning, at det foregik på den måde. Bilag herfra blev samlet i mapper og afleveret til brug for regnskab mv., men han ved ikke, om disse bilag og regnskaber fortsat findes. 

Han har ikke kontakt til IA, og JP har ikke ønsket at afgive vidneforklaring. 

OA har forklaret, at han, der er registreret revisor, har været revisor for G1-virksomhed siden 2011, hvor IA kontaktede ham. Han har været revisor for virksomheden i både IA´s ejertid frem til overdragelsen i 2013, i JP´s ejertid frem til overdragelsen i 2015 og i A´s ejertid, og han er fortsat revisor for virksomheden. 

Han kan vedstå sin redegørelse af 8. december 2020 til brug for skattesagen.

Han bistod med udarbejdelse af oversigten over spejlkontoen pr. 31. december 2013 på baggrund af det foreliggende materiale i form af bl.a. kontoudtog, daglige kasseopgørelser og bogføringsbilag. De førte i den forbindelse kontobevægelserne som mellemregningsposteringer for at sikre, at de beløb, der gik ind på A´s konto, derefter gik til JP’s konto, som de skulle. Der er i alt indgået 2.863.318,86 kr. på A´s konto, der er udlignet med G1-virksomhed ved JP ved direkte overførsler på i alt 1.784.480 kr. og ved afholdelse af driftsudgifter vedrørende G1-virksomhed på i alt 916.996,14 kr. Herudover resterer hævninger eller mellemregninger i A´s favør på i alt 161.842,72 kr. Der er ikke tale om normale omstændigheder, men det var, som det fremgår, muligt at følge pengestrømmene. 

G1-virksomhed og JP afregnede skat og moms efter reglerne herom, som det også fremgår af årsregnskabet for virksomheden. I opgørelsen af indtægterne og driftsudgifterne i årsregnskabet indgår bl.a. de indtægter, der gik ind på, og de udgifter, der blev afholdt fra A´s konto.

Parternes synspunkter

A har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

"…

Sagens temaer

Sagen angår en prøvelse af Landsskatterettens afgørelser af 16. september 2021 vedrørende sagsøger, A´s, skatteansættelser og momstilsvar for perioden 2010, 2012 og 2013. 

Efter sagstilskæringen indeholder sagen overordnet 3 problemstillinger. 

I første række angår sagen, om A har drevet uregistreret virksomhed i den omhandlede periode, og om der derfor er grundlag for at forhøje A´s skatteansættelser og momstilsvar med omsætningen i G1-virksomhed, herunder om han er rette indkomstmodtager. 

Denne del af sagen angår navnlig et spørgsmål om, hvorvidt G1-virksomhed allerede har betalt skat og moms af omsætningen i virksomheden. 

I anden række angår sagen, om der ved beskatningen af A i givet fald skal indrømmes fradrag for udgifterne i G1-virksomhed. 

I tredje række angår sagen, om Skattestyrelsen havde hjemmel til af foretage en ekstraordinær genoptagelse, herunder om A ved grov uagtsomhed har bevirket, at hans skatteansættelser og momstilsvar er foretaget på det hævdede, forkerte grundlag. 

…

Hovedanbringender

I skattesagen gøres det til støtte for de nedlagte påstande i første række helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er grundlag for at beskatte sagsøger i indkomstårene 2010, 2012, og 2013 med henholdsvis kr. 162.048, kr. 81.866, kr. 2.699.283 og kr.

1.377.123 med henvisning til en række indsætninger på sagsøgers bankkonti i F1-bank, idet sagsøger ikke udover de selvangivne beløb har oppebåret skattepligtige indtægter i den størrelsesorden.

For så vidt angår indkomstårene 2010, 2012 og 2013 gøres det i øvrigt helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2 og statsskattelovens § 4 er grundlag for at forhøje sagsøgers overskud af virksomhed i indkomstårene 2010, 2012 og 2013 med henholdsvis kr. 162.048, kr. 81.866 og kr. 2.299.283 som følge af en række indsætninger på sagsøgers bankkonti hidrørende fra forskellige betalingsterminaler, idet sagsøger ikke er rette indkomstmodtager af disse.

Såfremt retten mod forventning måtte finde, at sagsøger er rette indkomstmodtager, gøres det for så vidt angår indkomstårene 2010, 2012 og 2013 helt overordnet gældende, at det udøvede skøn over sagsøgers overskud af virksomhed er udøvet på et forkert grundlag og fører til et for sagsøger urimeligt resultat, idet hverken Skattestyrelsen eller Landsskatteretten har skønnet over de udgifter, der naturligt vil være forbundet med at skabe et overskud af virksomhed.

I anden række gøres det for så vidt angår indkomstårene 2010, 2012 og 2013 helt overordnet gældende, at der ikke som hævdet af Skattestyrelsen og Landsskatteretten er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af sagsøger skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2012 og 2013 i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, idet hverken sagsøger eller nogen på hans vegne har handlet mindst groft uagtsomt.

I momssagen gøres det til støtte for de nedlagte påstande i første række helt overordnet gældende, at der ikke i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2 og momslovens § 4 er grundlag for at forhøje sagsøgers momstilsvar for perioderne fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010, den 1. januar 2012 til den 31. december 2012 og den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 med henholdsvis kr. 40.511, kr. 20.466 og kr. 603.844, idet sagsøger ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er rette indkomstmodtager af indsætningerne på sagsøgers bankkonti i F1-bank, hvorfor der ikke er grundlag for en forhøjelse af sagsøgers overskud af virksomhed i indkomstårene 2010, 2012 og 2013.

Såfremt retten mod forventning måtte finde, at sagsøger er rette indkomstmodtager gøres det helt overordnet gældende, at det udøvede skøn over sagsøgers momstilsvar er udøvet på et forkert grundlag og fører til et for sagsøger urimeligt resultat, idet hverken Skattestyrelsen eller Landsskatteretten har skønnet over de udgifter, der naturligt vil være forbundet med at skabe et overskud af virksomhed.

I anden række gøres det helt overordnet gældende, at der ikke som hævdet af Skattestyrelsen og Landsskatteretten er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af sagsøger momstilsvar for perioderne fra den 1. januar 2010 til den 31. december 2010, den 1. januar 2012 til den 31. december 2012 og den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, idet hverken sagsøger eller nogen på hans vegne har handlet mindst groft uagtsomt.

Nedenfor uddybes ovennævnte anbringender:

1.       Ikke rette indkomstmodtager

1.1 Retsgrundlaget

Det følger helt overordnet af bestemmelsen i statsskattelovens § 4, at som skattepligtig indkomst skal henregnes - med undtagelse af særlige fastsatte begrænsninger - alt hvad den skattepligtige har af samlede årsindtægter, hvad enten de hidrører her fra landet eller ikke, bestående i penge eller formuegoder af pengeværdi.

Det er i imidlertid ved opgørelsen af den skattepligtiges samlede årsindtægter væsentligt at have for øje, at der grundlæggende ikke er adgang til at gennemføre en beskatning af et beløb, som der ikke er erhvervet ret til, jf. statsskattelovens § 4.

Efter praksis skal indtægter henføres til det skattesubjekt, som har et retligt krav på indtægten, og omkostninger skal henføres til det skattesubjekt, som har en retlig forpligtelse til at afholde omkostningen.

Skattemæssige hensyn kan være bestemmende for fordelingen af indtægter og udgifter mellem skattesubjekter, hvor der foreligger interessefællesskab.

Der tages udgangspunkt i aftaler indgået imellem interesseforbundne parter, men der må henholdsvis foretages en konkret vurdering af hvem, der har erhvervet retten til indkomsten og hvem, der henholdsvis er forpligtet til at afholde omkostningen.

Fordelingen af indkomsten/omkostningen sker ved en egentlig bevisvurdering med udgangspunkt i faktiske oplysninger, indgåede aftaler mv.

Der henvises til sagsøgers fyldestgørende gennemgang af retsgrundlaget i stævningen side 21-39

1.2 Nærværende sag

Der er med afsæt i praksis ikke grundlag for at beskatte sagsøger med henvisning til de i sagen omhandlede indsætninger på sagsøgers bankkonto (red.bankkonti.nr.1.fjernet) i F1-bank i indkomstårene 2010, 2012 og 2013, idet sagsøger ikke i henhold til statsskattelovens § 4 har erhvervet ret til disse indsætninger og således ikke er rette indkomstmodtager.

Det følger således af statsskattelovens § 4, at der ikke er grundlag for - ved opgørelsen af den skattepligtiges samlede årsindtægter - at gennemføre en beskatning af et beløb, som den skattepligtige ikke har erhvervet ret til, jf. eksempelvis Højesterets dom af den 22. april 1999 offentliggjort i UfR 1999.1197.

Som det fremgår under sagsfremstillingen, hidrører alle indsætninger i indkomst- årene 2010, 2012 og 2013 på bankkonto (red.bankkonti.nr.1.fjernet) i F1-bank - med undtagelse af indsætningen den 24. juli 2013 på kr. 400.000 - fra sagsøgers udlån af fire betalingsterminaler til ejerne af G1-virksomhed, dvs. henholdsvis IA og JP.

Som anført under sagsfremstillingen er indsætningerne ikke indtægter, som sagsøger har modtaget i indkomstårene 2010, 2012 og 2013, idet sagsøger alene har stillet sin konto samt (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) og F2-betalingsselskab-terminaler til rådighed for G1-virksomhed.

Sagsøger har således efterfølgende efter aftale med IA og JP enten videreoverført beløbene til rette indkomstmodtager - dvs. henholdsvis IA eller JP - eller løbende betalt driftsudgifter på vegne af henholdsvis IA eller JP med de beløb, som var blevet indsat på sagsøgers konto som følge af brugen af betalingsterminalerne.

Dette er blandt andet dokumenteret ved regnskabsmateriale fra G1-virksomhed, jf. bilag 22-35.

I den forbindelse skal det fremhæves, at registreret revisor OA har bistået JP med virksomhedens bogføring og selvangivelse, jf. bilag 37.

Som det fremgår af årsrapporten for 2014, har JP i indkomstårene 2013 og 2014 haft et skattepligtigt resultat af virksomhed på henholdsvis kr. 383.858 og kr. 515.961, jf. bilag 37, side 10.

Dette er i overensstemmelse med de beløb, som registreret revisor OA har selvangivet på vegne af JP, jf. bilag 38-39.

Det er således dokumenteret, at JP har svaret såvel skat som moms af de beløb, som er overført til sagsøgers bankkonto (red.bankkonti.nr.1.fjernet) i F1-bank i indkomståret 2013 som følge af JP´s brug af de af sagsøger udlånte betalingsterminaler.

Dette forhold har Skattestyrelsen undladt at undersøge i forbindelse med sagens behandling, hvilket Skattestyrelsen direkte har tilkendegivet i en e-mailkorrespondance af den 1. oktober 2013, jf. bilag 48.

Skattestyrelsen har således også tidligere været af den opfattelse, at sagen må hjemvises til fornyet behandling.

På baggrund af ovenstående hviler Landsskatterettens afgørelse på et mangelfuldt faktuelt grundlag, da det - på baggrund af det nu fremlagte bogføringsmateriale - således ikke er korrekt, når Landsskatteretten side 40, 3. afsnit m.fl. i afgørelsen af den 16. september 2021, jf. bilag 1, har anført følgende:

"Retten finder, at repræsentantens oplysninger om, at klageren ikke er rette indkomstmodtager af indsætningerne, og at pengene er overført til G1-virksomhed eller at klageren har afholdt udgifter til betaling varekøb til G1-virksomhed, ikke er understøttet ved objektive konstaterbare forhold, og retten anser det derfor ikke for dokumenteret eller i tilstrækkelig grad sandsynliggjort, at pengene er midler der er undtaget fra beskatning eller allerede beskattet. 

Retten har lagt afgørende vægt på, at der ikke er fremlagt dokumentation for pengestrømmen, hvor det er muligt at følge indsætningerne, fra de går ind på klagerens konti, til de bliver videreført til rette indkomstmodtagers konto. Retten finder, at den fremlagte posteringsoversigt for G1-virksomhed og kontoudskrifter fra JP´s konto for perioden 28. juni 2013 til 1. oktober 2013, hvor det fremgår, at klageren har overført store pengebeløb til JP´s konto ikke dokumenterer, at der er sket en videreoverførsel af indsætningerne fra betalingsterminalerne, da der hverken er beløbs- eller tidsmæssig overensstemmelse mellem de indsætninger, som klageren har modtaget fra betalingsterminalerne og de beløb, som klagerens senere har overført til JP´s konto. 

Endvidere har retten ved afgørelsen lagt vægt på, der ikke fremlagt et regnskab, hverken for klagerens egen virksomhed eller G1-virksomhed, som er underbygget af bogførings- og bilagsmateriale, hvor der er sket daglig bogføring, hvorved det er dokumenteret, at indsætningerne fra betalingsterminalerne er bogført som varesalg i G1-virksomhed, eller at betalingerne for varekøb er bogført hos klagerens egen virksomhed eller hos G1-virksomhed. 

Der er ligeledes lagt vægt på, at der ikke er beløbsmæssig overensstemmelse mellem de indsætninger, som er indgået på klagerens konto fra betalingsterminalerne og G1-virksomhed kontospecifikation af varesalg. Endvidere er der ikke overensstemmelse mellem de beløb der er bogført på varesalgskontoen for den enkelte dag, sammenholdt med de enkelte posteringer som fremgår af posteringsjournalerne. 

Derudover har retten lagt vægt på, at der ikke er fremlagt kassekladde for alle posteringer vedrørende indsætningerne, hvor indsætningerne kan følges fra klagerens regnskab over til G1-virksomheds regnskab."

Det bestrides i øvrigt, at der ikke under sagens behandling hos Landsskatteretten forelå den fornødne dokumentation, men den er under alle omstændigheder tilvejebragt nu.

Der er således videre ikke grundlag for SKAT´s og Landsskatterettens betragtning om, at sagsøger i indkomstårene 2010 og 2012 har drevet uregistreret virksomhed.

På baggrund af ovenstående er der således ikke i henhold til statsskattelovens § 4 grundlag for at beskatte sagsøger af indsætningerne på hans bankkonto (red.bankkonti.nr.1.fjernet) i F1-bank, idet sagsøger har løftet bevisbyrden for, at han ikke er rette indkomstmodtager af de i sagen omhandlede indsætninger fra de i sagen omtalte betalingsterminaler.

Det forhold, at de i sagen omhandlede indsætninger fra brugen af de i sagen omhandlede betalingsterminaler er overført til sagsøgers bankkonto (red.bankkonti.nr.1.fjernet) i F1-bank kan ikke føre til et andet resultat, da sagsøger ikke er rette indkomstmodtager.

Idet sagsøger ikke i henhold til statsskattelovens § 4 er rette indkomstmodtager af indsætningerne på sagsøgers bankkonti, er der ikke i henhold til opkrævningslovens § 5, stk. 2 og momslovens § 4 grundlag for at forhøje sagsøgers momstilsvar for den omhandlede periode.

2.      Skønsmæssig ansættelse

2.1 Retsgrundlaget

Det følger af en helt fast praksis, at det er skattemyndighederne, der i forbindelse med en skønsmæssig ansættelse skal påvise eller sandsynliggøre, at der er grundlag for et skøn, herunder et skønnet overskud af virksomhed.

Dette gælder således tillige i tilfælde som denne sag, hvor skattemyndighederne har udøvet et skøn over et overskud baseret på indsætninger på skatteyders bankkonti.

Videre er det væsentligt at have for øje, at skattemyndighederne ved udøvelsen af et skøn over indtægtssiden også er pligtige til at skønne over udgiftssiden, dvs. de udgifter som er fradragsberettiget i henhold til statsskattelovens § 6, litra a.

Der henvises til sagsøgers fyldestgørende beskrivelse af retsgrundlaget og praksis i stævningen, side 42-60.

2.2 Nærværende sag

Såfremt det - mod forventning - må lægges til grund, at sagsøger er rette indkomstmodtager af de i sagen omhandlede indsætninger på sagsøgers bankkonto (red.bankkonti.nr.1.fjernet) i F1-bank i indkomstårene 2010, 2012 og 2013, gøres det gældende, at det udøvede skøn ikke er virkelighedsnært, idet skattemyndighederne - ifølge praksis - er forpligtet til at foretage et samlet skøn over såvel indtægtssiden som udgiftssiden.

Skattestyrelsen har i afgørelsen af den 12. marts 2018 anset alle indsætninger på sagsøgers bankkonti fra betalingsterminaler for værende relateret til overskud af virksomhed.

Skattestyrelsen har således ikke ved den oprindelige afgørelse udøvet et lempeligt skøn, og var derfor pligtig til at skønne over udgiftssiden, jf.

SKM2013.493.VL og SKM2013.572.VL.

Idet Skattestyrelsen har anset alle omtalte indsætninger som relaterende til omsætning ved selvstændig virksomhed, er indsætningerne - ifølge Skattestyrelsen - skatte- og momspligtige for sagsøger.

Som det fremgår under sagsfremstillingen, har sagsøger ikke drevet erhvervsmæssige aktiviteter i indkomstårene 2010, 2012 og 2013 relaterende til de indsætninger, som er overført til sagsøgers bankkonto (red.bankkonti.nr.1.fjernet) i F1-bank.

Dette fordi sagsøger - som følge af udlån af betalingsterminaler - har holdt en skarp adskillelse mellem sagsøgers egen økonomi og G1-virksomhed. Dette helt overordnet ved brug af sagsøgers bankkonto (red.bankkonti.nr.2.fjernet) i F1-bank.

Såfremt sagsøger findes at være rette indkomstmodtager af de i sagen omhandlede indsætninger i indkomstårene 2010, 2012 og 2013 på bankkonto (red.bankkonti.nr.1.fjernet) i F1-bank, gøres det gældende, at det er en klar fejl, når Skattestyrelsen og Landsskatteretten alene har henset til sagsøgers indtægtserhvervelse og ikke udgiftssiden.

Ved skønnet er der ikke medtaget de udgifter, der må skønnes at have været forbundet med sagsøgers indkomsterhvervelse. Dette uanset skattemyndighederne, som beskrevet under omtalen af det juridiske grundlag, helt utvivlsomt er forpligtet hertil, idet der ikke i denne sag er foretaget et lempeligt skøn.

I den forbindelse skal der henvises til, at det - ifølge praksis - er skattemyndighederne, som skal dokumentere rigtigheden af det udøvede skøn, herunder de valgte forudsætninger for skønsudøvelsen, jf. tillige eksempelvis Den juridiske vejledning, afsnit A.C.2.1.4.4.2.2.

I den forbindelse skal der helt overordnet henvises til støttebilag I, hvoraf det fremgår, at sagsøger i indkomståret 2013 har afholdt positive driftsudgifter på i alt kr. 916.996,14.

Hertil kommer, at sagsøger tillige har videreoverført i alt kr. 1.784.480 til G1-virksomhedens bankkonto tilhørende JP.

Det udøvede skøn er således ikke retvisende.

På baggrund af ovenstående gøres det således gældende, at det udøvede skøn over sagsøgers overskud af virksomhed er udøvet på et forkert grundlag og fører til et for sagsøger urimeligt resultat, hvorfor der ikke er grundlag for at opretholde dette.

 3.      EKSTRAORDINÆR GENOPTAGELSE

 3.1. Retsgrundlaget

Det følger helt overordnet af skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at Skattestyrelsen for at ændre en skatteansættelse skal varsle ændringen senest 1. maj i det fjerde år efter indkomståret udløb, dvs. at en ændring af en skatteyders skatteansættelse for indkomstårene 2010 og 2012 og 2013 skulle varsles overfor skatteyder senest den 1. maj 2014 for så vidt angår indkomståret 2010, senest den 1. maj 2016 for så vidt angår indkomståret 2012 og senest den 1. maj 2017 for så vidt angår indkomståret 2013.

Tilsvarende fremgår de ordinære frister for ændring af et momstilsvar af skatteforvaltningslovens § 31.

Varsles en skatteansættelse eller en ændring af momstilsvaret ikke indenfor ovennævnte ordinære frister, kan der alene ske genoptagelse af en skatteyders skatteansættelse eller momstilsvar, såfremt én af de objektive betingelser i skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1 eller skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1 er opfyldte.

Således har Skattestyrelsen - efter udløbet af de ordinære ansættelsesfrister - mulighed for at foretage ændringer i en skatteansættelse, såfremt den skattepligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at Skattestyrelsen har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag.

Der henvises til sagsøgers fyldestgørende beskrivelse af retsgrundlaget og praksis i stævningen side 75-86.

 3.2. Nærværende sag

Som det fremgår af ovenstående praksis, er det særdeles væsentligt at have for øje, at det forhold, at der måtte være selvangivet forkert, ikke er ensbetydende med, at skatteyder har handlet som minimum groft uagtsomt, idet der skal foretages en helt konkret vurdering af, hvorvidt sagsøger som minimum har handlet groft uagtsomt ved ikke at selvangive disse.

Denne vurdering skal foretages helt konkret med afsæt i de i denne sag foreliggende oplysninger, idet der skal lægges vægt på, hvorvidt sagsøger subjektivt ved sin adfærd har ageret på en måde, som kan karakteriseres som minimum groft uagtsomt.

Sagsøger har ikke selvangivet de i sagen omhandlede indsætninger på sin bankkonto (red.bankkonti.nr.1.fjernet) i F1-bank i indkomstårene 2010, 2012 og 2013, idet indsætninger ikke skal henregnes som skattepligtig indkomst, idet indsætningerne er sagsøgers skatteansættelser uvedkommende, jf. statsskattelovens § 4 og § 5.

Som det fremgår under sagsfremstillingen, hidrører alle indsætninger i indkomst- årene 2010, 2012 og 2013 på bankkonto (red.bankkonti.nr.1.fjernet) i F1-bank - med undtagelse af indsætningen den 24. juli 2013 på kr. 400.000 - fra sagsøgers udlån af fire betalingsterminaler til ejerne af G1-virksomhed, dvs. henholdsvis IA og JP.

Som anført under sagsfremstillingen og bemærkningerne til den materielle del af sagen, er indsætningerne ikke indtægter, som sagsøger har modtaget i indkomst- årene 2010, 2012 og 2013, idet sagsøger alene har stillet sin konto samt (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) og F2-betalingsselskab-terminaler til rådighed for G1-virksomhed.

Sagsøger har således efterfølgende enten videreoverført beløbene til rette indkomstmodtager - dvs. henholdsvis IA eller JP - eller løbende betalt driftsudgifter på vegne af henholdsvis IA eller JP med de beløb, som var blevet indsat på sagsøger konto som følge af brugen af betalingsterminalerne.

Dette er således også dokumenteret ved regnskabsmateriale fra G1-virksomhed.

En sådan disposition kan ikke tages til indtægt for et udslag af minimum grov uagtsomhed.

På baggrund heraf gøres det gældende, at der ikke - som hævdet af Skattestyrelsen og Landsskatteretten - er grundlag for en ekstraordinær genoptagelse af sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene 2010, 2012 og 2013, idet hverken sagsøger eller nogen på hans vegne har handlet som minimum groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5.

Tilsvarende har der heller ikke været grundlag for at ændre sagsøgers momstilsvar for perioden 2010, 2012 og 2013, idet hverken sagsøger eller nogen på hans vegne har handlet som minimum groft uagtsomt i henhold til skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

…"

Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført bl.a.:

"…

2. Sagernes tema og baggrund

Sagerne angår en prøvelse af Landsskatterettens to afgørelser af 16. september 2021 (bilag 1 i begge sager), som stadfæstede SKAT´s afgørelse af 12. marts 2018 (bilag A) 1. 

Sagsnr. BS-48115/2021-ROS angår for det første forhøjelse af overskud i sagsøgerens virksomhed i indkomstårene 2010, 2012 og 2013 med henholdsvis 162.048 kr., 81.866 kr. og 2.299.283 kr. som følge af, at der er indsat beløb på sagsøgerens bankkonti fra betalingsterminaler, som blev anvendt til betalinger på en restaurant.

Sagen angår for det andet, om betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgernes skatteansættelser er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5. 

Sagsnr. BS-48118/2021-ROS angår for det første forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar for perioderne den 1. januar 2010 til den 31. december 2010, den 1. januar 2012 til den 31. december 2012 og den 1. januar 2013 til den 31. december 2013 med henholdsvis 40.511 kr., 20.466 kr. og 603.844 kr., som følge af at sagsøgeren har drevet uregistreret momspligtig virksomhed i den omhandlede periode. 

Sagen angår for det andet, om betingelserne for ekstraordinær fastsættelse af momstilsvaret er opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3

4.      Anbringender

Skatteministeriet gør overordnet gældende, at sagsøgeren ikke har godtgjort, at han ikke har erhvervet ret til beløbene indsat på sagsøgerens bankkonti fra betalingsterminalerne i indkomstårene 2010, 2012 og 2013, og at han ikke har ført bevis for, at forhøjelsen af overskud i sagsøgerens virksomhed er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat (jf. nedenfor afsnit 4.1).

Det gøres endvidere overordnet gældende, at det skal lægges til grund, at sagsøgeren har drevet momspligtig virksomhed, og at han ikke har bevist, at den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar er udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat (jf. nedenfor afsnit 4.2).

Det gøres endelig overordnet gældende, at betingelserne for ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelser og ekstraordinær fastsættelse af sagsøgerens momstilsvar er opfyldt (jf. nedenfor afsnit 4.3).

4.1. Sagsøgeren er skattepligtig af beløbene indsat på sagsøgerens bankkonti fra betalingsterminalerne i indkomstårene 2010, 2012 og 2013

Det følger af statsskattelovens § 4, litra a, at al indkomst er skattepligtig, medmindre indkomsten er særligt undtaget fra beskatning.

Der er i indkomstårene 2010, 2012 og 2013 indsat betydelige beløb på sagsøgerens bankkonti fra forskellige betalingsterminaler, jf. SKAT´s opgørelser over kortbetalinger fra betalingsterminalerne (bilag 12, bilag 13 og bilag 19).

Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at han ikke har erhvervet ret til de beløb, der over en årrække er indsat på hans bankkonti fra betalingsterminalerne, som sagsøgeren rådede over, jf. f.eks. SKM2008.905.HR, UfR 2009.163 H, UfR 2010.415/2 H, SKM2013.613.ØLR, SKM2013.696.ØLR, og fra nyere retspraksis f.eks. SKM2024.147.ØLR, SKM2024.188.ØLR og SKM2023.369.ØLR.

Efter retspraksis skal en forklaring om, at modtagne beløb ikke er skattepligtige indtægter, være bestyrket af objektive kendsgerninger, jf. f.eks. UfR 2011.1599 H, UfR 2009.476/2 H, SKM2015.633.ØLR og SKM2022.105.VLR.

Som anført ovenfor var fire ud af de i alt seks omhandlede betalingsterminaler registreret til sagsøgerens CVR-nr. …11, mens to terminaler var registeret til IA´s CVR-nr. …12, jf. også skrivelsen fra F1-bank af 22. august 2017 (bilag 11).

I tilknytning hertil bemærkes, at beløbene er indsat på sagsøgerens bankkonti, uden at de blev holdt adskilt fra sagsøgerens øvrige formue eller på anden markeret ikke at tilhøre ham. Sagsøgeren har således, som den eneste, haft adgang til at disponere over beløbene, og sagsøgeren har da også løbende foretaget private hævninger herfra, jf. sagsøgerens kontoudskrifter (bilag 2-5). Det fremgår således af kontoudskrifterne, at der er foretaget hævninger til børneopsparing, fitness, benzin, frisør, tandlæge m.m., og der er dermed sket en betydelig sammenblanding af penge på de bankkonti, som sagsøgeren som den eneste har haft råderet over.

Hertil kommer, at en fremgangsmåde, hvor sagsøgeren skulle have stillet betalingsterminaler registreret og tilknyttet til sagsøgerens egne bankkonti og egen virksomhed til rådighed for andre virksomheder, er meget usædvanlig, og dette skærper yderligere kravene til sagsøgerens bevisbyrde.

Sagsøgeren har ikke løftet denne skærpede bevisbyrde.

Således har sagsøgeren - som nærmere uddybet nedenfor - ikke godtgjort, at beløbene, indsat på hans bankkonti i indkomstårene 2010, 2012 og 2013, ikke er skattepligtige for ham, og sagsøgeren er derfor medrette blevet beskattet heraf, jf. statsskattelovens § 4.

Sagsøgeren har i stævningen, s. 22-39, henvist til praksis, der efter sagsøgerens opfattelse understøtter, at sagsøgeren ikke har erhvervet ret til beløbene indsat på hans bankkonti, jf. f.eks. stævningen, s. 39, øverst. Afgørelserne vedrører konkrete omstændigheder, der ikke er sammenlignelige med den foreliggende sag. Således blev der i afgørelserne lagt vægt på bl.a., at kontoen ikke tilhørte skatteyderen, at beløbene hidrørte fra brancher, som skatteyderen ikke havde kendskab til, og/eller at beløbene blev videreført umiddelbart efter, at de blev indsat på skatteyderens konto. Den foreliggende sag er derimod kendetegnet ved, at beløbene er indsat på sagsøgerens private bankkonti, at beløbene relaterer sig til driften af den restaurant hvor sagsøgeren hævder at have været ansat, og at sagsøgeren ikke har godtgjort, at beløbene indsat på hans bankkonti blev videreført umiddelbart efter, at de blev indsat på hans bankkonti, jf. nærmere nedenfor.

Da sagsøgeren ikke i øvrigt har indtaget det standpunkt, at der foreligger en fast administrativ praksis, som skattemyndighedernes afgørelser er uforenelige med, vil ministeriet ikke kommentere yderligere på de nævnte afgørelser.

4.1.1.1. Nærmere om indkomstårene 2010 og 2012

Sagsøgeren har gjort gældende, at beløbene fra betalingsterminalerne indsat på sagsøgerens bankkonto (red.bankkonti.nr.1.fjernet) i indkomstårene 2010 og 2012 på henholdsvis 202.560,39 kr. og 102.333,68 kr. er videreoverført til IA, eller at beløbene er anvendt til at afholde driftsudgifter på vegne af IA.

Dette bestrides.

Sagsøgeren har ikke godtgjort, at andre end sagsøgeren drev virksomheden, G1-virksomhed, i de omhandlede indkomstår. Sagsøgeren har fremlagt afståelseserklæringer, lejekontrakter m.v. vedrørende G1-virksomhed, og lejemålet beliggende på Y4-adresse i Y1-by underskrevet af IA henholdsvis JP (bilag 7-8 og bilag 14-15), men det fremlagte materiale udgør ikke tilstrækkelig dokumentation, når det ikke i øvrigt er godtgjort, at andre end sagsøgeren skulle have drevet virksomheden.

Således har sagsøgeren hverken fremlagt regnskabsmateriale, fakturaer eller anden objektiv dokumentation for, at beløbene indsat på sagsøgerens bankkonto fra betalingsterminalerne i 2010 og 2012 er videreoverført til IA, eller at beløbene er anvendt til at afholde driftsudgifter på vegne af IA.

Der foreligger heller ikke dokumentation for, at IA selv har forsøgt at oprette betalingsterminaler, at han - som hævdet af sagsøgeren - havde problemer med sine betalingsterminaler, eller at der blev indgået en aftale om udlån af betalingsterminalerne mellem sagsøgeren og IA.

Dette er altså udokumenteret.

Det er derimod ubestridt, at sagsøgerens egen virksomhed har været drevet under samme navn som sagsøgeren hævder, at IA i indkomstårene 2010 og 2012 har drevet virksomhed under, og fra 2013 ligeledes fra den samme adresse, jf. udskrift fra Erhvervsstyrelsen (bilag 40), samt at sagsøgeren har købt aktiverne i G1-virksomhed i 2015, jf. den betingede købekontrakt (bilag 56).

Det er endvidere ubestridt, at beløbene fra betalingsterminalerne er indsat på sagsøgerens private bankkonto, og at beløbene relaterer sig til driften af den restaurant, hvor sagsøgeren hævder at have været ansat.

Under de foreliggende omstændigheder påhviler det ikke ministeriet at fremlægge dokumentation for faktiske forhold, der (yderligere) knytter sagsøgeren til virksomheden. Det må derimod lægges til grund, at de omhandlede beløb indsat på sagsøgerens bankkonto i 2010 og 2012 skal henregnes til sagsøgerens uregistrerede virksomhed.

Selv hvis det måtte lægges til grund, at IA har drevet virksomheden, G1-virksomhed, i indkomstårene 2010 og 2012, har sagsøgeren ikke løftet bevisbyrden for, at han ikke har erhvervet ret til de omhandlede beløb.

Den omstændighed, at der fra sagsøgerens bankkonto tilsyneladende er foretaget en kontantudbetaling på 140.000 kr. den 6. juli 2010 (bilag 2, s. 5), at der er indsat et beløb på 136.700 kr. den 8. juli 2010 (bilag 2, s. 5), og at der er foretaget en overførsel på 60.000 kr. den 16. september 2010 (bilag 2, s. 7), udgør ikke dokumentation for, at sagsøgeren har videreoverført beløbene fra betalingsterminalerne til IA.

Således fremgår det ikke af sagsøgerens kontoudskrift, at posteringerne knytter sig til den hævdede (mundtlige) aftale om, at beløbene skulle overføres til IA. Tilsvarende fremgår det ikke af sagsøgerens kontoudskrift, at posteringerne den 30. april 2012 (bilag 3,

s. 3) og 1. maj 2012 på 10.074 kr. (bilag 3, s. 5) skulle være et udslag af en sådan aftale.

Det er altså udokumenteret, at de pågældende beløb er videreoverført til IA, og der kan derfor lige så vel være tale om overførsler til andre og/eller for andet end beløbene fra betalingsterminalerne.

Da det ikke er muligt at følge pengestrømmene fra beløbene indsat på sagsøgerens bankkonto fra betalingsterminalerne til de hævdede videreoverførsler, har sagsøgeren ikke godtgjort, at han ikke har erhvervet ret til beløbene.

Det må derfor lægges til grund, at de omhandlede beløb skal henregnes til sagsøgerens virksomhed. Sagsøgeren er derfor med rette blevet beskattet heraf, jf. statsskattelovens § 4.

4.1.1.2. Nærmere om indkomståret 2013

Sagsøgeren har gjort gældende, at beløbene indsat på sagsøgerens bankkonto fra betalingsterminalerne i 2013 efterfølgende er videreoverført til JP, eller at han har afholdt driftsudgifter for JP.

Dette bestrides.

I indkomståret 2013 er der fra betalingsterminalerne indsat 2.898.544,90 kr. på sagsøgerens ene bankkonto (red.bankkonti.nr.1.fjernet) og 120.679,88 kr. på sagsøgerens anden bankkonto (red.bankkonti.nr.2.fjernet), jf. SKAT´s opgørelse (bilag 19).

For så vidt angår de 2.898.544,90 kr. indsat på bankkonto (red.bankkonti.nr.1.fjernet) har sagsøgeren gjort gældende, at han har videreoverført 1.784.480 kr. til JP, og at han har afholdt driftsudgifter for 916.996,14 kr. for JP, jf. stævningen, s. 15, nederst.

Således har sagsøgeren gjort gældende, at han ud af de i alt 2.898.544,90 kr. har videreoverført eller afholdt driftsudgifter for JP for i alt 2.701.476,14 kr.

Sagsøgeren har til støtte herfor bl.a. fremlagt en redegørelse af 8. december 2020 samt en oversigt vedrørende bogføring i G1-virksomhed udarbejdet af revisor OA (bilag 20 og 22), G1-virksomhedens kontokort (bilag 23-33) samt posteringsjournaler fra (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) og F2-betalingsselskab-terminaler (bilag 34-35). Sagsøgeren har endvidere fremlagt kontoudskrift for perioden 28. juni 2013 til den 1. oktober 2013 for JP´s bankkonto (bilag 36). Der er ikke fremlagt kontoudskrifter for perioden forud for den 28. juni 2013.

Som anført af Landsskatteretten (bilag 1, s. 40, 3. afsnit) - i overensstemmelse med Skattestyrelsens udtalelser i sagen, jf. bilag K-P - har sagsøgeren ikke med dette materiale godtgjort, at beløbene indsat på sagsøgerens bankkonti er undtaget fra beskatning eller allerede beskattet.

Sagsøgeren har heller ikke med de til replikken fremlagte bilag 50-57 godtgjort dette.

For det første foreligger der ikke dokumentation for, at der blev indgået en aftale om udlån af betalingsterminalerne mellem sagsøgeren og JP.

For det andet er det ikke med det fremlagte materiale dokumenteret, at sagsøgeren, som hævdet, har videreoverført beløbene indsat på hans bankkonto fra betalingsterminalerne til JP.

Den af revisor udarbejdede redegørelse (bilag 20) og oversigt over bogføringen i G1-virksomhed (bilag 22) er udarbejdet til brug for sagen, og materialet kan derfor ikke tillægges bevismæssig betydning. Det udgør i øvrigt ikke dokumentation for, at beløbene indsat på sagsøgerens bankkonto er videreoverført til JP.

Sagsøgeren har med henvisning til SKM2021.607.BR bestridt, at materialet udarbejdet af revisor ikke kan tillægges bevismæssig betydning, da byretten i den konkrete sag lagde særlig vægt på revisors forklaring, jf. replikken, s. 10, 2. afsnit. Det følger imidlertid af fast retspraksis, at vidneforklaringer ikke kan tillægges bevismæssig betydning, når forklaringerne ikke er understøttet af objektiv dokumentation. Sagsøgeren kan således ikke løfte bevisbyrden for, at han ikke har erhvervet ret til de omhandlede beløb, uden at fremlægge objektiv dokumentation herfor.

Hertil kommer, at der hverken er beløbs- eller tidsmæssig sammenhæng mellem indsætningerne på sagsøgerens bankkonti, jf. sagsøgerens kontoudskrift (bilag 4), og de beløb, som sagsøgeren hævder at have videreoverført til JP, jf. G1-virksomhedens kontokort (red.kontonr.nr.6.fjernet) (bilag 31) og JP´s kontoudskrift (bilag 36).

Sagsøgeren anfører i stævningen, s. 14, som et eksempel på, hvorledes omsætningen i G1-virksomhed er bogført, at G1-virksomhed den 1. februar 2013 havde en omsætning på 17.962 kr., hvoraf 10.874 kr. var kundernes betaling med (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet), jf. posteringsjournal (bilag 34). Kundernes betaling med (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) blev indsat på sagsøgerens bankkonto, og ifølge sagsøgeren blev disse beløb efterfølgende videreoverført til JP samt bogført i virksomheden. Det fremgår imidlertid ikke af kontokort (red.kontonr.nr.2.fjernet) (bilag 31), at der blev bogført et beløb på 10.874 kr. primo februar 2013, og der foreligger, som nævnt, ikke kontoudskrifter for JP´s bankkonto for perioden forud for den 28. juni 2013. Det fremgår heller ikke af sagsøgerens kontoudskrift, at sagsøgeren overførte et beløb på 10.874 kr. primo februar 2013 (bilag 4).

Derimod fremgår det af kontokort (red.kontonr.nr.2.fjernet) (bilag 31), at der er bogført et beløb på 59.000 kr. den 22. februar 2013. Det fremgår da også af sagsøgerens kontoudskrift (bilag 4), at der er foretaget en overførsel på 59.000 kr. denne dato. Der er imidlertid ingen oplysninger om, hvorfor der er overført et beløb på 59.000 kr., eller hvordan dette hænger sammen med (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) betalingerne på 10.874 kr. fra G1-virksomheden den 1. februar 2013.

Den omstændighed, at der tilsyneladende i perioden fra den 28. juni 2013 til den 1. oktober 2013 er posteringer på JP´s bankkonto (bilag 36) og bogført beløb på G1-virksomhedens kontokort (red.kontonr.nr.2.fjernet) (bilag 31), der beløbsmæssigt stemmer overens med overførsler fra sagsøgerens bankkonto (bilag 4), udgør ikke dokumentation for, at sagsøgeren har videreoverført beløbene fra betalingsterminalerne til JP.

Således fremgår det ikke af sagsøgerens kontoudskrift (bilag 4), at de foretagne overførsler knytter sig til beløbene fra betalingsterminalerne, eller at de i øvrigt er et udslag af den hævdede (mundtlige) aftale om, at beløbene skulle overføres til JP. Således kan der lige så vel være tale om overførsler til andre og/eller for andet end beløbene fra betalingsterminalerne.

Det er på den baggrund ikke muligt at følge pengestrømmene fra sagsøgerens bankkonto til den hævdede videreoverførsel, og sagsøgeren har dermed ikke godtgjort, at han har videreoverført beløbene fra betalingsterminalerne til JP.

For det tredje er det ikke med det fremlagte materiale dokumenteret, at sagsøgeren som hævdet har afholdt driftsudgifter for JP for beløbene indsat fra betalingsterminalerne.

Sagsøgeren anfører i stævningen, s. 15, midt for, at han har betalt varekøb til brug for G1-virksomhed på i alt 725.397,84 kr., som efterfølgende er bogført på G1-virksomhedens konto (red.kontonr.nr.5.fjernet) (varekøb), jf. bilag 32. Sagsøgeren anfører endvidere, at han har afholdt andre driftsudgifter, således at han samlet har afholdt udgifter for 916.996,14 kr. Sagsøgeren har i den forbindelse henvist til det af ham udarbejdede støttebilag.

Støttebilaget er udarbejdet af sagsøgeren, og det er ikke understøttet af objektiv dokumentation, herunder f.eks. fakturaer. Bilaget kan derfor ikke tillægges bevismæssig betydning.

Den omstændighed, at der er hævet en række beløb fra sagsøgerens konto til blandt andet "(red.tekst.nr.1.fjernet)", "(red.tekst.nr.2.fjernet)", "(red.tekst.nr.3.fjernet)" og "(red.tekst.nr.4.fjernet)", udgør ikke dokumentation for, at sagsøgeren som hævdet har afholdt driftsudgifter for JP for beløbene indsat fra betalingsterminalerne. Da sagsøgeren ikke har fremlagt underbilag til posteringerne eller fakturaer for, hvilke ydelser der angiveligt skulle være indkøbt, er det ikke muligt at følge pengestrømmene.

At sagsøgeren skulle have videreoverført 1.784.480 kr. og have afholdt driftsudgifter for 916.996,14 kr. for JP - i alt 2.701.476,14 kr. - hænger i øvrigt ikke sammen med, at der er indsat i alt 2.898.544,90 kr. på sagsøgerens bankkonto (red.bankkonti.nr.1.fjernet) i 2013, jf. SKAT´s opgørelse (bilag 19). Sagsøgeren har da heller redegjort for eller fremlagt dokumentation for, hvad de resterende 197.069 kr. er anvendt til. Det må derfor under alle omstændigheder lægges til grund, at sagsøgeren har erhvervet ret til differencen på 197.069 kr.

For det fjerde er det ikke godtgjort, at andre end sagsøgeren drev virksomheden, G1-virksomhed, i indkomståret 2013.

Sagsøgeren har fremlagt en betinget købekontrakt, lejekontrakter m.v. vedrørende G1-virksomhed og lejemålet beliggende på Y4-adresse i Y1-by underskrevet af IA henholdsvis JP (bilag 14-16), en ansøgning om alkoholbevilling, ordre på affaldsopsamling og registrering i Næringsbasen indgivet af JP (bilag 50, 53 og 54), men det fremlagte materiale udgør ikke tilstrækkelig dokumentation, når det ikke i øvrigt er godtgjort, at andre end sagsøgeren skulle have drevet virksomheden, G1-virksomhed.

Det er derimod ubestridt, at sagsøgerens egen virksomhed har været drevet under navnet G1-virksomhed Y1-by i perioden fra den 1. februar 2013 til den 7. august 2013, og at virksomheden i perioden fra den 18. februar 2013 til den 7. august 2013 havde adresse på Y4-adresse i Y1-by, jf. udskrift fra Erhvervsstyrelsen (bilag 40). Det er endvidere som anført ubestridt, at sagsøgeren har købt aktiverne i G1-virksomhed i 2015, jf. den betingede købekontrakt (bilag 56). Sagsøgerens virksomhed har desuden i perioden fra den 1. februar 2013 været momsregistreret, jf. Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 39, 4. afsnit).

Den omstændighed, at sagsøgerens egen virksomhed har været drevet under samme navn og fra samme adresse, som sagsøgeren hævder, at JP har drevet virksomhed fra, understøtter at de omhandlende beløb indsat på sagsøgerens bankkonto i 2013 fra betalingsterminalerne skal henregnes til sagsøgerens uregistrerede virksomhed.

Hertil kommer, at betalingsterminalerne, (red.betalingskortselskab.nr.1.fjernet) terminal (red.terminalnr.nr.2.fjernet) og F2-betalingsselskabterminal (red.terminalnr.nr.5.fjernet), som sagsøgeren gør gældende blev oprettet til brug for JP´s restauration, var registreret til CVR-nr. …11, som sagsøgeren drev virksomhed under, jf. skrivelse fra F1-bank af 22. august 2017 (bilag 11) og udskrift fra Erhvervsstyrelsen (bilag 40), samt at beløbene fra betalingsterminalerne er indgået på sagsøgerens private bankkonto.

Det er sagsøgeren, der gør gældende, at JP drev virksomheden, G1-virksomhed, i indkomståret 2013, og det er derfor sagsøgeren, der skal føre bevis herfor. Det påhviler ikke ministeriet at dokumentere, at JP ikke drev G1-virksomhed i indkomståret 2013.

Selv hvis det måtte lægges til grund, at JP drev virksomheden, G1-virksomhed, i indkomståret 2013, har sagsøgeren ikke løftet bevisbyrden for, at han ikke har erhvervet ret til de omhandlede beløb.

Da sagsøgeren hverken har godtgjort, at beløbene indsat på sagsøgerens bankkonto fra betalingsterminalerne efterfølgende er videreoverført til JP, eller at han har afholdt driftsudgifter for JP, må det lægges til grund, at de omhandlede beløb skal henregnes til sagsøgerens virksomhed.

Sagsøgeren er derfor med rette blevet beskattet heraf, jf. statsskattelovens § 4.

For så vidt angår de i alt 120.679,88 kr. indsat på sagsøgerens anden bankkonto (red.bankkonti.nr.2.fjernet) i 2013, har sagsøgeren gjort gældende, at han i 2. halvår af indkomståret 2013 har drevet virksomheden, G2-virksomhed, med CVR-nr. …11, jf. udskrift fra Erhvervsstyrelsen (bilag 40), og at han til brug for denne virksomhed oprettede to nye betalingsterminaler, jf. stævningen, s. 16, midt for.

Sagsøgeren har i den forbindelse gjort gældende, at kortbetalinger ved anvendelse af de to terminaler er bogført og momsafregnet i hans egen virksomhed, og sagsøgeren har til støtte herfor henvist til det af ham selvangivne resultat for indkomståret 2013 på sagsøgerens årsopgørelse for 2013 (bilag 18) samt til sagsøgerens momsangivelser (bilag 41-43), jf. stævningen, s. 17, øverst.

Sagsøgeren har til skattemyndighederne oplyst, at han ikke er i besiddelse af virksomhedens regnskabsmateriale, jf. SKAT´s afgørelse (bilag A, s. 9, midt for), og de selvangivne oplysninger er således ikke dokumenteret. Virksomhedsomsætningen på sagsøgerens bankkonti overstiger langt den af sagsøgeren selvangivne omsætning for perioden, og de selvangivne oplysninger kan derfor ikke lægges til grund.

Da sagsøgeren ikke i øvrigt har godtgjort, at indsætninger på sagsøgerens bankkonti hidrører fra allerede, beskattede eller skattefrie midler, skal han under alle omstændigheder beskattes heraf, jf. statsskattelovens § 4.

4.1.2.      Den skønsmæssige ansættelse

Det påhviler enhver skattepligtig at selvangive sin indkomst, jf. dagældende skattekontrollovs § 1.

Erhvervsdrivende skal udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og regnskabet skal være udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens regler herom, jf. mindstekravsbekendtgørelsen, bogføringsloven og årsregnskabsloven.

Hvis der ikke er selvangivet fyldestgørende på tidspunktet for skatteansættelsen, og hvis regnskabet ikke opfylder de fastsatte krav, kan skattemyndighederne foretage skatteansættelsen skønsmæssigt, jf. dagældende skattekontrollovs § 5, stk. 3, jf. § 3, stk. 4.

Da sagsøgeren ikke har fremlagt regnskabsmateriale for sin virksomhed, der kan danne grundlag for opgørelsen af virksomhedens resultat, har skattemyndighederne været berettiget til at fastsætte virksomhedens omsætning skønsmæssigt.

Sagsøgeren har i stævningen, s. 44-60, henvist til praksis, der - ifølge sagsøgeren - viser, at det er skattemyndighederne, som skal dokumentere rigtigheden af det udøvede skøn, herunder de valgte forudsætninger for skønsudøvelsen, jf. f.eks. stævningen, s. 50, midt for, og at skattemyndighederne er forpligtede til at foretage et samlet skøn over såvel indtægtssiden som udgiftssiden, jf. stævningen, s. 60, midt for. Ministeriet er ikke enig i sagsøgerens udlægning af praksis.

Det følger af fast retspraksis, at en skønsmæssig ansættelse alene kan tilsidesættes, hvis den skattepligtige godtgør, at skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. eksempelvis U.2009.476/2 H, U.2011.1458 H, SKM2014.521.ØLR, SKM2013.696.ØLR, SKM2023.348.ØLR og SKM2024.179.ØLR.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Sagsøgeren har gjort gældende, at såfremt det lægges til grund, at han har drevet virksomhed i den omhandlede periode, har skattemyndighederne ikke taget højde for de driftsudgifter, der har været forbundet hermed, jf. stævningen, s. 61, øverst.

Det påhviler sagsøgeren at godtgøre, at han faktisk har afholdt fradragsberettigede driftsudgifter, og at fradragsbetingelserne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er opfyldt, jf. f.eks. UfR 2004.1516 H, UfR 2016.471 H, UfR 2016.3592 H og SKM2015.32.VLR. Et skønsmæssigt fradrag for driftsudgifter forudsætter således et grundlag for skønnet, jf. f.eks. også SKM2013.493.VLR, SKM2020.446.VLR, SKM2020.252.ØLR og TfS 1998, 447.VLR, om det almindelige skatteretlige dokumentationskrav.

Sagsøgeren anfører i stævningen, s. 61, midt for, at det fremlagte støttebilag viser, at sagsøgeren har afholdt driftsudgifter på i alt 916.966,14 kr. i indkomståret 2013. Støttebilaget er udarbejdet af sagsøgeren, og det udgør som anført ovenfor ikke dokumentation for, at sagsøgeren har afholdt sådanne udgifter.

Sagsøgeren har ikke fremlagt objektiv dokumentation for, at han har afholdt fradragsberettigede udgifter i indkomstårene 2010, 2012 og 2013. Således foreligger der ikke regnskabsmateriale, fakturaer eller anden objektiv dokumentation for, at sagsøgeren skulle have afholdt sådanne udgifter.

Hertil kommer, at sagsøgeren alene er blevet forhøjet med de beløb, der er indsat på hans bankkonti fra betalingsterminalerne. Således er det sædvanligt inden for restaurationsbranchen, at der foretages betalinger på anden vis, herunder ved kontantbetalinger. Da sagsøgeren ikke har fremlagt virksomhedens regnskabsmateriale, er det ikke muligt at konstatere, om sagsøgeren har haft en øvrig omsætning. Sagsøgeren må derfor også af den grund føre et sikkert bevis for, at skønnet skal tilsidesættes.

Ifølge sagsøgeren har skattemyndighederne ikke forholdt sig til JP´s selvangivelser i forbindelse med behandlingen af sagen, jf. e-mailkorrespondance af den 1. oktober 2020 (bilag 48), årsrapport for G1-virksomhed for 2013 (bilag 55), årsrapport for G1-virksomhed for 2014 (bilag 37), JP´s årsopgørelse for 2013 (bilag 38) og JP´s årsopgørelse for 2014 (bilag 39), og sagsøgeren har på den baggrund gjort gældende, at Landsskatterettens afgørelse hviler på et mangelfuldt faktuelt grundlag. Dette bestrides.

Som anført ovenfor er det sagsøgeren, der skal dokumentere, at han ikke har erhvervet ret til beløbene indsat på hans bankkonti. Sagsøgeren har hverken godtgjort, at beløbene er videreoverført til JP, eller at han har afholdt driftsudgifter for JP. Den omstændighed, at JP måtte have afregnet skat og moms, ændrer ikke på, at pengestrømmene på sagsøgerens bankkonti ikke kan følges.

Sagsøgeren har derfor ikke godtgjort, at sagsøgerens virksomhed har haft fradragsberettigede udgifter, eller at skønnet i øvrigt er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Der er på den baggrund heller ikke grundlag for at hjemvise sagen i overensstemmelse med sagsøgerens subsidiære påstand.

4.2. Den skønsmæssige forhøjelse af sagsøgerens momstilsvar er ikke udøvet på et forkert grundlag eller har ført til et åbenbart urimeligt resultat 

Det følger af momslovens § 3, at afgiftspligtige personer er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed.

Der skal betales afgift af varer og ydelser, der leveres her i landet, jf. momslovens § 4, stk. 1.

Som anført ovenfor i pkt. 4.1. har sagsøgeren ikke godtgjort, at beløbene indsat på sagsøgerens bankkonti i indkomstårene 2010, 2012 og 2013 ikke er skattepligtig for ham. Det må derfor lægges til grund, at sagsøgeren har drevet momspligtig virksomhed i 2010, 2012 og 2013, jf. momslovens § 3, stk. 1 og § 4, stk. 1, og han skal derfor svare moms af virksomhedens omsætning efter momslovens regler.

Sagsøgeren har i den forbindelse pligt til at angive sit momstilsvar i anledning af momspligtig virksomhed, jf. momslovens § 57, stk. 1.

Sagsøgerens virksomhed har været momsregistreret i indkomståret 2013, men ikke i indkomstårene 2010 og 2012. Virksomhedsomsætningen på sagsøgerens bankkonti overstiger, som nævnt, langt den af sagsøgeren angivne moms for perioden. Sagsøgeren har ikke fremlagt regnskabsmateriale for virksomheden, som kan danne grundlag for opgørelsen af virksomhedens momstilsvar, og skattemyndighederne har derfor været berettiget til at fastsætte momstilsvaret skønsmæssigt, jf. opkrævningslovens § 5, stk. 2.

Det følger af fast retspraksis, at den skønsmæssige fastsættelse af momstilsvaret alene kan tilsidesættes, hvis skønnet er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat, jf. f.eks. UfR 2011.1458 H.

Sagsøgeren har ikke løftet denne bevisbyrde.

Skattemyndighederne har opgjort salgsmomsen (udgående moms) for sagsøgerens virksomhed til 40.511 kr. i 2010, 20.466 kr. i 2012 og 603.844 kr. i 2013, svarende til 20 pct. af omsætningen, jf. SKAT´s opgørelser gengivet i Landsskatterettens afgørelse (bilag 1, s. 3-4).

Sagsøgeren har gjort gældende, at såfremt det lægges til grund, at han har drevet virksomhed i den omhandlede periode, har skattemyndighederne ikke taget højde for de driftsudgifter, der har været forbundet hermed.

Som nærmere uddybet ovenfor har sagsøgeren ikke godtgjort, at han har afholdt fradragsberettigede driftsudgifter, og han har derfor ikke godtgjort, at fradragsbetingelserne i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, er opfyldt. Sagsøgeren har heller ikke i øvrigt ført et sikkert bevis for, at skønnet skal tilsidesættes.

Sagsøgeren har på den baggrund ikke godtgjort, at den skønsmæssige fastsættelse af momstilsvaret er udøvet på et forkert grundlag eller har medført et åbenbart urimeligt resultat.

Der er på den baggrund heller ikke grundlag for at hjemvise sagen i overensstemmelse med sagsøgerens subsidiære påstand.

4.3.Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse er opfyldt

4.3.1.      Skatteansættelserne

Det følger af den ordinære genoptagelsesfrist i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 1, at skattemyndighederne ikke kan sende varsel om foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det fjerde år efter indkomstårets udløb. Såfremt en skatteyder har enkle økonomiske forhold, skal en ændring af en skatteansættelse varsles inden 1. juli i det andet kalenderår efter indkomstårets udløb, jf. § 1 i bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 og bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013 om en kort frist for skatteansættelse af personer med enkle økonomiske forhold.

Der er enighed om, at fristerne for ordinær genoptagelse var udløbet, da SKAT fremsendte forslag til afgørelse den 18. december 2017, jf. bilag J.

Uanset ovenstående frister kan skattemyndighederne foretage eller ændre en skatteansættelse ekstraordinært, hvis den skattepligtige forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at skattemyndighederne har foretaget en ansættelse på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, og herved § 3 i Bekendtgørelse nr. 1095 af 15. november 2005 og Bekendtgørelse nr. 534 af 22. maj 2013.

Sagsøgeren har i stævningen, s. 77-86, henvist til praksis, der efter sagsøgerens opfattelse viser, at en forkert selvangivelse ikke godtgør, at der er handlet groft uagtsomt, jf. f.eks. s. 86, nederst. Ministeriet er ikke enig i sagsøgerens udlægning af praksis. Ifølge retspraksis er der som udgangspunkt handlet mindst groft uagtsomt, hvis den skattepligtige ikke har selvangivet i overensstemmelse med de faktiske forhold, jf. f.eks. UfR 2018.3603 H og UfR 2018.3845 H, UfR 2022.820 H og UfR 2023.5413 H.

Det er ubestridt, at sagsøgeren ikke har selvangivet de beløb, der blev indsat på hans konti. Der er tale om betydelige beløb, som tilkom sagsøgeren, der havde viden om beløbene og disponerede over dem. Han var altså fuldt bekendt med de faktiske omstændigheder, og sagsøgeren har som anført ovenfor ikke godtgjort, at beløbene ikke er skattepligtige for ham. Sagsøgeren har dermed undladt at selvangive skattepligtige indtægter, og sagsøgeren har herved forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at hans skatteansættelse er foretaget på et urigtigt grundlag.

Betingelserne for at foretage ekstraordinær genoptagelse efter skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, er dermed opfyldt, og skattemyndighederne har derfor været berettiget til at foretage ekstraordinær genoptagelse af sagsøgerens skatteansættelser for indkomstårene 2010, 2012 og 2013.

4.3.2.      Momstilsvaret

Skattemyndighederne kan som udgangspunkt ikke afsende varsel om ændring af afgiftstilsvar senere end 3 år efter angivelsesfristens udløb, jf. skatteforvaltningslovens § 31, stk. 1.

Der er enighed om, at fristerne for ordinær fastsættelse af momstilsvaret var udløbet, da SKAT fremsendte forslag til afgørelse den 18. december 2017.

Uanset ovennævnte frister kan der ske ekstraordinær fastsættelse af afgiftstilsvaret, hvis den afgiftspligtige eller nogen på dennes vegne forsætligt eller groft uagtsomt har bevirket, at afgiftstilsvaret er fastsat på et urigtigt eller ufuldstændigt grundlag, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3.

Ifølge retspraksis er der som udgangspunkt handlet mindst groft uagtsomt, hvis den afgiftspligtige ikke har selvangivet i overensstemmelse med de faktiske forhold, jf. f.eks. UfR 2018.3845 H og SKM2013.127.ØLR.

Det er ubestridt, at sagsøgeren ikke har selvangivet de beløb, der blev indsat på sagsøgerens bankkonti. Der er tale om betydelige beløb, som tilkom sagsøgeren, der havde viden om beløbene og disponerede over dem. Han var altså fuldt bekendt med de faktiske omstændigheder, og sagsøgeren har som anført ovenfor ikke godtgjort, at beløbene ikke er skattepligtige for ham. Sagsøgeren har dermed undladt at selvangive momspligtige indtægter, og sagsøgeren har herved forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at hans afgiftstilsvar er fastsat på et urigtigt grundlag.

Der kan på denne baggrund ske ekstraordinær fastsættelse af sagsøgerens momstilsvar, jf. skatteforvaltningslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og skattemyndighederne har derfor været berettiget til ekstraordinært at fastsætte sagsøgerens momstilsvar for indkomstårene 2010, 2012 og 2013. …"

Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagerne.

Rettens begrundelse og resultat

Retten lægger som ubestridt til grund, at der i indkomstårene 2010, 2012 og

2013 er indgået en række beløb på A´s konto på i alt henholdsvis 162.048,32 kr. i 2010, 81.865,95 kr. i 2012 og 2.299.283,83 kr. i 2013, som hidrører fra omsætning fra G1-virksomhed i Y1-by. Skattemyndighederne har på denne baggrund skønsmæssigt forhøjet A´s personlige indkomst for disse år med tilsvarende beløb og hans momstilsvar med dertil svarende beløb på henholdsvis 40.511 kr., 20.466 kr. og 603.844 kr. 

Hovedspørgsmålene i sagerne er navnlig, om A er rette indkomstmodtager i forhold til de omtvistede beløb, om der i forbindelse med en skønsmæssig ansættelse som den skete skal foretages fradrag, og om der kan ske ekstraordinær genoptagelse af skatteansættelserne og ekstraordinær fastsættelse af momstilsvaret som sket. 

Efter statsskattelovens § 4 er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig med mulighed for fradrag som angivet i samme lovs § 6. 

A har bevisbyrden for, at han ikke er rette indkomstmodtager i forhold til de omtvistede beløb, og at der i forbindelse med en skønsmæssig ansættelse skal foretages fradrag heri. Konsekvensen af, at han ikke godtgør dette, er, at han er skattepligtig af de omtvistede beløb. 

A har forklaret, at de omtvistede beløb hidrører fra, at han havde ladet to ejere af G1-virksomhed, IA og JP, benytte betalingsterminaler, som han havde oprettet i sit navn og tilknyttet sin konto, fordi den ene ejer havde problemer med virksomhedens betalingsterminaler, og den anden ejer var registreret i RKI og ikke kunne oprette en aftale om betalingsterminaler. A har derudover forklaret, at de modtagne beløb bl.a. blev tilbageført i form af pengeoverførsler eller ved varekøb. A har henvist til sin forklaring herom over for skattemyndighederne og i retten samt de fremlagte bilag og har endvidere henvist til revisor OA´s forklaring. 

Forklaringen er i vidt omfang ikke bestyrket af objektive kendsgerninger eller understøttet af de fremlagte bilag, og de omtvistede indsættelser er kendetegnet af en række usædvanlige omstændigheder. 

Fire af de seks omhandlede betalingsterminaler er registreret til virksomheder der er registreret med A´s CVR.nr. og tilknyttet hans private konto, som kun han har adgang til at disponere over, hvor der løbende er indsat også en række andre beløb, og hvorfra han løbende har foretaget hævninger af bl.a. privat karakter.  

Der er tale om en række indsættelser og betydelige beløb, og det er ikke i forbindelse med indsættelsen af beløbene på A´s private konto på nogen måde markeret, at pengene tilhører G1-virksomhed, og pengene er ikke holdt adskilt fra A´s øvrige formue.  

Overførslerne fra A´s konto er i vidt omfang i større og runde beløb, der ikke er foretaget løbende og ikke svarer til de indsatte beløb fra betalingsterminalerne, og det er ikke i forbindelse med overførslerne nærmere angivet, hvad disse vedrører, ligesom der ikke er ført regnskab over beløbene. 

Der foreligger herudover ikke dokumentation for, at IA eller JP har haft problemer med nedbrud af betalingsterminaler eller ikke har kunnet opnå godkendelse af betalingsterminaler i eget navn eller for, at der er indgået en aftale om, at A skulle oprette betalingsterminaler i eget navn til brug for deres virksomhed, og hverken IA eller JP har afgivet forklaring under hovedforhandlingen. 

A har selv drevet virksomhed under samme navn i samme branche, han var fra den 1. februar 2013 selv momsregistreret og har drevet virksomhed og haft indkomst herfra i 2. halvår af 2013, og i 2015 overtog han selv virksomheden G1-virksomhed i Y1-by. 

Retten finder, at der efter det anførte er tale om en usædvanlig konstruktion, og der påhviler under disse omstændigheder A en skærpet bevisbyrde for, at han ikke er rette indkomstmodtager i forhold til de omtvistede beløb. Denne bevisbyrde er ikke løftet. 

Retten tiltræder herefter, at der som fastslået af Landsskatteretten er tale om en indtægt for A, der hidrører fra udøvelse af en momspligtig virksomhed, som han var involveret i. 

Der foreligger ikke objektiv dokumentation i form af udgiftsbilag, fakturaer, regnskaber eller lignende for, at A har afholdt driftsudgifter vedrørende G1-virksomhed. 

Det er udgangspunktet, at skatteyderen må fremskaffe dokumentation for at have afholdt fradragsberettigede udgifter ved drift af virksomheden i henhold til statsskattelovens § 6, og i mangel af en sådan dokumentation foretager skattemyndighederne et skøn over udgifterne. 

A har haft mulighed for at bidrage med konkrete oplysninger om virksomhedens drift som grundlag for skattemyndighedernes udøvelse af et så virkelighedsnært skøn over fradragsberettigede udgifter som muligt. Dette har han undladt, og skattemyndighederne har ikke haft adgang til oplysningerne på anden vis. Den omstændighed, at skattemyndighederne ikke foretog fradrag af driftsudgifter ved ansættelsen af A´s indkomst, kan under de foreliggende omstændigheder ikke medføre, at skattemyndighederne ikke kan anses for at have foretaget det samlede skøn, som skattemyndighederne er forpligtet til at udøve ved ansættelsen. 

A har således ikke løftet bevisbyrden for, at skattemyndighedernes afgørelse om ansættelse af hans indkomst er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag, ligesom han ikke har løftet bevisbyrden for, at han har haft fradragsberettigede udgifter i forbindelse med virksomhedens drift. 

Der er således ikke grundlag for at hjemvise sagen. 

Efter momslovens § 3, stk. 1, er juridiske eller fysiske personer, der driver selvstændig økonomisk virksomhed, afgiftspligtige, og der skal efter momslovens § 4, stk. 1, betales afgift af varer og ydelser, der leveres mod vederlag her i landet. 

På baggrund af de omstændigheder, der har ført til, at de omtvistede beløb er skattepligtige, er A ligeledes momspligtig af de skønsmæssigt fastsatte indkomstbeløb, og det er ikke godtgjort, at ansættelsen af momstilsvaret er åbenbart urimelig eller hviler på et forkert grundlag. 

Der er enighed om, at fristerne for ordinær genoptagelse var udløbet, da skattemyndighederne sendte forslag til afgørelse i skatte- og momssagen den 18. december 2017.  

På baggrund af de omstændigheder, der har ført til, at de omtvistede beløb er skatte- og momspligtige, må A, der i en årrække har arbejdet i restaurationsbranchen og som selvstændig drevet virksomhed inden for denne branche og var fuldt bekendt med de faktiske omstændigheder, imidlertid anses for at have handlet i hvert fald groft uagtsomt ved ikke at have selvangivet beløbene. 

Betingelserne for ekstraordinær genoptagelse og ansættelse vedrørende de omhandlede indkomstår er således opfyldt, jf. skatteforvaltningslovens § 27, stk. 1, nr. 5, jf. § 3 i bekendtgørelsen om en kort ligningsfrist, og momslovens § 32, stk. 1, nr. 3, og skattemyndighederne har således været berettiget til at foretaget ekstraordinær genoptagelse og ansættelse af A´s skattepligtige indkomst og momstilsvar som sket. 

Skatteministeriets frifindelsespåstand tages herefter til følge. 

A skal efter sagernes værdi, karakter, omfang, forløb og udfald betale sagsomkostninger til dækning af udgifter til advokatbistand til Skatteministeriet, der ikke er momsregistreret, med 100.000 kr. 

THI KENDES FOR RET:

Skatteministeriet frifindes. 

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 100.000 kr. 

Sagsomkostningsbeløbet skal betales inden 14 dage og forrentes efter rente- lovens § 8 a.