Dato for udgivelse
31 maj 2005 15:02
Gyldig til
15 dec 2010 13:27
Til
Virksomheder, der er registreret efter øl- og vinafgiftsloven og spiritusafgiftsloven
Sagsnummer
99/05-321-105
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen
Resumé
Nyhedsbrevet indeholder en præcisering af, hvilke varer der er omfattet af afgiftspligten som alkoholsodavand.

Ved nyhedsbrev af april 2005 blev De orienteret om, at der fra 1. juni 2005 skal betales en tillægsafgift af alkoholsodavand.

Der har efterfølgende være rejst spørgsmål om, hvorvidt traditionelt fremstillet frugtvin og visse spiritusvarer er omfattet af tillægsafgiften.

Skatteministeret har efter drøftelse med brancheorganisationerne meddelt nogle præciseringer af, hvilke varer der er omfattet af afgiftspligten, bl.a. at alkoholsodavand ikke omfatter traditionelt fremstillede frugtvine, likør, bitter o.l.

Dette nyhedsbrev er et supplement til det tidligere udsendte nyhedsbrev.

Følgende drikkevarer, der er omfattet af spiritusafgiften, anses for alkoholsodavand

  • blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus, der henhører under toldtarifpos. 2208, og som har et alkoholindhold over 1,2% vol.

Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter varer under pos. 2009, 2201 og 2202, dvs.

  • frugt- og grøntsagssafter, most o.l.
  • ikke-kulsyreholdige drikkevarer, fx alm. drikkevand, mineralvand, limonade og kakaomælk
  • kulsyreholdige ikke-alkoholholdige drikkevarer, fx mineralvand og sodavand. 

Følgende drikkevarer anses ikke for alkoholsodavand

  • spiritus, der alene er tilsat aromastoffer
  • spiritus med et alkoholindhold på eller over 15% vol., dvs. spiritus omfattet af EU-Rådets forordning  nr. 1576/89 af 29. maj 1989 om fastlæggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og præsentation af spiritus.

Følgende drikkevarer, der er omfattet af vinafgiften, anses for alkoholsodavand

  • vin, frugtvin o.l., der henhører under toldtarifpos. 2206, og som er en blanding af ikke-alkoholholdige drikkevarer med vin - og frugtsvinsbaserede drikkevarer, der henhører under pos. 2206.

Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter varer under pos. 2009, 2201 og 2202, dvs.

  • frugt- og grøntsagssafter, most o.l.
  • ikke-kulsyreholdige drikkevarer, fx alm. drikkevand, mineralvand, limonade og kakaomælk.
  • kulsyreholdige ikke-alkoholholdige drikkevarer, fx mineralvand og sodavand. 

Følgende drikkevarer anses ikke for alkoholsodavand

  • vin og frugtvin, der alene er tilsat aromastoffer
  • cider, dvs. frugtvin fremstillet af æblesaft eller pæresaft, og som opfylder bestemmelserne i Fødevaredirektoratets bekendtgørelse  nr. 878 af 30. oktober 2003 om frugtsaft mv.
  • frugtvin, der har ret til betegnelsen frugtvin efter Fødevareministeriets anordning nr. 17 af 22. januar 1930 om frugtvin og rosinvin.

Følgende drikkevarer, der er omfattet af ølafgiften, anses for alkoholsodavand

  • maltbaserede varer, der henhører under toldtarifpos. 2206, og som er en blanding af ikke-alkoholholdige drikkevarer med maltbaserede drikkevarer, der henhører under pos. 2206.

Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter varer under pos. 2009, 2201 og 2202, dvs.

  • frugt- og grøntsagssafter, most o.l.
  • ikke-kulsyreholdige drikkevarer, fx alm. drikkevand, mineralvand, limonade og kakaomælk.
  • kulsyreholdige ikke-alkoholholdige drikkevarer, fx mineralvand og sodavand. 

Følgende drikkevarer anses ikke for alkoholsodavand

  • maltbaserede drikkevarer, der alene er tilsat aromastoffer.

Alkoholsodavand er fra 1. juni 2005 omfattet af Miljøministeriets pantordning, dog kun for alkoholsodavand op til 10% vol. alk. Alkoholsodavand over 10% vol. er således ikke omfattet af pantordningen, men der skal betales tillægsafgift af sådanne drikkevarer, se ovenfor.

Emballager til alkoholsodavand med et alkoholindhold på op til 10% vol. er omfattet af den reducerede emballageafgift (stykafgift), dvs. samme afgift som for øl og sodavand, se nyhedsbrev af marts 2005 og ovenfor om returpantsystemet.

Nyhedsbrevet kan ses på www.toldskat.dk. Kik under "Virksomhed - Nyheder".

Har De brug for mere information om afgifterne, er De velkommen til at kontakte den regionale told- og skattemyndighed.

Har De brug for mere information om returpantsystemet bedes De rette henvendelse til Dansk Retursystem A/S (www.dansk-retursystem.dk) eller Miljøstyrelsen (www.mst.dk).

Med venlig hilsen

Skatteministeriet
Told- og Skattestyrelsen

Pdf-udgave