Udgifter til erhvervsmæssig befordring som defineret i LL § 9 B kan godtgøres skattefrit, jf. LL § 9, stk. 4, jf. herom afsnit A.B.1.7.2. Der er tale om en undtagelsesbestemmelse til den generelle regel om, at godtgørelser, der udbetales af arbejdsgiveren for udgifter, som lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen.     

Den skattefri godtgørelse kan højst ydes efter de fastsatte satser.    

Den skattefri befordringsgodtgørelse kan ikke overstige følgende beløb jf. BEK nr. 1321 af 16. november 2010.

For kørsel på egen motorcykel er satsen som for egen bil. For benyttelse af egen cykel, knallert eller EU-knallert er satsen 0,49kr. pr. km. (0,48 kr. pr. km. for 2010).

Vedrørende befordringsfradrag efter 20.000 km-grænsen og flere arbejdsgivere, se afsnit A.B.1.7.2.2, samt TfS 1997, 196 HRD.       

Udbetales der ingen godtgørelse for den erhvervsmæssige kørsel, kan den skattepligtige foretage fradrag for befordring efter LL § 9 C, jf. § 9, B stk. 4, 2. pkt., jf. herom afsnit A.F.3.1. Ydes der derimod hel eller delvis godtgørelse, kan der ikke foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag for godtgørelsen. Ydes der f.eks. godtgørelse med en lavere sats, end de fastsatte, udelukker det fradrag efter LL § 9 C.

Det almindelige befordringsfradrag, jf. LL § 9 C, kan også tages af lønmodtagere, som ikke har fået udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse, fordi befordringen mellem hjemmet og en given arbejdsplads ikke er erhvervsmæssig efter 60-dages-reglen.   

Ydes der alene godtgørelse for en del af en samlet godtgørelsesberettiget strækning, er fradraget efter LL § 9 C alene afskåret fra den godtgjorte strækning.     

Er betingelserne for at modtage godtgørelse for en strækning på fx 100 km mellem bopæl og arbejdsplads opfyldt, men arbejdsgiveren alene vil godtgøre 30 km, er det muligt at foretage fradrag efter LL § 9 C for de resterende 70 km (fradraget skal således foretages under hensyn til, at alene befordring ud over 24 km pr. dag kan fratrækkes).    

Fradrag for befordring mellem arbejdspladser og inden for samme arbejdsplads beregnes på samme måde som fradrag for befordring mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads.  

Eksempel:

En skattepligtig har en arbejdsdag følgende befordringsmønster frem og tilbage mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads: Sædvanlig bopæl - arbejdsplads A - arbejdsplads B - sædvanlig bopæl. Arbejdsgiveren udbetaler ingen skattefri godtgørelse. Den pågældende kan efter LL § 9 C fratrække den samlede befordring ud over 24 km med beløb, som beregnes på grundlag af den normale transportvej ved bilkørsel.     

Hvis der ydes hel eller delvis godtgørelse, kan der ikke foretages fradrag for den befordring, der har dannet grundlag for godtgørelsen, jf. LL § 9 C, stk. 6. Udbetales der fx skattefri godtgørelse med beløb, der er mindre end Skatterådets satser, er den pågældende afskåret fra at foretage befordringsfradrag for kørslen.   

Medarbejdere som den skattepligtige tager med som passagerer i sin bil fra arbejdsplads A (den faste arbejdsplads) til arbejdsplads B (en kunde) og retur, kan ikke i den forbindelse fradrage befordring efter LL § 9 C i henhold til LL § 9 B, stk. 4, 2. pkt. Det skyldes for det første at de pågældende ikke har afholdt udgifter til befordringen jf. LL § 9 B. For det andet er der for disse medarbejderes vedkommende ikke tale om kørsel, hvor arbejdsgiveren helt eller delvis kunne have udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse. Dette er ifølge LL § 9 B, stk. 4. 2. pkt. en forudsætning for fradrag efter LL § 9 C.  

Der henvises til afsnit A.F.3.1. om privat befordring.

Der gælder særlige regler om skattefri befordringsgodtgørelse i forbindelse med uddannelse i henhold til LL § 31, se afsnit C.A.5.4.