Sag BS-28272/2022-KBH
Parter
A
(v/advokat Ole Erlich-Eriksen)
mod
Skatteministeriet
(v/advokat Amanda Nordstrøm Emdal)
Denne afgørelse er truffet af dommer Inge de Neergaard.
Sagens baggrund og parternes påstande
Retten har modtaget sagen den 26. juli 2022.
Sagen, der er anlagt den 26. juli 2022, drejer sig om, hvorvidt sagsøgeren, A, der er eneanpartshaver i G1-virksomhed, skal beskattes af maskeret udbytte for årene 2012 og 2013.
A har nedlagt følgende påstand:
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers
1) aktieindkomst for indkomståret 2012 nedsættes til 0,00 kr.
2) aktieindkomst for indkomståret 2013 nedsættes til 0,00 kr.
Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.
Oplysningerne i sagen
Af Landsskatterettens afgørelse af 10. maj 2022 (bilag 1) fremgår:
"…
| Klagepunkt | SKATs afgørelse | Klagerens opfattelse | Landsskatterettens afgørelse |
| Indkomståret 2012 Aktieindkomst Lån over mellemregningskontoen indtil 14. august 2012 anset for udbytte | 1.164.124 kr. | 0 kr. | 1.164.124 kr. |
| Aktieindkomst Lån over mellemregningskontoen fra og med den 14. august 2012 anset for udbytte | 600.446 kr. | 0 kr. | 600.446 kr. |
| Indkomståret 2013 Aktieindkomst Lån over mellemregningskontoen anset for udbytte | 19.375 kr. | 0 kr. | 155.202 kr. |
| Indkomståret 2014 Aktieindkomst Køb af (red.fjernet.bil) fra selskabet anset for maskeret udbytte | 130.000 kr. | 0 kr. | 39.900 kr. |
Møde mv.
Der har været afholdt møde mellem klagerens repræsentant, klageren og Skatteankestyrelsens sagsbehandler. Klagerens repræsentant har endvidere udtalt sig over for Landsskatteretten på et retsmøde.
Aktionærlån
Faktiske oplysninger
Klageren er stifter, direktør og eneanpartshaver i G1-virksomhed, CVR-nr. ...11 (herefter selskabet}. Selskabets formål er handel, investering og dermed beslægtet virksomhed. Selskabet har forskudt regnskabsår fra den 1. juli til og med den 30. juni. Selskabet ændrede den 4. juni 2012 adresse til Y1-adresse. Klageren havde bopæl på Y1-adresse, fra den 1. juni 2012. Forinden havde klageren boet på adressen Y2-adresse, siden 10. juni 2002.
Klageren er også stifter og anpartshaver i G2-virksomhed med 33 % af anparterne.
Klageren tiltrådte som direktør i G2-virksomhed den 23. april 2019. G2-virksomheds formål er at investere i bioteknologiske virksomheder samt hermed beslægtet virksomhed.
Selskabet solgte en ejerandel i G3-virksomhed i 2012, der er holdingselskab i en ejendomskoncern. Ejerandelen blev solgt til G4-virksomhed, der er oplyst at være ejet af VH. Salgsprisen udgjorde 1.836.810 kr. Det fremgår af selskabets bankkonto, at der blev indsat 500.000 kr. den 30. marts 2012. Der blev i den forbindelse anført "Klientkontomidler G3-virksomhed". Efterfølgende blev der den 2. juli 2012 debiteret henholdsvis 836.819 kr. og 500.000 kr., der er angivet at vedrøre salget af G3-virksomhed, på selskabets konto (red.fjernet.konto), jf. nedenfor.
Det fremgår af selskabets årsrapport for 2011/12, at egenkapitalen den 30. juni 2012 udgjorde 11.451.207 kr.
Der fremgår følgende af en e-mail af 26. november 2012 fra 800 til NK (herefter: klagerens daværende ægtefælle) vedrørende selskabets årsrapport:
"Hej NK
Vi har følgende bemærkninger til udkast regnskabet:=/ p>
&n=sp; Vi har en s=pplerende oplysning i vores revisionspåtegning, da selskabet ikke har af=egnet eller indberettet moms rettidigt. Vi skriver at selskabets ledelse h=r bragt forholdet i orden. Vil du eller skal vi foretage momsregistrering =f selskabet?
=87 &rnb=p; I henhold til kontoudtog=t har G3-virksomhed indsat kr. 500.000. Vi har behandlet dette som et privatindskud fra dig til selskabet og at du privat har lånt kr. 500.000 af G3-virksomhed. Er du enig i dette? I modsat fald vil der være ulovligt anpartshaverlån som skal oplyses i revisionspåtegningen. <=p>
(...)"
Af den uafhængige revisorerklæring i selskabets årsrapport for 2012/13 fremgår følgende:
"Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi gøre opmærksom på, at der er ydet lån i strid med selskabslovens regler, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar."
Af årsrapporten for 2012/13 fremgår følgende under noter, punkt 3:
"Selskabet har ydet et lån til nærtstående parter til selskabets ledelse med i alt 1.963. 773 kr. Udlånet forrentes med Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 10% p.t. svarende til 10,20% og med aftalt afdrag inden for 1- 3 år. Der er ikke stillet særskilt sikkerhed for udlånet. Der er ikke afdraget på lånet i løbet af året."
Det fremgår af selskabets årsrapport for 2012/13, at egenkapitalen den 30. juni2013 udgjorde 13.009.957 kr.
Af den uafhængige revisorerklæring i selskabets årsrapport for 2013/14 fremgår følgende:
"Uden at det har påvirket vores konklusion, skal vi gøre opmærksom på, at der er ydet lån i strid med selskabslovens regler, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar."
I årsrapporten for 2013/14 er der oplyst følgende under noter, punkt 3:
"Selskabet har ydet et lån til nærtstående parter til selskabets ledelse med i alt 1.963.773 kr. Udlånet forrentes med Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 10% p.t. svarende til 10,20%. Der er ikke stillet særskilt sikkerhed for udlånet. Der er ikke afdraget på lånet i løbet af året. Der er hensat 1.606 t.kr. til tab på tilgodehavendet."
Af årsrapporten for 2014/15 fremgår der følgende under noter, punkt 3:
"Selskabet har ydet et lån til nærtstående parter til selskabets ledelse med i alt 2.236.841 kr. Udlånet forrentes med Nationalbankens udlånsrente med tillæg af 10% p.t. svarende til 10,20% og 10,05%. Der er ikke stillet særskilt sikkerhed for udlånet. Der er ikke afdraget på lånet i løbet af året. Der er hensat 2.236.841 kr. til tab på tilgodehavendet."
Der er fremlagt kontospecifikationer for konto (red.fjernet.konto), for 2012, 2013 og 2014. Der fremgår følgende heraf:
| Navn | Dato | Debet | Kredit | Saldo |
| (red.fjernet.konto) | | | | |
| Køb af (red.fjernet.ejendomme) | 01-07-2012 | | 1,00 | -1,00 |
| Primo | 01-07-2012 | | 128.217,28 | -128.218,28 |
| Salg af anparter i G3-virksomhed | 02-07-2012 | 836.810,00 | | 708.591,72 |
| Modtaget for salg af kapitalandele | 02-07-2012 | 500.000,00 | | 1.208.591,72 |
| Hævet NK privat | 03-07-2012 | 85.000,00 | | 1.293.591,72 |
| NK hævet privat | 16-07-2012 | 4.500,00 | | 1.298.091,72 |
| NK privat | 01-08-2012 | 5.000,00 | | 1.303.091, 72 |
| NK hævet privat | 16-08-2012 | 446,39 | | 1.303.538,11 |
| Privat indskudt og betalt revisor | 02-10-2012 | | 6.000,00 | 1.297.538,11 |
| Køb af fordring på nom. Kr. 3.350.000 på NK for i alt kr. 600.000 | 09-11-2012 | 250.000,00 | | 1.547.538,11 |
| Køb af fordring på nom. Kr. 3.350.000 på NK for kr. 600.000 | 09-11-2012 | 350.000,00 | | 1.897.538,11 |
| Indskud fra 1270 | 29-11-2012 | | 80.000,00 | 1.817.538,11 |
| Indskud fra 1270 | 29-11-2012 | | 20.000,00 | 1.797.538,11 |
| Bank i F1-bank | 31-12-2012 | | 1.567,52 | 1.795.970,59 |
| Indskud NK | 03-01-2013 | | 1.000,00 | 1.794.970,59 |
| Indskud NK | 03-01-2013 | | 8.400,00 | 1.786.570,59 |
| (red.fjernet.fly) - hævet privat | 10-05-2013 | 10.000,00 | | 1.796.570,59 |
| Advokat | 10-06-2013 | 9.375,00 | | 1.805.945,59 |
| Renter af mellemregning | 30-06-2013 | 157.827,00 | | 1.963. 772,59 |
| | 2.208.958,39 | 245.185,80 | 1.963. 772,59 |
| | | | 1.963. 772,59 |
| | | Saldo | 1.963. 772,59 |
| Navn | Dato | Debet | Kredit | Saldo |
| Primo | 01-07-2013 | 1.963.772,59 | | 1.963. 772,59 |
| Indskud NK | 26-03-2014 | | 2.500,00 | 1.961.272,59 |
| Privat indskud NK | 30-04-2014 | | 2.000,00 | 1.959.272,59 |
| Indskud NK | 01-05-2014 | | 7.500,00 | 1.951. 772,59 |
| Privat indskud NK | 02-06-2014 | | 10.000,00 | 1.941. 772,59 |
| Renter mellemregning NK | 30-06-2014 | 200.050,00 | | 2.141.822,59 |
| | 2.163.822,59 | 22.000,00 | 2.141.822,59 |
| | | | 2.141.822,59 |
| | | Saldo | 2.141.822,59 |
Ifølge CPR-registreret blev klageren og hendes daværende ægtefælle gift den (red.fjernet.dato) og skilt den (red.fjernet.dato1).
Af CPR-registreret fremgår følgende bopælsadresser for klagerens daværende ægtefælle fra den 1. september 2002 til og med den (red.fjernet.dato1):
| Adresse | Myndighed | Gældende fra | Til | Adressestatus |
| Y3-adresse | Y3-by | 15.12.2015 | | |
| Y4-adresse | Y4-by | 01.10.2013 | 15.12.2015 | |
| Y5-adresse | Y5-by | 18.10.2012 | 01.10.2013 | |
| Y6-adresse | Y5-by | 01.09.2012 | 18.10.2012 | |
| Y7-adresse | Y7-by | 06.06.2012 | 01.09.2012 | |
| Y6-adresse | Y5-by | 01.07.2011 | 06.06.2012 | |
| Y8-adresse | Y8-by | 28.02.2011 | 01.07.2011 | |
| Y5-adresse | Y5-by | 01.07.2010 | 28.02.2011 | |
| Y9-adresse | Y5-by | 25.01.2006 | 01.07.2010 | Udrejst/lndrejst |
| Y10-adresse | Y5-by | 02.01.2004 | 25.01.2006 | |
| Y11-adresse | Y7-by | 19.02.2003 | 02.01.2004 | |
| Y11-adresse | Y7-by | 19.02.2003 | 19.02.2003 | Rettet |
| Y12-adresse | Y5-by | 01.01.2003 | 19.02.2003 | |
| Y13-adresse | Y13-by | 14.03.1994 | 01.01.2003 | |
| (…) | (…) | (…) | (…) | (…) |
Af e-mail af 10. maj 2011 fra klagerens daværende ægtefælle med emnet "(red.fjernet.emne)" fremgår følgende:
"Kære MN & NJ
Tak for den fine kaffemaskine.
A & NK"
Det fremgår af faktura af 13. juni 2012 fra G5-virksomhed, at der er opsat stik, kabler og TV i lejligheden beliggende Y1-adresse. Fakturaen er udstedt til NK, Y1-adresse.
Ifølge faktura af 24. juni 2013 er der købt et kunstværk af (red.fjernet.kunstner) for i alt 25.200 kr. Fakturaen er udstedt til G1-virksomhed, NK, Y1-adresse.
Af e-mail af 9. NJuar 2011 fra klagerens daværende ægtefælle med emnet "NK" til OJ fremgår følgende:
"Hej OJ
Herved =ølger
Kaution vedr F1-bank tre =can
Kaution vedr El K et =can
Kautioner drejer sig om et husprojekt i =iseleje fra 2006 huset er ejet af A der servicerer =ælden og ejer huset.
Gældsbrev WL og WE drejer sig om min private gæld til NS
Min private gæld til VH G4-virksomhed kan jeg ikke finde noget på og jeg har ikke lyst til at =pørge långiver lige pt.
F2-bank er min =rivate kassekredit hos F2-bank.
F2-bank =assekredit 1270 er advokatkontorets gæld.
Jeg =jer ikke fast ejendom pt låner jeg en del af en lejlighed på Y5-by, regner med få min egen i nær =remtid.
Ring endelig hvis der er noget jeg =kal =øre
NK"
Af e-mail af 20. december 2011 fra klagerens daværende ægtefælle til UL fremgår følgende:
"Hej UL
Jeg har talt med LK, han starter annoncering medio NJuar.
A og jeg tjener mere end 150.000 pr. måned vi har ingen børn ( 3 voksne} bor til leje, husleje 15.000 pr. måned.
Advokatkontoret stiller en firmabil, (red.fjernet.bil2), til rådighed. Der skyldes DKK 1.000.000 F1-bank 4% fastforrentet i det røde sommerhus.
Det sorte sommerhus Y14-adresse er belånt med DKK 4.985.000 afdragsfrit F1-bank årligydelse oplyst d.d. til DKK 78.742,- + FS lånet.
Her anpartshaverfortegnelser:"
Af e-mail af 29. november 2012 fra klagerens daværende ægtefælle til advokat PP fra R1-advokat fremgår bl.a. følgende:
"Jeg har ikke =det A lån - A og jeg bygger et hus (i vores )ælles økonomi) med salg for øje i perioden 2006-2009. Jeg =odtager på fælles konto( ... ) i alt i byggelån stort =KK 15.000.000 i forbindelse med disse overførelser nulstilles alle =dlæg fra samme konto - den samlede entreprise sum var under DKK =0.000.000 - så der var et netto provenu til kontoen - som jeg bl.a =nbsp; brugte på at etablere et liv i Y15-by - A og jeg =ar gift med hinanden i hele byggeperioden. Hus byggeriet var en del af =ores fælles økonomi
A er ejer af huset - jeg boede i Y15-by kunne ikke eje =asteejendom i G6-virksomhed på Y14-adresse er et helårshus - A =orsøger at sælge huset der skyldes mere i huset end det er =ærd."
Af e-mail af 2. november 2011 fra klagerens daværende ægtefælle til NC fra F3-bank fremgår følgende:
"Hej NC
Kan du overfører:
DKK 25.000 fra klientkonto (red.fjernet.kontonummer) til konto (red.fjernet.kontonummer1) G1-virksomhed
DKK 100.000 fra klientkonto (red.fjernet.kontonummer) til konto (red.fjernet.kontonummer2) G1-virksomhed
Tak
NK
P.S.
Hvordan får jeg adgang til G1-virksomheds konto."
Af e-mail af 3. november 2011 fra klagerens daværende ægtefælle til NC fra F3-bank fremgår følgende:
"Hej NC
Jeg mangler nogle dankort? er bestilt.
Er det muligt at ligge G1-virksomhed under mig privat så jeg kan se =vad der sker samt flytte rundt på pengene."
Af e-mail af 30. marts 2012 fra klagerens daværende ægtefælle til NM fra F3-bank fremgår følgende:
"God morgen NM
Gider du flytte:
DKK 500.000 fra klientkonto (red.fjernet.kontonummer3) til G1-virksomhed (red.fjernet.kontonummer4) vedrørende G3-virksomhed
Derefter bedes du flytte DKK 400.000 fra G1-virksomhed til ego privat
(red.fjernet.kontonummer5) G1-virksomhed
Og endeligt
Flytte DKK 300.000 fra (red.fjernet.kontonummer6) til driftkonto (red.fjernet.kontonummer7) KH Privat
Tak
God weekend
NK"
Ifølge advisering fra F3-bank til selskabet blev der overført et beløb på 350.000 kr. til R1-advokat den 29. november 2012.
Af brev fra R1-advokat til klageren af 11. december 2012 fremgår, at klageren havde en gæld til G7-virksomhed der udgjorde 10.913.012,88 kr.
Der er fremlagt en stævning vedrørende et krav på 3.350.000 kr. mod klagerens daværende ægtefælle. Stævningen er fra kurator for G8-virksomhed under konkurs.
Ifølge e-mailkorrespondance af 9. november 2012 accepterede konkursboet G8-virksomhed et forlig med selskabet og klagerens daværende ægtefælle, hvorved selskabet købte fordringen på 3.350.000 kr. for 600.000 kr. ved en overførsel på 250.000 kr. den 9. november 2012 samt betaling af det resterende beløb på 350.000 kr. inden den 28. november 2012.
Ifølge e-mailkorrespondance af 9. november 2012 havde klagerens daværende ægtefælle forinden anmodet klageren om at bekræfte, at selskabet ville købe fordringen hos G9-virksomhed for 600.000 kr. Klageren bekræftede dette til den daværende ægtefælles advokat ved e-mail den 9. november 2012.
Af e-mail af 27. maj 2013 fra klagerens daværende ægtefælle til NS fremgår bl.a. følgende:
" ( ... )
Kære NK
Under henvisning til tidligere korrespondance i ovennævnte sag, herunder din nedenstående mail, skal jeg hermed vende tilbage.
Min klient har gennemgået de modtagne oplysninger mv. og på baggrund heraf kan det fremsatte forslag accepteres på følgende vilkår:
- G1-virksomhed indbetaler kr. 400.000,00 inden den 31. december 2013 til fuld og endelig indfrielse af engagementet.
- G10-virksomhed frigiver efter betalingen stillede sikkerheder og udsteder saldokvittering.
Jeg skal for en ordens skyld understrege, at opsigelsen af engagementet fastholdes indtil betaling sker, og at forslaget således bortfalder, såfremt beløbet ikke er betalt inden fristens udløb.
Såfremt betalingen udebliver, vil inddrivelsen af det samlede tilgodehavende, der i henhold til min skrivelse af 11. december 2012 blev opgjort til kr. 2.394.000 (yderligere renter forbeholdes), således uden yderligere varsel blive genoptaget.
Jeg beder dig for en ordens skyld venligst bekræfte, at din klient fortsat kan og vil indbetale beløbet.
Det bekræftes herved at der bliver betalt:
G1-virksomhed
Y1-adresse
( ... )
e: (red.fjernet.mail)"
Der er fremlagt et gældsbrev imellem klagerens daværende ægtefælle og G10-virksomhed. Det fremgår heraf, at klagerens daværende ægtefælle skyldte G10-virksomhed 2.394.000 kr. Gældsbrevet er ikke underskrevet eller dateret. Ifølge en transporterklæring erhvervede selskabet fordringen på 2.394.000 kr. på klagerens daværende ægtefælle. Erklæringen er underskrevet af en repræsentant for G10-virksomhed og af klageren. Erklæringen er ikke dateret.
Af brev fra selskabets revisor til SKAT dateret den 5. oktober 2015 fremgår bl.a., at selskabet ikke har indgået aftale med G10-virksomhed om køb af en fordring. Revisoren har henvist til, at der ikke fremgår posteringer vedrørende købet i selskabets bogholderi.
SKAT har oplyst, at klageren og hendes daværende ægtefælle var registreret i SKATs system som gift, men at de ikke var sambeskattet.
Ifølge klagerens R75 havde klageren et indestående i banken på henholdsvis 591.966 kr. og 491.682 kr. i 2012 og 2013. Gæld til realkredit udgjorde i samme periode henholdsvis 13.784.785 kr. og 9.975.569 kr. Det fremgår desuden heraf, at der var en kursnedskrivning på henholdsvis 16.492 kr. og 27.023 kr. ultimo 2012 og 2013.
Ifølge R75 for klagerens daværende ægtefælle havde han et indestående i banken på henholdsvis 7.080 kr. og 665 kr. i 2012 og 2013. Derudover havde han et realkreditlån vedrørende ejendommen beliggende Y14-adresse 8 på 2.492.500 kr. og en øvrig gæld til banken på henholdsvis 7.211 kr. og 5.330 kr. Han havde desuden en gæld til G11-virksomhed på 4.891 kr.
Skattestyrelsen har fremlagt følgende oplysninger vedrørende klagerens og hendes daværende ægtefælles køretøjer:
| Biloplysninger A og NK |
| | 1. reg. | | | |
| (red.fjernet.bil2) | ...Q | 30.10.2006 | NK er ejer | 16.11.2006 | 18.1.2012 |
| | | A er bruger | 16.11.2006 | 18.1.2012 |
| (red.fjernet.bil3) | ...Q1 | 30.12.2011 | R2-advokat er primær ejer og bruger | 30.12.2011 | 29.8.2012 |
| | | A er ejer og bruger | 29.8.2012 | 26.10.2012 |
| | | G12-virksomhed er ejer | 26.10.2012 | 5.9.2013 |
| | | A er bruger | 26.10.2012 | 5.9.2013 |
| | | R2-advokat er ejer | 5.9.2013 | 8.5.2015 |
| | | A er bruger | 5.9.2013 | 8.5.2015 |
| | | A er ejer og bruger | 8.5.2015 | 31.1.2016 |
| (red.fjernet.bil) | ...Q2 | 4.4.2014 | G1-virksomhed er ejer og bruger | 4.4.2014 | 28.10.2014 |
| | | A er ejer og bruger | 28.10.2014 | |
| (red.fjernet.bil) | ...Q3 | 13.8.2015 | G1-virksomhed er ejer | 13.8.2015 | |
| | | A er bruger | 13.8.2015 | |
| A | Fri bil | | | | |
| 2012 Nej | | | | |
| 2013 Nej | | | | |
| 2014 Ja | | | | |
| 2015 Ja | | | | |
Der er fremlagt en kopi af et tinglyst pantebrev på 4.985.00 kr. mellem F4-bank som kreditor, og klageren og NK som debitor. Pantebrevet vedrører lån i ejendommen beliggende Y14-adresse.
Af e-mail af 24. marts 2022 fra statsautoriseret revisor, MD, fra R3-revision, til klagerens repræsentant, fremgår følgende:
,,(...)
I henhold til aftale, skal jeg herved redegøre for vores revisionspåtegning i regnskabet for 2012/13, hvor vi var selskabets generalforsamlings valgte revisor.
Vedrørende udlånet konkluderede vi, at forholdet var omfattet af selskabslovens§ 210:
"Et kapitalselskab må ikke direkte eller indirekte stU/e midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for kapitalejere eller ledelsen i selskabet, jf. dog§§ 211214. Ti/svarende gælder i forhold til kapitalejere eller ledelsen i selskabets moderselskab og i andre virksomheder end moderselskaber, der har bestemmende indflydelse over selskabet. 1. pkt. gælder også personer, der er knyttet til en person, som er omfattet af 1. eller 2. pkt. ved ægteskab, ved slægtskab i ret op- eller nedstigende linje, eller som på anden måde står den pågældende særlig nær".
Det er sidste afsnit: "eller som på anden måde står den pågældende særlig nær", der medfører at vi konkluderede at forholdet var omfattet af§ 210.
Vi konkluderede samtidig, at der skattemæssigt ikke var tale om et ulovligt lån.
Reglen om ulovlige aktionærlån fremgik af ligningslovens (LL) § 16 E. Ifølge ordlyden forudsætter reglens anvendelse, at der mellem långiver og låntager er en forbindelse som nævnt i LL § 2.
LL § 2 omhandler transaktioner mellem bl.a. selskaber og personer med bestemmende indflydelse. Ved vurdering af om der er bestemmende indflydelse, medregnes aktier ejet af personlige aktionærer og deres nærtstående jfr. LL § 2 stk. 2. I den forbindelse henvises der også til LL § 16 H stk. 6. I såvel LL § 2 som § 16 H er nærtstående defineret som:
"den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med oprindeligt slægtskabsforhold."
Vi bemærkede, at der ved bedømmelse af personkredsen som nærtstående ikke var henvist til aktieavancebeskatningslovens § 4 om hovedaktionærbegrebet. Efter dette begreb ser man på, hvem der inden for de seneste 5 år har været ejet af en nærtstående personkreds. Det kunne være afgørende, da NK og A har været gift.
Da NK og A ikke havde status som ægtefæller, konkluderede vi at udlånet ikke er et ulovligt aktionærlån skattemæssigt, idet NK og A ikke er ægtefæller, og derfor ikke er omfattet af den personkreds, som LL § 16 E omhandler."
SKATS afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst for indkomståret 2012 med henholdsvis 1.164.124 kr. og 600.446 kr. For så vidt angår indkomstår 2013 har SKAT forhøjet klagerens aktieindkomst med 19.375 kr.
Som begrundelse herfor er anført følgende:
"Anpartshaverlån - hævninger indtil 14. august 2012
(...)
Efter praksis, som fortsat gælder for hævninger som er foretaget før 14. aug. 2012, beskattes ulovlige anpartshaverlån, i det omfang låntager ikke kan anses at have den fornødne tilbagebetalingsevne på udlånstidspunktet. Beskatning kan ske enten som løn eller udbytte.
SKAT beskatter de foretagne hævninger før 14. aug. 2012 som maskeret udbytte, idet vi mener at hverken du eller din ægtefælle havde aktuel tilbagebetalingsevne i 2012.
I nærværende sag, hvor der er tale om en række større enkeltstående hævninger, beskattes hævningerne som maskeret udbytte i medfør at ligningslovens§ 16 A. Der er lagt vægt på, at G1-virksomhed primære aktivitet som holdingselskab, ikke kan begrunde lønudbetalinger i det anførte omfang.
Uanset at hævningerne i stort omfang er sket til din ægtefælle, beskattes hævningerne hos dig, idet hævningerne anses for foretaget i kraft af din bestemmende indflydelse som eneanpartshaver i G1-virksomhed, jf. principperne i SKM 2010.623.VLR.
Ved vurderingen af din og din ægtefælles manglende betalingsevne har vi især lagt vægt på følgende:
• Din gæld til G7-virksomhed udgjorde ifølge inkassobrev af 11. dec. 2012 fra R1-advokat ca. kr. 9,8 mio. ekskl. renter. Det fremgår af brevet at engagementet blev opsagt i marts 2012 grundet misligholdelse. Som anført eftergav G7-viksomhed i 2013 gæld på ca. 3,8 mio. kr. mod betaling af 6 mio. kr. Betalingen blev finansieret ved optagelse af nyt lån med sikkerhedsstillelse fra tredje mand.
• NK blev i juli 2010 stævnet af G8-virksomhed under konkurs for et krav på 3.350.000 kr. Der blev indgået aftale med konkursboet ultimo 2012 der indebar, at konkursboets fordring mod NK blev overdraget til G1-virksomhed mod betaling af 600.000 kr.
SKAT lægger til grund at aftalen reelt er udtryk for en akkordordning, og at det ikke har været hensigten at G1-virksomhed skulle inkassere den erhvervede fordring hos dig. Dette underbygges af at G1-virksomhed ikke har bogført fordringen på nom. 3.350.000 kr.
• I noter til årsrapporterne 2012/13, 2013/14 og 2014/15 for G1-virksomhed anføres, at der ikke er stillet sikkerhed for anpartshaverlånet. Endvidere anføres, at lånet skal afdrages inden for 1-3 år, men at der ikke er afdraget på lånet i ovennævnte regnskabsår.
• I årsrapporten for 2013/14 hensættes 1.606 kr. til tab på tilgodehavendet og i regnskabsåret 2014/15 er det fulde tilgodehavende på 2.236.841 kr. hensat til tab.
• Uanset de nye regler i ligningslovens § 16 E, der havde virkning fra 14. august 2012, er der også efter dette tidspunkt foretaget betydelige hævninger i selskabet medens der alene er foretaget begrænsede indskud, typisk i forbindelse med udlæg for selskabet.
• SKAT anerkender, at specielt ejendommen Y14-adresse havde en højere handelsværdi end den offentlige vurdering, men akkorden med G7-viksomhed i 2013 indikerer, at ejendommen i 2012 var overbelånt i ikke uvæsentligt omfang. SKAT anerkender også, at dine anparter i G1-virksomhed bl.a. i kraft af medejerskabet til G13-viksomhed repræsenterer en værdi, men SKAT lægger til grund, at aktierne i G13-viksomhed er knyttet til dit ansættelsesforhold og kan være omfattet af aktionæroverenskomster og mulige omsætningsbegrænsninger. Vi lægger også til grund at G7-viksomhed i forbindelse med indgåelsen af akkordaftalen må formodes, at have foretaget en grundig vurdering af dine formueforhold og betalingsevne.
Ved en samlet vurdering mener SKAT således, at hverken du eller NK i juli 2012, hvor de væsentligste hævninger foretages, havde økonomisk mulighed for at tilbagebetale de overførte beløb. Dette bestyrkes af at G1-virksomhed efterfølgende ved tabshensættelser nedskriver værdien af mellemregningstilgodehavendet til 0 kr.
Ved opgørelsen af det skattepligtige udbytte anerkendes fradrag for efterfølgende indskud i selskabet, idet vi bemærker at beskatningen i medfør af ligningslovens § 16 E af hævninger efter 14. august 2014 indebærer en bruttobeskatning af hævninger uden fradrag af efterfølgende indskud.
Den skattepligtige udbytteindkomst opgøres derfor således:
| Hævninger i perioden 1. juli 2012 til 1. august 2012 | 1.431.310 |
| Indskud den 1. juli 2012 | - 1 |
| Modregning af primosaldo i din favør | - 128.217 |
| Indskud i perioden 2. juli 2012 til 2. juni 2014 | - 138.968 |
| Skattepligtigt udbytte | 1.164.124 |
(...)
Anpartshaverlån - hævninger fra og med 14. august 2012
(...)
Som anført (...) indebærer bestemmelsen i ligningslovens § 16 E, at det er de foretagne bruttohævninger der er skattepligtige. Foretagne indskud fragår derfor ikke i beskatningsgrundlaget.
Som anført (...) anerkender SKAT at de foretagne indskud modregnes i de hævninger som er foretaget indtil den 14. august 2012.
De samlede hævninger i perioden 16. august 2012 til 10. juni 2013 udgør 619.821. heraf er 600.446 kr. hævet i 2012 og 19.375 er hævet i 2013.
I nærværende sag hvor der er tale om en række større enkeltstående hævninger beskattes hævningerne som udbytte i medfør at ligningslovens§ 16 A. Der er lagt vægt på, at G1-virksomhed primære aktivitet som holdingselskab, ikke kan begrunde lønudbetalinger i det anførte omfang.
Uanset at hævningerne i stort omfang er sket til din ægtefælle, beskattes hævningerne hos dig, idet hævningerne anses for foretaget i kraft af din bestemmende indflydelse som eneanpartshaver i G1-virksomhed, jf. principperne i SKM 2010.623.VLR.
Ansættelsen foretages med hjemmel i skatteforvaltningslovens § 26, stk. 5, idet du som ejer af G1-virksomhed er omfattet af personkredsen i skattekontrollovens § 3 B og ansættelsesændringen vedrører kontrollerede transaktioner med dit selskab."
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at SKATs forhøjelser for 2012 og 2013 skal nedsættes til 0 kr. Til støtte herfor er anført følgende:
"(...)
Ad. Punkt 1: indkomstår 2012 - Maskeret udbytte i medfør af ligningslovens§ 16 A
Som angivet under "Faktum" blev undertegnede og NK separeret i 2002, fra hvilken dato der intet konkret eller reelt samliv har været mellem undertegnede og NK. Det er således ikke korrekt, når SKAT i deres afgørelse taler om, at undertegnede fortsat er gift med NK.
Undertegnede kan således heller ikke anerkende at skulle beskattes af hævninger, som den fraseparerede og tidligere ægtefælle har foretaget uden undertegnedes vidende.
SKAT anerkender, at hævningerne netop er sket til NK. Dog er det SKATs holdning, at hævningerne er foretaget i kraft af undertegnedes bestemmende indflydelse som eneanpartshaver i G1-virksomhed.
Dette er ikke korrekt.
I denne henseende er SKATs henvisning til principperne i afgørelse SKM.2010.623. VLR ikke fyldestgørende. Den nævnte afgørelse omhandler en fuldstændig anden situation, hvor der i den pågældende sag var tale om, at den pågældende kvinde som eneanpartshaver havde overladt hele dispositionsretten i nogle selskaber - uden nogen form for kontrol - til sin kæreste. Det fremgår ligeledes af de forklaringer, der blev afgivet i byretten, som refereret i byrettens afgørelse SKM.2010.132.BR, at den pågældende kvinde ikke selv fulgte med i driften af virksomhederne, herunder hverken så regnskaber, selvangivelser eller andet, og at hun fuldstændig overlod driften til sin kæreste. Tilsvarende fremgår det af forklaringen i landsretten, at hun der særligt fremhævede, at hun alene havde haft en passiv rolle og på ingen måde deltog i kærestens dispositioner, og at hun var uden indsigt i selskabernes forhold.
Det bemærkedes dog, at de 2 kærester var samlevende i den nævnte sag. Der var i sagen tale om klart interesseforbundne parter, hvilket ikke er tilfældet, når der er tale om fraseparerede og ikke samlevende tidligere ægtefæller.
Nærværende sag vedrørende undertegnede er væsentlig forskellig fra den nævnte; undertegnede har på ingen måde overladt nogen form for dispositionskompetence til den fraseparerede tidligere ægtefælle NK. I form af stillingen som direktør for G1-virksomhed har undertegnede til stadighed været en aktiv del af driften i G1-virksomhed.
Hertil kommer endeligt det væsentlige forhold, at undertegnede og NK - som allerede påpeget - siden 2002 flyttede fra hinanden, og at de ikke senere har genoptaget samlivet.
I denne forbindelse henvises til Vestre Landsrets dom refereret i TfS1996. S92 vedrørende den subsidiære hæftelse, som den tidligere var beskrevet i Kildeskattelovens§ 72. Det fremgår således klart af præmisserne i denne dom, at den subsidiære hæftelse var bortfaldet ved separation, hvor samlivet samtidig ophørte. Tilsvarende princip gælder i sagens natur nærværende sag, idet der således intet grundlag er for at statuere maskeret udbytte til undertegnede af nogle hævninger, som en ikke-samlevende og frasepareret tidligere ægtefælle har foretaget i hendes selskab.
Det er således intet grundlag for at beskatte undertegnede af hævningerne i sagen. Hvorvidt der evt. skal ske beskatning af andre personer, vedrører ikke nærværende sag.
Herudover har SKAT begrundet forslaget om beskatning af maskeret udbytte med SKATs praksis om, at låntager beskattes, såfremt der ikke er den fornødne tilbagebetalingsevne på udlånstidspunktet.
Undertegnedes gæld til G7-virksomhed blev allerede afsluttet med en delvis gældseftergivelse i 2013. Der er således ikke tilstrækkeligt grundlag for at konstatere, at undertegnede ikke skulle have nogen tilbagebetalingsevne, idet undertegnede har betalt sin gæld.
Det konstateres tillige, at SKAT har blandet forhold vedrørende den tidligere ægtefælle NK’s engagement med G8-virksomhed under konkurs ind i nærværende sag vedrørende undertegnede. Det er ikke korrekt, når SKAT uden nærmere begrundelse lægger til grund, at den fordring, som konkursboet overdrog til G1-virksomhed ikke skulle indkasseres fra NK. SKAT har i denne forbindelse på ingen måde dokumenteret, at det skulle forholde sig sådan. Det skal endvidere understreges, at der i årenes løb er afbetalt på lånet.
Særligt for så vidt angår ejendommen på Y14-adresseen anerkender SKAT ganske rigtigt, at ejendommen havde en højere handelsværdi end den offentlige vurdering. SKAT har dog uden nærmere begrundelse fundet, at aftalen med G7-virksomhed i 2013 indikerer, at ejendommen var overbelånt. Dette er ikke nærmere underbygget fra SKAT's side og må klart tilbagevises.
For så vidt angår undertegnedes ejerandele i form af G1-virksomhed anerkender SKAT, at disse ganske rigtigt repræsenterer en værdi, bl.a. i kraft af holdingselskabets ejerandel i G13-viksomhed. SKAT har dog af uforståelige årsager fundet, at aktierne i G13-viksomhed kunne være omfattet af aktionæroverenskomster og mulige omsætningsbegrænsninger.
Det skal understreges, at det ikke er korrekt, når det af SKAT konkluderes, at undertegnede ikke havde mulighed for at tilbagebetale det overførte beløb.
Det er dog lige så væsentligt at understrege, at beløbet skulle tilbagebetales af låntageren, som var NK. Jf. ovenstående er der intet grundlag for at beskatte undertegnede af et maskeret udbytte, idet der var tale om et låneforhold med en uafhængig tredjepart.
Ad. Punkt 2: indkomstår 2012 og 2013 - Maskeret udbytte i medfør af ligningslovens§ 16 E
For så vidt angår de foretagne hævninger efter ikrafttrædelsen af ligningslovens§ 16 E gør det sig navnlig gældende, at anvendelsesområdet for ligningslovens§ 16 E ikke omfatter en frasepareret tidligere ægtefælle, der ikke er samlevende med anpartshaveren.
Ligningslovens § 16 E henviser således til ligningslovens § 2, og der er ikke sådanne forhold mellem undertegnede og den fraseparerede tidligere ikke-samlevende ægtefælle NK.
I øvrigt bemærkes det, at også dette lån skal tilbagebetales af NK.
Det er således ikke korrekt, når SKAT i deres afgørelse på ny henviser til principperne i afgørelse SKM.2010.623.VLR, idet de faktiske forhold i denne afgørelse var helt afgørende forskellige fra omstændighederne i nærværende sag. Der henvises her til redegørelsen i ovenfor anførte punkt 1.
(...)"
Efterfølgende har klagerens repræsentant anført følgende:
"Ad punkt 1.
Idet henvises til tidligere svar fra klager (…), bestrides det, at der har været samliv mellem de tidligere ægtefæller efter separationen i 2002, samt at parterne i øvrigt er blevet skilt ved bevilling af (red.fjernet.dato1), (…)
Desårsag er der ikke tale om maskeret udbytte; men derimod hævning/ lån til uafhængig 3. mand, som er optaget i selskabets regnskab, og som der er betalt af på af debitor.
Ad punkt 2.
Der henvises ligeledes til tidligere svar, idet det fortsat gøres gældende ll § 16 e ikke omfatter fraseparerede - og nu fraskilte - ægtefæller, som ikke er samlevende.
At parterne grundet fælles børn og børnebørn plejer socialt samvær og tillige har haft fælles investeringsprojekter ændrer ikke herpå. Det er tvært imod helt sædvanligt.
Desårsag er der ikke tale om maskeret udbytte for skatteyderen, som skal til beskatning i 2012 og 2013; men derimod lån til uafhængig 3. mand, som der er betalt af på."
Repræsentanten har oplyst følgende vedrørende salg af G1-virksomheds anparter i G3-virksomhed og vedrørende debiteringer på konto (red.fjernet.konto), den 2. juli 2012:
"(…)
G1-virksomhed ejede en portefølje anparter i G3-virksomhed, som i juli 2012 blev solgt til G4-virksomhed, som herefter blev eneejer af G3-virksomhed.
En del af betalingen herfor var kr. 1.336.810,00, hvilket beløb blev indbetalt til selskabet, og herefter blev det udlånt advokat NK.
I november samme år opkøbte G1-virksomhed en fordring på NK for et samlet beløb på kr. 600.000,00, hvorved selskabet havde et samlet større udlån/tilgodehavende hos denne.
(…)"
SKATs efterfølgende udtalelse af 4. juli 2017
"(…)
Det er SKATs opfattelse, at det stort set er samme indsigelse, der er sendt til Skatteankestyrelsen, der er indarbejdet i SKATs afgørelse afd. 16. februar 2017.
Det fremgår af den indsendte klage til Skatteankestyrelsen (...), at A og NK blev separeret i september 2002 med ophør af samliv fra denne dato. Samlevet er ikke siden genoptaget. Der eksisterer således intet konkret eller reelt samliv mellem A og NK fra denne dato.
Det er SKATs opfattelse, .at der har været et samliv mellem A og NK, hvorfor skulle NK hæfte for 50% på et realkreditlån på kr. 4.985.000. Lånet er hjemtaget i 2009. Ejendommen er købt af A d. 30. april 2006 med overtagelsesdato d. 1. september 2006 for kr. 4.995.000 - kontant-. NK har hæftet for gælden på kr. 2.492.500 i 2009 - 2015, der anses for at udgøre 50% af lånet.
Lånet er indfriet 2016 i forbindelse med en omlægning af lån i ejendommen.
Det fremgår af gældsbrevet fra tinglysningen, at A og NK har samme adresse, der er Y2-adresse. Det fremgår af cpr., at det er A og deres 3 fælles børn, der er tilmeldt denne adresse. Se vedlagte udskrifter fra cpr.
Det er SKAT's opfattelse, at A og NK stadig er gift og aldrig været separeret, da dette ikke fremgår af cpr. Se vedlagte udskrifter fra cpr. Hvis man ikke har haft noget samliv siden 2002, hvorfor er A så ikke blevet skilt fra NK.
Det fremgår af cvr, at NK's selskab cvr.nr. ...12, R2-advokat har haft adresse på Y14-adresse i perioden 1. juni 2014- 7. februar 2017. Hvorfor skulle NK's selskab have adresse på en ejendom, der tilhører A, hvis han ikke havde nogen relation/ samliv med hende. Hvorfor skulle NK's selskab have adresse på en ejendom, der tilhører A, hvis han ikke havde nogen relation/ samliv med hende.
Det fremgår af R75S for indkomstårene 2011- 2014, at NK's selskab cvr.nr. ...12, R2-advokat er ejer/ bruger af følgende biler. Bilen (red.fjernet.bil3) har været ejet/ registeret som bruger i flere omgange af selskabet.
...Q, (red.fjernet.bil2)
...Q1, (red.fjernet.bil3)
Ovenstående biler fremgår også af R75 for indkomstårene 2011- 2014 på A. Hvorfor skulle A lade sig registrere som ejer/ bruger af ovenstående biler, hvis hun ikke havde nogen relation / samliv med NK.
Det fremgår af cpr., at NK har haft bopæl på adresse Y4-adresse i perioden 1. oktober 2013 - 15. december 2015. Hvorfor skulle NK have adresse på en ejendom, der tilhører A, hvis han ikke havde nogen relation/ samliv med hende.
Det er SKAT's opfattelse, at A og NK har haft samliv siden 2002 på grundlag af ovenstående oplysninger. Det er uagtet, at de ikke har haft fælles adresse siden d. 10. juni 2002, hvor A fraflytter ejendommen Y13-adresse, hvor de havde fælles adresse, ifølge cpr.
(…)"
Derudover har Skattestyrelsen (tidligere SKAT) den 1. oktober 2020 udtalt følgende:
"(…)
Det er vores opfattelse, at A og NK har haft samliv siden 2002. Det er uagtet, at de ikke har haft fælles adresse siden den 10. juni 2002, hvor A fraflytter ejendommen Y13-adresse, hvor de havde fælles adresse, ifølge cpr-systemet. ( ... )
Skattestyrelsen har lavet en fælles formueopgørelse for indkomstårene 2012 og 2013 på A og NK, da de anses for have haft samliv siden 2002, jfr. Ovenstående.
Skattestyrelsen har udarbejdet formueopgørelserne på grundlag af R75 for indkomstårene 2012 og 2013, oplysninger fra cvr.dk samt tilgængelige oplysninger i sagen for indkomstårene 2012 og 2013. Der tages dog forbehold for manglende oplysninger i sagen, da der ikke er udarbejdet nogen formueopgørelse af A og NK. Skattestyrelsen har dog ikke udbedt dette i forbindelse med sagsbehandlingen af selvangivelserne for indkomstårene 2012 og 2013.
Skattestyrelsen har opgjort A’s formue for indkomstårene 2012 og 2013 til nedenstående beløb.( ... )
2012 positiv med kr. 2.945.161 og 2013 positiv med kr. 8.421.178
Skattestyrelsen har opgjort NK’s formue for indkomstårene 2012 og 2013 til nedenstående beløb.( ... )
2012 negativ kr. 9.031.432 og 2013 negativ kr. 9.215.829
Skattestyrelsen har vurderet, at de købte fordringer til henholdsvis G8-virksomhed og G10-virksomhed skal medregnes til den fulde værdi, da det faktisk er det beløb NK har haft som gæld og kan komme til at betale tilbage.
Den samlede formue for A og NK er således negativ for indkomstårene 2012 og 2013. Det er Skattestyrelsens opfattelse, at A og NK ikke er solvent og ikke har den fornødne tilbagebetalingsevne for indkomståret 2012 vedrørende deres lån, herunder aktionærlån, der er opstået i 2012 med selskabet G1-virksomhed. Der henvises endvidere til begrundelse/ vurdering(... ) i Skattestyrelsens afgørelse af 16. februar 2017.
( ..)."
Skattestyrelsen har fremsendt følgende opgørelse:
A Indkomstår Indkomstår
Formue 2012 og 2013 2012 2013
R75 2012 -8.522.262,00 -4.981.442,00
Mellemregning 0,00 0,00
G1-virksomhed*
Se NK
Yderligere gæld, -16.492,00 -27.023,00 da restgælden anvendes Anparter i G1-virksomhed
| Anparter I G2-virksomhed | 11.451.207,00 | 13.009.957,00 | |
| 1/3 af kr. 98.125 Anparter i G2-virksomhed | 32.708,00 | | |
| 1/3 af kr. 1.259.058 | | 419.686,00 | |
| 2.945.161,00 | 8.421.178,00 | |
| NK | Indkomstår | Indkomstår | |
| Formue 2012 og 2013 | 2012 | 2013 | |
| Indestående bank Gæld Realkredit | 7.080,00 | 665,00 | |
| restgæld Y14-adresse 8 | -2.492.500,00 | -2.492.500,00 | |
| Gæld bank | -7.221,00 | -5.330,00 | |
| Diners Gæld til | | -4.891,00 | |
| G1-virksomhed | -3.350.000,00 | -3.350.000,00 | |
| Fordring kr. 3.350.000. Købt 9/11-12 For kr. 600.000. ( ... ) Mellemregning | |
| G1-virksomhed* -1.794.791,00 | -1.969.773,00 | |
| Gæld til G1-virksomhed -2.394.000,00 Fordring kr. 2.394.000. maj 2013 For kr. 400.000. ( ... ) G10-virksomhed -2.394.000,00 | |
| -10.031.432,00 Regulering for købte | -10.215.829,00 |
| fordringer 1.000.000,00 | 1.000.000,00 |
| -9.031.432,00 | -9.215.829,00 |
Skattestyrelsen har efterfølgende oplyst, at beløbene på 16.492 kr. og 27.023 kr. udgør kursværdien ultimo på realkreditlån, som ses angivet på klagerens R75.
Ved gennemgang af opgørelsen for NK blev der foretaget flere korrektioner. Posten "Mellemregningen G1-virksomhed*", var angivet til henholdsvis -1.794.791 kr. og -1.969.773 kr., men blev ændret til henholdsvis 1.795.791 kr. og -1.963.773 kr. i overensstemmelse med saldoen ultimo indkomstårene. Posten "Gæld bank" blev desuden ændret fra -7.221 kr. til -7.211 kr. i overensstemmelse med NK’s R75.
Ifølge sagens oplysninger har G1-virksomhed ikke gennemført købet af fordringen på 2.394.000 kr. fra G10-virksomhed for 400.000 kr., hvorfor opgørelsen vedrørende denne post er ændret i overensstemmelse hermed. Som en følge heraf er posten "Regulering for købte fordringer" nedsat tilsvarende til 600.000 kr. for hvert indkomstår.
Klageren og hendes daværende ægtefælles formue kan herefter opgøres således:
| A Indkomstår | Indkomstår | |
| Formue 2012 og 2013 2012 | 2013 | |
| R75 2012 -8.522.262,00 | -4.981.442,00 | |
| Mellemregning G1-virksomhed* 0,00 Se NK Yderligere gæld, da | 0,00 | |
| restgælden anvendes -16.492,00 Anparter i | -27.023,00 | |
| G1-virksomhed 11.451.207,00 Anparter I G2-virksomhed 1/3 af kr. 98.125 32.708,00 Anparter i G2-virksomhed 1/3 af kr. 1.259.058 419.686,00 | 13.009.957,00 | |
| 2.945.161,00 | 8.421.178,00 |
| NK Indkomstår | Indkomstår |
| Formue 2012 og 2013 2012 | 2013 |
| Indestående bank 7.080,00 Gæld Realkredit restgæld | 665,00 |
| Y14-adresse 8 -2.492.500,00 | -2.492.500,00 |
| Gæld bank -7.211,00 | -5.330,00 |
| Diners | -4.891,00 |
| Gæld til G1-virksomhed -3.350.000,00 Fordring kr. 3.350.000. Købt 9/11-12 For kr. 600.000. ( ... ) | -3.350.000,00 |
| Mellemregning G1-virksomhed• -1.795.791,00 | -1.963.773,00 |
| G10-virksomhed -2.394.000,00 | -2.394.000,00 |
| -10.032.422,00 | -10.209.839,00 |
| Regulering for købte fordringer 600.000,00 | 600.000,00 |
| -9.432.422,00 | -9.609.839,00 |
Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse
"Ad. 1. Maskeret udbytte for indkomståret 2012.
Det udbetalte lån er sket til klagers fraseparerede ægtefælle, hvorved bemærkes at disse blev separeret 10. juni 2002 og hvor samlivet samtidig ophævedes, idet klager fraflytter det tidligere fælle hjem til adressen: Y2-adresse.
Samlivet er ikke siden blevet genoptaget.
Parterne blev skilt (red.fjernet.dato1).
Det er således ikke klager som har oppebåret dette lån, men derimod hendes tidligere mand, som i denne relation er at betragte som en udenforstående 3. mand.
Det bestrides, at klager ikke skulle kunne servicere lånet, men det er imidlertid ikke optaget af hende, som angivet ovenfor, hvorfor det er et hypotetisk spørgsmål.
Hendes tidligere ægtefælle har i øvrigt præsteret afdrag på det optagne lån i den hengående periode.
På denne baggrund er der intet grundlag for at beskatte klager af et maskeret udbytte, idet der var tale om et låneforhold med en uafhængig tredjepart.
Ad 2. Maskeret udbytte for indkomstårene 2012 og 2013.
For så vidt angår de foretagne hævninger efter ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 e, gør det sig navnlig gældende, at anvendelsesområdet for ligningslovens § 16 e ikke omfatter en frasepareret ægtefælle, der ikke er samlevende med anpartshaveren.
Ligningslovens § 16 e henviser således til ligningslovens § 2, og der er ikke sådanne forhold mellem klageren og den fraseparerede tidligere ikke-samlevende ægtefælle.
Det bemærkes at også dette lån skal tilbagebetales af NK.
(….)"
Skattestyrelsens udtalelse til Skatteankestyrelsens indstilling
"(....)
Aktionærlån optaget før 14. august 2012
Skattestyrelsen har opgjort klagerens formue i indkomståret 2012 til 2.954.161 kr. og klagerens daværende ægtefælles negative formue til 9.031.432 kr.
Skatteankestyrelsen har tiltrådt Skattestyrelsens opgørelse af klagerens formue, men har ved solvensvurderingen set bort fra klagerens daværende ægtefælles negative formue.
Skattestyrelsens fastholder, at der har været et samliv mellem A og NK.
Herudover bemærker Skattestyrelsen - i lighed med Skatteankestyrelsen -, at klager er låntager, uanset at der er enighed om, at hævningerne på mellemregningskontoen er foretaget af klagers daværende ægtefælle. Der er henset til, at mellemværendet er reguleret over selskabets mellemregningskonto. Klager er kapitalejer og direktør i selskabet. Klagerens daværende ægtefælle var hverken ansat eller havde andre erhverv i selskabet. Ud fra de foreliggende oplysninger, anses klageren at have godkendt hendes daværende ægtefælles adgang til selskabets bankkonto, ligesom hun anses at have haft kendskab til hævningerne på mellemregningskontoen.
Om solvensbetragtningen fastholder Skattestyrelsen herefter følgende jf. nedenfor, idet styrelsen er af den opfattelse, at der reelt er tale om et samliv med tidligere ægtefælle NK, hvorfor dennes negative formue på 9.031.432 kr. skal inddrages i vurderingen.
De modtagne udskrifter vedrørende konto (red.fjernet.konto) viser, at der i perioden 1. juli 2012 til 1. august 2012 er bogført som efter reguleringer udgjorde 1.303.092 kr. i selskabets favør.
I solvensopgørelsen ses alene, at gælden i klagers ejendomme opgjort med halvdelen eller 50%, hvorimod ejendommene på aktivsiden er talt med 100% eller fuld værdi. Klager ejer ejendomme 100%.
Der er tale om et beløb på 2.492.500 kroner, som rettelig skal fratrækkes klagers opgjorte egenkapital, hvorved denne kan korrigeres til 461.661 kroner.
Det fremgår af den indsendte klage til Skatteankestyrelsen - side 3 -
, at A og NK blev separeret i september 2002 med ophør af samliv fra denne dato. Samlivet er ikke siden genoptaget. Der eksisterer således intet konkret eller reelt samliv mellem A og NK fra denne dato.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der har været et samliv mellem A og NK, hvorfor skulle NK hæfte for 50% på et realkreditlån på kr. 4.985.000. Lånet er hjemtaget i 2009. Ejendommen er købt af A d. 30. april 2006 med overtagelsesdato d. 1. september 2006 for kr. 4.995.000- kontant-. NK har hæftet for gælden på kr. 2.492.500 i 2009 - 2015, der anses for at udgøre 50% af lånet. Imidlertid er der tale om solidarisk hæftelse, hvor klager hæfter for hele gælden, hvorfor den bør fratrækkes ved 100% ejerskab, såfremt dette indgår på værdisiden.
Lånet er indfriet 2016 i forbindelse med en omlægning af lån i ejendommen.
Det fremgår af pantebrevet fra tinglysningen, at A og NK har samme adresse, der er Y2-adresse. Det fremgår af cpr. registeret, at det er A og deres 3 fælles børn, der er tilmeldt denne adresse.
Det er Skattestyrelsens opfattelse, at A og NK stadig er gift og aldrig været reelt separeret, da dette ikke fremgår af cpr. Hvis man ikke har haft noget samliv siden 2002, hvorfor er A så ikke blevet skilt fra NK, (før den (red.fjernet.dato1))
Det fremgår af cvr, at NK’s selskab cvr.nr. ...12, R2-advokat har haft adresse på Y14-adresse i perioden 1. juni 2014 - 7. februar 2017. Hvorfor skulle NK’s selskab have adresse på en ejendom, der tilhører A, hvis han ikke havde nogen relation/ samliv med hende.
Det fremgår af R75S for indkomstårene 2011 - 2014, at NK’s selskab cvr.nr. ...12, R2-advokat er ejer/ bruger af følgende biler. Bilen (red.fjernet.bil3) har været ejet/ registeret som bruger i flere omgange af selskabet.
...Q, (red.fjernet.bil2)
...Q1, (red.fjernet.bil3)
Ovenstående biler fremgår også af R75 for indkomstårene 2011- 2014 på A. Hvorfor skulle A lade sig registrere som ejer/ bruger af ovenstående biler, hvis hun ikke havde nogen relation/ samliv med NK.
Det fremgår af cpr., at NK har haft bopæl på adresse Y4-adresse i perioden 1. oktober 2013 - 15. december 2015. Hvorfor skulle NK have adresse på en ejendom, der tilhører A, hvis han ikke havde nogen relation/ samliv med hende.
Samlet er det Skattestyrelsens opfattelse, at A og NK har haft samliv siden 2002 på grundlag af ovenstående oplysninger.
Det uagtet, at de ikke har haft fælles adresse siden d. 10. juni 2002, hvor A fraflytter ejendommen Y13-adresse, hvor de havde fælles adresse, ifølge cpr.
Samlet finder Skattestyrelsen således, at de foretagne hævninger før den 14. august 2012 skal anses som maskeret udbytte, idet styrelsen finder, at hverken klager eller klagers ægtefælle havde nogen reel tilbagebetalingsevne i 2012, hvilket dokumenteres af de af umiddelbart efterfølgende store akkorderinger fra i øvrigt professionelle pengeudlånere.
(....)"
Retsmøde i Landsskatteretten
På retsmødet fastholdt repræsentanten sine tidligere nedlagte påstande og fremsatte anbringender.
Han redegjorde for klagerens daværende ægtefælles civilretlige status i forhold til klageren, samt gennemgik selskabets årsregnskab for 2013. Repræsentanten henviste desuden til, at ligningsloven, selskabsloven og konkursloven har forskellige definitioner af begrebet nærtstående. Repræsentanten henviste bl.a. til selskabslovens§ 210, konkurslovens§ 1, stk. 2, ligningslovens § 2, § 16 E og § 16 H samt aktieavancebeskatningslovens § 4. Han anførte sammenfattende, at der ikke er tale om et ulovligt anpartslån, da der ikke er den fornøden hjemmel hertil.
Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om stadfæstelse.
Landsskatterettens afgørelse
Aktionærlån før 14. august 2012
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytte af aktier. Det fremgår af ligningslovens§ 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.
Inden ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs§ 16 E (lån ydet fra og med 14. august 2012) gjaldt efter praksis og Ligningsvejledningen 2008-2011 afsnit S.F.2.2.4.2, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, anerkendtes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent. Vurderingen af solvens skal foretages på tidspunktet, hvor hævningerne blev foretaget, jf.
SKM2009.523BR.
Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold måtte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udførte et arbejde for selskabet, som svarede til hævningerne, betragtedes disse dog som maskeret udbytte.
På det foreliggende grundlag lægger Landsskatteretten til grund, at klageren er låntager, uanset at der er enighed om, at hævningerne på mellemregningskontoen er foretaget af klagerens daværende ægtefælle. Der er henset til, at mellemværendet er reguleret over selskabets mellemregningskonto. Klageren er hovedanpartshaver og direktør i selskabet. Klagerens daværende ægtefælle var hverken ansat eller havde tillidshverv i selskabet. Ud fra de foreliggende oplysninger anses klageren at have godkendt hendes daværende ægtefælle adgang til selskabets bankkonto, og hun anses at have haft kendskab til hævningerne på mellemregningskontoen.
Saldoen på konto (red.fjernet.konto), udgør 1.303.091,72 kr. pr. 1. august 2012. Den efterfølgende postering på mellemregningskontoen er foretaget den 16. august 2012. Klagerens lån udgør således 1.303.091,72 kr. inden den 14. august 2012.
Klagerens formue er opgjort til 2.945.161 kr. for indkomståret 2012. Klagerens daværende ægtefælles formue er opgjort til -9.432.422 kr. for indkomståret 2012.
To retsmedlemmer udtaler:
Ved aktionærlån indtil den 14. august 2012 skal der foretages en solvensvurdering. Klageren og klagerens daværende ægtefælle er separeret i september 2002, men det må ud fra det oplyste lægges til grund, at ægtefællerne efter separationen har foretaget mange fælles handlinger, herunder økonomiske handlinger. Retsmedlemmerne bemærker bl.a., at klagerens daværende ægtefælle har hævet på selskabets mellemregningskonto, begge tidligere ægtefæller er anført på gældsbrevet vedrørende køb af ejendom, og klageren har anvendt klagerens daværende ægtefælles bil i den periode, hvor denne har været i Y16-land. Under separationen har de tidligere ægtefæller ageret som om de har en fælles økonomi.
På baggrund af ovenstående er det disse retsmedlemmers opfattelse, at lån over mellemregningskontoen indtil 14. august 2012 skal anses som udbytte, og retsmedlemmerne finder derfor, at SKATs afgørelse skal stadfæstes.
Et retsmedlem, retsformanden, udtaler:
Ved optagelse af aktionærlån indtil den 14. august 2012 er det afgørende, at der foreligger solvens på hævningstidspunktet. Retsformanden bemærker, at ved en vurdering af klagerens egne økonomiske forhold må klageren anses for at være solvent, men at en samlet vurdering af både klageren og klagerens daværende ægtefælle gør, at de sammen vurderes som værende insolvente.
Klageren og klagerens daværende ægtefælle blev separeret i september 2002 og flyttede fra hinanden. Der stilles spørgsmål ved om samlivet reelt er ophævet, idet der er adressesammenfald, klageren og klagerens daværende ægtefælle bruger hinandens biler, der er afholdt (red.fjernet.emne) og de har tre fælles børn.
Det er skattemyndighederne, der har bevisbyrden for, at samlivet mellem klageren og klagerens daværende ægtefælle, ikke blev ophævet ved separationen. Klageren og klagerens daværende ægtefælle er ikke i andre sammenhænge sambeskattet.
Retsformanden finder på baggrund af en samlet vurdering af sagens oplysninger, at Skattestyrelsen ikke har godtgjort, at samlivet i skattemæssig forstand, samtidig med separationen, blev genoptaget.
Der træffes afgørelse efter stemmeflertal, således at Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse for så vidt angår lån over mellemregningskontoen indtil 14. august 2012.
Aktionærlån efter 14. august 2012
Det følger af ligningslovens § 16 E, stk. 1, at hvis et selskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2, og tilsvarende selskaber m.v. hjemmehørende i udlandet, direkte eller indirekte yder lån til en fysisk person, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler som hævninger uden tilbagebetalingspligt, forudsat at der mellem långiver og låntager er en forbindelse omfattet af § 2.
Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 926 af 18. september 2012 og har virkning for lån, der er ydet fra og med den 14. august 2012.
Klageren og selskabet er omfattet af personkredsen i ligningsloven § 16 E, stk. 1.
Indirekte lån er ifølge ordlyden også omfattet af bestemmelsen. Af bemærkningerne til lovforslag til ligningslovens§ 16 E (L199, Folketinget 2011-12) fremgår:
"En låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående - f.eks. ægtefælle - til en aktionær med bestemmende indflydelse, omfattes i kraft af henvisningen til ligningslovens § 2 også af forslaget. Hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn. En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan person kan efter praksis anses for at have passeret den nærtstående aktionær med bestemmende indflydelse. I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos aktionæren af udbytte eller løn.
( ... )
Efter den foreslåede § 16 E, stk. 1, skal der ske beskatning i de tilfælde, hvor et selskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk eller juridisk person, der har den i ligningslovens § 2 nævnte forbindelse til selskabet.
( ... )
Bestemmelsen omfatter også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær. Lån kan f.eks. opstå ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn."
Der henvises desuden til Østre Landsrets dom af 27. juni 2019, offentliggjort som SKM2019.377.ØLR.
Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån til klageren eller et lån til klageren forøges, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Der kan henvises til byretsdom af 18. Januar 2019, offentliggjort som SKM2019.127.BR, og byretsdom af 30. marts 2020, offentliggjort som SKM2020.184.BR. SKM2020.184.BR er stadfæstet ved Østre Landsrets dom af 21. maj 2021, offentliggjort som SKM2021.357.ØLR.
Rentetilskrivninger foretaget fra og med den 14. august 2012 til et gammelt aktionærlån skal som udgangspunkt ikke anses for lån, der er ydet efter ikrafttrædelsen af ligningslovens § 16 E, jf. bilag 22 til lovforslag til ligningslovens§ 16 E (L199, Folketinget 2011-2012).
Hvis hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån, og der inden den 14. august 2012 er indgået en aftale mellem hovedaktionæren og selskabet om, at renter kan tilskrives lånet, vil rentetilskrivninger fra og med den 14. august 2012 ikke blive betragtet som nye, skattepligtige aktionærlån.
Hvis hovedaktionæren har et gammelt aktionærlån, og der ikke inden den 14. august 2012 er indgået en aftale mellem hovedaktionæren og selskabet om, at renter kan tilskrives lånet, vil rentetilskrivninger fra og med den 14. august 2012 som udgangspunkt blive betragtet som en væsentlig ændring af lånevilkårene, som medfører, at lånet anses for afstået, og et nyt lån anses for etableret. Det nye lån er omfattet af ligningslovens § 16 E.
På det foreliggende grundlag kan det ikke fastslås, at der foreligger en aftale inden den 14. august 2012 om, at renter kan tilskrives lånet. Udgangspunktet er herefter, at der ved rentetilskrivningen er etableret et nyt lån.
Dette er dog ikke tilfældet, hvis de tilskrevne renter betales på sædvanlige vilkår, jf. bilag 16 til lovforslag til ligningslovens§ 16 E (L199, Folketinget 2011-12). Herved forstås, at renterne skal være betalt inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 19. november 2018, offentliggjort som SKM2019.40.LSR.
Det fremgår af praksis, at afdrag på gæld bestående af renter og hovedstol forlods dækker tilskrevne renter, medmindre andet er aftalt mellem parterne. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 7. NJuar 1988, offentliggjort i Tf51988.109.LSR, og Landsskatterettens afgørelse af 27. februar 2001, offentliggjort som SKM2001.246.LSR.
Skattestyrelsen har opgjort lån over mellemregningskontoen til 600.446 kr. i perioden fra den 14. august 2012 til og med den 31. december 2012. Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens opgørelse.
Skattestyrelsen har opgjort lån over mellemregningskontoen til 19.375 kr. i perioden fra den 1. NJuar 2013 til og med den 31. december 2013. Landsskatteretten tiltræder Skattestyrelsens opgørelse.
Der er debiteret 157.827 kr. den 30. juni 2013 på mellemregningskontoen. Ifølge posteringsteksten udgør beløbet renter.
Det fremgår af mellemregningskontoen, at der efterfølgende er krediteret i alt
22.000 kr. (2.500 kr. + 2.000 kr.+ 7.500 kr.+ 10.000 kr.). Tilskrevne renter med 22.000 kr. anses herefter for indeholdt i efterfølgende indsætninger. Renterne anses herefter på det foreliggende grundlag for betalt inden udløbet af selskabets selvangivelsesfrist for indkomståret 2013. Der kan henvises til Landsskatterettens afgørelse af 13. juni 2018, offentliggjort som SKM2018.364.LSR. Renterne udgør derfor ikke et nyt lån efter ligningslovens § 16 E, hvorfor klageren ikke er skattepligtig heraf.
De resterende renter med 135.827 kr. (157.827 kr. - 22.000 kr.) er ikke betalt inden udløbet af selvangivelsesfristen, hvorfor renterne udgør et nyt lån, jf. ligningslovens§ 16 E, stk. 1.
Klagerens lån kan herefter opgøres til i alt 155.202 kr. (19.375 kr.+ 135.827 kr.) i indkomståret 2013.
Klageren er således skattepligtig af lån på henholdsvis 600.446 kr. og 155.202 kr. i indkomstårene 2012 og 2013. Klageren er skattepligtig heraf som udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.
Landsskatteretten stadfæster Skattestyrelsens afgørelse for så vidt angår klagerens lån omfattet af ligningslovens § 16 E i indkomståret 2012. Landsskatteretten forhøjer klagerens aktieindkomst med yderligere 135.827 kr. (155.202 kr. -19.375 kr.)
Køb af (red.fjernet.bil)
Faktiske oplysninger
Selskabet har ifølge faktura af 22. marts 2014 købt en (red.fjernet.bil) for i alt 959.950 kr. Det fremgår af fakturaen, at der skal ske levering til klagerens daværende ægtefælle NK, Y17-adresse.
Af slutseddel dateret den 28. oktober 2014 fremgår, at selskabet solgte en (red.fjernet.bil) med registreringsnummer ...Q2 for 650.000 kr. til klageren. Køretøjet blev registreret første gang den 4. april 2014.
Det er angivet, at køretøjet har kørt 15.500 km. Slutsedlen er ikke underskrevet.
Af en annonce fra (red.fjernet.hjemmeside), fremlagt af SKAT, fremgår, at en (red.fjernet.bil), er sat til salg for 769.900 kr. Køretøjet er indregistreret første gang i august 2014 og har kørt 5.000 km.
Nyprisen er ifølge angivne specifikationer oplyst til 840.600 kr.
SKATs afgørelse
SKAT har forhøjet klagerens aktieindkomst med 130.000 kr. for indkomståret 2014.
Som begrundelse herfor er anført følgende:
"Overdragelse af (red.fjernet.bil) Personbil
(…)
Ifølge Den juridiske vejledning C.8.3.5.4.6 11 Andre enkeltstående udlodninger", skal overdragelser mellem en hovedaktionær og et selskab ske på markedsvilkår, jf. ligningslovens§ 2. Hvis overdragelsen sker i nær tidsmæssig tilknytning til selskabets eller hovedaktionærens erhvervelse af aktivet, skal overdragelsen ske til en pris der ikke afviger væsentlig fra erhvervelsesprisen.
Ved Østre Landsrets dom SKM2014.380.ØLR anerkender retten et værditab på ca. 15 % ved overdragelse fra et selskab til anpartshaver af en (red.fjernet.bil4) efter 6 måneders ejertid. Selskabets havde anskaffet bilen som ny og havde på overdragelsestidspunktet kørt 14.000 km. Landsretten udtalte, at bilen var kostbar, at den var specialindrettet efter hovedanpartshaverens ønske og overdraget efter 6 måneders ejertid. Endvidere udtales, at der ikke var påvist en fast administrativ praksis vedrørende sådanne handler, hvorefter markedsværdien var den værdi der kunne opnås ved et frit salg til en forhandler.
På det foreliggende grundlag anerkender SKAT, at bilen overdrages fra G1-virksomhed til dig til en værdi på 780.000 svarende til et værditab på ca. 20 %. Vi har lagt vægt på, at der er tale om en kostbar bil med meget ekstraudstyr og at overdragelsen finder sted kort tid efter at selskabet har anskaffet bilen. SKAT lægger også til grund at bilen primært anses for anskaffet til privat anvendelse, idet selskabet ikke udøver aktiv erhvervsvirksomhed.
Differencen på 130.000 kr. mellem den fastsatte overdragelsessum på kr. 650.000 og den anerkendte overdragelsessum på 780.000 kr. beskattes som maskeret udlodning i medfør af ligningslovens § 16 A.
(....)"
Klagerens opfattelse
Klageren har nedlagt påstand om, at klagerens aktieindkomst for 2014 skal nedsættes med 130.000 kr.
Til støtte herfor er anført følgende:
"(....)
Punktet omhandler en overdragelse af en bil fra G1-virksomhed til undertegnede ultimo oktober 2014. Bilen er overdraget til en pris på 650.000 kr. SKAT har i deres afgørelse anført, at tabet på 324.950 kr. efter knapt 7 måneders ejertid ikke anerkendes.
SKAT har i denne forbindelse henvist til en dom fra Østre Landsret refereret i SKM.2014.380.ØLR, hvor der er anerkendt et værditab på 15 %; SKAT har derved skønsmæssigt anerkendt et værditab i nærværende sag på 20%.
Den foretagne forhøjelse kan ikke anerkendes.
Som vedlagt til kommentarerne til SKATs agterskrivelse (vedlagt som bilag 3) er der også for nærværende klage vedlagt print fra (red.fjernet.hjemmeside) (www.(red.fjernet.hjemmeside).dk) vedrørende en tilsvarende bil, en (red.fjernet.bil), årg. 2014, der er registreret i 6. måned 2014 (bilag 4). Der er i tekstafsnittet i annoncen angivet, at bilen havde en nypris på ca. 975.000 kr., og det fremgår tillige, at den nu udbydes til salg til 769.000 kr. Den har kørt 5.000 km.
I nærværende sag er der tale om, at bilen har kørt 14.000 km. Det må i sagens natur give udslag i et endnu større værditab.
Den i sagen omhandlede bil var en tidligere model, og på tidspunktet for overdragelsen af bilen fra G1-virksomhed til undertegnede ultimo oktober 2014, var der kommet en ny (red.fjernet.bil) model på markedet. De nye modeller blev firehjulstrukne og selvkørende, hvorfor værdien af undertegnedes bil faldt markant.
Det er således dokumenteret, at der intet grundlag er for at betvivle den fastsatte overdragelsesum på 650.000 kr.
Det er antageligt, at en skattemedarbejder, der ikke har de fornødne tekniske forudsætninger, blot foretager en skematisk værdiansættelse på baggrund af en tilfældig udvalgt dom, hvor der var tale om en helt anden type bil. (red.fjernet.bil) er en særlig type bil, og der er derfor heller ikke intet grundlag for blot at foretage en ukritisk og skematisk sammenligning med en helt anden type bil, en (red.fjernet.bil4) i en anden sag.
SKAT har i sin afgørelse anført, at der ikke efter SKATs opfattelse er fremkommet oplysninger i indsigelsen, der giver anledning til at ændre den foreslåede værdiansættelse.
Undertegnede finder det kritisabelt, at SKAT i sin afgørelse ikke har forholdt sig til de fremsendte oplysninger omkring netop de for indeværende sag relevante forhold, hvor en tilsvarende biltype af samme årgang sættes til salg på generelle markedsvilkår. SKAT har ikke på nogen måde forsøgt at værdiansætte undertegnedes bil helt konkret med udgangspunkt i bilens type, fabrikat, tekniske specifikationer eller antal kørte kilometer.
Undertegnede fastholder, at såfremt man mener, at der skal foretages en beskatning af undertegnede, må der udmeldes egentlig syn og skøn, så en sagkyndig kan komme med en konkret og uvildig vurdering af bilens handelsværdi.
Den påståede maskerede udlodning på differencebeløbet på 130.000 kr. må på baggrund af ovenstående redegørelse således klart afvises, idet der intet grundlag er for at betvivle værdiansættelsen ved overdragelse til undertegnede.
(....) "
Syn og skøn
Der er på klagerens anmodning afholdt syn og skøn vedrørende handelsprisen for køretøjet. Der fremgår følgende af syns- og skønserklæringen:
,,(....)
1.
Spørgsmål 1:
Hvad er værdien af en 7 måneder gammel (red.fjernet.bil) der har kørt 15.500 km i oktober 2014
Svar på Spørgsmål 1:
Køretøjets handelsværdi estimeres til at udgøre ca. kr. 689.900,00 i klargjort stand ved køb hos (red.fjernet.bilforhandler)
Spørgsmål 2:
Hvor stor indflydelse havde det på køretøjets værdi at den var uden firehjulstræk?
Svar på Spørgsmål 2:
Hvis køretøjet var med firehjuls træk ville køretøjets handelsværdi estimeres til at udgøre ca. kr. 769.900,00 i klargjort stand ved køb hos (red.fjernet.bilforhandler).
I køretøjets handelsværdi på estimeret kr. 689.900,00 er der taget højde for at det ikke er monteret med firehjuls træk
Spørgsmål 3:
Hvor stor indflydelse havde det på bilens værdi at den var uden autopilot?
Svar på Spørgsmål 3:
Pris difference på dette køretøj med eller uden autopilot estimeres til at udgøre ca. kr. 20.000,00
I køretøjets handelsværdi på estimeret kr. 689.900,00 er der taget høje for at det ikke er monteret med Autopilot"
Klagerens repræsentant har bl.a. anført følgende vedrørende syns- og skønserklæringen:
,,(...)
Skønsrapporten af 9. november 2019 konkluderer ved besvarelsen af de 3 stillede spørgsmål at køretøjets handelsværdi estimeres til at udgøre kr. 689.900,00 i klargjort stand ved køb hos (red.fjernet.bilforhandler).
Skyldig hensyntagen er taget til at bilen hverken havde 4-hjulstræk eller autopilot.
Idet bilen solgte uden klargøring og fortjeneste til forhandler i sin tid, så er prisen på kr. 650.000,00 den realistiske pris efter min og klagers opfattelse.
Dermed skal beskatning af kr. 130.000,00 som maskeret udlodning bortfalde; idet klager har fået fuldt medhold i værdiansættelsen af køretøjet ved det gennemførte syn og skøn."
Repræsentantens bemærkninger til Skatteankestyrelsens sagsfremstilling og forslag til afgørelse
"(...)
Ad 3. Maskeret udbytte ved overdragelse af bil ((red.fjernet.bil))
I denne sag har der været gennemført syn-og skøn ved Københavns Byret, hvilket syn-og skøn har givet klager fuldstændigt medhold.
Der er ingen forskel på den af klager fastsatte værdi på kr.
650.000,00 og den modtagne skønsrapport som fastsætter en værdi på kr. 689.900,00, idet forskellen kun er på kr. 39.900,00. Det skal herved bemærkes, dels at skønsmandens prissætning er for en bil, som er klargjort, og hvor der tillige skal indlægges en fortjeneste til en professionel sælger, og dels, at der altid levnes en skønsmæssigt procentuel forskel på mindre end 6%, hvilket må falde ind under det tilladte skøn, henset til de øvrige forhold, som klager lægger vægt på, som forklaring på diskrepansen."
Retsmøde i Landsskatteretten
På retsmødet fastholdt repræsentanten tidligere fremsatte påstande og anbringender. Han anførte bl.a., at bilen ikke er solgt gennem en forhandler, hvorfor der ikke er indregnet en fortjeneste til forhandleren. Endvidere er bilen solgt uden garanti, hvilket gør, at prisen skal sættes lavere i forhold til det udøvede syn og skøn. Repræsentanten anførte, at prisen ligger indenfor et rimeligt skøn. Subsidiært kunne repræsentanten tiltræde den af Skatteankestyrelsens foreslåede pris.
Skattestyrelsen fastholdt indstillingen om, at klageren skal beskattes af maskeret udbytte med 39.900 kr.
Landsskatterettens afgørelse
Alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer, medregnes som udgangspunkt til den skattepligtige indkomst som udbytter af aktier. Det fremgår af ligningslovens § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.
Skattepligtige, der foretager handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med en nærmere angivet kreds af interesseforbundne parter (kontrollerede transaktioner), skal ved opgørelsen af denne skatte- og udlodningspligtige indkomst anvende priser og vilkår i overensstemmelse med hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter (armslængdeprincippet), jf. ligningslovens§ 2, stk. 1.
Selskabet og klageren er omfattet af den kreds af interesseforbundne parter, der efter ligningslovens § 2 skal anvende priser og vilkår på armslængde ved kontrollerede transaktioner.
Der er indgået en aftale mellem klageren og selskabet om salg af en (red.fjernet.bil) til klageren for 650.000 kr. den 28. oktober 2014.
Der har i sagen været udmeldt syn og skøn. Ved syns- og skønserklæringen er køretøjets handelsværdi vurderet til 689.900 kr. Landsskatteretten finder, at syn- og skønsmandens skøn kan lægges til grund. På baggrund af syns- og skønerklæringen finder Landsskatteretten således, at det må lægges til grund, at køretøjets handelsværdi udgjorde 689.900 kr. den 28. oktober 2014. At køretøjet hverken havde 4-hjulstræk eller autopilot og blev leveret uden klargøring ændrer ikke herpå.
Klageren anses herefter at have modtaget maskeret udbytte på 39.900 kr. (689.900 kr. - 650.000 kr.) ved handlen med selskabet. Klageren er skattepligtig heraf, jf. ligningslovens § 16 A.
Landsskatteretten ændrer Skattestyrelsens afgørelse således, at klagerens aktieindkomst for 2014 nedsættes med 90.100 kr. (130.000 kr. - 39.900 kr.)
…"
Forklaringer
A, NK og statsautoriseret Revisor MD har afgivet forklaring.
A har forklaret, at hun i 2002 boede på Y13-adresse sammen med NK, men at hun på grund af NK’s utroskab fraflyttede den fælles bolig i september 2002. Hun blev boende på Y13-adresse i et par måneder af hensyn til parrets fælles børn, og fordi den lejlighed, hun var blevet tilbudt på Y2-adresse, skulle istandsættes. Et par måneder efter flytningen indgav hun og NK en ansøgning om separation til Statsamtet. Med ansøgningen indsendte de en erklæring om utroskab. Det var NK, der stod for at indsende ansøgningen. De var enige om vilkårene for separationen. NK ejede huset, og indboet delte de i mindelighed. Børnene flyttede med hende til Y7-by. Hun og NK har ikke haft fælles bopæl siden samlivsophævelsen. Hun boede i Y2-adresse i ca. 10 år. I 2012 byttede hun sin lejlighed til en mindre lejlighed på Y1-adresse, hvor hun stadig har bopæl, da børnene var flyttet hjemmefra.
Forevist ekstraktens side 53, mail af 10. maj 2011 vedrørende "(red.fjernet.emne)", forklarede sagsøger, at festen var en gimmick. Hun boede i en stor lejlighed og skulle, som tidligere forklaret, flytte til en mindre lejlighed, så det var sidste chance for at holde en stor fest. NK og hun har flere fælles venner, især fra gymnasietiden og havde været til en del (red.fjernet.emne) i perioden op til festen. De ville gerne holde en fest. Der har sikkert stået "(red.fjernet.emne)" i anførselstegn i invitationen. I festen deltog børn, familie og venner.
Forevist ekstraktens side 68 og 69, kontoudskrifter for G1-virksomhed for perioden 1. juli 2017 2012 til 30. juni 2023 og 1. juli 2013 til 30. juni 2014, forklarede sagsøger, at NK var advokat for G1-virksomhed. Adspurgt vedrørende posteringerne af 2. juli 2012 "salg af anparter i G3-virksomhed" og "Modtaget for salg af kapitalandele", forklarede sagsøger, at G1-virksomhed i 2010 blev tilbudt at deltage i en investorkreds vedrørende nogle ejendomme. G1-virksomhed gik med på investeringen og ejede derefter 10 % af ejendommene. Der var to andre investorer. Ejendomme var placeret i G3-virksomhed, som ejes af G1-virksomhed. I 2012 solgte hun sine anparter til en af de andre investorer, og det er de salg, beløbene i kontoudtoget vedrører. Det beløb, hun modtog, lod hun G1-virksomhed låne til NK.
Forevist ekstraktens side 56 og side 57, mails, forklarede sagsøger, at UL var ansat i G7-virksomhed, og at der blev forhandlet med hende vedrørende købet af ejendommen på Y14-adresse. Hun har selv haft tilknytning til Y18-by igennem mange år og kender området godt. I 2006 kom der en ejendom til salg på Y14-adresse, hvilket ikke var sket i umindelige tider. NK ringede til hende og gjorde opmærksom på, at huset var sat til salg, og sagde, at det kunne blive en god investering. NK boede på det tidspunkt i udlandet og måtte ikke eje fast ejendom i Danmark, så det var hende, der købte huset. Planen var at rive det ned og bygge et nyt hus. Der var en del ballade med naboerne, og de skulle have tilladelse af kommunen, hvilket de fik efter nogle år. Det var NK, der stod for byggeriet. Hun optog et lån i F1-bank på 5 mio. kr., og derudover fik de et byggelån i F4-bank, som senere blev overtaget af G7-virksomhed.
Idéen var at forhandle med G7-virksomhed om nedsættelse af gælden og omprioritering. Det lykkedes at få nedsat gælden fra 10-12 mio. kr. til 6 mio. kr. De fik et nyt lån, vist nok i F2-bank. Hun ejede huset og betalte for det hele. NK havde ikke nogen ejerandel i ejendommen, men bistod med juridisk assistance igennem hele forløbet. Hun blev orienteret om de hævninger, der omtales i mailen af 30. marts 2023 fra NK til NM.
Forevist ekstraktens side 58, faktura til NK vedrørende flytning af (red.fjernet.elektronik) til Y1-adresse, forklarede sagsøger, at hun havde noget (red.fjernet.mærke)-udstyr i sin lejlighed, der skulle flyttes med til Y1-adresse. Da hun ikke havde forstand på det, og idet NK havde en ven, som havde et elektronikfirma, hvor han som en vennetjeneste kunne få rabat, blev fakturaen udstedt til ham. Det er hende, der har betalt fakturaen.
Forevist ekstraktens side 60, mail vedrørende tilbagekaldelse af konkursbegæring mod NK, forklarede sagsøger, at NK havde forhandlet sig frem til, at han kunne komme af med en fordring imod sig ved at betale 600.000 kr. Hun så det lidt som en forretning af købe fordringen, fordi værdien af fordringen var højere end de 600.000 kr. Det var meningen, at NK skulle betale tilbage - og helst lidt mere end hun havde betalt. Hun købte også fordringen for at forhindre, at NK gik konkurs, for i så fald ville hun jo aldrig få de penge tilbage, som hun havde lånt ham.
Forevist ekstraktens side 67, faktura til G1-virksomhed, NK, vedrørende køb af et værk af (red.fjernet.kunstner), forklarede sagsøger, at hun så trykket på en udstilling på (red.fjernet.galleri) og gerne ville købe det til G1-virksomhed. NK havde en barndomsven, som var medejer af galleriet, og for, som en vennetjeneste, at opnå rabat hos galleriet stod NK’s navn på fakturaen.
Forevist ekstraktens side 174, biloplysninger, forklarede sagsøger, at NK har en (red.fjernet.bil2), som han ikke kunne være bruger af, da han flyttede til udlandet.
Hun blev derfor oprettet som bruger. Det var deres tre børn, der kørte i den. NK kørte selv i bilen, når han var i Danmark
Deres samliv har ikke været genoptaget siden 2002. Skilsmissen skete på grundlag af den tidligere separation. Hun og NK flyttede fra hinanden og havde derefter ikke noget samliv. De var ikke sambeskattet. I 2019 blev NK dømt til at betale nogle penge, hvilket fik hende til at tænkte på, om hun burde ordne noget vedrørende sin pensionsordning, så pengene ikke gik til NK’s kreditorer, hvis hun gik bort. Det var på det tidspunkt, de indgav skilsmissebegæring.
Hun kan ikke huske, om de modtog nogle papirer vedrørende separationen, men det gjorde de nok. I 2011 var der et meget kraftigt skybrud i Y7-by med deraf følgende oversvømmelse i Y2-adresse, hvor hun boede, og de papirer, hun havde i kælderen, gik tabt. Det kan være, at separationsbevillingen var der iblandt. Hun og NK mødte hinanden som 16-årige og var sammen i 10 år. De valgte at være venner efter separationen. Hun har ikke været i en situation, hvor hun skulle giftes igen, så det er ikke kommet op at søge skilsmisse før i 2019.
Forevist ekstraktens side 53, mail af 10. maj 2011 vedrørende "(red.fjernet.emne)", på ny forklarede sagsøger, at gaverne blev delt mellem hende og NK. De blev gift i maj (red.fjernet.år).
Forevist ekstraktens side 56, mail, på ny, forklarede hun, at mailen vedrører huset på Y14-adresseen. Hun ved ikke, hvorfor NK skrev noget om sine egne indtægtsforhold i mailen. Han har vel forsøgt at forhandle gælden ned. Hun og NK havde ikke fælles økonomi. Det, der fremgår side 62, øverst, er ikke rigtigt. De byggede ikke huset "i deres fælles økonomi". Teksten må være udtryk for, at NK prøvede at forhandle. Købet af ejendommen på Y14-adresse var en investeringsforretning. De ville nok begge to have fået noget ud af det, hvis ejendommen var blevet solgt med fortjeneste.
Forevist ekstrakten side 174, biloplysninger, på ny forklarede hun, at aftalen om bilen mest kom i stand af hensyn til børnene. Den fordring, som selskabet købte vedrørende NK, fik selskabet ikke noget ud af på daværende tidspunkt. Det var planen, at NK skulle købe fordringen tilbage af G1-virksomhed til en højere pris, end hun havde givet for den. Det var lige så meget for at undgå, at NK gik konkurs, at hun købte fordringen, fordi det lån, G1-virksomhed havde ydet ham, aldrig ville blive betalt, hvis han gik konkurs. G1-virksomhed har ikke ydet lån til andre personer. Hun var bekendt med, at NK lånte penge af selskabet. NK har ind imellem været i problemer, så det var for at hjælpe ham, at selskabet lånte ham penge. Andre gange var det som en vennetjeneste.
NK har forklaret, at han i 2002 var sagsøger utro. Det var et længere forløb, og hun besluttede sig for at flytte. Hun blev tilbudt en lejlighed inde i byen, og han blev boende i deres fælles hjem i Y19-by i nogle måneder. De blev separeret. Han udfyldte en tredjeparts erklæring og sendte den til Statsamtet. Efterfølgende flyttede han en del rundt, og der er mange af hans papirer, der er blevet væk. Han har eftersøgt separationsbevillingen i Familieretshuset og på Rigsarkivet. Han og sagsøger genoptog ikke samlivet på noget tidspunkt. Han opholdt sig på Y20-område indtil 2002, og derefter boede han i Y19-by, indtil det lykkedes at sælge huset. Hans daværende kæreste skaffede ham en lejlighed på Y5-by.
Forevist ekstraktens side 53, mail af 10. maj 2011 vedrørende "(red.fjernet.emne)", forklarede vidnet, at han og sagsøger har været kærester (red.fjernet.år2) til (red.fjernet.år3). NJ er en gammel gymnasiekammerat til dem begge. De ville holde en fest, mens sagsøger stadig boede i den store lejlighed i Y2-adresse. De havde været til forskellige arrangementer og var bagud i forhold til deres venner med at holde fest. Han husker ikke, om der var andre end NJ, der kommenterede på det som et (red.fjernet.emne). Han kan ikke huske, om der stod "(red.fjernet.emne)" i anførselstegn på invitationen.
Forevist ekstraktens side 54, mail fra vidnet til NC, forklarede vidnet, at der stod nogle penge på hans klientkonto, som tilhørte G1-virksomhed. Han har været advokat for G1-virksomhed on and off, siden selskabet blev stiftet i (red.fjernet.år4).
Forevist ekstraktens side 55, mail fra vidnet til NC, forklarede vidnet, at han manglede nogle dankort til advokatkontorets driftskonto. NC var filialdirektør i F3-bank. Derudover ville vidnet have lagt G1-virksomhed ind under sig privat, så han havde kiggeadgang til selskabets konti.
Forevist ekstraktens side 56, mail fra vidnet til UL, forklarede vidnet, at sagsøger havde købt et hus på Y14-adresseen i Y18-by. Det var et hus, han havde fundet til hende. Det var første gang i 35 år, at der var et hus til salg på Y14-adressen. Sagsøger lånte ca. 5 mio. kr. af F1-bank og ca. 10 mio. kr. af F4-bank til finansiering af byggeriet. Huset blev købt i 2006, og da finanskrisen kom, gik F4-bank konkurs og havnede i G7-virksomhed, hvor UL var ansat. LK var ejendomsmægler og ville prøve at annoncere huset til salg. Vidnet var selv kautionist på lånet i F4-bank. Det var derfor, han omtalte sin egen økonomi i mailen. Det var for at fortælle, at der var nogle værdier, og at de nok skulle få ryddet op. De ønskede dels at få ny finansiering og dels at få nedsat lånets størrelse. G7-virksomhed var interesseret i at lukke det ned, og sagsøger havde ikke 10 mio. kr. Mailen skulle hjælpe med til, at sagsøger kunne låne penge et andet sted. Derfor var han nødt til at fortælle, hvordan økonomien så ud. Det lykkedes efterfølgende at indgå en aftale. Sagsøger fik lån i F5-bank. Mailen blev sendt i hans egenskab af advokat for B og som medunderskriver på lånet.
Forevist ekstraktens side 57, mail fra vidnet til NM, forklarede vidnet, at NM var ansat i en filial af F2-bank, og at vidnet var den største kunde, de nogensinde havde oplevet i den afdeling. De penge, der er omtalt i mailen, skulle flyttes, fordi G1-virksomhed havde været involveret i en ejendomstransaktion. Derudover skulle der flyttes penge til ham privat. Han havde ikke prokura til at flytte penge fra G1-virksomheds konti, men NM sendte det forbi sagsøger, inden han foretog sig noget.
Alle de selskaber, der hørte under G1-virksomhed, havde konto i F2-bank.
Forevist ekstraktens side 58, faktura til vidnet vedrørende flytning af (red.fjernet.elektronik) til Y1-adresse, forklarede vidnet, at fakturaen var stilet til ham, fordi han kendte ND, som ejede G5-virksomhed. ND var tillige vidnets klient. ND kunne finde ud af at flytte (red.fjernet.elektronik), og vidnet kunne opnå nogle super rabatter. Det var ikke vidnet, der betalte fakturaen, men sagsøger.
Forevist ekstraktens side 59, mail vedrørende køb af fordring, forklarede vidnet, at han havde foretaget nogle investeringer sammen med G9-virksomhed, som gik konkurs. Det fremgik af G9-virksomheds regnskaber, at selskabet havde overført 5 mio. kr. til vidnet, som ikke var tilbagebetalt. Kurator bad ham derfor om at indbetale 3,5 mio. kr., hvilket han ikke var i stand til. Han talte med sagsøger om, at G1-virksomhed skulle købe fordringen. Hvis det efterfølgende var lykkedes med investeringerne, ville sagsøger have fået nogle penge ud af det. Han regnede med, at han selv skulle købe fordringen tilbage for mere end 600.000 kr. G1-virksomhed lånte også penge ud til anden side i 1999. Det kunne man godt se som en del af selskabets formål.
Forevist ekstraktens side 60, mail vedrørende tilbagekaldelse af konkursbegæring mod vidnet, forklarede vidnet, at den konkursbegæring, der omtales i mailen, vedrørte ham. Konkursbegæringen var indgivet på baggrund af den fordring, som han lige har forklaret om.
Forevist ekstraktens side 61 ff. mailkorrespondance, forklarede vidnet, at korrespondancen foregik mellem ham og konkursboet G9-virksomhed. Han og sagsøger havde ikke fælles økonomi. Det er derfor, at "fælles økonomi" står i en parentes. De mails, vidnet skrev til kurator, blev skrevet for ikke at bringe sagsøger i nogen form for "jeopardy". Sagsøger skulle ikke risikere at måtte overføre penge til konkursboet, hvis boet fandt ud af, at vidnet havde overført penge til hende. Det er ikke korrekt, at han og sagsøger var gift i hele byggeperioden. Han skrev det for at "redde sin røv". Det, der står i mailen om fælles økonomi og ægteskab, er forkert. Han havde ingen bankkonto i Danmark, mens han boede i Y21-land.
Forevist ekstraktens side 67, faktura til G1-virksomhed, NK, forklarede vidnet, at sagsøger havde set et kunstværk hos (red.fjernet.galleri), der ejes delvist af en vidnets barndomsvenner, KM. Vidnet har derfor mulighed for at få nogle rabatter hos galleriet. Det var derfor sagsøger bad ham om at kontakte galleriet. Der var en stor rabat indeholdt i den pris, der fremgår af fakturaen.
Forevist ekstraktens side 174, biloplysninger, forklarede vidnet, at han købte (red.fjernet.bil2)’en, mens han boede i udlandet. Man kan ikke være bruger af en bil, når man ikke bor i Danmark, da der skal være en forsikring i Danmark. Sagsøger blev derfor skrevet på som bruger. Han kunne også have valgt en af sine tre døtre som bruger. Hans døtre kørte i bilen, og han brugte den, når han var i Danmark. Hans og sagsøgers samliv har ikke vært genoptaget siden (red.fjernet.år3). De har været gode venner i mange år og kendt hinanden, siden de var 16 år. De har tre børn og snart fem børnebørn sammen. De har valgt at være gode venner. De opdagede først selv, at de ikke var skilt, da han blev dømt til at betale 4 mio. kr. i (red.fjernet.dato1) og mistede sin bestalling. Der var ingen grund til, at pengene skulle gå til hans konkursbo, hvis sagsøger faldt bort, og de blev derfor skilt i (red.fjernet.dato1). De blev skilt på baggrund af den gamle separationsbevilling. Han har haft flere kærester i den mellemliggende periode.
Vedrørende huset på Y14-adressen skrev han under på lånet som kautionist, ikke som låntager. Han havde ikke fået noget ud af det, hvis der var kommet penge ud af det. Men hans børn havde fået noget ud af det, hvis sagsøger havde fået en gevinst. Han købte mange (red.fjernet.mærke)-produkter for andre gennem sin forbindelse. Nogle af fakturaerne blev stilet til ham.
Adspurgt vedrørende ekstraktens side 53, mail af 10. maj 2011 vedrørende "(red.fjernet.emne)", forklarede han, at der blev givet nogle blomster og flasker til festen. Han har boet i Y21-land sammen med NJ, og NJ ved, at vidnet ikke drikker rødvin og kaffe. Gaverne var vel til værtinden. Vidnet har ikke fået kaffemaskinen.
MD har, forevist ekstraktens side 70 ff., side 82 ff. og side 95 ff., G1-virksomheds årsrapporter for 2012/2013, 2013/2014 og 2024/2015, forklaret, at det var hans firma, der udarbejdede rapporterne. Adspurgt vedrørende bemærkningen i årsrapporten for 2012/2013 om, at der er ydet lån i strid med selskabslovens regler, hvorved ledelsen kan ifalde ansvar, hvilken bemærkning gentages i de efterfølgende årsrapporter, forklarede vidnet, at lånet blev ydet til NK.
Forevist ekstraktens side 136, mail af 23. marts 2022 fra vidnet til sagsøgers advokat, forklarede vidnet, at han sendte mailen, fordi han blev spurgt om, hvorfor han havde påtegnet årsrapporterne som sket. Svaret i mailen vedrører påtegningerne i alle de tre tidligere omtalte årsrapporter. Ved vurderingen af forholdet allierede vidnet sig med intern bistand hos R3-revision med forstand på selskabs- og skattelovgivningen, herunder R3-revisions skatteafdeling. De vurderede, at forholdet var omfattet af selskabslovens § 210, men ikke af skattelovgivningen, idet A og NK ikke var gift. Adspurgt, om han kan vedstå indholdet af mailen, bekræftede vidnet dette.
Vidnet har ikke set dokumentation for A’s separation fra NK, men han har hjulpet A med hendes årsopgørelser, og der har ikke været anført nogen ægtefælle på årsopgørelserne.
Parternes synspunkter
A har i sit påstandsdokument anført:
"…
ANBRINGENDER:
Det gøres gældende at sagsøger er eneejer og eneste ledelsesmedlem i G1-virksomhed, og at sagsøger ikke selv er låntager.
Sagsøgers civilretlige status er at sagsøger blev separeret fra sin daværende mand, NK i (red.fjernet.år3) og at parterne siden før separationen havde hver sin bopæl, se bilag 18, endvidere oplyses, at samlivet ikke siden har været genoptaget og at parterne stedse har haft hver sin bopæl siden samlivsophævelsen i (red.fjernet.år3).
Sagsøger og NK har således ikke været samlevende siden samlivsophævelsen i juni (red.fjernet.år3).
Parterne har siden haft hver sin bopæl, og NK har i en længere periode fra januar 2006 til juli 2010 haft bopæl i henholdsvis Y22-land og Y9-land.
Da NK kommer tilbage til Danmark herfra, flytter han ind på Y6-adresse, i Y5-by.
Parterne har ej heller været sambeskattet siden separationen i (red.fjernet.år3).
Parterne er blevet skilt i (red.fjernet.dato1) på grundlag af den tidligere separation.
Parterne har ej heller siden (red.fjernet.år3) haft et forhold, som i skattemæssig henseende konstituerer samliv.
Det gøres videre gældende, at sagsøgers fælles handlinger med NK efter separationen, ikke adskiller sig fra samarbejder mellem eksempelvis venner, samarbejdspartnere eller kolleger, hvilket ikke indebærer et skattemæssigt samliv, hvorfor sagsøgers fraseparerede ægtefælle ikke er nærtstående i skattemæssig forstand.
Retsformanden i Landsskatteretten bemærker i denne relation på side
22 i bilag 1, at det er skattemyndigheden, som har bevisbyrden for at
samlivet mellem klageren (sagsøger) og klagerens daværende ægtefælle ikke er blevet ophævet ved separationen. Denne vurdering er jeg enig i.
Lånet er således ydet til 3. mand, som derfor ikke kan føre til beskatning af sagsøger.
Lånet har ikke passeret sagsøgers private økonomi; men har alene haft sin oprindelse i selskabet G1-virksomhed.
Lånet til NK I 2012 og 2013 udgøres dels af kr. 1.297 .538, 11, medens den indkøbte fordring er en aktiv investering i selskabsregi, og skal som sådan ikke indgå i et beskatningsgrundlag for sagsøger.
Revisor har i regnskabet for 2012/2013, bilag 4 og i særskilt notat, bilag 2 redegjort for forskellen mellem definitionen af "nærstående" i selskabsretten og begrebet eller definitionen af "nærstående" i skatteretten, og hvori det gøres gældende at fraseparerede ægtefæller ikke er omfattet af den skattemæssige definition, hvorfor der ikke er hjemmel til at beskatte sagsøger af de lån, som er ydet i juli og august måned 2012 til hendes tidligere ægtefælle.
Den i november 2012 opkøbte fordring på i alt kr. 600.000,00 skal ej heller beskattes, idet der er tale om en investering foretaget af selskabet, og ikke et direkte lån til NK.
…"
Skatteministeriet har i sit påstandsdokument anført:
"…
4. ANBRINGENDER
4.1 Indkomståret 2012 (indtil den 14. august 2012)
Det gøres overordnet gældende, at A med rette er blevet udbyttebeskattet af de foretagne hævninger i selskabet i indkomståret 2012 (indtil 14. august 2012) på i alt 1.164.124 kr. i medfør af ligningslovens § 16 A.
Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Til dette udbytte skal henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 2, nr. 1.
Efter ligningslovens § 16 A er en anpartshaver således skattepligtig af enhver udlodning fra selskabet, uanset udlodningens betegnelse og fremtrædelsesform.
Inden ikrafttrædelsen af den nugældende ligningslovs § 16 E gjaldt efter praksis, jf. f.eks. SKM2012.661.VLR, at lån, som opstod ved, at hovedaktionæren løbende hævede beløb i selskabet over mellemregningskontoen til eksempelvis betaling af private udgifter, måtte anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren var solvent. Vurderingen af solvens skal foretages på tidspunktet, hvor hævningerne blev foretaget, jf. eksempelvis SKM2009.523.BR, SKM2017.518.ØLR og KM2020.152.ØLR.
Hvis det efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold måtte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udførte arbejde for selskabet, som svarede til hævningerne, blev disse betragtet som maskeret udbytte. Praksis vedrørende beskatning af aktionærlån forud for indførelsen af ligningslovens § 16 E er beskrevet i Den juridiske vejledning 2012-1, afsnit C.B.3.5.3.3 Aktionærlån.
I den foreliggende sag er der enighed om, at hævningerne på mellemregningskontoen er foretaget af NK. Det må imidlertid bevismæssigt lægges til grund, at NK alene har kunnet foretage hævningerne som følge af A’s bestemmende indflydelse i selskabet som eneanpartshaver og direktør. NK har således disponeret med A’s viden og accept, hvilket heller ikke er bestridt. Hævningerne skal derfor anses for at have passeret A’s økonomi, jf. UfR 2006.2433 H, SKM2009.262.VLR og SKM2010.623.VLR og UfR 2023.5413 H.
Det bemærkes, at A - på baggrund af en isoleret vurdering af sine egne økonomiske forhold - må anses for at have været solvent på tidspunktet, hvor hævningerne blev foretaget. Efter praksis skal en ægtefælles økonomiske forhold imidlertid inddrages i solvensvurderingen, jf. eksempelvis SKM2008.913.BR, SKM2017.472.BR og SKM2019.178.BR. Dette er også ubestridt.
A og NK blev gift i (red.fjernet.år) og skilt i (red.fjernet.dato1). A gør gældende, at hun blev separeret fra NK i (red.fjernet.år3).
Det fremgik af dagældende ægteskabslovs § 42, stk. 1 (lovbekendtgørelse nr. 147 af 9. marts 1999), at separation og skilsmisse gives ved dom eller bevilling, og at bevilling alene kan meddeles, hvis ægtefællerne er enige herom, jf. § 42, stk. 1.
A blev på den baggrund opfordret (B) til at fremlægge dokumentation for den hævdede separation i (red.fjernet.år3) - enten i form af en dom eller en bevilling. Hun har på trods heraf ikke været i stand til at dokumentere, at hun blev separeret fra NK i (red.fjernet.år3). Når der nødvendigvis må foreligge en dom eller bevilling om separation, og når A ikke har været i stand til at fremlægge en dom eller bevilling, påhviler der hende en tung bevisbyrde for, at parret - uanset den manglende dokumentation - alligevel blev separeret i (red.fjernet.år3). En sådan bevisbyrde har hun ikke løftet.
Tværtimod er der en række omstændigheder, der indebærer, at det bevismæssigt må lægges til grund, at de ikke blev separeret, og at de havde et samliv efter den hævdede separation i (red.fjernet.år3).
I tilknytning hertil bemærkes, at A og NK fejrede (red.fjernet.emne) i 2011 (bilag E).
Det er ganske usandsynligt, at A og NK skulle fejre (red.fjernet.emne), hvis de reelt var separeret, og den omstændighed, at de fejrede (red.fjernet.emne) må efter ministeriets opfattelse gøre det ubetænkeligt at lægge til grund, at de ikke var separeret på dette tidspunkt.
Formodningen for, at de stadig var samlevende, bestyrkes yderligere af, at NK i e-mail af 29. november 2012 til advokat PP fra R1-advokat (bilag H) anførte, at han var gift med A i perioden 2006-2009, hvor de byggede hus sammen.
Herudover omtalte NK i flere e-mails parternes økonomi som fælles. I e-mail af 20. december 2011 til UL (bilag F) fremgår blandt andet, at han sammen med A havde en indtægt på mere end 150.000 kr. om måneden, ligesom han i e-mail af 29. november 2012 til advokat PP fra R1-advokat (bilag H) anførte, at de har bygget hus som en del af deres fælles økonomi.
NK står desuden som modtager af en faktura af 13. juni 2012 (bilag G), der er adresseret til Y1-adresse, hvor han ifølge CPR-registeret imidlertid ikke havde bopæl på fakturatidspunktet. Den adresse, som fakturaen er udstedt til, er sammenfaldende med A’s bopælsadresse. Det fremgår endvidere af fakturaen, at der "flyttes til "Y1-adresse".
A var desuden i perioden 16. november 2006 til 18. januar 2012 angivet som bruger af et køretøj, som NK var ejer af (bilag D).
Den omstændighed, at A og NK ikke har haft samme adresse i CPR-registeret siden (red.fjernet.år3), kan ikke tillægges selvstændig betydning, da de foreliggende oplysninger om parternes faktiske dispositioner netop viser, at de fortsat reelt var samlevende. Der er således ingen holdepunkter for A’s synspunkt om, at der ikke har været samliv mellem parterne siden (red.fjernet.år3).
Da hævningerne på mellemregningskontoen anses for at have passeret A økonomi, og idet A og NK samlet set var insolvente på tidspunktet for hævningerne, skal A beskattes af maskeret udbytte, jf. ligningslovens § 16 A.
4.2 Indkomståret 2012 (fra den 14. august 2012) og 2013
Det gøres overordnet gældende, at lånene fra selskabet til NK i perioden 14. august 2012 - 31. august 2012 og 2013 på henholdsvis 600.446 kr. og 155.202 kr. udgør et indirekte lån til A, der er omfattet af ligningslovens § 16 E.
Det følger af ligningslovens § 16 E, at hvis et selskab direkte eller indirekte yder lån til dets hovedaktionær, eller andre fysiske personer omfattet af personkredsen i ligningslovens § 2, behandles lånet efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, medmindre der er tale om en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Bestemmelsen indebærer, at hævninger i selskabet skal beskattes på udbetalingstidspunktet, uanset at der civilretligt er tale om et lån, der skal tilbagebetales på et senere tidspunkt. En aktionærs hævning i selskabet uden tilbagebetalingspligt har karakter af udbytte omfattet af ligningslovens § 16 A, og et lån, der er omfattet af bestemmelsen, har således karakter af maskeret udbytte, som beskattes efter ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A.
Enhver postering på mellemregningskontoen, hvorved der opstår et lån, anses for et lån omfattet af ligningslovens § 16 E. Det er således uden betydning for beskatningen, om der er tale om en hævning eller køb af fordring, jf. herved også de specielle bemærkninger til § 16 E (lovforslag nr. 199 af 14. august 2012).
Det fremgår af bestemmelsens forarbejder (pkt. 3.1 i lovforslag nr. 199 af 14. august 2012), at formålet med ligningslovens § 16 E er, at aktionærer mv. helt undlader at optage aktionærlån, jf. også UfR 2022.4422 H og UfR 2023.1955 H.
Det følger af ligningslovens § 16 E, at lån alene beskattes, hvis der mellem selskab og låntager er en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2. Det indebærer, at alene aktionærer med bestemmende indflydelse i det långivende selskab omfattes af ligningslovens § 16 E.
I den foreliggende sag er der enighed om, at der mellem G1-virksomhed og A var en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2 i de omhandlede indkomstår.
A’s synspunkt er derimod, at hun ikke er rette skattesubjekt, idet lånene er tilgået NK. NK ejede hverken direkte eller indirekte anparter i selskabet, idet 100 % af anparterne var ejet af A. NK og selskabet havde dermed ikke en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2. Da der ikke var en forbindelse omfattet af ligningslovens § 2 mellem NK og G1-virksomhed, kan lånet ikke beskattes hos NK efter ligningslovens § 16 E.
Af de specielle bemærkninger til ligningslovens § 16 E (lovforslag nr. 199 af 14. august 2012, § 1, nr. 2) fremgår imidlertid følgende:
"En låntager, som ikke selv har bestemmende indflydelse i selskabet, men er nærtstående - f.eks. ægtefælle - til en aktionær med bestemmende indflydelse, omfattes i kraft af henvisningen til ligningslovens § 2 også af forslaget. Hvis en sådan låntager hverken er aktionær eller ansat i selskabet, kan vedkommende ikke beskattes af maskeret udbytte eller løn. En hævning uden tilbagebetalingspligt til en sådan person kan efter praksis anses for at have passeret den aktionær med bestemmende indflydelse. I en sådan situation vil der skulle ske beskatning hos aktionæren af udbytte eller løn.
[…]
Efter den foreslåede § 16 E, stk. 1, skal der ske beskatning i de tilfælde, hvor et selskab direkte eller indirekte stiller midler til rådighed for, yder lån til eller stiller sikkerhed for en fysisk eller juridisk person, der har den i ligningslovens § 2 nævnte forbindelse til selskabet. Det gælder, uanset om lånet m.v. sker på markedsvilkår, og uanset om der stilles betryggende sikkerhed for lånet.
[…]
Bestemmelsen omfatter også lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær.
Lån kan f.eks. opstå ved, at selskabet overtager en fordring mod en aktionær, køber et pantebrev udstedt af en aktionær eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn."
Ifølge bestemmelsens ordlyd er et lån til en aktionær omfattet af ligningslovens § 16 E, selv om lånet sker indirekte til aktionæren - og efter forarbejderne omfatter dette således også f.eks. udlån til nærtstående personer. I en sådan situation beskattes hovedaktionæren af maskeret udlodning (eller løn) efter ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A.
I overensstemmelse med forarbejderne har Højesteret i UfR 2023.3527 H fastslået, at lån fra hovedanpartshaverens selskab til hovedanpartshaverens kæreste var et indirekte lån til hovedanpartshaveren. Højesteret fastslog ved dommen, at de angivne eksempler i forarbejderne ikke kan anses for en udtømmende beskrivelse af, i hvilke tilfælde et indirekte lån kan anses for ydet til en hovedanpartshaver.
Det er da også i administrativ praksis og by- og landsretspraksis fastslået, at lån til nærtstående personer anses for et indirekte lån til hovedaktionæren omfattet af ligningslovens § 16 E, jf.SKM2018.556.LSR (hovedaktionærens far), SKM2019.377.ØLR (ægtefællens selskab), Landsskatterettens afgørelse af 19. maj 2020 i j.nr. 17-0005888 (hovedaktionærens svigerfar), SKM2021.357.ØLR (ægtefællen), byrettens dom i SKM2022.235.ØLR (samlever) og SKM2024.97.BR (hovedaktionærens far).
Som nævnt er ægtefæller udtrykkeligt angivet i forarbejderne som personer, der må anses for nærtstående til hovedaktionæren.
A og NK blev, ifølge CPR-registreret, gift den (red.fjernet.dato) og skilt den (red.fjernet.dato1), og som nævnt ovenfor under pkt. 4.1 foreligger der ikke dokumentation for, at de blev separeret i (red.fjernet.år3) som hævdet af A. Det må derfor bevismæssigt lægges til grund, at de ikke var separeret i de omhandlede indkomstår (2012-2013).
Selv hvis det lægges til grund, at A og NK blev separeret i 2002, ændrer det ikke ved, at NK må anses for at være nærtstående til A.
Det bemærkes herved, at A og NK har tre børn sammen (bilag F), at de har bygget et hus sammen på grundlag af deres fælles økonomi (bilag H), at NK står som modtager på en faktura, som vedrører A’s lejlighed (bilag G), at A i perioden 2006-2012 var angivet som bruger af en (red.fjernet.bil2), som NK på daværende tidspunkt var ejer af (bilag D), og at G1-virksomhed erhvervede en fordring på 600.000 kr. mod NK fra G9-virksomhed (bilag N).
Lånet må således på ovennævnte baggrund anses for at være ydet i kraft af A’s personlige relation til NK, jf. UfR 2023.3527 H.
Det er derfor helt i overensstemmelse med forarbejderne, domstolspraksis og administrativ praksis, at lånet til NK er anset for et indirekte lån til A, og hun skal derfor beskattes heraf, jf. ligningslovens § 16 E, jf. § 16 A.
…"
Parterne har under hovedforhandlingen nærmere redegjort for deres opfattelse af sagen.
Rettens begrundelse og resultat
Perioden fra den 1. januar til den 14. august 2012
Efter ligningslovens § 16 A medregnes udbytte af aktier mv. ved opgørelsen af den skattepligtiges indkomst. Til udbytte henregnes alt, hvad aktionæren modtager af værdi fra selskabet, medmindre aktionæren godtgør, at beløbet har en anden karakter, herunder lån, løn eller refusion af udlæg. Af forarbejderne til bestemmelsen (lovforslag nr. L 237 af 29. marts 2000, de almindelige bemærkninger, afsnit 1) fremgår, at et økonomisk gode kan anses for at have passeret en hovedaktionærs økonomi, selv om godet ikke tilfalder aktionæren personligt, men derimod f.eks. en af aktionærens nærtstående.
Forud for indførelsen af ligningslovens § 16 E den 14. august 2012 gjaldt efter praksis, at lån opstået ved en hovedaktionærs løbende hævninger af beløb i selskabet over mellemregningskontoen til dækning af private udgifter, måtte anerkendes i skattemæssig henseende, forudsat at aktionæren var solvent på lånetidspunktet. Efter praksis blev en ægtefælles økonomiske forhold inddraget i solvensvurderingen.
Hvis det efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold måtte antages, at aktionæren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet, måtte lånet i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang, aktionæren ikke udførte arbejde for selskabet, som svarede til hævningerne, blev disse betragtet som maskeret udbytte.
Efter parternes enighed lægger retten til grund, at NK foretog hævninger på henholdsvis 85.000 kr., 4.500 kr. og 5.000 kr. i perioden fra den 1. juli til den 1. august 2012, og at han i samme periode lånte i alt 1.336.810 kr. af G1-virksomhed. Efter fradrag af efterfølgende indskud i selskabet udgør det samlede beløb, hvorom denne del af sagen drejer sig, i alt 1.164.124 kr.
Ved vurderingen af, om hævningerne har passeret sagsøgers økonomi, lægger retten efter bevisførelsen til grund, at hævningerne ikke vedrørte selskabets drift eller forhold i øvrigt, og at de heller ikke var et led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Det bemærkes i denne sammenhæng, at det følger af bevisførelsen, at G1-virksomhed ikke sædvanligvis drev virksomhed med pengeudlån. Det lån til NK, som hævningerne repræsenterede, blev derfor ikke ydet for at tilgodese selskabets interesser, men alene i kraft af NK’s personlige relation til sagsøger. Retten finder på denne baggrund, at lånet skal anses for at have passeret sagsøgers økonomi og dermed for også at være ydet indirekte til hende.
Ved vurderingen af sagsøgers solvens på tidspunktet for hævningerne lægges det som ubestridt og i overensstemmelse med Landsskatterettens afgørelse til grund, at sagsøger, ved en vurdering af sagsøgers egne økonomiske forhold må anses for at være solvent, men at en samlet vurdering af sagsøgers og hendes daværende ægtefælles forhold medfører, at de vurderes som insolvente.
Sagsøgte har gjort gældende, at sagsøger og hendes tidligere ægtefælle fortsat reelt var samlevende efter (red.fjernet.år3), hvor de ifølge Folkeregisteret flyttede fra hinanden.
Sagsøgte har herunder henvist til en række omstændigheder, herunder at parterne fejrede (red.fjernet.emne) i 2011, at NK står som fakturamodtager vedrørende flere private leverancer til sagsøger, at sagsøger var bruger af NK’s bil, mens han boede i Y21-land, og at NK i forbindelse med en konkursbegæring imod ham i 2012 oplyste, at parterne var gift og havde fælles økonomi.
Efter bevisførelsen, herunder oplysningerne om, at parterne ikke i andre sammenhænge er sambeskattet, hvilket understøttes af statsaut. revisor MD’s forklaring om, at der ikke har været angivet nogen ægtefælle i sagsøgers årsopgørelser, lægger retten til grund, at parterne i overensstemmelse med deres forklaringer blev separeret i september (red.fjernet.år3).
Retten finder efter en samlet vurdering af sagens oplysninger ikke, at sagsøgte har godtgjort, at parterne fortsatte eller genoptog samlivet efter (red.fjernet.år3). Retten har herved navnlig lagt vægt på sagsøgers og NK’s samstemmende og troværdige forklaringer om de af sagsøgte fremhævede forhold, som der efter bevisførelsen ikke findes tilstrækkeligt grundlag for at tilsidesætte.
Da sagsøger efter det anførte herefter må vurderes som solvent på tidspunktet for hævningerne, tages sagsøgers påstand vedrørende perioden indtil den 14. august 2012 til følge.
Perioden fra den 14. august til den 31. december 2013
Efter ligningslovens § 16 E behandles et selskabs udlån, der direkte eller indirekte ydes til en fysisk person, som udgangspunkt efter skattelovgivningens regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, hvis der mellem långiveren og låntageren er en forbindelse, der er omfattet af ligningslovens § 2.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at den også omfatter lån, der ikke er ydet direkte til en aktionær, og at lån "f.eks. [kan] opstå ved, at … selskabet køber en fordring mod en aktionær … eller låner til nærtstående personer, f.eks. ægtefæller eller børn."
De angivne eksempler kan ikke anses for en udtømmende beskrivelse af, i hvilke tilfælde et indirekte lån kan anses for ydet til en hovedanpartshaver. Der er således hverken i bestemmelsens ordlyd eller forarbejder støtte for en antagelse om, at indirekte lån til en hovedanpartshaver alene kan ske ved, at der ydes et lån til den pågældendes nærtstående som omhandlet i ligningslovens § 2, stk. 2, 5. og 6. pkt.
Der er mellem parterne enighed om, at sagsøgers forbindelse til G1-virksomhed er omfattet af ligningslovens § 2, og at SKATs beløbsmæssige sammentællinger vedrørende posteringerne på mellemregningskontoen, herunder rentetilskrivningen, kan lægges til grund.
Om de konkrete hævninger har sagsøger anført, at G1-virksomheds køb af fordringen på NK for 600.000 kr., udgjorde en aktiv investering i selskabsregi og derfor ikke skal indgå i et beskatningsgrundlag for sagsøger. Sagsøger har derudover anført, at udeståendet, som fremgår af selskabets kontoudskrift, udgjorde lån til en udenforstående tredjemand, hvilket ikke kan føre til beskatning hos sagsøger.
Sagsøger har om købet af fordringen forklaret, at hun så det lidt som en forretning at købe fordringen, fordi værdien var højere end de 600.000 kr., som selskabet betalte. Hun købte også fordringen for at forhindre, at NK gik konkurs, fordi de penge, som selskabet tidligere havde lånt ham, i givet fald ville være tabt.
NK har forklaret, at han blev bedt om at indbetale 3,5 mio. kr. til konkursboet G9-virksomhed, hvilket han ikke var i stand til. Han talte derfor med sagsøger om, at G1-virksomhed skulle købe fordringen. Han regnede med, at han selv skulle købe fordringen tilbage af selskabet for mere end 600.000 kr. Den konkursbegæring, der var indgivet imod ham, blev trukket tilbage som følge af købet af fordringen.
Efter en samlet vurdering lægger retten til grund, at købet af fordringen ikke vedrørte selskabets drift eller var et led i en sædvanlig forretningsmæssig disposition. Retten har herved lagt vægt på, at købet ifølge sagens oplysninger foregik, uden at der blev stillet nogen form for sikkerhed af NK, og at indtjeningsmulighederne var marginale og usikre. Retten har endvidere lagt vægt på, at der ikke er fremlagt nogen aftale mellem G1-virksomhed og NK om vilkårene for afvikling af fordringen.
Retten finder derfor, at G1-virksomhed reelt har stillet midler til rådighed for NK, og at det lån, som købet af fordringen repræsenterer, ikke blev ydet for at tilgodese selskabets interesser, men alene blev ydet i kraft af NK’s personlige relation til A.
Herefter, og da der ikke er oplyst forhold, som kan begrunde, at det øvrige mellemværende mellem G1-virksomhed og NK vedrørte selskabets drift eller havde karakter af sædvanlige forretningsmæssige dispositioner, finder retten, at det samlede udlån til NK må anses for alene at være ydet i kraft af hans personlige relation til A.
På denne baggrund finder retten, at det omtvistede lån skal anses for at have passeret A’s økonomi og dermed for også at være ydet indirekte til hende. Lånet skal derfor behandles efter skattelovgivningens almindelige regler om hævninger uden tilbagebetalingspligt, og A er derfor skattepligtig af beløbet, jf. ligningslovens § 16 E, stk. 1, 1. pkt., jf. § 16 A, stk. 1 og stk. 2, nr. 1.
Det forhold, at NK og A var separerede og efter rettens vurdering ikke havde genoptaget samlivet, kan ikke føre til et andet resultat.
Retten tager derfor sagsøgtes påstand om frifindelse for sagsøgers påstand om nedsættelse af aktieindkomsten for perioden fra den 14. august 2012 til den 31. december 2013 til følge.
Sagsomkostningerne er efter den ved stævningens indlevering opgjorte sagsværdi samt sagens forløb og udfald fastsat til dækning af advokatudgift med 65.000 kr., og af retsafgift med 4.500 kr. A er ikke momsregistreret.
Skatteministeriet er ikke momsregistreret.
THI KENDES FOR RET:
Sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2012 nedsættes med 1.164.124 kr.
Sagsøgte frifindes for påstanden om nedsættelse af sagsøgers aktieindkomst for indkomståret 2013.
Skatteministeriet skal til A betale sagsomkostninger med 69.500 kr.
Beløbene skal betales inden 14 dage.
Sagsomkostningerne bliver forrentet efter rentelovens § 8 a.